Indretning af hus

Da vi i sin tid købte huset i England, overtog vi det stort set helt tomt. De tidligere ejere havde efterladt gardiner og gulvtæpper, men ikke hårde hvidevarer. I England er det vist ret normalt, at man også tager dem med sig – men til gengæld fik vi lov til at købe den blomstrede sofa og de to lænestole i stuen.

Vi overtog huset i slutningen af januar måned, og de første udlejninger var allerede i marts. Lidt af en udfordring, må man sige.

Det var en stor fordel, at vi kendte huset så godt fra de tidligere års leje-ferier. I den sidste ferie inden overtagelsen fremstillede vi en tegning over huset med mål – og så var det bare med at gå i gang.

Vi havde nogle møbler fra vores tidligere sommerhus, så de blev kørt over med flyttelæs. Men de forslog selvfølgelig ikke i et hus til 8 personer, så internet auktioner blev løsningen. Enkelte ting købte jeg hos lauritz.com herhjemme, hvor jeg var heldig at finde nogle ting, der kunne komme med over i flyttevognen.

Andre ting fandt jeg i engelske eBay, og disse fund blev så bragt – eller hentet af mig – i løbet af februar. Samtidig støvede jeg loppemarkeder rundt og fandt nips og bøger og krukker og billeder til ingen penge.

Inden længe lignede huset sig selv – bare på vores måde. Jeg fandt nogle hårde hvidevarer på udsalg, og vi nåede at blive færdig til marts. Købene på internettet var stort set vellykkede, med undtagelse af et enkelt bord, der så fint ud på billedet, men hvor alle mærker og hakker var camoufleret med… skosværte! Da bordet blev tørret af med en fugtig klud, kom alle mærkerne frem! Hmmm, lauritz.com…

Ingen af møblerne var særligt værdifulde, og det skal heller ikke være alt for fint og sart, når man lejer huset ud. Men alt i alt er Hollymount blevet et rigtigt hyggeligt og hjemligt hus – og lige præcis som det skal være!

Nedtællingen er begyndt

Der er en hel masse grunde til, at vi ikke kan tage til England SAMMEN lige nu – men der er slet ingen grund til, at jeg ikke kan tage derover alene, mens min rare mand passer hele menageriet herhjemme.

Så på torsdag drager jeg af sted, og der er masser af planer. En af dem er en opfriskning af køkkenet, der ser lidt træt ud, og så er der en hel masse at male udenfor – hvis vejret ellers vil. Den hvide bænk, som jeg købte sidste år med henblik på mine lejere, skal lige have en gang til, og der skal plantes et par buske eller træer.

Men selv om det er arbejde, så nyder jeg det alligevel. For mens jeg går og pusler, kan jeg lytte til fuglesang og brægende får, og der er masser af frisk luft og rare naboer - både dem på to ben og fire...

Egernbarn

Vi har fået et barn i haven... Et meget nysgerrigt og aktivt lille dyr, der skulle undersøge det HELE!

Er det ikke kært? :-)

Køkkenhjælp

Jeg har et blandet forhold til køkkenmaskiner. Jeg kan se dem i en butik eller læse om dem og blive vældig betaget og fristet til at købe, men jeg bliver nu tit skuffet. For mens nogle af dem virkelig ER en stor hjælp, er andre bare besværlige.

Da min rare mand i sin tid var ansat på reklamebureauer, var det kutyme at få en eller anden form for køkkenmaskine i julegave. Det betød, at vi i løbet af nogle år var veludstyrede med æggekogere, elektriske vaffeljern, æbleskivebagere, sandwichristere og hvad ved jeg. Tanken var jo fin nok, men vi brugte aldrig den slags, så de stod bare og samlede støv.

Der er enkelte undtagelser. Jeg elsker min Kenwood køkkenmaskine, der er en ørn til at ælte, og som jeg har haft, siden jeg var i tyverne (det var mit allerførste køkkenmaskine-køb som næsten-nygift, så det er helt nostalgisk). Man kan så spekulere på, om den holder endnu, fordi den er holdbar – eller fordi jeg bruger den så lidt…?! :-)

De andre undtagelser er min citruspresser, som jeg bruger flittigt, og - allervigtigst - min saftcentrifuge. Jeg har slidt adskillige op, og på et tidspunkt tog jeg en dyb indånding og pungede ud i håb om, at dette her var et køb, der ikke skuffede.

