MANDAGSTEMA: Lille og stor

Paddington er bjørnen fra det mørke Peru, som bliver fundet på en togstation i London. Familien Brown opkalder ham efter stationen og giver den rare bjørn et godt hjem uden at ane, at Paddington kan have en svag tendens til at komme galt af sted.

Paddington er en kendt og meget elsket bjørn - både i England og andre lande, for fortællingerne om ham er oversat til 30 sprog.

Se andre eksempler på mandagstemaet her

Til minde og Til lykke

I dag er det min fars fødselsdag! Han døde pludseligt for syv år siden, og jeg savner ham forfærdeligt meget – og selvfølgelig kommer mindet om ham allermest frem på dage som denne. Men i stedet for at være trist gør jeg mit bedste for at tænke på nogle af alle de mange gode ting, han gav mig.

Min far lærte mig aldrig at give op. Ikke tale om! Når jeg som barn kom hjem og klagede min nød over et eller andet, jeg ikke kunne finde ud af – jamen, så måtte jeg jo bare lære det.

Hvis jeg ikke kunne finde ud af regning, så satte vi os ned og terpede, indtil jeg kunne det hele på fingrene. Da jeg ikke kunne finde ud af at hoppe over ”hesten” i gymnastik, krøllede min meget høje far sig sammen og agerede hest på stuegulvet derhjemme. Jeg forsøgte at springe utallige gange, og hver gang fik jeg kommentarer med på vej. ”Længere frem med hænderne”, ”mere tilløb” og den slags. Til sidst kunne jeg! Jeg var stolt som en pave, da jeg ligefrem fik ros i gymnastiktimen.

Min far havde altid tillid til, at jeg kunne klare alt, hvis jeg bare ville. Det er en stor styrke at have fået den ballast med hjemmefra. TAK, søde ”fasse”. Og til lykke med fødselsdagen!

Vores engelske hus

Hollymount er et 350 år gammelt bindingsværkshus i den sort/hvide stil, der er kendetegnende for husene i Worcestershire og Herefordshire.

Der var kun en uge til vores ferie, da det engelske udlejningsbureau ringede til os for at meddele, at det hus, vi havde lejet et halvt år tidligere, desværre ikke længere kunne lejes. Jeg husker ikke grunden, men jeg husker tydeligt, at panikken lige så stille bredte sig. Jeg vidste nemlig, at det var ret umuligt at leje et andet hus med så kort varsel – og slet ikke et hus, der lå helt specielt dejligt og for sig selv. Sådan som vi gerne ville have det.

På det tidspunkt i vores liv havde vi en særdeles hektisk hverdag, og vi så frem til vores engelske ferier i månedsvis. Vi trængte til fred og ro. Vi fortjente det! Det syntes vi i hvert fald selv. Så egentlig hørte jeg ikke ret godt efter, da den venlige dame fortsat fortalte om et andet hus, vi kunne leje i stedet for. Det var et hus, de netop havde fået til udlejning, og derfor var det ledigt i vores ferieuger. Det hed Hollymount og var mindst lige så dejligt som det hus, vi skulle have haft, og vi ville bestemt ikke fortryde det. Aaahmm, brummede jeg bare, for den troede jeg slet ikke på.

Men med så kort varsel måtte jeg bare acceptere. Der var ikke rigtigt noget alternativ. Og en uges tid efter landede vi i Heathrow og kørte i vores lejede bil ned ad de små, smalle veje, der efter anvisningen skulle føre til Hollymount. Jeg havde sommerfugle i maven, mens jeg spejdede efter husskiltet. Der lå garanteret en campingplads eller en motorcrossbane eller en larmende nabo lige klods op af huset. Der lå helt sikkert en hund begravet et eller andet sted.

Pludselig fik vi øje på det lille skilt, der næsten var gemt i en tjørn. Vi drejede til venstre og fortsatte op ad en lettere hullet markvej. Jeg kunne se et stort, hvidt hus langt fremme. Og jeg kunne se et andet hus, der lå til højre for det store hus. Ha! Tænkte det nok. Selvfølgelig lå der et andet hus. Selvfølgelig var det for godt til at være sandt!

