Forår i Amsterdam

Det var forår i Amsterdam, og jeg nød i den grad at gå i solen og se på alle kanalerne og de smukke huse. Jeg nød endnu mere at sidde på en bænk og bare se på livet, for det var der masser af på en solrig forårslørdag.

Der var både tid til museumsbesøg og kig i butikker, men først og fremmest var der tid til slentreture og dejlige indtryk.

Jeg har ikke været i Amsterdam, siden jeg var i tyverne, og der er sket meget siden da. Men jeg oplevede byen meget mere hyggelig og interessant end jeg havde ventet, og det var selvfølgelig en behagelig overraskelse.

Vi boede på et lille hotel ude ved havet og kunne derfra tage toget ind - turen tog kun en halv time. Og med det hotel som udgangspunkt tog vi på flere ture, som jeg fortæller om de næste par dage.

Hollandsk pause

Nu trækker jeg stikket ud og tager med min veninde - Rejsen for Dig - og fem andre friske piger/damer til Holland for at se på blomster og skønne kunster.

Vi kender ikke alle hinanden - men det kommer vi jo hurtigt til - og jeg glæder mig.

Jeg sætter pausebillede på... og så ses vi igen om en lille uges tid.

Design i dagligdagen

Der har egentlig været meget design i mit liv, nu jeg tænker over det.

For det første fordi jeg voksede op i et hjem, hvor man sparede op - længe - så man kunne købe noget ordentligt = dansk design.

Jeg kan huske, at jeg som ung pige blandt andet havde en Verner Panton "kræmmerhusstol" som skrivebordsstol og et lille B&O sort/hvidt TV, som jeg selv havde købt for opsparingen. Jeg elskede begge dele, og jeg savner især min kræmmerhusstol, som man sad så godt i.

For det andet blev jeg gift med en grafisk designer, der nu slæber mig med på museer og i boghandlere med speciale i grafisk kunst og lignende. Ikke at jeg har noget imod det - slet ikke, når man kan kombinere design med kaffe og lækkerbidder. Sådan som vi gjorde i Brugge, hvor vi sad længe her i disse sjove stole og snakkede design... og fik masser af inspiration og ideer...

Længe leve livet

Jeg tænker af og til på, at vores samfund er strikket lidt underligt sammen. For hvorfor egentlig have en pensionsalder, der begynder allerede i 60-årsalderen?

Ville det ikke være bedre, hvis man ikke sled sig op i arbejdsårene, men i stedet havde god tid til at være sammen med børnene, familie og venner - og til at passe på sig selv?

For mange sker der det, at pensionsalderen ikke bliver det behagelige otium, det kunne være. For de, der har gået så meget op i deres arbejde, at det har fyldt hele deres liv, kan det nærmest udvikle sig til et mareridt. Lige pludselig, når klokken slår 60 eller 65 eller hvad det nu er, mister de deres identitet. Og da der aldrig i arbejdslivet har været tid til interesser ud over arbejdet, bliver pensionsalderen fyldt med tomhed.

Det kan være svært at starte helt forfra og finde et nyt ståsted, og mange magter det ikke. Resultatet kan blive depression og sygdom.

For andre bliver pensionsalderen gyldne tider, hvor man endelig kan foretage sig det, man har lyst til. Heldigvis for det. Men jeg kunne godt forestille mig, at samfundet ville spare mange pensionspladser og mange sygdomsbehandlinger, hvis arbejdslivets grænser blev mere flydende.

Hvis man arbejdede mindre og til gengæld længere. 

Mange selvstændige bliver med stor succes ved med at arbejde, til de er godt oppe i årene. Læger og advokater f.eks. Ofte nedsætter de bare arbejdstiden og tilpasser arbejdsbyrden, så der er tid til at hygge sig med morgenavisen og spille golf - eller hvad de nu har lyst til.

Jeg læste forleden et interview med Joan Collins, der var så irriteret over, at folk altid spurgte, om hun ikke skulle holde op med at arbejde, nu hun snart rundede de 80. "Hvorfor i alverden skulle jeg holde op? Jeg skal jo tjene penge til mine fire huse...."

