tirsdag den 6. september 2011

Selvforsynende



Lige siden jeg var ung, har jeg været meget optaget af det med selvforsyning. Sammen med min far anlagde jeg køkkenhave og dyrkede kartofler i villahaven og senere i sommerhushaven; vi diskuterede kompostering og sprøjtning med brændenælder, der lugtede så fælt og virkede så godt. Jeg var - og er - vildt fascineret af regnormenes liv og deres evne til at forbedre jorden, så enhver regnorm bliver behandlet med respekt her hos mig.

Hvorfor kom jeg til at tænke på det? Jo, fordi jeg tilfældigvis så et klip af en serie, som jeg slugte med begejstring i halvfjerserne. Det gode liv! Om at "stå af ræset" og være selvforsynende i et engelsk forstadskvarter - selvfølgelig godt krydret med en god portion engelsk humor.

Romantisk dagdrømmeri? Måske, og så alligevel ikke. Flere og flere englændere er begyndt at dyrke deres egne grønsager i kolonihaver og køkkenhaver ved byerne, og mon ikke danskerne snart følger efter. Jo mere teknologi og vækst - jo mere vil vi tilbage til rødderne. Det er helt naturligt!  ;-)

mandag den 5. september 2011

Sjip sjap


Sikke et vejr! Det har sjasket ned hele dagen, men mon ikke det har det over det meste af Danmark? Sådan en landsdækkende våd og grå mandag. Mine to parakitter er helt ligeglad med regnen; de sætter sig tværtimod helt hen til tremmerne, så de kan få vandstænk på de farvede fjer. Parakitter er nogle rigtige badenymfer...

Jeg glæder mig ikke så meget over regnen, som jeg ærlig talt er lidt træt af, men over udsigten til mit æbletræ, der står og lyser op derude på den våde græsplæne. I år er det spækket med rødmende æbler i modsætning til sidste år, hvor der var spindemideting over det hele og næsten ingen høst.

Hvis ellers ikke et stormvejr kommer mig i forkøbet, så er der masser af æbler til gnaskning, til æblemos og til den dejligste, hjemmelavede æblekage. MED flødeskum! :-)

søndag den 4. september 2011

God weekend


Det har været en god weekend! Lørdag med brevstemning og hygge med mor - og søndag med solskin og gåtur i parken. Foran det gamle hus står de flotteste agapanthus i krukker og giver farvekontrast til de hvide mure. Er det ikke et dejligt syn?

fredag den 2. september 2011

Hollymount - nu til seks


Fra den 1. januar ændrer vores engelske hus status, så det fremover kun udlejes til max. 6 personer. Til gengæld ryger det ned i en billigere prisgruppe, så flere kan nyde godt af det.

Ville bare lige sige det, hvis nu nogen er begyndt at tænke på sommerferie næste år... :-)

torsdag den 1. september 2011

Koncert i Garnisonskirken



I dag er der koncert i Garnisonskirken i København. Smuk barokmusik spillet af dygtige musikere: Concerto Copenhagen, som jeg har haft den fornøjelse at skrive en artikel om.

Til gengæld får jeg nu muligheden for at stå i kirken med mine magasiner, så flere kan lære dem at kende. Det glæder jeg mig til. Og jeg glæder mig til at "smuglytte", for jeg elsker barokmusik. Der skal spilles musik af Muffat, Corelli og Händel.

Det kan kun blive godt! :-)

onsdag den 31. august 2011

Bank Holiday

Af og til får jeg stikord fra de emner, som folk har søgt på, når de lander hos mig. Et af dem er Bank Holiday, som er en officiel fridag i England. 

Da vi i sin tid begyndte at rejse i England, lærte vi begrebet at kende på den hårde måde. Jeg havde nemlig ikke opdaget, at uger med denne fridag (der ligger på en mandag, så englænderne får en god, forlænget weekend) var dyrere end andre uger, når der skulle lejes hus. 

Det betød selvfølgelig også, at der var bilkøer på landevejen, og jeg husker især engang, hvor vi skulle helt til Cornwall, og hvor vi på grund af netop denne fridag lå i kø det meste af vejen. Der er meget langt fra Heathrow lufthavn til Cornwalls yderste spids, når man kun kører med 40 km i timen…

Senere lærte vi behændigt at undgå disse dage – og uger. Med enkelte undtagelser ligger fridagen på den første og den sidste mandag i maj og den sidste mandag i august (medmindre man er i Skotland, hvor det er den første mandag i august). 

Bare et lille tip, hvis nogen skal til England næste år…. :-)

tirsdag den 30. august 2011

Masser af tegneserier


Vi er stadig i gang med den store oprydning, for den er tilsyneladende endeløs. Men hvor er det dejligt, at bunkerne ganske, ganske langsomt bliver mindre. Forhåbentlig kommer vi ud på den anden side i en "slankere" og mere let udgave - sådan i overført betydning...

Selv om det gør godt, så gør det også lidt ondt, som jeg tidligere skrev. Og nogle af de ting, som vi ville have forsvoret, at vi nogensinde ville skille os af med, ryger alligevel. Det gælder blandt andet de tegneserier, som min rare mand samlede på i sine yngre dage. Asterix, Natacha, Splint & Co., Tin Tin og mange andre. En stor del af dem købte jeg i min store forelskelse til ham, og andre fandt han selv, når vi var på besøg i de listige tegneserie-butikker inde i København.

De har stået i skabet i årevis, og nu ryger de lidt efter lidt. Får nye hjem hos andre, der sætter pris på dem. Lidt vemodigt, men vi tænker frem - og glæder os til planerne lykkes... :-)

mandag den 29. august 2011

En klog andemor


Da vi var i Hollymount sidste gang, sad vi en dag og drak eftermiddagskaffe på græsplænen. Pludselig hørte vi en meget vedholdende rappen bag os. Lyden kom fra det store, gamle egetræ, og jeg listede mig forsigtigt nærmere. Hvad i alverden gjorde en and dér?

Nede ved foden af det hule træ stod en hunand og så meget beslutsom ud. Og pludselig opdagede jeg, at en bittelille ælling hoppede ud fra et hul højt oppe i træet. Bums! Så landede den på den tykke hæk. Og bums igen! Så hoppede den ned på jorden til sin mor. Bagefter hoppede endnu en ælling. Og nok én. Inden længe var hele flokken samlet, og hunnen begyndte at traske afsted med dem.

Da hun var gået, gik jeg forsigtigt helt hen til træet for at sikre mig, at der ikke var flere ællinger, og at der ikke var nogle, der sad fast i hækken. Man er vel en hønemor! Så satte jeg mig hen til kaffen igen.

Lidt efter kom hunnen marcherende med sine ti dunbolde i hælene. Hun gik hele vejen rundt om rundkørslen, hen til fuglefoderstedet og hen til vandkarret, som om hun viste sine små, at her kunne man få lidt, hvis man trængte. Så stillede hun sig op og så så intenst på mig, som kun en and kan gøre det. Længe. Så drejede hun om på hælen og gik tilbage til lågen og ud over marken. Ned til de søer, der ligger et godt stykke fra os.

Måske ville hun sige tak for denne gang og på gensyn. Eller måske ville hun sige, at det var en skam med den manglende sø hos mig, for hun ville hellere blive. Hvem ved?

Bagefter gik jeg en aftentur for at se, om de alle var kommet godt over marken. Det så sådan ud, heldigvis. Men hvis jeg kommer til penge, så står en andedam meget højt på min ønskeseddel!