Men da vi nærmede os den store, hvide låge for enden af markvejen, opdagede jeg til min lettelse, at det bare var en stor garagebygning. Ingen naboer. Ingen campingplads. Ingen motorcrossbane. Bare en stor, skøn have med blomstrende bede og masser af frugttræer. Omkring haven lå marker med køer og får, og udsigten var fantastisk. Hollymount ligger nemlig højt, og fra huset og haven er der den skønneste udsigt til Malvern Hills og det engelske landskab. Jeg sukkede lettet! Tre uger her var ikke det værste, man kunne tænke sig…

Spændte åbnede vi køkkendøren med den udleverede nøgle og gik på opdagelse. Fra køkkenet kunne man gå ud i det store, hvide conservatory, hvor der både var spise- og siddepladser. Både spisestuen og den hyggelige stue havde kraftige bjælker i loftet og kæmpestore ildsteder. Der var et badeværelse i stueetagen og et lille kontor, og ovenpå var der yderligere to badeværelser og hele fire soveværelser. Der var også en låst dør til et værelse, hvor ejerne havde deres private ejendele.

Mange af væggene ovenpå er skæve og med bindingsværk, for Hollymount er omkring 350 år gammel. Men kærlighed har ingen alder, og vi forelskede os i huset den dag. Vi følte os simpelthen hjemme og nød vores ferie i fulde drag. Det var en nydelse at sidde ude i haven og lytte til fuglesangen, og det var herligt at se de små kaniner drøne rundt og grave huller i græsplænen. Når man lå og slumrede i liggestolen, kunne man pludselig høre en høj gumlen bag hækken – det var en af nabo-køerne, der lige tog sig en bid. Der var ugler og flagermus, der var grønspætter og grå egern. Og der var et væld af insekter, der dovent summede i de mange blomster.

På regnvejrsdage sad vi i havestuen og nød den pragtfulde udsigt, og om aftenen tændte vi op i ildstederne, mens vi legede legen ”hvis nu det var vores hus”. Hvis det var vores hus, ville vi installere brændeovne, for det var nu engang mest praktisk og gav mest varme. Hvis det var vores hus, ville vi få gardiner i loftet i vinterhaven, for der blev godt nok varmt på solskinsdage. Hvis det var vores hus… ville vi nok ikke lave ret meget mere om, for huset var så perfekt som det var.

I de følgende år lejede vi Hollymount igen og igen. Hvert forår genopdagede vi huset og haven og området omkring det. Vi lærte naboerne at kende, og vi begyndte at skrive sammen med ejerne, der ligesom kendte os efterhånden. Vi blev stamkunder i den nærliggende by, Great Malvern, der kan prale med det bedste supermarked med den flotteste udsigt. Og vi fandt ud af, at den lokale pub både var hyggelig og lavede dejlig mad, så det var fristende nemt at slippe for køkkentjansen.

Der gik ni år, før vi fik det brev, som vi inderst inde havde ventet – og gruet for. Kære venner, vi er kede af at meddele, at vi har solgt Hollymount. Vi ved, at I vil blive kede af det… osv. Det var meget trist, men vi vidste, at ejerne var et par ældre mennesker, så det kom ikke som nogen egentlig overraskelse. Ikke desto mindre var humøret på nulpunktet de næste par dage, indtil telefonen ringede og ejerne glædestrålende fortalte, at de havde fortrudt. De havde ikke solgt Hollymount alligevel. Nu ville de vente et par år eller tre – og nu vi var ved det… var det så muligt, at vi ville købe huset til den tid?

Vi sagde straks ja og begyndte at planlægge. Der var selvfølgelig tid nok, men det er trods alt aldrig for tidligt at lægge planer, når det drejer sig om så stort et skridt. Vi var dog fulde af fortrøstning, indtil vi en månedstid senere fik en e-mail fra ejerne: Nu havde de fundet et hus, de gerne ville købe – ville vi så købe Hollymount NU? Vi tog en dyb indånding. Det var noget af en udfordring, men hvor svært kunne det være at rykke planlægningen 2-3 år frem?

