Frække spætter

Hvorfor kan grønspætten ikke være lige så fotogen som ham her?

Vi har i mange år haft et grønspættepar boende, og de er meget snakkende og meget sjove at se på. Derfor har jeg selvfølgelig prøvet at få et billede af dem. Mange gange!

Men efterhånden føler jeg mig ligesom Anders And, når han prøver at fotografere den jernnæbbede tegneseriespætte, som HAN gerne vil have ram på.

Hver gang jeg har fotografiapparatet liggende klar, holder spætten sig på afstand. Den lurer lidt på mig og nærmer sig kun forsigtigt, og hvis jeg rækker ud efter det... vips... så er den væk.

Hvis jeg derimod ikke har kameraet inden for rækkevidde, så sætter den elendige spætte sig lige foran mig og gør sig til. Den drejer hovedet langsomt, så man kan se de fine røde fjer, og somme tider puster den sig endda lidt op, så man rigtig kan beundre den. Men fotograferes; det vil den altså ikke.

I dag kom jeg hjem fra bytur og så grønspætten sidde klar. Det ville have været et præmiebillede. Men ikke tale om. Lige så snart jeg kom ud igen med kameraet, forsvandt spætten om bag en busk.

Lidt efter stak den hovedet frem. Jeg kunne næsten se, at den smilede drilsk...

Planteskolebesøg

Én af mine yndlingsbeskæftigelser er besøg på planteskolerne her. Der er mange af dem; den ene er større og flottere end den anden,  og da de næsten alle har café og restaurant, kan det uden spor besvær udvikle sig til en heldagsfornøjelse. 

Mange gange tager vi bare ud for at kigge, men det ender selvfølgelig altid med, at vi kommer hjem med mindst én plante. Og det er ikke planter det hele. Der er også møbler, ting og sager, delikatesseafdeling, tøj, bøger…  alt muligt. 

Ét af mine faste havecentre har en meget stor hobbyafdeling også, og da jeg på et tidspunkt havde en gæst med derud, spurgte hun ivrigt: Har du ikke et eller andet du kan foretage dig et par timer, mens jeg kigger her? 

Det havde jeg. Det er sjældent noget problem for mig at bruge et par timer på en planteskole…

Hedebølge

Vi skal åbenbart have en uge med det, som i mine øjne ligner en hedebølge. OK, godt så. Det betyder bare, at hende "nordboen" her absolut ikke er til udflugter i en varm bil, men foretrækker at blive hjemme i et køligt hus. De tykke mure og små vinduer her i Hollymount betyder nemlig, at temperaturen ikke når meget over de enogtyve grader i stuerne.

Det er noget helt, helt andet i udestuen, hvor der kan spejles æg på spisebordet i eftermiddagstimerne, men jeg lukker bare lige så stille døren til den, holder mig væk og finder i stedet en skyggefuld plet i haven, hvor der lufter så dejligt. Arbejdet udendørs bliver henlagt til de tidlige morgentimer, inden solen får fat - og ellers sidder jeg fint i haven og skriver flittigt, mens jeg holder øje med kaniner og egern. Eller er det omvendt?

Sommer på vej

Jeg kan se på vejrudsigten, at sommeren er lige om hjørnet. Det er noget med fuld sol og 26 grader, og det er da meget fint. Nu er jeg en rigtig "nordbo", der godt kan lide gråvejr og ikke alt for meget varme, men man føler sig alligevel som et skarn, hvis man ikke glædes over udsigten. Om ikke andet kan de våde områder her få lov til at tørre lidt ud.

I går aftes sad vi til sent og så på flagermus og lyttede til ugler. Der bor et helt kollektiv under taget (altså flagermus - ikke ugler), og de kom frem én efter én for at gå på rov. Jeg håber, at de tog nogle af de myg, der åd os, men vi kunne ikke rigtigt løsrive os fra aftenstemningen.

Solsorten sang aftensang, mens svalerne gav deres mange unger en bid natmad. Uglerne snakkede til hinanden fra hver sin ende af haven, for de har også unger. En lille mus pilede forbi. To egern legede tagfat omkring os. Grønspætten havde vældig travlt, og den er ikke bare sjov at se på; den er også meget velkommen, fordi den elsker at spise myrerne i græsplænen.

Og alt imens gik solen længere og længere ned. Den babyblå himmel fik et svagt, rødligt skær, og de grå regnskyer blev forvandlet til hvide lammeskyer. Aftenkaffen blev serveret med is, og livet var bestemt til at holde ud... ;-)

Engelsk TV

Jeg ser normalt ikke så meget TV om sommeren - hverken i Danmark eller her. Men der er to udsendelser, som jeg dog ser med stor fornøjelse og endda dagligt, når de ellers er der.

Den ene hedder Eggheads og er en meget hyggelig quiz (englænderne elsker at quizze). Et hold på fem deltagere udfordrer dagligt "Æggehovederne" - et fast hold med nogle uhyggeligt skarpe hjerner. Spørgsmålene er meget forskelligartede, og det er altid sjovt at (prøve at) gætte med.

Den anden udsendelse hedder "Escape to the country", hvor man søger efter landligt beliggende huse til par, der gerne vil flytte. Nogle ønsker at stå af ræset, andre vil have høns og dyrke kartofler, mens atter andre bare vil arbejde hjemmefra.

