Boligsøgning

Det er ikke kun mennesker, der går i boligtanker her i begyndelsen af det nye år. Fuglene er også på udkig efter et godt sted at bo, skriver den engelske ornitologiske forening RSPB.

Hvis man ser en fugl, der ihærdigt hakker omkring redekassens hul, så er det næppe et forsøg på at gøre indgangen større, men snarere et tegn på, at fuglen er ved at sætte sit eget mærke - et slags "Solgt" skilt - på den pågældende redekasse.

Det er især blåmejser og stære, der med denne adfærd viser artsfællerne, at den udvalgte redekasse er besat, hvorefter de forsvinder for en tid for at gøre klar til den forestående ynglesæson. I løbet af de næste par måneder skal der både findes en velegnet mage og godt med mad, så der er noget at stå imod med, når æg og unger melder deres ankomst.

Hvis du har fået en redekasse i julegave, så sæt den endelig op nu. Ifølge den engelske forening er det allerbedst, hvis kassen vender mellem nord og øst, så den udsættes for mindst mulig sol og vind - medmindre et træ eller en bygning står for og giver godt med skygge og læ.

I røg og damp

Det er altid godt at læse andres blogs, så man kan komme i tanker om det, man havde glemt. Da jeg læste Erics indlæg om røgalarmer, blev jeg nemlig mindet om en tur til London:

Vi havde lejet en lejlighed i centrum - sådan én, der egentlig snarere var en slags rækkehus, fordi køkkenet lå i stueetagen, opholdsstuen på 1. sal og soveværelset på 2. sal. En skøn lejlighed med meget højt til loftet - og på alle etager havde man anbragt røgalarmer. Sådan som det kræves, når man lejer ud til feriegæster...

Problemet var bare, at de røgalarmer var placeret helt oppe under det meget høje loft. Da vi en morgen stod med toastbrødet, der havde fået lidt for meget og derfor udløste alarmen, var der ingen mulighed for at nå op til den. Der var ingen stige, for hvad skulle feriegæster bruge sådan én til? Det nyttede ikke at stå på en stol, for det var ikke højt nok.

Så mens vi lavede gennemtræk, stod den ene af os og hoppede som en vanvittig med viftende viskestykke for at få røgen væk fra alarmen - der jo hylede som besat - mens den anden ihærdigt prøvede at ramme den lille røde knap med spidsen af et kosteskaft. Ikke nemt, skal jeg hilse og sige...  men London blev da vækket godt og grundigt den morgen... :-)

Ny mandagsbeskæftigelse

Nu syntes jeg altså, at der skulle ske noget! Så i går begyndte jeg at gå til Pilates - fordi jeg vidste, at det var noget med at styrke muskler og strække ud.

Det var det også! I dag er alle mine stakkels muskler ømme og brugte - også ukendte, glemte og gemte muskler...

For dem, der ikke ved, hvad Pilates er, kommer her en lille video. Det skal dog lige bemærkes, at det slet ikke så sådan ud, da jeg foretog øvelserne... ;-)

En god weekend

Det blev en rigtig god weekend. Sådan én, hvor der var plads til både hygge og "sparring" med ligesindede.

Både før og efter det mere seriøse formål med lørdagsmødet var der tid til et besøg hos en kreativ glaskunstner og til en dejlig lang vandretur i de frostdækkede Rebild Bakker. Og der var sandelig også tid til dejlig mad og lækkert kaffebord.

Sådan nogle weekender skulle man have nogle flere af...

Man skal kende sine begrænsninger

Kender I den engelske komiker Harry Enfield?

Vi så en del afsnit af serien "Harry Enfield and Chums" for nogle år siden, og jeg faldt over dette klip, der tydeligt viser, at uddannelse sandelig ikke er noget for damer... Uf da! ;-)

Når sikringen går...