Det gjorde det IKKE. Min kæmpestore Kenwood super-saftcentrifuge er en rigtig arbejdshest, og den laver saft af hvad som helst. Og så har den den store fordel, at man ikke behøver at skære frugt og grønt i bittesmå stykker, for den tygger gladelig på store gulerødder og halve æbler.

At den så er ret nem at gøre ren, betyder også, at man virkelig FÅR det daglige glas grønsagsjuice, som man har så godt af. Kan varmt anbefales!

ABC i ord og billeder

Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet D – som i DUKKEHUS.

Vi har altid holdt af at lave projekter sammen, min rare mand og jeg. To af projekterne var vores bøger om Dukkehuset og Billedkasser – altså miniature i 1:12.

Huset og stuerne blev fremstillet af kraftigt karton, og indretningen af forskellige former for forhåndenværende materialer. Det var SÅ sjovt at finde på og afprøve forskellige teknikker, og vi nød det.

Alle tegninger og beskrivelser blev til sidst samlet i de to bøger, og de små rum og dukkehuset blev udstillet på biblioteker rundt omkring i Danmark – dengang i 1990’erne. Og trods den rundfart holder tingene endnu – det røde hus står og pynter på mit kontor.

Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...

Danske sange

Foto er venligst udlånt af Marianne Mogensen

Jeg har en forkærlighed for gamle, danske sange. Jeg er vokset op med dem – dels fordi vi havde morgensang i skolen hver dag (har man mon stadig det?) og dels, fordi jeg så tit sang sange og salmer sammen med min mor.

Sangene frembringer nogle af de mange dejlige minder fra barndommen. Hvor jeg sad på en taburet i køkkenet med sangbogen foran mig, mens min mor lavede mad eller bagte – og begge to skrålende i højen sky. Min mor behøvede ingen sangbog, for hun kunne de fleste af sangene udenad.

Nu kan jeg selv mange af sangene udenad, men jeg synger dem ikke så tit længere. Det sker for det meste i bilen under en lang køretur, hvor jeg lige pludselig bryder ud i sang og tager dem alle efter tur. Det er forbavsende, at man kan huske så mange tekster så længe efter.

En sidegevinst ved de gamle sange er al den historie, de rummer. Sådan har Danmark virkelig været engang, og jeg er nostalgisk og vil gerne have det tilbage. I hvert fald noget af det…

Han kommer med sommer, han kommer med sol
til kløver og nikkende hvener.
Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol'
i læ af de røde syrener,
han sænker sig ned på det mossede tag
og knebrer fra reden den udslagne dag
en højsommervise om Danmark.

Og børnene stirrer fra tærsklen didop
hvor løget på mønningen nikker,
og oldingen ranker sin krogede krop
i stuen, hvor slagværket dikker
og minderne dugger, og læberne be'r
og børnene pludrer og peger og ler:
Se storken er kommen til Danmark.

Velsignede fugl uden høgenes klø'r
med ørnenes mægtige vinge.
du dukker dig helst mellem græssende køer
kun hygge og fred vil du bringe.
du følger i furen vor bonde så nær
og nikker som han, mens af rugen det drær
med løfte om høst over Danmark.

Hvor engblommen lyser langs åløbets bred,
du skridter så langt gennem engen.
Med halsen i bugt og med øjet på sned
du titter på pigen og drengen.
Du søger din føde til leernes klang,
og høduften følger din higende gang
langs alle de åer i Danmark.

Så lad os da værne den solkære fugl,
der pynter vor vang og vort vænge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!

Jeppe Aakjær / Thorvald Aagaard

Sidste punktum

Sidste sætning, sidste punktum – og et nyt blad er på vej. Så godt som!

Der mangler nemlig lige et par korrekturgange og lidt ekstra check - og så alt det praktiske med kuverter og frimærker. Men der er tid nok til det, inden jeg skal i gang med noget helt andet.

For om ikke så længe skulle jeg meget gerne sidde lige her! I en magelig kurvestol med fri udsigt og med masser af pip og mæh i baggrunden.

Den tanke er i grunden ikke så tosset…

Reklamefilm

Denne film har vi elsket, siden vi så den første gang for mange år siden, og når vi (en sjælden gang) prøver tøj, dukker den altid op i hovedet på os.

Is next, svim vear... ;-)

Rigtig god søndag!