To dage i fortiden

Endelig kom autocamperen ud på årets første tur - og det bedste ved den tur var hele to genbesøg i Aarhus' botaniske have og "Den gamle By".

Den ene dag købte vi sandwicher i havens gode café, som vi sad på en bænk og spiste med udsigt til blomstrende buske, og den anden dag fik vi gammeldags mad i Gæstgivergården. Begge dage blev afrundet med eftermiddagskaffe og lækre flødekager i konditoriets have.

Når man har hund, kan man selvfølgelig ikke sidde indenfor, men jeg har været inde og kigge på det fine gamle konditori, der engang lå i Aabenraa. Og jeg nyder synet af butikken udefra, når vi får kaffe og kager serveret i haven lige overfor.

I tankerne bliver jeg ført tilbage til min barndom, hvor vi så mange søndage enten selv havde gæster til eftermiddagskaffe eller besøgte min moster og onkel i Vanløse medbringende flødekager fra bageren i nærheden. 

Det var altid så svært for mig at vælge. Skulle det være en tivolikage, en napoleonskage, en kartoffelkage eller måske et gåsebryst eller en medalje? 

Sjovt nok er det valg ikke blevet meget nemmere med årene... 

Mine gule sole

Nogle af de første blomster i haven er mælkebøtterne, der lyser som små sole nedefra. Jeg bliver så glad, når jeg ser alt det gule - for lyset er velkomment efter en lang vinter, og det gælder uanset om lyset kommer nedefra eller oppefra.

Hver morgen går jeg ud og plukker en håndfuld af de friske mælkebøtteblade, som jeg kommer i vores morgensmoothie sammen med det, jeg ellers har på lager. En god blanding af frugt og grønt fra morgenstunden, og mælkebøtteblade bidrager så fint til det grønne.

For mælkebøtten hører til de urter, som man har brugt i århundreder; det er en kendt helseplante, der blandt andet er god for nyrerne og fordøjelsen. Og hvis man slår plænen med mælkebøtterne i den, eller klipper planten ned efter blomstring, vil der være friske skud sommeren igennem.

Det smukkeste William Morris mønster

Mange kender sikkert William Morris’ smukke mønstre, for skønt de blev designet for over hundrede år siden, er de stadig lige populære - godt hjulpet på vej af den udstilling, som Nivaagaard afholdt for nogle år siden.

William Morris blev født i 1834, og allerede som barn var han betaget af naturen og af ting fra middelalderen. Da han som ung begyndte at studere teologi i Oxford, blev han for alvor interesseret i middelalderlig arkitektur og kunst, og teologien blev snart skubbet i baggrunden. 

Efter en studietur til Frankrig havde William Morris besluttet sig for at blive kunstner, og sammen med nogle af sine venner dannede han bevægelsen Arts & Crafts som et modtræk mod den industrielle revolution og masseproducerede produkter. 

I stedet gik Morris & Co ind for kunsthåndværk og smukke, håndfremstillede genstande, og inden længe designede og fremstillede de i fællesskab blandt andet møbler og smukke tekstiler.

Det med tekstilerne har jeg stor glæde af, og jeg har netop tilføjet endnu et smukt mønster til udvalget i min butik, nemlig DAISY. Det er ret specielt - og også ret populært - fordi det var det allerførste, William Morris selv satte i produktion helt tilbage i 1864.

Og jeg har forelsket mig lidt i det mønster, der med sin lysegrønne baggrund og søde blomster er så forårsagtigt og fint. 

Udspring i etaper

Vi har en kæmpelang bøgehæk langs vores vestlige side af grunden, og i skrivende stund står den stadig med brune blade. Det skal siges, at det også må være barskt at være hæk her, hvor vestenvinden skiftes med nordenvinden om at tage fat.

Men i går skete der noget. En bid af hækken - helt umotiveret og midt i - blev grøn og frisk. Men hvorfor lige dén bid? Det kan man (jeg) undre sig over...

Skønt ser det i hvert fald ud, og inden længe kan man vel forvente, at resten følger efter og smider bladene. De skal få lov til at lune hækken om fødderne og blive til god næring - og de blade, der blæser ind i haven, kan dække andre steder.

Ellers er det mest græs, vi dækker med - det gør vi til gengæld flittigt. For det er sådan en god idé at putte planterne under en tyk dyne af klippet græs, der lynhurtigt bliver sprødt som fint hø.