Foto: © Jaren Jai Wicklund

En bil med stil

I Brugge så jeg denne skønne bil holde parkeret. Den var pakket og klar med kufferten bagpå - og jeg spekulerede bare på, hvem der kunne være i den lille bil... og hvor langt vedkommende skulle køre i den?!

Jeg tror ikke, at jeg kunne holde til at tøffe Europa rundt i den... men lidt forelsket blev man nu. Og det var jeg i øvrigt ikke ene om - bilen blev fotograferet i alle ender og kanter...

Tidløshed og gode tanker

Kan du huske, da du var ung, og tiden føltes uendelig? Jeg kommer til at tænke på det med mellemrum, og den følelse af tidløshed arbejder jeg intenst på at genfinde.

Selvfølgelig er det anderledes nu, hvor man er blevet nogle årtier ældre - men man er samtidig blevet mere erfaren og ja... klogere. På visse ting i hvert fald. Man ved for eksempel, at tiden bestemt ikke er uendelig...

Så meget vigtigere at gøre bedst mulig brug af den, der er. Det kan man blandt andet gøre ved at si alt det fra, der ikke betyder ret meget.

Hvad er det vigtigste? At gå en lang tur i skoven eller pudse vinduer? At sidde på en bænk og nyde udsigten eller gøre noget, som andre synes man bør? At tjene en masse penge til dyre biler og smykker eller tjene lidt og nyde livet, mens man gør det?

Det vil helt sikkert være forskelligt fra menneske til menneske, men jeg ved godt, hvad jeg synes.

For mig betyder tidløsheden utroligt meget, og hvor mærkeligt det end lyder, så kommer der meget produktivitet og kreativitet ud af at sidde på en gynge og sparke lidt til gruset. Se på en myre. Lytte til en fugl. Drømme og være uvirksom.

Hjernen og kroppen får mulighed for at lade op. Og det tror jeg er vældig sundt... :-)

Den dejligste dag

Vi forærede os selv en ekstra dag i Brugge, fordi vi begge havde haft fødselsdage med forpligtelser. Og det var forår og så dejligt at gå rundt, selv om en kold vind blæste, men pyt med det - vi søgte ind i varmen med jævne mellemrum.

Et fast sted er restauranten med de gode pandekager lige på torvet, og om aftenen besøgte vi en meget spøjs restaurant, som jeg tit har kigget på. Den har nemlig åbent helt til kl. 01.00 om natten, og det passer os fint, fordi vi tit ankommer ret sent. Maden var vældig god, så det er et sted, der skal huskes...

Myrer og tuer på marken

I år er den ene mark foran Hollymount fyldt med tuer. Det ligner egentlig ikke myreturer, men nærmere at en stor underjordisk kæmpe har slået med en knytnæve på jorden nedefra.

Men det er myretuer, og det har undret mig, at de kun er på den ene mark. Men det er egentlig ikke så underligt alligevel, når man tænker over det.

For denne ene mark er gammel og har aldrig været pløjet igennem. Her har min gamle nabo haft sine får i årevis, og nu, hvor han er holdt op med det på grund af alder, bliver tuerne ikke trampet så meget ned.

Den store mark bagved bliver pløjet med mellemrum, så den er ikke interessant for myrer. Min have får slået græs med jævne mellemrum, så det er heller ikke lykken. Den lille mark foran huset... er åbenbart bare ikke interessant. Måske er den ikke fugtig nok?!

De små gule engmyrer lever underjordisk, så man ser ikke meget til dem, og myrerne holder bladlus, som vi andre holder køer. Bladlusene bliver "malket" for honningdug, og med mellemrum bliver de flyttet til områder, hvor bladlusenes fødemuligheder er bedre. På den måde har de to dyrearter stor gavn af hinanden - det er da fascinerende!

Men vi har også flere par fastboende grønne flagspætter, og jeg kan forestille mig, at de har gavn af engmyrerne. Sådan er det jo...

Foto: Island 2000 Trust Conservation