Dyr af alle slags

Den observante læser vil efterhånden have bemærket, at jeg er særdeles glad for dyr. Der er ikke det kræ, der ikke er velkomment her… med ganske få undtagelser! Den ene af undtagelserne er hvepse, som holder meget af vores frugthave og også af vores hus og alle de gode hulrum, her er. Da jeg er allergisk over for hvepsestik, må de altså pænt blive udenfor!

Den anden undtagelse er store edderkopper. I sådan et gammelt hus som dette, hører edderkopper uundgåeligt med – og selv om jeg aldrig gør dem noget og endda i en vis udstrækning har lært at leve med dem, så kan de altså opnå en størrelse, hvor jeg står af.

Jeg har mødt nogle stykker her, som jeg med rejste hår på armene af lutter gys har fanget i et kæmpestort glas og lempet udenfor. Med undtagelse af Magnus, som har boet i et hjørne af lysthuset lige så længe, jeg kan huske. Han får lov til at blive siddende, fordi… nå ja, fordi han bliver siddende…

Denne lille musvit havde travlt i dag med at fjerne edderkopper fra tagrender og vinduer. Det er godt at have venner!

Skønne spildte kræfter...

På den igen, lille fugl. Og bedre held næste gang…

Puha!

I dag har det været varmt, og i weekenden bliver det varmere. Helt op til 27-28 grader lørdag og søndag. For én som mig, der stortrives i røjsere og tyk sweater, er det altså en kende for hedt!

Inaktivitet er svaret! Den står på langsomme bevægelser og meget afslapning i liggestol - i skyggen. Ved siden af stolen ligger kameraet sammen med telefonen og noget koldt at drikke.

Og mens jeg sidder her og driver den af med bøger og blade, myldrer fuglene rundt om ørerne på mig, for de har sandelig ikke tid til afslapning. Der er små ting, der skal fanges i træerne og børn, der skal fodres.

Det er lige før, jeg får dårlig samvittighed ;-)

Dansk visit

I dag har jeg for første gang haft danske gæster i Hollymount. En anden blogger, Ellen, kom på et lille eftermiddagsvisit med datter og børnebørn, og vi sad i haven og fik kaffe og nogle frygteligt søde kager fra Waitrose.

Det var ikke kun kagerne, der var søde - det var børnebørnene også. Det var hyggeligt med besøg og sjovt at hilse på dig og din datter, Ellen... :-)

På tur

I dag har jeg været på langtur. Jeg skulle ned og besøge nogle af mine leverandører og se deres showrooms, og jeg fik også købt lidt flere varer til butikken. Problemet bliver så at få plads til det hele, når jeg skal hjem, men den tid, den sorg…

Næste punkt på dagsordenen var besøg i et hus, der engang tilhørte en kendt person, som jeg skal skrive om i ANGLOFILIA på et tidspunkt. Men inden jeg kom så langt, gjorde jeg kaffepause-holdt i en lille by med en gammeldags forretningsarkade. Jeg kunne ikke stå for denne fine og eksklusive herreforretning, der sagtens kunne have ligget i London.


De gamle byer i the Cotswolds er noget så hyggelige, og man føler sig hensat til en helt anden tid. Jeg nød den lange travetur fra parkeringspladsen og ned til huset, for den smalle vej havde velduftende krat på begge sider og masser af fuglesang.



Jeg mødte også nogle af de firbenene beboere. Den enorme tyr må være far til den søde kalv, som moderen så kærligt nusser. Der stod et stort advarselsskilt ved lågen ind til marken. Men det var ikke tyren, man advarede om – det var vædderen, der lå gemt omme bag noget krat…

Engelske roser

De tidligere ejere har plantet mange roser - smukke, engelske roser, der enten står i bedene eller klatrede op af husmuren. Jeg skriver klatrede i datid, for vi har fjernet de fleste klatreroser – de var så smukke, men det nytter jo ikke, når huset skal males med jævne mellemrum.

Roserne har de mest vidunderlige farver og dufter skønt. Men de må klare sig selv, og hvis de får sygdomme eller utøj, klipper jeg dem af. Jeg synes ikke, at det kan berettige til brug af giftspray, at jeg bare skal have noget pænt at se på. Til gengæld giver jeg dem lidt naturlig gødning, så de har noget at stå imod med.


