En af mine artikler til livsstilsmagasinet FLEKX (2007):Positive og konstruktive tanker gør os ikke bare mere glade og mere harmoniske – de kan faktisk også være med til at gøre os sundere. Der er ingen tvivl om, at tanker er med til at udløse en kemisk reaktion i kroppen. Tænk på en eksamen eller et tandlægebesøg, hvor alene tanken om det, der forestår, kan give sommerfugle i maven. Tænk på et sjovt optrin, som man pludselig kommer til at grine af – selvom det foregik året før. Tænk på en kæreste eller et elsket barn, og alene tanken fylder én med en varm, blød følelse. Eller tænk på hvor mange edderkopper, der kan sidde i et rør, man skal have hånden ind i: Hvis man er bange for edderkopper, vil tanken være nok til at få hårene til at rejse sig på ens arme – også selv om der i virkeligheden ikke er en eneste 8-benet.
Tanker styrer vores følelser. Vrede eller ængstelige tanker kan få blodtrykket til at stige og hjertet til at slå hurtigere, mens fredfyldte og glade tanker kan gøre os afslappede og rolige. Vores immunforsvar lider under negativitet og aggressivitet, og hvis vi er ulykkelige og stressede bliver vi mere modtagelige for sygdomme. Omvendt kan positive tanker styrke immunforsvaret.
Vi og vores personlighedMennesker føler og tænker helt forskelligt, og vores personlighed kan ligefrem være med til at udløse visse sygdomme. Hvis man f.eks. har let ved at blive vred og ophidset og ofte føler sig forurettet, kan man også let blive et offer for f.eks. et hjertetilfælde. En artikel fra
Harvard Medical School beskriver, hvordan depression i langt højere grad end fed kost og manglende motion kan være fremmende for hjertesygdomme. En anden artikel fra samme omhandler den forøgede risiko for hjertesygdomme hos kvinder, der lider af angsttilstande.
Hvis negative følelser kan frembringe sygdomme, kan positive følelser omvendt være med til at bekæmpe dem. En positiv holdning, et netværk af venner og mindre stress i tilværelsen kan ifølge studier ved Texas universitet være en vigtig bremse for udviklingen af HIV. Lignende undersøgelser ved andre amerikanske universiteter bekræfter, at Aids-patienter med en positiv holdning har et bedre immunforsvar end patienter med negativ og passiv holdning.
Følelser bliver sjældent taget særligt alvorligt. Men ikke desto mindre kan følelser altså være med til at gøre os syge – eller raske. Cancerspecialist
O. Carl Simonton er en af de mange, der netop mener, at vi selv og vores følelser i høj grad kan påvirke helbredet. Det er derfor, mener han, utroligt vigtigt, at vi ikke bare motionerer og spiser sundt hver dag, men at vi også gør vores bedste for at leve i harmoni med os selv.
Hvordan gør man så lige det?En kvinde, der føler sig til overs, når børnene flytter hjemmefra, eller en mand, der når pensionsalderen efter et langt liv på arbejdspladsen, kan nok have svært ved at leve harmonisk. Hvis et menneske i årevis har haft en identitet (som f.eks. mor eller salgschef) og pludselig mister den identitet, så er det let at blive deprimeret og føle, at man ikke længere har noget at leve for. Det kræver virkelig en indsats at tage sig selv i nakken og indse, at livet har så uendeligt meget mere at byde på.
Af en eller anden grund er det er ikke altid så let at fokusere på det positive i tilværelsen, mens mange finder det uendeligt nemt at være negativ. Vi oplever det i trafikken, hvor aggressiviteten ofte blomstrer op, vi irriterer os over nyhederne eller vejrudsigten eller naboernes unger. Men harmoni i tilværelsen og livsglæde er noget, der både kan styrkes og læres.
Alt for mange mennesker har alt for travlt med at tage sig af alle mulige andre end sig selv. Og mens det selvfølgelig både er godt og prisværdigt at være noget for andre, så må man ikke glemme, at man jo faktisk selv er allermest vigtig. Husk at sige fra, når der kræves for meget og sørg for at have tid til de ting, der betyder noget. Fokuser på de ting, der giver glæde i tilværelsen og luk øjnene for ligegyldigheder. Lær at leve med nyhederne og vejrudsigten, som der alligevel ikke er noget at gøre ved, og brug i stedet energi på at nyde livet.
Når ulykkerne rammerDer er stor sandsynlighed for, at man bliver ramt af sygdom, hvis man har været igennem en periode med følelsesmæssig belastende stress. Der er forskellige grader af stress, hvor tabet af en ægtefælle eller et barn selvfølgelig er allermest belastende, mens ferier og julen er mindst belastende – men dog alligevel en stressfaktor, der er mærkbar.