De følgende måneder var lidt af en kamp. Det er ikke nemt som dansker at få et engelsk kreditforeningslån, og det krævede timer i telefonen, kilovis af dokumenter og en god lokal advokat. Vi fandt også ud af, at det at købe hus i England ikke er helt som at købe hus herhjemme. Blandt andet erfarede vi, at vi ville komme til at betale regningen for reparationen af den lokale kirkes tag, hvis uheldet var ude. Det var dog noget, vi kunne forsikre os imod. Og vi ved endnu ikke præcis, hvor mange kvadratmeter Hollymount er, for det er ikke noget, man går så højt op i. Huset er så stort, som det nu engang er.

Imod alle odds lykkedes det faktisk. Drømmen gik heldigvis i opfyldelse, og næste gang vi kørte ned ad markvejen var det med vores egen nøgle i lommen. Og Hollymount står der endnu og ligner helt sig selv. Vi har godt nok installeret brændeovne i ildstederne og sat gardiner op i loftet i vinterhaven, så der ikke bliver så varmt på solskinsdage. Men andet skal der ikke laves om på, for Hollymount er perfekt, som det er. Og vi har stadig flagermus på loftet og kaniner, der graver huller i græsplænen…

ABC i ord og billeder

Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet S – som i SCONES.

Til en rigtig engelsk eftermiddagste hører friskbagte scones, der serveres med smør eller clotted cream (en slags syrnet fløde) og masser af jordbærsyltetøj. Dertil en stor potte te.

Jeg har fundet en rigtig nem og god opskrift, oversat den til dansk (og testet den) - så den kommer her:

Scones

225 gram mel
30 gram smør
3 tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1 tsk. flormelis
1 1/2 dl mælk

Varm ovnen op til 225 grader. Si melet, bagepulveret og salt i en skål. Gnid smøret ind i blandingen, så den kommer til at ligne fine brødkrummer. Kom sukker i og tilstrækkelig med mælk til at gøre dejen blød og anvendelig. Lad dejen hvile lidt og rul den derefter ud i et par centimeters tykkelse på et melet bord. Udstik stykker med ca. 5 cm i diameter. Stykkerne lægges på en plade med bagepapir og pensles med mælk.

Bag scones’ene ved 225 grader i 10-15 minutter, indtil de er blevet lysebrune og virker elastiske ved berøring. Lad dem køle på en bagerist og server med smør eller flødeskum (i stedet for clotted cream) og jordbærsyltetøj, mens de endnu er varme.

Du kan finde andre bud på billed ABC’en her

Er du rigtig glad?

En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX:

Er du glad? Sådan rigtig ”hverdagsglad”. Hvornår er du sidst vågnet op om morgenen og tænkt ”ih, hvor dejligt. I dag skal jeg rigtig...”.

Det er nemt nok at være glad, når der er en særlig begivenhed. Fødselsdage og fester og juleaften kan nok bringe smilene frem, men det kan nogle gange knibe med glæden til hverdag. Arbejdet føles måske som en sur pligt, ungerne er håbløse og ægtefællen irriterende. Er der overhovedet noget at være glad for?

Nu er der det med glæde, at den først og fremmest skal findes i én selv. Sådan at forstå, at man skal være glad for sig selv, for så vil man automatisk udstråle en glæde og tilfredshed, der virker smittende på omgangskredsen. Ægtefællen og ungerne er nok i virkeligheden ikke helt så håbløse, hvis de vækkes med et smil i stedet for sure morgengrynt.

Det er ikke spor selvoptaget at være glad for sig selv; det er snarere en positiv tilstand, fordi glæden uundgåeligt spredes til andre. Forskerne har bevist, at positive tanker og følelser gør mennesker mere kreative, samarbejdsdygtige og udadvendte, og det lyder jo meget logisk. Mon ikke den alt for udbredte mobning på arbejdspladsen kunne undgås, hvis man spredte glæde i stedet for vrede og ubehageligheder?

Fokusér på de ting, der gør dig glad og ignorer de ting, der gør dig ked af det. Det er nemmere sagt end gjort, men det er helt sikkert noget, der kan læres. Hvis man øver sig på at se de lyse sider i livet, bliver de lettere og lettere at finde, og man kan vel dårligt have et bedre mål at arbejde hen imod. Husk også altid at tænke på dine gode sider, for selvfølgelig har du nogle!

