Travl uge...

Af en eller anden grund er jeg ekspert i at få alting til at falde sammen, så det hele skal foregå på én gang. Således også i denne uge, hvor jeg dels skal have gjort bladet færdigt og sendt til tryk, dels på bogmesse og dels til England.

Hele tre ting på een gang; jamen, det KAN man slet ikke!!

Nej, selvfølgelig kan man ikke det, men der er ingen kære mor. Til gengæld skal jeg snart nyde livet i England, og når jeg kommer hjem i slutningen af november, er december udnævnt til Store Hyggemåned! Jaaaaaaahhhhh! :-)

En Pub-prisning

Jeg kan godt savne de engelske pubber, når jeg er herhjemme. For måske er det bare undgået min opmærksomhed, men jeg synes slet ikke, at vi har spisesteder, der bare ligner.

På en pub kan man gå ned og spise et godt måltid mad i hyggelige omgivelser til en rimelig pris. I England fristes vi nemt til at gå ud og spise, bare sådan til hverdag, og et dejligt måltid for to med et glas vin eller en øl til koster omkring 300 kr. Det kan man da overkomme.

Herhjemme kan jeg vælge mellem pizza eller noget andet italiensk, der aldrig har set Italien, eller måske kinesisk, hvis jeg vil have noget nær den pris. Selv ved pølsevognen får jeg lov til at punge ud...

Hvis jeg vil ud et hyggeligt sted og spise noget lækkert, så bliver det meget nemt svimlende dyrt. Og jeg snakker altså hverdagsmad - bare sådan spontant en ganske almindelig onsdag, fordi man er træt og ikke selv orker.

Er det bare mig, der er galt på den? Kender I nogle gode steder, der prismæssigt og kvalitetsmæssigt kan sammenlignes med pubberne? For så vil jeg meget gerne høre om dem...

Hyggelig uhygge

Vi har en forkærlighed for at udforske stier, og dem er der mange af heromkring. I går aftes i halvmørket kunne vi se en sti på den anden side af et stort bygningskompleks - der viste sig at være et kulturcenter - og dér ville vi ned. Vi kunne bare ikke se, hvordan det var muligt.

Men så måtte vi jo kigge nærmere på bygningen. Måske kunne man gå igennem den. Dørene stod i hvert fald åbne, så vi prøvede os frem. Inden for var der lange, dunkle gange, og der var ikke et menneske, ikke en lyd.

Ærlig talt en smule uhyggeligt. Vores fodtrin gav ekko, når vi gik, og der var lidt den samme stemning som dengang, vi spillede "Silent Hill".

Så det var en lettelse, da vi fandt en dør, der netop førte ud til stien. En semi-oplyst sti langs en aflåst park.

Udefra kunne vi kigge ind i bygningens få oplyste rum. Der var ikke en sjæl. I ét rum stod en computer og sendte sit ensomme lys ud i mørket.

Vi skuttede os og begyndte at gå hurtigere. Lidt uhyggeligt var det altså...

Foto: © Net_efekt

Cirque du Soleil... nu på film

Jeg kan vældig godt lide Cirque du Soleil. De skaber en fantasifuld verden, hvor alt kan ske, og de er meget inspirerende.

Så derfor skal jeg helt sikkert ind og se den film, der netop er blevet annonceret i engelsk radio. For jeg tror bestemt, at deres forunderlige univers også kan virke på et lærred.

Himmelsk torsdag

Denne spændende himmel fulgte os, da vi gik tur i Bernstorffsparken på et tidspunkt inden flytningen.

Om jeg savner Gentofte, hvor jeg dog boede i 25 år?

Nej, egentlig ikke. Jeg kan jo bare kan tage dertil, hvis jeg får lyst - men jeg er kommet til at holde meget af området her, hvor jeg er nu.

Og "himlerne" er lige spændende begge steder...

Dette indlæg er et bidrag til Himmelsk Torsdag, og du kan se flere bidrag lige her...

Den gode lavendeolie

Jeg har før skrevet om aromaterapiens glæder og fordele, og Fruen i Midtens indlæg forleden fik mig til at tænke på, at jeg meget nødigt vil undvære lavendelolien.

Den kan nemlig bruges til mange ting. Hvis jeg er ved at blive syg - eller ikke kan sove - kommer jeg lidt lavendelolie på puden. Hvis jeg bliver bidt eller stukket, kommer jeg lavendelolie på det angrebne sted...

... og det bringer mig frem til en lille historie.

Sidste sommer var jeg med min mor i Køge. Vi stod og kiggede på noget tøj uden for en butik, da jeg pludselig mærkede en voldsom svien på min mave. Jeg så ned og opdagede, at jeg var kommet til at klemme en humlebi, og den havde, meget naturligt, valgt at forsvare sig. (Jo, humlebier kan GODT stikke, skal jeg hilse og sige...).

Og min søde mor var meget bekymret. For humlebien altså! "Åh, den lille stakkel. Hvad har du dog gjort? Den er blevet klemt; forhåbentlig er der ikke sket noget alvorligt...!"

Nej, der var da heldigvis ikke sket noget alvorligt. Hverken med humlebien eller mig. Men min mave var meget hurtigt ved at blive meget rød og hævet og øm, så jeg skyndte hen til helsekostbutikken i nærheden og købte en lille flaske lavendelolie. Lige så snart jeg havde kommet ti-tolv dråber på det ømme sted, begyndte smerten at fortage sig.

Morale: Man bør altid have en lille flaske lavendelolie på sig.

Og det fik mig så til at tænke på dengang, hvor jeg sank i et mudderhul, mens min mor prøvede at redde de kager, jeg havde i hånden. Men det er en helt anden historie... :-)

Foto:  audreyjm529

En god bjørn

Forleden holdt jeg en spontan frieftermiddag sammen med min rare mand. Det sker alt for sjældent, for det er bare så hyggeligt - og der blev tid til at drikke eftermiddagskaffe, shoppe lidt og kigge på sjove ting. Blandt andet denne dejlige bamse i Hamleys legetøjsafdeling i Illum.

Sådan én vil jeg ha'!  :-)

Mandagstema: Sommerminder

En smuk dag i begyndelsen af august holdt vi blogtræf på Frilandsmuseet i nærheden af København.

Det blev et dejligt minde og et dejligt sommerminde, som er dagens udfordring fra Helene.

Du kan se andre bidrag lige her...

Kontinentaldriften

Ja, sådan kunne det vel også være sket:



Rigtig god (lang) søndag... :-)

Små hverdagsglæder

Der er mange små glæder i hverdagen lige nu. Én af dem er varme i gulvet i badeværelset, og den slags luksus er jeg bestemt ikke vant til. Det er en fryd at dappe ud på badeværelsets fliser og udstøde et stille aaaaahhhhhh i stedet for det iiiiihhhhh, der kom i mine tidligere huse.

En anden er de varmepumper, som udlejeren har hængt op. De udsender en stilfærdig varme ved at omdanne kold udendørsluft til varm indendørsluft, og sådan nogle har jeg heller aldrig stiftet bekendtskab med. Men jeg er sikker på, at vi bliver gode venner...

Og sidst, men ikke mindst: I morgen får vi en time mere "forærende". I stedet for at stille urene tilbage i nat og dermed bare sove timen væk, så skal den udnyttes på det groveste i morgen. Sådan en god time kan bruges til en lang gåtur i solskinnet, til at fremstille en æblekage med makroner, mandler og æblekagerasp OG spise den... eller noget andet rart.

Ved nærmere eftertanke: Måske skulle man bare selv lægge lidt tid til og gøre begge dele...