Efter indlægget om posthuset forleden var der andre "sjove" minder, der dukkede op fra min tid i Belgien. Mistorstå mig ikke; jeg elskede mine to år i Bruxelles - men sommetider var hverdagen altså speciel:

En dag røg sikringen i min lejlighed, hvilket selvfølgelig resulterede i, at den ene halvdel af den étværelses blev mørkelagt. Men jeg fandt hurtigt ud af at pille sikringen ud, for det var nemt at se, hvilken én der var gået, og så var det jo bare om at sætte en ny i. Troede jeg...

Jeg spurgte venligt viceværten, om jeg kunne få en ny sikring, og han rystede bare på hovedet. Det var ikke hans bord. OK, så kunne man vel købe én et sted. Det kendte han slet ikke noget til...

Jeg gik på turné i samtlige elbutikker i området. Uden held. Alle rystede bare på hovedet, når jeg viste dem den lille sikring. Jeg spurgte mine kolleger, der aldrig havde været ude for problemet. Og imens gik dagene i min halvmørke lejlighed.

Da jeg var blevet tilstrækkeligt irriteret, kiggede jeg nærmere på sikringen. Den var fra Philips - og Philips havde netop (dengang) sit hovedkvarter i Bruxelles. Det var et kæmpehøjhus, som jeg tit havde bemærket nede i centrum. Så jeg marcherede derned og gik hen i receptionen for at tale med én, der kendte til sikringer. Det blev en rigtig sjov oplevelse!

Jeg blev sendt op og ned og rundt omkring i højhuset, og endelig langt om længe lykkedes det mig virkelig at finde frem til en herre, der vidste, hvor man kunne købe sådan nogle sikringer! Han skrev meget venligt adressen op til mig, og jeg var lige ved at give ham et knus...

Senere erfarede jeg, at den adresse lå ude i udkanten af Bruxelles. Så udstyret med kort og diverse omstigningsbilletter til sporvognen fik jeg bevæget mig derud, og her - i et kvarter, hvor man nødigt ville gå rundt efter mørkets frembrud - fandt jeg frem til det sted, hvor jeg kunne få min sikring. Det var en slags elektronisk værksted, og indehaveren trak nonchalant på skuldrene. "Sikringer, ja selvfølgelig havde han sikringer. Hvor mange ville jeg have?..."

Behøver jeg at sige, at jeg fik en posefuld? Bare så jeg var sikker på at have nok til adskillige år... :-)

MANDAGSTEMA: Kontraster

Helene har valgt kontraster som denne uges mandagstema - og jeg har valgt et billede fra Bornholm. Nærmere betegnet Svaneke, som er min absolutte yndlingsby, fordi den er så hyggelig med alle de gamle huse.

Kirken her er malerisk og køn - og så er den så iøjnefaldende med sine knaldrøde farver, der stod i flot kontrast til den blå, blå himmel.

Brug din forstand - og bevar den

I går læste jeg i de engelske nyheder om nye undersøgelser i forbindelse med Alzheimers, og jeg kom i tanker om en artikel, som jeg skrev for et livsstilsmagasin i 2007.

Den er stadig aktuel, så jeg bringer den her, selv om den er vældig lang; læs med, hvis du har lyst:

Vores hjerne er en uundværlig og uerstattelig del af os. Og selv om vi til daglig bare bruger hjernen uden at tænke nærmere over det, så er det ikke en selvfølge, at vi får lov til at beholde den – eller rettere dens funktion – hele livet. 

I vore dage lever vi længere end nogensinde. Og mens det på den ene side er godt nyt for de allerfleste, så betyder det også, at forholdsmæssigt flere af os kommer til at stifte bekendtskab med en eller anden form for demens - enten selv eller blandt vores nærmeste. Demens er nemlig alders-relateret og forekommer altså hyppigere, jo ældre vi bliver.

Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom, hvor hjernecellerne lidt efter lidt går til grunde. Dette betyder selvfølgelig, at den syge ikke kan tænke klart og huske, og efterhånden som sygdommen forværres, tiltager problemerne. Alzheimers er en sygdom, der jo ikke kun går ud over patienten selv. For den nærmeste familie er det en smertefuld oplevelse, at den syge rent mentalt forsvinder for øjnene af dem.

Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på sygdommen og på at gøre, hvad man kan for at undgå den. Og heldigvis er der rigtig meget man kan gøre. Da disse tiltag samtidig beskytter mod en lang række andre sygdomme og i det hele taget kun gavner vores samlede helbredstilstand, er det jo bare med at komme i gang...

Hjerneføde

Sund kost betyder alverden for en velfungerende hjerne. Især de stærktfarvede frugter og grønsager er spækket med beskyttende stoffer, og hyppig indtagelse af frugt- eller grønsagssaft kan anbefales. En 10-årig undersøgelse, der har været offentliggjort i American Journal of Medicine, viste nemlig, at risikoen for at udvikle Alzheimers blev nedsat med hele 76 %, hvis man drak frugt- eller grønsagssaft mere end tre gange om ugen sammenlignet med dem, der kun drak saft mindre end én gang ugentlig.

I det hele taget er der næppe nogen tvivl om, at vi også styrker hjernen ved at spise naturligt, sundt og varieret. Hold igen med det søde og fede og vælg en bred vifte af sunde fødevarer. Ved at spise alsidigt bliver det mindre ”kedeligt” at spise sundt – og samtidig er der større chance for, at vi kommer hele vejen rundt og får alle de næringsstoffer, vi har brug for. Udover frugt og grønt bør kostplanen indeholde fisk og lidt kød, lidt mejeriprodukter, f.eks. yoghurt, lidt nødder, kerner og bælgfrugter, et æg af og til samt sunde fedtstoffer og fuldkornsprodukter af forskellig slags.

Visse fødevarer er blevet særligt fremhævet i forbindelse med forebyggelse af Alzheimers. Blåbær har et meget højt indhold af antioxidanter, der virker beskyttende på hjernen og samtidig påvirker kommunikationen cellerne imellem. Fiskeolie er ikke bare godt for hjertet, men virker også hæmmende på de forandringer, der sker i hjernen ved Alzheimers. Og lycopen – det røde farvestof i tomater, rød grapefrugt og vandmelon – spiller tilsyneladende også en vigtig rolle.  

Rør hjernen

Vi er efterhånden klar over, at motion er vejen til et bedre helbred, men ikke nok med det – hjernen skal også motioneres. Ved fysisk udfoldelse af enhver slags får du ikke bare ilt til hjernen – den bliver automatisk involveret og dermed ”styrketrænet”. Den skal f.eks. vurdere afstanden, når du løber eller hjælpe dig til at holde balancen på cyklen. Det kan også være, at den skal huske danseøvelser eller regne ud, hvordan du bedst får bolden i mål. Hvad du end gør, så gør du det ikke uden hjernen.

Det anbefales gerne at motionere en halv time mindst fem gange om ugen, og for nogle kan det godt virke lidt uoverskueligt. Der er hundrede ting, der skal nås i det daglige, men motionen er altså noget, der bør stå øverst på prioriteringslisten. Det er ikke spild af tid – det er en investering i et bedre liv, som kommer tilbage med renter. Adskillige halve motionstimer kan desuden sagtens indgå i hverdagen, så man næsten ikke tænker over det. Hundeluftning er selvfølgelig perfekt, men for de af os, der ikke er i besiddelse af en firbenet personlig træner, er der andre muligheder.

Rengøring og havearbejde er udmærket motion, for det giver både styrke og udholdenhed at støvsuge, vaske gulve og grave have. Bare det at bære indkøb hjem og tage trapperne i stedet for elevatoren kan være det, der skal til for at nå det daglige motionsmål. Ifølge forskere ved det Karolinska Institut i Sverige har de, der motionerer 20-30 minutter mindst to gange om ugen, 60 % mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Motionsformen skal være så ihærdig, at man bliver forpustet og svedig.

