Julemarkedsbesøg

Selv om jeg ikke selv er på Hegnslund i år, ville jeg ikke undvære æbleskiverne og den hyggelige stemning. Så jeg tog mor under armen (bogstavelig talt i det glatte føre) og listede afsted på snedækkede veje.

Hegnslund bød velkommen med tændte lygter og fine gamle ting, og det er meget nemt at komme i julestemning, når man sidder på svalegangen i det smukke hus og lytter til julemusikken.

Der er åbent weekenden med, hvis andre skulle få samme julelyster...

Kat på glatis

Jeg må indrømme, at en svømmepøl ikke er min kop te. Hvis det lejede hus her var mit, ville jeg nok fylde den op og plante blomster i stedet for, men det går jo desværre ikke.

Flere gange i efterårets løb har jeg måttet fiske småkræ op, som er faldet i vandet, og jeg vil undlade at fortælle jer om min traumatiske oplevelse med ét, der ikke stod til at redde.

Nu er vandet frosset til, men kun lige i overfladen, så det er på ingen måde bæredygtigt. Men min mors kat, Rikke, fandt alligevel ud af, at hun ville gå Jesus i bedene og prøve at gå på vandet.

Elegant sprang hun ned på isen og gik på små kattepoter frem og tilbage et par gange, mens min mor og jeg stod med tilbageholdt åndedræt og håbede på, at isen dog kunne bære de få kilo, der var tale om.

Det kunne den. Heldigvis. Men jeg tror, at vi i fremtiden undgår "pool-området" de dage, hvor det er tøvejr.

Ubudt gæst på julemarked

Ellen nævnte forleden Gisselfelt julemarked, og jeg kom i tanker om et besøg, som vi engang for mange år siden aflagde dér.

Jeg havde checket åbningstiderne på internettet og fundet den weekend, hvor der var åbent. Da vi kom derned, var der stillet fine skilte op, så man kunne se, hvor man skulle parkere, og der var et også et skilt, hvorpå der stod, at man endelig skulle huske at få sit gratis juletræ med hjem.

Jeg var meget imponeret; tænk engang, at man ligefrem fik et gratis træ! Og jeg var endnu mere imponeret, da vi ikke skulle betale ved indgangen, men bare blev ledt indenfor.

Vi hyggede os gevaldigt og kiggede på alle de fine ting, og først da vi skulle have kaffe og æbleskiver, begyndte jeg at blive mistænksom. For det var altså OGSÅ gratis. "Du kommer bare og får mere, hvis du har lyst". Jamen, hvad var dette her for noget??

Da vi sad ved bordet og spiste æbleskiverne, kom en rar mand over til os og satte sig ved bordet. "Hej med jer, jeg hedder Peter, og jeg kommer fra afdelingen i Slagelse (eller hvor det nu var...). Hvor kommer I så fra?

Jeg var ved at få en æbleskive galt i halsen af grin, mens jeg fremstammede, at vi var fra Københavnsafdelingen (mens jeg samtidig håbede, at det pågældende firma havde en afdeling i København). Manden nikkede venligt interesseret, så det havde de nok.

For det var selvfølgelig et stort firma, der holdt julefest på Gisselfelt. Jeg havde taget fejl af datoerne, og det officielle julemarked for publikum var først den følgende weekend.

Vi listede stille ud med røde ører. Og jeg tog altså ikke noget gratis juletræ med hjem. Det havde måske været at stramme den lidt... ;-)

Vådt vejr

Det har regnet og regnet og været uvejrsagtigt i flere dage nu. Ind i mellem skinner solen på det venligste, men så bliver himlen igen sort som kul og ser særdeles truende ud.

Regnen har faktisk været så vedvarende, at der er ligefrem er oversvømmelser her på egnen, og da vi kørte tur i går, kunne vi se søer, hvor der ellers normalt er marker. Vi blev også ledt ad omveje, for vejene var visse steder oversvømmede i ganske alvorlig grad, og derfor tog en planlagt tur på en halv time mindst det dobbelte.

Men jeg fik hentet de varer, jeg skulle hente - og på vej tilbage kiggede vi lidt i butikker; blandt andet i denne her med de to små hunde. De sad så fint og kiggede ud, og de sagde ikke en lyd, selv om vi stod lige udenfor. Først da min rare mand kom til at stille sig i deres synsvinkel, blev der gøet irriteret, så han måtte skynde sig at flytte sig til siden.

Jamen, man skal da også kunne følge med...

Sort fredag

Man støder på mange sjove udtryk, når man er herovre - i dag er det f.eks. Black Friday, og det har jeg aldrig hørt om før. Men Sort fredag er åbenbart dagen efter Thanksgiving og starten på indkøbsfestlighederne op til jul.

Et andet udtryk mødte jeg i går, og selv om jeg egentlig godt vidste det, så slog min hjerne fra.

Can I come around tea time? blev jeg spurgt. Jeg tænkte, at det måtte være sådan hen på eftermiddagen og sagde ja selvfølgelig. Men teatime er aftensmad og nærmere ved 18.30-tiden.

Så her sad jeg med tevandet klart og kunne ikke forstå, hvorfor manden ikke dukkede op. Det gjorde han - adskillige timer senere... ;-)

Internetafhængig

Når éns forretning er bygget op omkring internettet, kan det være en frustrerende oplevelse at være foruden. Det fik vi en lille prøve på her i weekenden.

Lørdag aften forsvandt netforbindelsen, og søndag var den stadig væk. Selvfølgelig skulle det ske i weekenden, hvor det ikke var muligt at ringe til nogen.

Hele mandagen havde vi folk i gang med at finde fejlen - uden held. Til sidst var vi nødsaget til at købe et mobilt stik, så vi i det mindste kunne se vores mails. Det virkede bare kun på den ene computer.

Mandag aften kom vores computermand forbi og fik reddet nogle af stumperne, og tirsdag formiddag kom en mand fra telefonselskabet. Endelig blev den ødelagte linje lokaliseret og repareret, og nu virker nettet faktisk bedre end før.

Men er der noget at sige til, at man føler sig lidt drænet lige nu?

Jeg tror, at jeg trænger til ferie... ;-)

PS. Der er kommet nyt rejsebrev på anglofilia.info...

Varer og Worcester

I dag modtog jeg varer til butikken, så der var en del at pakke ud og kigge på - blandt andet dette søde puslespil, der skal med hjem til butikken. Hvert år kommer der et nyt julepuslespil med "juleformede" brikker, og dette her er altså det nye fra i år. Jeg kan slet ikke stå for den slags hyggelige motiver...

Og bagefter tog vi ind til Worcester for at kigge lidt. Det kan der læses lidt mere om i dagens rejsebrev på www.anglofilia.info.

Med fod på engelsk jord

Så er jeg ankommet, og turen hertil er gået så fint. Hollymount ligner sig selv, og vejret har vist sig fra den bedste side.

Jeg har fået den "skøre" idé at skrive rejsebreve og vise billeder de næste 12 dage på min ANGLOFILIA blog. Måske har du lyst til at kigge med? Adressen er ny, for jeg har jo måttet starte forfra med en hel ny side, fordi den gamle blev nedlagt af hackere...

Du kan se den nye (endnu lidt ufærdige) side lige her...