Vores personlighed og altså den måde, vi hver især reagerer på, er med til at bestemme, hvordan vi klarer skærene. Enhver begivenhed vil blive opfattet på forskellig vis. Nogle mennesker ser frem til ferien, mens feriedagene for andre betyder bristede forventninger og konflikter. Nogle mennesker ser pensionsalderen som en positiv tid med nye oplevelser, mens andre går helt i stå. Selv tabet af en ægtefælle kan virke positiv, hvis man har haft et vaneægteskab, der i virkeligheden ikke var til at holde ud. Den efterlevende blomstrer pludselig op og lever sit nye singleliv for fuld udblæsning.
Så det er altså ikke bare graden af den stress, vi udsættes for, der er afgørende for de eventuelle følgevirkninger – det er også måden, vi håndterer den på.
Tag kampen opHvad enten det drejer sig om en omgang influenza eller noget mere alvorligt, så kan det være helt forskelligt, hvordan vi tackler sygdommen. Ligesom tilfældet er med arbejdsrelateret stress, hvor nogle mennesker sagtens kan håndtere og måske endda trives med en vis mængde stress, mens andre hurtigt mister overblikket og går ned med flaget. Det har også noget med personligheden at gøre. Hvis vi opdager, at vi lider af en mere eller mindre alvorlig sygdom, vil nogle af os vælge at tage kampen op og gøre alt, hvad der kan gøres for at få bugt med sygdommen – mens andre måske giver helt op og lader stå til.
Man kan sige, at vi alle i en vis grad selv er herrer over vores helbred, fordi vores følelser og holdninger er med til at påvirke det. Udfaldet af en alvorlig sygdom kan være forskellig fra menneske til menneske, fordi så meget afhænger af den pågældendes holdning til sygdommen og til behandlingen. Alene troen på helbredelse kan være afgørende for, om vi bliver raske. Hvis vi har en positiv forventning om, at en given behandling vil virke, så vil virkningen af behandlingen givetvis være bedre.
Håbløshed kan vise sig at være vores allerværste fjende. Hvis vi føler os tvunget op i en krog og ikke kan se nogen udvej, så er det meget let at give op. Det gælder i alle livets situationer, men selvfølgelig ikke mindst når vi rammes af sygdom. Det er så vigtigt at bevare håbet – for det er håbet, der får os til at overleve.
VisualiseringVisualisering og afslapning kan være værdifulde redskaber i en stressfuld tid. Ifølge
Herbert Benson, M.D. fra Harvard Medical School kan en simpel afslapningsøvelse på bare 10-20 minutter dagligt lette stress og spændinger i hverdagen, så man får det bedre. I det hele taget kan meditation og afslapning give mere ro i tilværelsen, mindske stress og give større koncentration.
Visualisering er i virkeligheden bare, at vi afspiller en film i vores indre biograf. Ofte er det noget vi gør i det daglige uden at tænke nærmere over det, men det kan altså også bruges målrettet. Ved at danne positive billeder og forestillinger kan vi selv gøre noget for at lindre smerter og formindske ubehag ved sygdom, ligesom visualisering kan afhjælpe en række psykologiske problemer.
En vigtig rolleDer er ingen tvivl om, at tankens kraft er utrolig stærk. Ligesom tilfældet er med voodoo, hvor et offer kan være så overbevist om virkningen af, at der bliver stukket nåle i en dukke, at det rent faktisk føler smerte og måske endda dør. Eller hvor en patient får placebo medicin, altså ”snydemedicin”, og helhjertet tror på, at pillerne virker. Hvad de netop af den årsag meget ofte gør.
Det er så utroligt vigtigt, at en behandler indgyder sin patient optimisme og tro på, at en behandling vil virke. Hvis patienten enten direkte eller indirekte får beskeden, at ”der er ikke noget at stille op”, så virker den besked jo fuldstændig som voodoo. Patienten føler håbløshed, angst og afmagt, og profetien går som regel i opfyldelse inden for en overskuelig fremtid.
I vore dage er det så moderne med personlig coaching. Altså det at have en person, der hjælper én frem og motiverer én til det, man ønsker at nå her i livet. En person, der giver støtte og opmuntring. Og det er lige præcis det, som enhver behandler– også – bør være. En coach, der råder og vejleder og optimistisk søger frem til det bedste, som den givne situation nu kan byde på. Og som måske endda stikker en lille hvid løgn, en ”placebo løgn”, der giver patienten troen på, at det rent faktisk nytter at kæmpe og stå imod. Hvad det måske netop derfor gør...