Dels holder det på fugtigheden i jorden, hvad der er ret vigtigt et sted med masser af sol og blæst, og dels giver det mad til regnorme, der kvitterer med den bedste jordbehandling. 

Bar jord er en rigtig dårlig idé - naturen ville aldrig selv have fundet på den. Så hver gang vi slår græs, bliver græsset genbrugt. Til glæde for jorden og dem, der er i den.

Jeg er her endnu...

De sidste måneder er gået med raske fjed... sådan føles det i hvert fald, når dagene bare piler derudad...

Og jeg har svært ved at følge med, synes jeg. 

Så det er endnu ikke blevet til en ny bog, selv om jeg er næsten færdig med én. Til gengæld er det gamle viktualierum blevet forvandlet til et hyggeligt, lille værksted, og bryggerset er blevet malet og sat i stand, så vi også kan bruge det som en slags entre i stedet for den "rigtige", der er forvandlet til bibliotek.

Ganske langsomt gør vi huset til vores. Soveværelset har fået tapet med træer og fugle; køkkenet har fået store køkkenskabe og rødternede gardiner - og nu er vi så småt gået i gang med "haven" (læs: Stormomsuste marker).

Forleden fik jeg et puslespil hjem til butikken - og det er jo lige præcis sådan, min kommende have skal se ud. Bortset fra striberne i græsset, der hos os i stedet er små "øer" af langhåret grønt til glæde for insekterne.

Men masser af bi-venlige blomster; et dueslag - nok mere til pynt end til duer - og så adskillige gode siddegrupper med læ. Først og fremmest læ. Og et sødt dyr at klappe og snakke med - det kan jeg bestemt ikke undvære. I vores tilfælde ikke en kat som på puslespillet, men en kær, ældre fyr ved navn Gussi.

Første led i haveplanen er så småt begyndt. Nemlig en lang pergola foran laden, hvor vi kan sidde under blåregnens duftende blomster og lytte til biernes summen. Om et par år eller tre...

Med får i baghaven og kaniner i butikken

Min udsigt forandrede sig lidt mellem jul og nytår. For pludselig kom en fåreaavler og afsatte 100 bamsede får på den mark, der grænser op til vores grund. Markerne var fyldt med grønne planter, som jeg ikke umiddelbart kendte, men det var altså fåremad! 

Det er ret så hyggeligt, og nu ligner "Sofienborg" endnu mere vores engelske hus, hvor vi også var omgivet af får. Jeg ved ikke, hvor længe fårene skal være her, men for min skyld må de gerne blive længe! 

Året er kommet godt i gang her hos os. Julen er pakket ned; butikken er ved at blive ordnet og fyldt op med nye ting, og det hygger jeg mig meget med. Ligesom jeg hygger mig med at sidde i stuens bedste hjørne og skrive på en ny bog - det er ALT for længe siden. 

Også i butikken er der kommet dyr til. Disse dyr - se billedet herunder - er fremstillet af filt, og dem kan man lave selv ud fra nogle små kits, der indeholder det, der skal til for at fremstille dem. Vintermånederne er jo som skabt til at hygge sig med et eller andet, og filtdyr er ikke det værste at bruge tiden på - slet ikke, når de er så søde som disse her.

Julen er opbyggelig, afslappende og hyggelig

Det er så sandt, som det er sunget af Pyrus & Co - for sådan er MIN jul også. Og ikke bare julen... hele ugen mellem jul og nytår står i hyggens og afslapningens skær. 

Vi nåede i mål med det hele - butikkens pakker kom afsted til tiden. "Den engelske Julekalender" kom i mål, skønt min sædvanlige webside forsvandt midt i det hele (årsagen kendes endnu ikke!). Og her i huset kom mit lille bibliotek endda til at stå ryddeligt og nydeligt. Efter et helt år med rod og oplagring! Åh, det var virkelig en fryd.

Og nu er der plads til alle de bøger, jeg fik i julegaver og alle de bøger, jeg ønsker mig i fødselsdagsgave om bare en måneds tid. Og mere til. Det kan da ikke være bedre efter min mening...

Nisserne er kommet på besøg og står hist og her i huset, og der er lunt og rart i stuerne, hvor vi sidder med benene oppe og ser TV eller læser - hvis vi da ikke spiller Ludo med dødeligt alvor eller Matador i engelsk udgave.