Der står en rosenbue ved indgangen til haven, men klatrerosen her har fået lov til at vokse i årevis uden at blive klippet ned, så det er en hel masse grenværk forneden og kun roser i toppen. Det ser ret fjollet ud, men jeg har ikke haft tid til at gøre så meget ved det endnu. Og måske er det for sent? Jeg modtager gerne gode råd…

Haven rundt

På ihærdig opfordring fra min rare mand derhjemme følger hermed en længere rundtur i haven. Han vil nemlig gerne se, hvordan det hele tager sig ud lige nu…

I er velkomne til at følge med på tur…

Vi starter ved den hvidmalede havelåge (billedet ovenfor), der fører ud til den lange indkørsel ned til vejen.


Til venstre for havelågen ligger den lille mark og den mellemste mark, hvor George holder får, og til højre ligger en lille "frugtplantage" og den store mark med Roberts får.


Langs hegnet omkring den mindste mark vokser vilde roser, som er anbragt uden for fåre-rækkevidde. Får spiser tilsyneladende alt og går åbenbart ikke af vejen for torne...


Den hvide bænk har nogle af vores lejere flyttet ned til grillpladsen bag garagen, men den står egentlig også fint her, så vi lader den stå.


Den lille sø på den anden side af grillpladsen har desværre kendt bedre dage. Bunden er utæt, så der er ikke meget vand tilbage.


Men det ser ikke ud til at genere planterne. Og inden længe blomstrer alle de iris, der så ihærdigt har bredt sig...


Der vokser frugttræer alle vegne, og både de, tjørnen og syrenerne blomstrer lige nu.


Fra søen går man op mod huset, hvor der er brede og tætpakkede blomsterbede foran.


Foran huset står den gamle vandpumpe, der uden tvivl har virket på et tidspunkt. Men nu er vi tilsluttet den offentlige vandforsyning, og vandet smager ualmindeligt godt.


Foran vinduet ind til spisestuen vokser en stor cotoneaster, der er helt levende af bier på denne årstid. Af praktiske årsager skal der helst ikke vokse noget helt op af huset, og vi har fjernet en del klatreplanter, men denne her har fået lov til at blive stående lidt endnu...


Nu går vi venstre om huset, hvor indkørslen fortsætter hele vejen rundt og nogle af buskene er tætklippede som store, runde kugler.


Når man sidder på bænken foran huset, kan man se flagermusene i aftenskumringen.


Til højre for den hvide låge ligger den del af haven, hvor vi gerne selv sidder. Her er nemlig både sol og læ, hvis det er det, man vil have...


Rundt om soluret vokser nogle gamle lavendler, der nok skulle have været klippet mere ned. Jeg er begyndt at klippe dem til, men tør ikke tage alt for hårdt fat.


Det er her ved siden af lavendlerne, jeg er begyndt at anlægge mit bi-bed. Det ser ikke ud af så meget endnu, men det skal nok komme...


Vi slutter her ved køkkenindgangen, hvor der lige uden for døren er anbragt et urtebed med masser af løvstikke, salvie og rosmarin.


Og så er jeg særdeles leveringsdygtig i forglemmigej, der vokser lystigt alle vegne. Dem så jeg på planteskolen til 60 kr. pr. potte...

Vi har fået børn!

Eller i hvert fald barn! Det yndigste lille kaninbarn, der sad og mimrede i nærheden af indgangen til kaninboet. Det var lettere skeptisk, men blev dog siddende, da jeg listede mig om bag drivhuset for at fotografere.

Min pakke kom sent i eftermiddag, hvor jeg ellers havde opgivet at vente og var kørt til Waitrose for at handle. Men jeg havde sat seddel på døren, så pakken ventede på mig i garagen. Nu er spisestuen fyldt med søde ting, der skal med hjem til butikken.

Min ene nabo kom forbi og fortalte, at hele skoven bag min mindste mark var fyldt med bluebells. Det er en privatskov, og jeg går sjældent derned, fordi der af og til er jagt. Men nu kan jeg jo ikke dy mig, for jeg må da ned og tage billeder. Jeg håber bare ikke, at jeg ligner en fed fasan!