Bøger vi aldrig må glemme

Mens jeg selv er lykkelig selvlært, så var mine kusiner akademikere. Det betød, at det nærmest var udelukket at tilbringe tid sammen med min yndlingskusine her om foråret, for det var jo eksamenstid, og hun skulle læse.

I stedet indgik vi et kompromis. Jeg tog ud til hende, så vi kunne drikke te og hygge lidt mellem læsningen, og så læste jeg ellers med på nogle af de bøger, hun havde på sit pensum.

På den måde fik jeg smag for af de store klassikere, som efter min mening bør læses. EXODUS af Leon Uris er én af dem - og Anne Franks dagbog er en anden.

Jeg græd, da jeg læste Anne Franks dagbog. Den var så fantastisk god - og så fantastisk gribende. Og det er ganske enkelt én af de bøger, der aldrig må glemmes.

Om at lave det man elsker

Lige i øjeblikket er jeg næsten "høj" af lutter arbejdsglæde. Jeg bruger dagene til at skrive, men hver aften sidder jeg og lærer. Om tekniske ting og praktiske ting. Om sprog og om regler. Men selv om det lyder lidt kedeligt, så er det det ikke. For jeg kan bruge det hele til noget fornuftigt.

Jeg kan huske, at jeg havde det på samme måde i skolen. Jeg kedede mig bravt i de timer, der drejede sig om ting, jeg ikke interesserede mig for. Men i andre timer var jeg i mit es. Jeg slugte lærdom og havde det som en fisk i vandet.

Lige nu er jeg" fisk" igen. Og dagene kan slet ikke blive lange nok, for der er meget, der skal læres. Selvlært er virkelig vellært...

Rigtig god weekend alle sammen... :-)

Foto: Inga Dudkina

Ordenes magt

I går lagde Rejsen for Dig denne reklamefilm ind på sin Facebook-side, og jeg synes, at den fortjener at blive delt... :-)

Cirque du Soleil

Der arbejdes stadig flittigt, men der cykletrænes også hver morgen - og samtidig ser jeg jo TV. I morges var det båndet med Cirque du Soleil, som jeg er varm tilhænger af, og jeg husker stadig tydeligt det fantastiske og meget fantasifulde show, som jeg så for nogle år siden.

Min favorit er uden tvivl dette sjippe-nummer (kommer efter et par minutter) - og det var lige det, der skulle til for at få mig i omdrejninger på en mandag morgen.

Hvor er det nu lige, jeg har gemt mit sjippetov??

Travle dage

Jeg må hellere lige pippe, så ingen bliver bekymrede... :-)

Det står fint til her, og forkølelsen er heldigvis forsvundet. Til gengæld er jeg helt opslugt af mit arbejde, fordi jeg har fået mulighed for at udgive engelske artikler forskellige steder.

Så jeg skriver og skriver. Dels til nettet og dels til mit eget blad, der skal udkomme i april på engelsk. Og samtidig skal jeg "hitte ud af" teknikken, der skal få det hele til at fungere. Det er bare så sjovt alt sammen... :-)

Med billedet af de skønne keramiske fantasivæsener, som min gode ven Bent Rosenvold har skabt, vil jeg ønske jer en rigtig god weekend...

Min kærlighed til Belgien

Da jeg læste, at Havehyrden skal til Bruxelles og Brugge her til sommer,  kom jeg til at tænke på min tid i Belgien. 

Jeg flyttede derned, da jeg var nitten og blev i to år, men jeg havde kun været hjemme i nogle få måneder, før jeg fortrød. Jeg skrev til min gamle arbejdsplads og spurgte, om jeg kunne komme tilbage, men da jeg et par måneder efter fik bekræftende svar og tilbud om et nyt job, havde jeg mødt min rare mand. Så valget stod mellem en fremtid i det belgiske eller en fremtid med ham. Jeg valgte det sidste, og det har jeg selvfølgelig aldrig fortrudt – men derfor savner jeg Bruxelles alligevel.

Jeg savner den livlige stemning og fortovsrestauranterne, hvor man kan sidde og se verden gå forbi. Jeg savner de gode crepes og de smukke, gamle gader.  Jeg savner at gå tur i parken om søndagen sammen med alle belgierne, og jeg savner at besøge små hyggelige restauranter, der bare er alle vegne. Belgierne er fantastisk gode til at lave mad.  

Jeg kommer sjældent til Bruxelles nu, men heldigvis ofte til Brugge. Flere gange om året faktisk, og nu er det denne lille by, der står mit hjerte nær. Jeg kender den udenad, og alligevel finder jeg nyt hver gang, jeg besøger den. Jeg har lovet mig selv, at jeg en dag i nær fremtid vil slå mig ned dér for en tid. I nogle uger - måske længere. For jeg har Belgien - og Brugge - i blodet…

Noget for sig selv

Jeg tænker tit på, at jeg har fået en skøn opdragelse. Blandt andet fordi min mor lærte mig, at man ikke behøvede at ligne alle andre. Hvilket resulterede i at jeg somme tider gik med tøj, der var lidt specielt  – som f.eks. sko fra Royal Mini i København, hvor man kunne få modelsko (hvis man ellers kunne passe størrelse 37 1/2, for de var ikke i større størrelser). Supersmarte sko, der ikke lige blev set andre steder. Mine veninder sagde ikke noget, men tænkte givetvis deres…

Det betød også, at jeg var aldeles uinteresseret i mode og gik med det, jeg kunne lide. Det gør jeg stadig, og jeg kan faktisk godt være smart, hvis jeg har lyst. Men tit har jeg bare ikke lyst. Som for eksempel nu, hvor jeg er forkølet og ligner noget, der er løgn. Iført min rare mands hjemmebukser (de er så behagelige) og hans overstore sweatshirt (der er dejlig varm) og – opdager jeg til min store forbavselse – to forskellige stribede sokker (dog mine egne). 

Det er vist godt, at det indbyggede kamera ikke er slået til på denne computer… ;-)

Host!

I øjeblikket er jeg forkølet! Det har jeg været nogle dage nu, og hos mig slutter den slags altid af med hoste, som jeg kan trækkes med længe. Af samme grund har min rare mand lagt sig ned i stuen, for ellers holder jeg os begge to vågne med al den "gøen".

I nat ved halv tre tiden begyndte jeg igen, og selv om jeg drak vand i stride strømme hjalp det ikke.

Men pludselig stod en mørk skygge ved min seng, medbringende varm te, en skefuld honning og en lille én til at sove på. Åh ja, lige hvad jeg trængte til...

Det må da være kærlighed! :-)