Og igen er jeg helt enig i det, som Pyrus & Co synger: Jul, det kan man ikke have for tit!

Den engelske julekalender - 24. december 2021

Endelig er vi nået frem til den sidste “julekalenderlåge” og dermed juleaften. Roen er ved at falde over de fleste/nogle/i hvert fald mig…  og den forestående aften er særdeles velkommen. 

Juleaften betyder forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er det en aften, hvor jeg mindes min engang så store familie, men ikke med vemod – kun med glæde over, at alle de dejlige mennesker på et tidspunkt var en del af mit liv – de har for evigt sat deres spor i mit sind. 

Uanset om jeres jul er dansk eller engelsk – så håber jeg, at den bliver hyggelig og lige præcis sådan som I vil have den… 

Traditionen tro vender Den Engelske Julekalender tilbage til næste år. Tak fordi I så entusiastisk deltog i min lille juleleg.  :-) 

MERRY CHRISTMAS EVERYONE! 

Dagens spørgsmål lyder: I England tager man først juletræet ned, når vi er inde i det nye år. Men hvilken måned?

1. Januar

2. Maj

3. Oktober

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

Foto: mig

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

21. december: Maria fra Hornbæk

22. december: Lise fra Roskilde

23. december: Pialovise fra Sønderborg

24. december: Helen fra Vanløse

Den engelske julekalender - 23. december 2021

Den store katedral i Wells dominerer byen, der ellers er én af de mindre. Men det gør ikke spor, at byen ikke er så stor – den er fyldt med gode butikker og cafeer, så der er nok at se og gøre. To gange om ugen er der markedsdage, og folk strømmer til for at købe fra de mange boder, der bliver stillet op på torvet. 

Det var de naturlige kilder i undergrunden, der oprindeligt fik folk til at slå sig ned i Wells, og byen har netop fået sit navn fra de kilder, som man stadig kan se i biskoppens palads. Mange af husene i Wells er fra middelalderen, mens andre er af nyere dato, og netop blandingen af stilarter og de smalle gader gør byen meget hyggelig.

Katedralen er et imponerende bygningsværk i gotisk stil, og når man kommer indenfor, kan man se de store "sakseformede" buer, der i sin tid blev konstrueret som en støtte for tårnet, som ellers truede med at bryde sammen. Læg også mærke til uret, der er det næstældste fungerende ur i Storbritannien. Når klokken slår, kommer mekaniske figurer frem – blandt andet riddere med sænkede lanser. 

Dagens spørgsmål lyder: Riddere har ofte en lidt særpræget beklædning, der er lavet af... Ja, hvad er det nu?

1. Metal

2. Staniol

3. Pergament

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

21. december: Maria fra Hornbæk

22. december: Lise fra Roskilde

Den engelske julekalender - 22. december 2021

Der er meget at udforske i Greenwich – et spændende hjørne af London med masser af historie og smukke bygninger. Man kan besøge observatoriet og det maritime museum – og også Royal Naval College, der ligger helt ned til Themsens bred.

Engang lå Greenwich Palace her – det fantastiske slot, hvor Henrik VIII og Elizabeth I blev født, og hvor Henrik VIII afholdt storslåede fester og ridderturneringer. Men efter den engelske borgerkrig kom slottet til at stå glemt og forsømt, og i slutningen af det 17. århundrede tegnede arkitekten Christopher Wren en helt ny bygning, der skulle bruges til hospital for marinens folk.

Kunstmaleren James Thornhill fik til opgave at udsmykke hallens loft og vægge, og det gjorde han utroligt flot. Thornhill var en såkaldt historisk maler, og han er kendt for sine imponerende udsmykninger i bl.a. Hampton Court og kuplen i St. Pauls Katedral.

Hospitalet – der nærmere fungerede som pensionat - lukkede i 1869, og fra 1874 og frem til 1997 blev bygningen brugt som uddannelsesinstitution for officerer. Nu holder Royal Naval College åbent for offentligheden, der kan glæde sig over synet af de smukke rum og nok især hallen med det helt fantastisk malede loft.

Dagens spørgsmål lyder: Når man hører om Greenwich, så er det ofte i forbindelse med... Ja, hvad er det nu?

1. Tøj

2. Tæpper

3. Tid

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

21. december: Maria fra Hornbæk