Min kærlighed til bornholmere

Her tænker jeg ikke så meget på bornholmere som sådan - selv om de ikke er spor ringe - men på bornholmerure...  Jeg har nemlig altid elsket de flotte, gamle ure, der tikker så tungt og roligt, og jeg har drømt om at eje sådan ét en dag.

Vi boede engang på et slot, hvor der i vores lejlighed var et "grandfather clock", som det hedder på engelsk. Det skulle trækkes op med regelmæssige mellemrum, og det stod i vores velkomstbrev, hvornår det var. Vi blev mindeligt bedt om at overholde det, for ellers havde uret svært ved at komme i omdrejninger igen.

Så vi passede selvfølgelig uret og tiden og trak op med andægtighed - og om aftenen sad jeg i lænestolen foran det og svømmede hen af bar velbehag til lyden af TIK TAK, TIK TAK.

Det er aldrig lykkedes mig at få sådan et ur, men jeg har arvet et gammelt vægur fra min bornholmske svigerfamilie. Og selv om det ikke siger så højt og tungt, så nyder jeg alligevel den rolige lyd af tik tak, tik tak...

Det er koldt derude...

Uf, hvor er det frysende koldt i dag. Heldigvis kan jeg sidde inde i min lune stue og skrive, men dyrene udenfor har det ikke så sjovt.

Min mor har været ude med frø og nødder fra morgenstunden, og jeg har været ude med gennemskårne æbler og vand. En stor kedel kogende vand til optøning af vandtruget, som derefter blev fyldt med drikkevand og flyttet hen i solen, så det forhåbentlig kan holde frostfrit lidt længere.

Det var meget populært! Adskillige solsorte kom straks til for at drikke, og da jeg kiggede af vinduet lidt efter, stod fugle i alle størrelser nærmest i kø.

Vand er så vigtigt i disse frostfyldte dage, så jeg må holde øje og gå ud igen med ny forsyning lidt senere.

Regnskabets time

Vi har et ældre Ludospil, der i mange år - sammen med et spil kort - har været med os på rejser. Så afholder vi en lille "dyst", der bliver opkaldt efter ferien: Riverside Cottage dysten eller Bath House dysten.

Det var også med i autocamperen og i sommerhuset, og der bliver selvfølgelig ført regnskab med spillene, indtil den ultimative ferievinder er kåret. Jo, der er skam krig på kniven - på den allermest venskabelige måde... :-)

De små regnskabsark ligger stadig i æsken, der er ved at udvikle sig til et historisk dokument, for de går helt tilbage til begyndelsen af 1990'erne. Så hvis jeg ikke kan huske, hvornår vi har været hvor, så kan jeg altid kigge efter her...

Ja ja, man har de fornøjelser, man selv skaber...ti hi

Smukke ord

Had I the heavens' embroidered cloths,
Enwrought with golden and silver light,
The blue and the dim and the dark cloths
Of night and light and the half light,
I would spread the cloths under your feet:
But I, being poor, have only my dreams;
I have spread my dreams under your feet;
Tread softly because you tread on my dreams.

W. B. Yeats

Kyndelmisse og gode gaver

Når man nu er født på Kyndelmisse, så er det næsten altid pivhamrende koldt på ens fødselsdag. Trangen til at tage på hygge-oplevelsestur ligger et meget lille sted, medmindre turen kan gå til et opvarmet butikscenter eller et lunt museum.

Men i dag har familien arbejdstravlt, så hyggeturen må vente til senere. Pyt med det. Hellere fylde sig med fastelavnsboller og andre gode sager inde i varmen, mens man forsker lidt i fødselsdagsgaverne.

De var nemlig vældig fine! :-)

I dag er det...

I dag skal jeg have sådan ét på, for jeg fylder år. Mange år!

Men den slags kan man tage i strakt pote, når man føler sig som 27 indeni... ;-)

Morris Dancers

I går fortalte jeg om vores ferie i en lille landsby i Sydengland. Komplet med lokal byfest. Til den slags hører gerne de såkaldte Morris Dancers; en gruppe dansende mænd (eller kvinder) med viftende tørklæder, stokke og klokker på strømpebenene. Hattene er ofte pyntet med blomster, og netop dét er pointen – for de dansende byder foråret velkommen. Det er en århundredgammel tradition, der er blevet genoplivet i nyere tid.

Udover dansen var byfesten med karruseller, dukketeater, eftermiddagste og hjemmebagt kage i opstillede telte og alt det, der ellers hører sig til. Det var - og er - en fornøjelse at møde englænderne på denne meget afslappede måde, og der er tit mulighed for det, for mange småbyer byder foråret velkommen med sådan en udendørs festlighed.

Foto: James UK

Længsler og drømme

Man skal ikke forbavses over mine hyppige rejseindlæg i denne tid. De skyldes en utilsløret udlængsel på et tidspunkt, hvor jeg godt kan glemme alt om ferier og rejser. Så må man drømme i stedet for...

På et tidspunkt, hvor rejser var realiteter og ikke drømme, boede vi i dette meget charmerende og meget gamle hus. Det var noget helt, helt andet end noget, vi før - og siden - har prøvet, for huset lå midt inde i en lille by i Sussex.

Så i to uger var vi en del af bylivet med besøg i det lokale bibliotek, der lå lige ved siden af, og i kunstgalleriet, der lå lige overfor. Der var også byfest med dans og skæg og ballade, og om aftenen faldt vi i søvn til bægerklang, for der lå en pub lige til højre for huset.

Det lavloftede hus var utroligt hyggeligt, og vi mødte for første gang udtrykket "duck or suck", som der stod på et lille skilt på en meget lav bjælke. Der var to små soveværelser ovenpå, en hyggelig stue og en lillebitte tilbygning af træ bagtil, hvor min mand nedsatte sig med sine tegnesager, og i spisestuen blev udkæmpet de sædvanlige slag i Ludo og kortspil. Sådan som det hører sig til på vores ferier...