Glædelig hverdag
Umiddelbart kunne man tro, at flere penge ville gøre én lykkelig, men sådan virker det sjældent. Selvfølgelig bliver man vældig glad for en lønforhøjelse eller en lottogevinst - og pengene er utvivlsomt med til at gøre livet lidt nemmere - men man vænner sig hurtigt til at have de flere penge mellem hænderne, og inden længe har de ikke den store betydning.

Moderne teknologi er heller ikke noget, vi bliver synderligt meget lykkeligere over. Det kan snarere give os bekymringer, når det ikke virker, som det skal. Hvorfor er det egentlig så vigtigt at få et nyt fladskærms-TV eller en ny bil, der er større end naboens? Er du sikker på, at det er sliddet værd? Alt for mange af os knokler for at skabe en god tilværelse en gang i fremtiden – men hvorfor ikke satse på at have en god tilværelse lige nu?

Det er snarere relationerne til andre mennesker, der giver glæde. Undersøgelser viser, at vi er allermest glade, når vi er sammen med familie og venner, og mon ikke de fleste kan skrive under på det? Relationer til vores firbenede venner er nok så vigtig, og mange føler stor glæde, når de er sammen med deres dyr. Vi bliver også glade, når vi har noget, vi er gode til – noget vi virkelig kan gå op i. Det kan være et spændende job, en hobby eller bare noget, som interesserer os.

Der er mange ting, der giver glæde i tilværelsen – og det er tit de små hverdagsting. Man bliver glad, når man får uopfordret ros, eller når man modtager en sød hilsen med posten. Man bliver også glad, når ens kæreste overrasker med morgenmad på sengen eller på anden måde viser betænksomhed. Eller når ens barn kommer og krammer én, fordi man er den bedste i verden! Det er de uventede ting, der bringer glæde. De ting, som vi ikke selv bestemmer over. Den tanke kan godt være lidt frustrende, når vi nu lever i en tid, hvor vi helst skal have kontrol over alting.

Naturen er trods – eller netop på grund af – sin uforudsigelighed en evig kilde til glæde. Vi ved aldrig rigtig, hvor vi har naturen, og vi kan heldigvis ikke kontrollere den. Hvis vi overrasker en flok græssende rådyr i morgendisen, ser solopgangen over havet eller hører en solsorts smukke godnatsang, føler de fleste af os dyb og inderlig glæde.

En kilde til sundhed
Glæde er noget, der kan dyrkes. Ligesom planterne i haven kan glæde gro frem, hvis man giver den lidt opmærksomhed. Glæde kræver bare ikke frisk jord og vand, men derimod lidt omtanke. Gødning, om du vil. Hvis man finder de ting, der gør én glad og dyrker dem lidt oftere, vil man meget naturligt føle en større glæde ved livet.

Hvor mærkeligt det end lyder, kan det nogle gange være fornuftigt at vælge det ufornuftige. Hvis man har valget mellem at udskifte bilen og tage på en dejlig rejse, virker det umiddelbart mest fornuftigt med bilen. Men rejsen vil ikke bare være en skøn oplevelse her og nu – det vil også være et dejligt minde, som man kan glæde sig over bagefter. Og det minde holder nok længere end bilen.

Der er forskellige måder at føle glæde på. Der er den stille glæde, der udspringer af tilfredshed med tilværelsen som sådan, og så er der de virkelig lykkelige øjeblikke, der har det med at dukke op og forsvinde ligesom bobler i champagne. Begge dele gør i høj grad livet værd at leve, og der er meget, der tyder på, at glade mennesker er sundere og lever længere. Mange studier har vist, at depressioner kan give problemer med helbredet, men det omvendte er lige så aktuelt.

Glæde er altså noget, man skal tage alvorligt. Og skønt forskerne endnu ikke er helt overbeviste om, hvorvidt det er glæden, der gør mennesker sunde, eller om det er sundheden, der gør mennesker glade, så er man i hvert fald enige om, at man har godt af at glæde sig!

