På tur med gummibåden

Da vi var unge og boede i Helsinge, havde vi meget fornøjelse af en kæmpestor gummibåd, som vi havde fundet (eller fået) et sted fra. Der var masser af plads, så vi kunne sidde mageligt i hver sin ende, og vi kunne endda medbringe "udstyr" i form af trøjer, tæpper og madpakke m.m.

Ofte fragtede vi gummibåden ned til Arresø en ganske tidlig morgen, og så lå vi dér og skvulpede fredsommeligt foran sivene og så på alt det liv, der var i og omkring søen. Andre gange sejlede vi lige så stille ned ad de åer, der udløb fra søen, og vi havde de mest fantastiske naturoplevelser.

Én gang faldt en stålorm ned i båden til os, så vi måtte lægge ind til siden og pænt løfte den på land igen. En anden gang spiste vi frokost på bredden med benene udstrakt foran os, og en hugorm på tur var lige ved at kravle op over mine gummistøvler.

Vi så et væld af forskellige fugle, og store og små guldsmede svirrede om ørerne på os. Vi blev som regel også ædt af myg, men det vænnede vi os til. Der var ikke så meget andet at gøre, hvis vi ville høre nattergalens morgensang og nyde synet af ræven, der kiggede nysgerrigt frem bag en busk.

Foto: Mia Folkmann

Sparetips #7 - tålmodighed

Man kan spare meget ved at være tålmodig, for det er tit utålmodigheden, der lokker til dumheder.

Når man for eksempel får sit første hjem, så vil man gerne indrette sig helt rigtigt lige med det samme. Man skal have så mange ting: Møbler, gardiner, senge, tæpper, køkkentøj og meget meget mere.

De utålmodige køber måske tingene på afbetaling og betaler dyre renter og gebyrer - men der er ingen, der siger, at man skal have det hele på én gang. Måske kan man låne sig frem i begyndelsen; måske kan man købe nogle ting på loppemarked eller i Den Blå Avis. Måske kan man peppe nogle af de ting op, som man har med hjemmefra.

Hvis man bare kan fylde det nye hjem nogenlunde ud for små midler, så kan man altid forbedre hen ad vejen. Det kan være ret sjovt at bruge sin fantasi og samtidig spare op, så man er klar til de gode tilbud, der givetvis dukker op.

Jeg husker stadig det smarte sofabord, som jeg fandt til stærkt nedsat pris i Illums Bolighus, da jeg som teenager indrettede mit eget værelse. Jeg havde udset mig bordet inden udsalget startede, og jeg løb om kap med en herre, som også havde udset sig det. Men jeg kom først - og jeg satte mig på bordet med korslagte arme og ejermine, så manden måtte gå med uforrettet sag.

Det sofabord havde jeg glæde af i mange år, og det kom med ikke bare til mit første, men også mit andet hjem.

Foto: © James Marvin Phelp

ANGLOFILIA i eget hus

Som et led i spareplanerne - og også af rent praktiske hensyn - flytter ANGLOFILIA netbutikken nu til eget hus i Lynge ved Allerød. Her har jeg nemlig fundet en lille helt selvstændig bygning, der passer fint til sådan én som mig - og jeg har allerede fået nøglerne, så jeg kan flytte ind i ro og mag.

Jeg glæder mig i den grad til at komme ned på jorden, så jeg ikke skal slæbe pakker op og ned af trapper, men nemt lige kan lægge dem ud i bilen, der kan holde få centimeter fra hoveddøren.

Så jeg vil benytte mig af den "fredelige" sommertid og endnu engang rykke teltpælene op.

Fredagsfrokost

I går mødtes jeg med min søde veninde Lillian fra "Rejsen for Dig".

Hun bor i Jylland, men havde ærinder på Sjælland, så det var bare med at finde et sted på "halvvejen", hvor vi kunne mødes i et par ledige timer. Valget faldt på Værebro golfklub, for her kunne vi sidde i læ i i den hyggelige gårdhave med en frokost.

Vi brænder begge to for vores forretninger, så der er altid meget at snakke om - især når man nu kun ses ved sjældne lejligheder. Forhåbentlig bliver der tid til en lille tur sammen i sommerens løb - så vi kan komme ud og se på haver, få fælles oplevelser og snakke ordentligt igennem... :-)

En skøn U-vending

I går så jeg sidste del af den glimrende udsendelse U-turn med Chris MacDonald, og den sluttede lige så godt, som jeg havde forventet. Det var dejligt at se, hvor godt deltagerne fik det, men de kom bestemt ikke sovende til resultatet... og Chris var utrættelig som coach.

