En blid behandling

I går nævnte jeg en behandling, der hedder kraniosakralterapi, og måske er der nogle, der gerne vil vide, hvad det nu lige er…

Man ligger på en briks (det er altså IKKE mig på billedet her) og bliver masseret og afspændt med blide, sommerfuglelette tryk. Det er utroligt afslappende og meget behageligt!

Det er en terapiform, der kan bruges til mange forskellige ting. For mit vedkommende er det stakkels, ømme skrivemuskler i skuldre og nakke, der nyder godt af behandlingen, men det undrer mig ikke, at andre dele af kroppen også påvirkes.

Spændinger og blokeringer forsvinder lidt efter lidt, og de lette berøringer er med til at puffe kroppen i den rigtige retning, så den på naturlig vis får muligheden for at helbrede sig selv.

Villa Vitalis

I går besøgte jeg Villa Vitalis, der er en fin, gammel villa midt inde i en gård mellem beboelsesejendomme på Ordrupvej. Her er forskellige former for behandling samlet: Zoneterapi, kraniosakralterapi, kosmetologi, parterapi og alle mulige andre 'pi'er.

Stemningen er så dejlig afslappet, og man mærker tydeligt, at her skal man bare nusses om og plejes. Jeg elsker at komme her, og som regel er det zoneterapi, jeg nyder godt af. Der er ikke noget så velgørende og samtidig så afstressende og afslappende. Jeg falder næsten altid i søvn, når jeg ligger dér og lytter til musikken.

Ups, var der nogen, der snorkede...? ;-)

Sukkerfri

Da jeg var barn, foreslog min far, at jeg undlod at spise slik og søde sager i et helt år. Hvis jeg kunne overholde aftalen, ville jeg få en ny cykel! DET skulle han selvfølgelig ikke sige to gange, og vi gav håndslag på aftalen.

Et helt år er lang tid, når man er 11-12 år – men jeg holdt aftalen, for stædighed er nok et af mine mest markante træk. Selv om mine kammerater smovsede i is og lakridser, gumlede jeg på et æble eller en gulerod.

Der var ganske få undtagelser i aftalen – jeg måtte godt spise en kage eller noget andet lækkert ved de store, festlige lejligheder som fødselsdag og jul – men ellers ikke! Men sjovt nok var det de voksne, der havde sværest ved at acceptere aftalen; mine kammerater havde ingen problemer i den retning.

Min søde, højtelskede yndlingsmoster var helt fortvivlet. Min far KUNNE dage ikke mene, at jeg skulle gå en hel sommerferie uden noget lækkert! Hvis vi var sammen et eller andet sted, endte hun gerne med at købe en stor is til mig – for et barn skulle da have slik! Min far mumlede så til mig, at det ikke ændrede ved vores aftale, for han vidste jo godt, at jeg HAVDE prøvet at afslå.

På den baggrund ”røg” aftalen vist 3 eller 4 gange på det år – og det var i grunden ikke så galt. Og da året var gået, fik jeg min fine cykel og dermed også muligheden for at spise søde sager igen. Men det blev nu kun til ”lørdagsslik” – et begreb, som mange i vores familie gjorde brug af.

Jeg må indrømme, at det godt kan virke skræmmende, når jeg ser, hvad børn og unge fortærer af sodavand og slik nu om stunder. For to år siden opgjorde fødevareministeriet, at hver dansker i gennemsnit spiser 20 kilo sukker årligt. Tænk engang på 20 stk. kiloposer med sukker! Og da børn spiser mere sukker end voksne, bliver det til endnu mere end det!

Min far gjorde helt sikkert noget godt for mig, da han prøvede at neddæmpe min trang til søde sager. For i virkeligheden fik jeg meget mere end en cykel!

Fyn er fin

I går tog vi på tur til Fyn. Sådan en heldagstur med picnickurv og kaffe og tæpper bag i bilen. Vi ønskede os lidt sol og fik en hedebølge, men det var selvfølgelig bedre end regn, når man nu skal fotografere.

Vi var også på besøg i Bogense, hvor der var Rosenfestival. Vi hilste på Lavendel, der havde en bod i én af gaderne, og vi så de flotteste dekorationer med roser i alle nuancer. Denne guldsmed havde pyntet så fint op udenfor...

Der kom et brev...

I dag fik jeg det sødeste kort med posten, og jeg blev bare så glad. Det kom lige præcis på en dag, hvor jeg trængte til det!

Tusind tak, søde Loppe. Hvor er du betænksom!

Humlebier

Der har været så mange, der søger på "humlebier" og derefter lander på min blog - så derfor bringer jeg følgende artikel fra ANGLOFILIA magasinet:

Vi kender alle den store, bamsede humlebi, der dukker op i det tidligere forår. Det er dronningen, der har overvintret et sted i jorden under blade og kvas, og hun er på jagt efter lidt blomsterføde til sig selv og efter et passende sted, hvor hun kan etablere et nyt humlebi-samfund.

Humlebier er - ligesom honningbier og myrer - sociale insekter, der lever i en koloni. Hos humlebierne startes kolonien op fra bunden hvert år, og det er alene dronningen, der grundlægger den - enten i et musehul, en forladt redekasse eller i et andet hult rum.

