Dejlig tur i Værløse

Det lykkedes os at trave små 10 kilometer i går. Ruten gik ind gennem skov og rundt om marker, og cirka halvvejs satte vi os på en bænk på det medbragte picnictæppe for at spise lækre klap-sammen-madder og drikke te. Den slags smager ekstra godt i det fri, og mens vi sad og snakkede, kom to rådyr løbende forbi.

Bagefter fortsatte vi rundt om golfbanen, og her blæste det så meget, at vi var lige ved at gå baglæns. Vi var godt forblæste og rimeligt trætte, da vi nåede tilbage til udgangspunktet.

Men det var en god tur og en god begyndelse for mig, der gerne vil i vandreturs-træning. Sådan på det lidt afslappede niveau altså...

En tur tilbage i tiden

I dag har jeg været i det nostalgiske hjørne, for jeg skulle besøge én, der bor i mit barndoms kvarter. Så jeg benyttede lejligheden til at slentre en tur op ad Peter Bangs Vej, hvor jeg trådte mine barnesko… :-)

Det var så underligt at gå her, hvor jeg hver lørdag skulle ned efter lørdagsslik, og hvor jeg næsten dagligt løb ærinder for min mor, når der skulle købes brød hos bageren på hjørnet eller kød hos slagteren overfor. Min allerførste bank var Bikuben på hjørnet med det skønne slogan ”Det summer sig”.

Min mor arbejdede i perioder i et lille parfumeri, hvor der duftede så rart og var så pænt med fine flasker og smukke æsker. Hvis jeg kunne være stille, måtte jeg sidde i det lillebitte bagværelse og lytte til ekspeditionerne, og når det blev jul, købte jeg selv julegaver her for mine sparepenge.

Ved siden af lå legetøjsbutikken, hvor næsen blev trykket flad ved mange lejligheder. Man ønskede sig så meget, som der dog sjældent var penge til uden for mærkedagene. Ønskerne voksede sig hede og intense, men de blev gemt til jul og fødselsdag, hvor glæden over at modtage så bare blev større.

Jeg savner somme tider stemningen fra dengang, og jeg prøver at genkalde den med jævne mellemrum. For jeg synes, at vi havde mange værdier, som savnes i dag.

En af de butikker, jeg kendte fra dengang, var blomsterbutikken, og jeg fik en lille snak med de nuværende ejere. Det viste sig, at butikken havde været familiens i mange år, for det var ejerens oldemor, der etablerede den. Men på et tidspunkt blev den solgt fra - og for nogle år siden overtog den nuværende ejer så forretningen uden at kende baggrunden og uden at vide, at den altså havde været familiens i årtier.

Fynske fristelser

I går var jeg en lille tur på Fyn - nærmere betegnet Odense. Min rare mand skulle til forretningsmøde, og jeg tilbød at lege chauffør, for så fik jeg samtidig mulighed for at møde en sød kvinde i mit netværk.

Så vi to "netbutik-ejere" fik en lang snak om alt muligt, så vi kender hinanden godt til næste gang, vi ses. Hvis du også vil lære hende at kende, så hedder hendes butik Liva Living, hvor hun sælger flot design og brugskunst.

Først som voksen pige har jeg erfaret, hvor godt det er at have et netværk af ligesindede - hvor vi kan hjælpe og råde hinanden, så godt vi nu kan. Og i morgen skal jeg fortælle om et andet netværk, som nogle sikkert allerede kender - og som andre måske kunne have lyst til at lære at kende... :-)

Søndag i parken

Her, hvor jeg er lige nu, ser søndagen lidt grå ud. Godt nok med et solstrejf af og til, men også med mørke skyer, der lover mere sne eller hagl.

Men i tankerne er jeg i Great Malvern, og det er sommer. En sommersøndag i parken, hvor man samles omkring orkestertribunen ved eftermiddagstid. Nogle har taget klapstole med, mens andre sidder på en sammenfoldet jakke eller et picnictæppe. Nogle henter forsyninger af kaffe, kage, sandwich og andet godt inde i parkens café - andre har selv taget termokaffe med hjemmefra.