De præsenterede huse er vidt forskellige, men mange af dem er så charmerende og så vidunderligt beliggende, at det er helt utroligt. Og det er sjovt at se, hvordan fasttømrede planer og ønsker kan blive forført og forvandlet ved synet af et skønt hus...

På svensk visit

Når vejret ikke egner sig til havebesøg, kan man jo være praktisk i stedet for. I går tog vi først en tur til én af de store planteskoler i nærheden, hvor vi - efter eftermiddagskaffe med kage (det hører sig li'som til) - gik på udkig efter nogle bærbuske til at fylde et "hul".

Bagefter kørte vi til IKEA! Vi skulle bruge et par små arbejdsborde, og da vi ikke havde plads til dem i bilen, måtte vi jo bare købe dem her.

IKEA ligger flere steder i England, og vores den nærmeste lå ved Birmingham. Den var næsten umulig at finde (måske var det derfor, der ikke var så mange mennesker), men det lykkedes. Vi begyndte med aftensmaden, for det var sent på dagen, og det virkede lettere surrealistisk at sidde i England og spise svenske kødboller med kartoffelmos, flødesauce og tyttebærsyltetøj.

Men ellers var det faktisk vældig hyggeligt. Det var et stort, fint varehus med masser af plads, og jeg tror, at det er første gang jeg IKKE har stået i kø for at betale. Herligt!

Det allerbedste var den lille afdeling med svenske specialiteter, som vi selvfølgelig skulle have nogle af. Man skulle tro, at vi havde været væk fra Skandinavien i årevis, sådan som vi gik i selvsving over skorporne og de svenske pepparkakar... ;-)

Regn, regn og mere regn

På vej hertil så jeg, at floden ved Worcester var gået over sine bredder og havde oversvømmet markerne. Heldigvis ligger Hollymount højt og har tørre fødder, men jeg er alligevel glad for at konstatere, at min nyfundne, lokale "hjælpenisse" har haft tid til at opsætte en fin, ny tagrende på hele den ene side af huset.

I går fik jeg besøg fra kommunen, for jeg har fået tilbudt råd og vejledning i forbindelse med min kommende Bed and Breakfast. Den slags tager jeg gerne imod - tingene skal gøres ordentligt, og man kan altid blive klogere; især i et andet land, hvor reglerne kan være anderledes end hjemme.

Den venlige herre var vildt begejstret for mine planer og for stedet og syntes, at det ville passe helt perfekt til forfattere og kunstmalere eller andre, der bare gerne ville have fred og ro.

Og det er netop det, jeg selv har fundet her. Som min søde nabo udtrykte det engang: Heroppe kan du trække dig tilbage for verden, når den bliver for slem - for hvad andet kan man ønske sig i livet: Fred og ro og nogle gode naboer at sludre med...

Belønning

Man må nok konstatere, at man ikke er tyve længere! Sådan en køretur har både fordele og bagdele, og blandt fordelene var helt klart, at man helt og aldeles undgik køer på turen gennem Europa, men du godeste, hvor er jeg træt lige nu.

Heldigvis lurede belønningen på én af de mange pubber uden for Worcester - tæt på Hollymount og min lune seng. Først en grillstegt fisk med tilbehør og bagefter en... Rocky Horror!

Icecream with warm chocolate fudge cake, topped with chocolate, fudge pieces and a crispy wafer.

Nattekørsel

Når det er sommer- og ferietid, har jeg ikke mod på de tyske motorveje og deres lange køer. Så foretrækker jeg at køre om natten, hvor man kan have vejene for sig selv. Den slags fik jeg smag for, mens jeg boede i Bruxelles, for vi kørte ikke sjældent hjem på weekendtur!

Der var flere, der havde efterladt familien i Danmark, mens de arbejdede for en kortere eller længere bemærkning i EU, og da de tog hjem stort set hver weekend, kunne man tit få kørelejlighed i deres lækre biler, der var som skabte til at køre langt. På den måde kostede turen ikke mere end et bidrag til benzinen - og ellers var det eneste krav, at man skulle bidrage til at holde føreren vågen med historier, vittigheder, sange og gåder.

Fredag eftermiddag efter arbejdstid forlod vi Bruxelles og landede i København ved fem-tiden lørdag morgen. Så listede jeg op i seng og sov til ti eller elleve, og derefter blev der hygget igennem resten af lørdagen og søndag indtil 18-tiden.

Så gik turen retur til Bruxelles, hvor vi landede - ikke synderlig friske - mandag morgen. Men det kunne lade sig gøre, og det var faktisk vældig hyggeligt, selv om det var hårdt.

Jeg sender en venlig tanke til min søde kollega Jan, der altid var god til at finde kørelejlighed til os og hyppigt kom med den faste vending: "Nå, Mia - skal vi tage en tur hjem og smage mors frikadeller"...

Foto: Jeff Wilcox

Blogtræf og biltur

I går var der blogtræf på Frilandsmuseet, og jeg nød at have mulighed for at være med denne gang. Både selskabet og omgivelserne kunne ikke have været bedre, og vejret holdt sig særdeles pænt hele dagen.

I dag står den på biltur senere, hvor jeg forlader familiekollektivet og drager først sydpå og så vestpå, indtil jeg ender.... surprise, surprise... i England.

Det bliver kun et fransk visit denne gang, for man skal jo hjem og være praktisk. Men lidt har også ret... :-)