Jeg oplevede selv en U-vending, som jeg skrev om i et indlæg i 2010, med alle de positive virkninger, som sund kost og passende motion har på kroppen. De fleste ting sidder i mig endnu, men det er altid godt at følge med i sådan en udsendelse eller læse en inspirerende bog om emnet, så man får et lille puf og en "genopfriskning" af de ting, man bør huske.

Jeg kunne i den forbindelse godt ønske mig, at vores samfund var bedre indrettet til at følge op på dette her. Så længe nogle læger har den holdning som min (tidligere) læge havde, "at jeg da godt kunne prøve det dér med sund kost og motion, for det kunne jo aldrig skade..." - så er det svært at trænge igennem.

I stedet for piller kunne man forestille sig helsevejledere, der havde en form for lægelig uddannelse med vægt lagt på alt det, man selv kan gøre for at blive rask. Det ville i sidste ende være uendeligt meget billigere for samfundet at forebygge end at helbrede, og selv om det kræver en ikke ubetydelig personlig indsats, så ville det også være uendeligt meget bedre for os selv.

Jeg tror på Albert Schweitzers ord om, at "der bor en læge i os alle"...

Foto ©: Chiot's Run

Dejlige cremer

Det er synd at sige, at parfumeindustrien bliver særlig rig af mig - jeg bruger aldrig parfume, køber meget lidt makeup, bruger Nivea creme eller mine egne "hjemmeblandede" olier på kroppen... men jeg har én svaghed: Ansigtscremer.

Der ryger som regel én med hjem hver gang jeg er på rejse eller kommer i et stormagasin med et godt udvalg. Jeg tror på, at det er godt for huden at skifte mellem mærkerne, og jeg har selvfølgelig nogle foretrukne.

Lige i øjeblikket har jeg så dem alle i gang...  ;-)

Har du et yndlingsprodukt,som du ikke kan få nok af?

Sparetips #6 - etik og helse

Når jeg snakker så meget om at spare - og jeg har virkelig sparet mange penge de sidste par uger - så sker det ikke på bekostning af etik og helbred. I min verden kommer de to ting nemlig i allerførste række.

For at tage det med etikken først: Jeg har aldrig i mit liv købt æg fra burhøns, og jeg kunne ikke drømme om at gøre det! Jeg køber sjældent kød, og når det sker, er det kød fra fritgående dyr. Jeg vil ikke lade min spareiver gå forud for dyrevelfærd - så ville jeg ikke kunne leve med mig selv.

Heldigvis kan jeg spare alligevel. Hos Dyrenes Beskyttelse kan man tilmelde sig en mailservice, hvor man kan få ugens tilbud på produkter, som foreningen kan blåstemple.

Med hensyn til helbred gælder det samme. Jeg vil ikke spare så meget, at det går ud over mit helbred. Så hellere købe lidt, men godt og i øvrigt følge årstiderne. Sæsonens frugt og grønt er klart det billigste, og hvis jeg har mulighed for at dyrke lidt selv, gør jeg det. Sidste år gav et par poser med salatfrø mig dejlig billig salat hele sommeren, og bønnespirer og krydderurter kan nemt dyrkes i en vindueskarm.

Da jeg var yngre, dyrkede jeg jordbær i stor stil... åh, det var en fryd. Så hvis man har plads til de røde dejligheder, kan det varmt anbefales...

Sårbar teknik - og glade grise

I dag skal jeg en hel masse ærinder af forskellig slags - blandt andet skal jeg besøge TDC.

I går aftes stod min Ipad helt af - total sort skærm - og der var ingen anden udvej end at genstarte den (og derved miste alt det, der er på den). Bagefter skulle jeg bruge min SIM, og den er pist væk. Så TDC må komme mig til hjælp.

Og i nattens løb fik jeg en SMS på min telefon: "Velkommen til Sverige" og information om svenske takster. Da jeg befinder mig i Danmark, var det ret underligt, og jeg har ikke lyst til at betale dyre udenlandstakster. Så TDC må også her komme mig til hjælp.

Hvor er man altså sårbar med alt det tekniske...  Det er så godt, når det virker - og det er så irriterende, når det ikke virker...

Og hvad har alt det her med glade grise at gøre? Jo, det er nemlig blandt andet det, mit "spareindlæg" i aften kommer til at handle lidt om.

Vi ses...