De grundlæggende ingredienser for et liv med glæde er altså selvrespekt, et godt socialt netværk og en meningsfyldt hverdag. Dertil kommer et godt mål humoristisk sans, så man kan grine af sig selv og ikke tage alt for tungt på tingene. Med den opskrift går man ikke helt galt i byen.

Lidt af hvert - og alt muligt

Min smag i bøger rækker vidt, og jeg kan finde på at læse alt muligt. Lige fra rejseskildringer, bøger om helse og retsmedicin, natur- og historiebøger til hyggelige, engelske romaner, børnebøger, gruopvækkende krimier og tonsvis af indretningsblade. Jeg er sikker på, at en psykolog kunne få meget ud af det... (hmmm).

Det har også i høj grad noget med humøret at gøre. Lige pludselig bliver jeg bidt af et emne, og så må det bare undersøges til bunds. Man kunne forledes til at tro, at jeg var et sprudlende kildevæld af viden - men desværre har jeg en hukommelse som en si, så al den viden, jeg propper ind, ryger lige så hurtigt ud igen. På nær nogle små snip, som dukker op med mellemrum (hvor pokker kom den nu fra...???)

Derfor skal det ikke undre nogen, at mine boganbefalinger kan være meget forskelligartede.

Bill Bryson er en af mine yndlingsforfattere, dels fordi har han en herlig humor, og dels fordi han (i denne bog) formår at forklare indviklede og videnskabelige ting, så man forstår dem. I "A Short History of Nearly Everything" kommer han hele vejen rundt. Vi hører om universet, Darwins teorier, Einstein, atomer, vulkaner og tusind andre ting - og det er utroligt underholdende.

Bogen findes også på dansk og hedder - meget logisk - "En kort historie om næsten alt".

England, mit England...

Vi bliver tit spurgt, hvorfor vi er så vilde med England, og hvorfor i alverden vi dog ikke købte feriehus i Frankrig eller Italien eller et andet varmt og sydlandsk sted.

Men bortset fra det forjættende ved, at man i England stadig kender begrebet service, og at det faktisk er en nydelse at gå på indkøb, så er den rene og skære sandhed bare, at vi forelskede os - dengang for snart tyve år siden, hvor vi tog til Sydengland for første gang. Forelskede os hovedkuls i landet, i naturen, i kulturen og i englænderne, der har sådan en herlig form for humor.

Siden er det blevet til 4-6 ture årligt, så vi kender snart England bedre end mange englændere... Og da vi købte Hollymount, vores skønne 350 år gamle hus, blev vi modtaget med åbne arme af naboerne og straks trukket med ind i fællesskabet – også selv om vi indtil videre kun er i huset i ferierne. Vi føler os i den grad hjemme og glæder os til, at vi om nogle år kan tilbringe mere tid derovre.

Der er så mange dejlige oplevelser i England. Naturen er mangfoldig og utroligt afvekslende, og uanset om man er til historie, til haver eller til shopping, så er der noget for enhver smag. London er dejlig, men de mindre byer er ofte mere overkommelige, og de små landsbyer er ofte indbegrebet af hygge. Her kan man sidde i et af de utallige tearooms og hygge sig med en kop te og et stykke kage, eller spise en god frokost på en gammel pub med ild i pejsen.

Man kan også besøge et af de mange historiske huse eller tilbringe nogle timer – eller hele dagen - i en af de skønne, engelske haver. Der er nok at se på og nok at foretage sig, men der er heldigvis også mange steder, der indbyder til vidunderlig passivitet. Hvor man kan sidde i egne tanker og bare fortabe sig i en flot udsigt. Hvor man kan være i fred uden e-mails og mobiltelefoner. Herligt!

MANDAGSTEMA: Længsel

Mandagstemaet i denne uge er LÆNGSEL. Jeg prøver ihærdigt at leve i nuet, men jeg længes alligevel efter mit engelske hus og haven omkring det. At sidde her en sommerdag med summende bier og kvitrende svaler er indbegrebet af alt, hvad der er dejligt. Det længes jeg efter - men så har jeg noget at glæde mig til... :-)

Se andre eksempler på mandagstemaet her