De første æg udruger hun selv, men derefter tager hendes afkom – arbejderne - over. I sommerens løb vokser kolonien, så den til sidst består af flere hundrede humlebier, og først sidst på sommeren bliver nogle af dronningens æg til hanner, der skal befrugte de nye dronninger.

Humlebier er ikke bare hyggelige at se på – de er særdeles vigtige for bestøvningen af vilde og dyrkede blomster, så det giver god mening at række bien en hjælpende hånd. Både i England og herhjemme er humlebierne gået voldsomt tilbage i antal, hvilket primært skyldes manglen på vilde blomster.

Hvis man har en have, kommer man altså ikke uden om humlebien, hvis man vil have bestøvet blomster og frugt, og så er lyden af summende bier indbegrebet af en sommerdag. Personligt ved jeg ikke noget bedre og mere beroligende end at sidde og iagttage de travle bier, når de indsamler pollen og nektar.

De fleste haver kan blive et helt lille paradis for humlebier - især hvis haven ikke er alt for eksotisk og pæn. Humlebier er nøjsomme væsner, der foretrækker de vilde og naturligt forekommende planter, og det er også dem, der er mest modstandsdygtige over for sygdomme og snegle.

Om foråret opsøger bierne blandt andet piletræerne, hvor blomsterne sidder i rakler, eller lungeurten, der dukker op i slutningen af marts. Senere kommer turen til akelejer, lupiner, timian, kaprifolium og mange flere, og en busk af slægten cotoneaster virker nærmest som en magnet og kan være helt levende af flittige bier, der samler honning fra de bittesmå blomster. Sensommeren byder på en række gode humlebiplanter som stokroser, lavendel, skabiose og merian.

Hvis man planter til glæde for humlebierne, har man til gengæld gavn af dem sommeren lang, og man skal ikke være bange for at have humlebier som naboer. De er ikke aggressive og passer helst bare sig selv, og selv om de har brod, stikker de kun nødtvungent.

Humlebier er så umådeligt vigtige for bestøvningsarbejdet, at man i England ligefrem har dannet en forening - The Bumblebee Conservation Trust - til fremme og beskyttelse af dem. Af den grund har foreningen nu etableret det første humlebi-reservat i Skotland. Det store engområde er blevet tilplantet medet væld af vilde blomster, og humlebierne i området stortrives.

Og så er det selvfølgelig ikke kun humlebierne, der holder af områder som disse, for det tiltrækker også et stort antal fugle og andre dyr – for slet ikke at tale om mennesker, der kommer for at nyde det dejlige syn.

Frække egern

I dag har vi fotograferet billeder til magasinerne hele dagen. Det tager altid frygtelig lang tid, for motivet bliver taget om og om og om igen, indtil vi er helt tilfredse.

I frokostpausen satte vi os udenfor med maden. Min rare mand havde smurt et par kartoffelmadder, som han elsker, og mens vi spiste, kiggede vi på egernfamilien. De røde lyn havde travlt med foderbeholderen, som de nu alle er ret ferme til (nå ja, så nogenlunde da), men til gengæld skændes de bravt om adgangsforholdene.

Pludselig kiggede det ene egern intenst på os. Det hoppede ned på havebordet foran os og gik længe frem og tilbage på det, mens det lurede. Så gik det lidt ned på fliserne og iagttog os fra den vinkel.

Puskis lå i den ene stol og stirrede stift på det lille pelsdyr, for magen til frækhed….!

Pludselig hoppede egernet op på vores lille frokostbord og trak den sidste – levnede – rugbrødsmad væk fra kartoflerne. Og så stak den af med munden fuld af mad. Op i rønnebærtræet, hvor det halve stykke rugbrød med skrabet smør kunne nydes i fred.

Man må sige, at de egern tager sig nogle friheder…

Lej hus i England… og andre stikord

Ligesom Ellen er jeg ofte fascineret over, hvilke Google-søgninger, der bringer folk ind til min blog. I den sidste tid har der blandt andet været følgende:

Lej hus i England: Ja, det er vi leveringsdygtige i. Se mere på www.hollymount.dk

Små huller i plænen: Det er vi sørme også leveringsdygtige i. Endda i den grad. Læs mere om de søde kaniner lige her.

Grøn ketchup: Det må være mine trængsler med tomaterne, der er tale om her. Mine tomater er stadig helt grønne, så det ender vel med noget grøn ketchup, hvis jeg ikke følger nogle af de gode råd, som jeg fik... (Det gør jeg nu nok).

Humlebier: Forhåbentlig skyldes det ikke, at de mange søgere vil AF med humlebierne, for magen til dejlige – og nyttige – insekter skal man lede længe efter. Læs mere om humlebierne i mit indlæg i morgen.

Engelske porcelænsfabrikker: Jeg skrev engang om Royal Worcester porcelæn i et af mine blade, men desværre er fabrikken lukket nu. Om den åbner igen, vides ikke – men man kan besøge Worcester Porcelænsmuseum, hvis man er interesseret.

AGA komfur salg: Jeg HAR faktisk et par AGA komfurer til salg, men det er i form af tepotter. De er heller ikke nær så dyre som de rigtige… ;-)