Motion skal helst være så sjov, at man har lyst til at fortsætte med det. Hvis du elskede at danse eller løbe på skøjter som barn, er det ret sandsynligt, at du stadig vil være vild med det, så hvorfor ikke prøve igen? Det kan også hjælpe på motivationen at variere motionsformerne, så man måske løber den ene dag, går tur den næste og svømmer den tredje dag. Hvis du er et konkurrence-menneske kan du udfordre dig selv og sætte et mål, som du kan arbejde hen imod over nogle måneder. Det kunne være maratonløb, men mindre kan også gøre det. Hvad med en daglig halv times cykeltræning, der til sidst belønnes med en cykelferie et skønt sted?

Stof til eftertanke

Hvis du ryger, bør du seriøst overveje at holde op, for rygning skader i høj grad også hjernen. Rygere har faktisk mere end dobbelt så stor chance for at udvikle Alzheimers end ikke-rygere, så det er endnu en grund til at lægge smøgerne på hylden og bruge pengene på noget, der er sjovere.

De sparede penge kunne for eksempel bruges på at hygge om venner og familie, for det er vigtigt at være social. Ensomhed, depressioner og mangel på selvværd kan i høj grad være udløsende for Alzheimers, og især i de ældre år kan det være vanskeligt at være udadvendt og bevare den kontakt til omverdenen, som man måske har været vant til. Men selvom man ikke længere har et arbejdsliv og kolleger, er der rige muligheder for at være sammen med andre, når man dyrker sine interesser eller den daglige motion. Det er også vigtigt at holde kontakt med venner, der bor langt væk, og her er både telefon og e-mails selvfølgelig perfekte kontakt-redskaber.

Selvom man er single, kan man sagtens møde nye mennesker. Hvis man er spillefugl, kan man gå til bingo eller kortspil. Hvis man gerne vil gøre noget for andre mennesker eller for dyr, kan man melde sig som indsamler eller frivillig medarbejder for en velgørende forening. På det lokale bibliotek eller på Internettet kan man finde oplysninger om de mange forskellige grupper, der findes i ens område – og hvis man ikke er bekendt med Internettets funktioner, kan det jo så i øvrigt være en glimrende grund til at lære det!

Brug hovedet

Videnskabelige undersøgelser har vist, at udfordringer for hjernen kan være med til at afværge Alzheimers. Det er altså vigtigt at bruge hovedet, som man jo for eksempel gør ved at lære noget nyt eller læse en bog. Man kan sige, at det er en slags mental hjerne-motion. Det er altid sjovt at lære et nyt sprog, som man måske kan bruge på ferierne eller at deltage i et kursus om et emne, der interesserer én. Der er masser af muligheder for at motionere ”de små grå”.

Mesterdetektiven Hercule Poirot holdt som bekendt sine hjerneceller i form ved at løse mordgåder, men mere fredsommelige hovedbrud kan også bruges. Krydsord, Sudoku og lignende opgaver med tal eller bogstaver er som skabt til formålet. Memory og andre huskespil giver hukommelsen noget at arbejde med, og både den daglige avis og en gang quiz med vennerne får på en god måde hjernen i sving.

Vi kan alle sammen være distræte og glemsomme og opleve, at vi står med åben køleskabsdør og spekulerer på, hvad katten vi egentlig lige skulle dér efter. Det har sjældent noget med Alzheimers at gøre og tyder snarere på, at vi har lidt for mange jern i ilden. Omvendt kan et tegn på begyndende Alzheimers være, at man har lagt mobiltelefonen i køleskabet, eller at man går ud uden overtøj om vinteren. Det er i øvrigt værd at vide, at Alzheimers ikke er arvelig som sådan, men man kan være mere disponibel for at få den, hvis ens forældre har haft den.

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, skal du bruge hovedet og undgå passiv underholdning - ja passivitet i det hele taget. Din hjerne skal udfordres, udvikles og udnyttes. Nyere forskning viser, at hjerneceller rent faktisk kan dannes hele livet, så vi behøver ikke at spare på dem. Ved at bevare nysgerrigheden livet igennem og ikke på noget tidspunkt være bange for at kaste os ud i nye hjerne-stimulerende projekter holder vi vores forstand – og dermed også os selv - i tip-top form.