Mens børn og hunde leger, pensionister spiser is med velbehag, og vi andre nyder solen og stemningen - så spiller orkesteret alle de gode, gamle engelske klassikere. Og vi nynner med på dem alle sammen... :-)

Bag facaden

"Min" by i England hedder som tidligere nævnt Great Malvern, og det er - trods navnet - ikke nogen synderlig stor by. Men den ligger smukt og naturskønt med bjerge og vid udsigt.

Da jeg kom der i begyndelsen - for mange år siden - syntes jeg ikke, at der var så forfærdelig meget at skrive hjem om, sådan rent butiksmæssigt, men jeg har ændret mening med tiden. For en dag, hvor vi ikke rigtigt gad køre langt, gik vi på turné i byen. Vi besøgte næsten alle butikkerne, gik ind i samtlige smøger og ned bagved på de små gader, og vi fandt ud af, at der er rigtig meget at komme efter.

Nogle butikker viste sig at være kæmpestore inde bag det lille butiksvindue, mens andre var både spændende og charmerende trods det lidt kedelige ydre, og der lå en masse små specialbutikker gemt inde i smøgerne. Også lækre restauranter og hyggelige cafeer lå og gemte sig godt og er sikkert mest kendt blandt de lokale.

Og det er netop det, jeg vil frem til: Mange gange skal man som turist og besøgende tænke som de lokale og gå på opdagelse lige præcis dér, hvor man er, i stedet for at farte rundt. Jeg tror, at man tit vil blive meget og glædeligt overrasket... :-)

Nyt ANGLOFILIA forårsnummer på vej...

Denne gang har jeg vist haft lidt for meget om ørerne, for det nye nummer af ANGLOFILIA er i hvert fald - beklageligvis - forsinket med et par dage. I morgen kommer det fra trykkeriet og bliver pakket, så det kan blive sendt ud til abonnenterne. Forhåbentlig lander det i de pågældendes postkasser på lørdag...

Mere tid, tak

I går var jeg nede i "Under Bogen" - en superhyggelig boghandel i Gentofte, som jeg skrev om tidligere - og nu kan man så også købe mine magasiner her....

Og når man sidder i hyggelige omgivelser og en god kop kaffe, så falder øjet på en bog, som man ikke vidste, man manglede. Den måtte med hjem - for jeg mangler altid tid... tid til alle de projekter, som jeg af en eller anden grund altid skal have gang i...

For selvfølgelig har jeg nye i støbeskeen... ;-)

Ih de er så flinke...

I går skulle jeg ud og se på en Ipod. Jeg tænkte på sådan en lille Nano - eller alternativt en Ipod touch, men jeg var meget i tvivl. Den lille virkede meget lille (som i: Kan man overhovedet se, hvad man laver...) og den store har en række funktioner, som jeg slet ikke har brug for det. Men det kunne jeg jo få kastet lidt lys over i en butik, tænkte jeg. Ha!

I den første butik gik jeg hen til ekspedienten og spurgte, om jeg kunne se på en Ipod. Han pegede på skabet, hvor de stod. Ja tak, men kunne jeg se nærmere på den?  Han nærmest rullede med øjnene og sukkede træt, mens han gik hen efter nøglen. Derefter fik jeg stukket den lille Nano ud. "Ja, den kan ikke tændes, for den er ikke opladt". Ja, så hjælper det sørme ikke meget...!

Kunne jeg se på Ipod touch? Ekspedienten trak på skuldrene og nikkede i retning af skabet. "Den er dér. Den ligger i en æske, og jeg kan ikke tage den ud af æsken".

Så er det bare, jeg spørger:

1. Hvorfor i alverden har man ikke bare en enkelt udpakket og opladt model, man kan vise frem.
2. Hvorfor i alverden skulle jeg så ikke bare købe den på nettet, hvor jeg slipper for suk og rullende øjne?
3. Hvad blev der af gamle dages service, hvor man med glæde demonstrerede varers funktionalitet?

I den anden butik af lignende type mødte jeg den samme reaktion: "De står dér i skabet. Nej, de kan ikke tages ud af æsken"... og på et andet spørgsmål om et tastatur: "Nej, jeg ved egentlig ikke, hvordan det virker. Nej, jeg tror ikke... etc.

Behøver jeg sige mere..?