Nogle gange er ting ikke helt så enkle, som man kunne ønske sig.
Vi har fået nye vinduer i det ene værelse, og jeg gik derop for at hænge gardinerne op igen. Blot for at opdage, at gardinskinnerne altså var borttaget sammen med de gamle vinduer af en eller anden grund.
Godt så! Der måtte nye gardinskinner til. De var heller ikke for gode. Og nu vi var ved det, så kunne vi måske finde nogle nye gardiner, for de gamle havde mildt sagt kendt bedre dage.
Vi kørte ud til det store butikscenter uden for Worcester, hvor vi aldrig havde været før, og i den allerførste butik fandt jeg nogle fine færdigsyede gardiner af den slags, englænderne excellerer i. De var i en fin kvalitet, i præcis den farve og det mønster, jeg havde forestillet mig - og på udsalg til under 200 kr. pr. sæt. Det var da nærmest rørende...
Eneste bagdel var, at gardinerne var alt for lange, men hvor svært kan det være at lægge 2 sæt gardiner op?
Øhm, svært åbenbart. For i dag har jeg - med hjælp af min meget tålmodige, rare mand - brugt adskillige timer på at måle og ri og hænge op og måle om og pille ned og ri om og hænge op og måle om og..... arghhh.....
tirsdag den 2. april 2013
mandag den 1. april 2013
Aprilsnar!
Hver eneste 1. april skal jeg være på vagt, for min rare mand benytter enhver lejlighed til at fuppe mig. Hans fantasi kender ingen grænser, og således også i dag, hvor han - uden held - har prøvet og prøvet:- Er det ikke en havørn, der sidder dér i haven?
- Arj, nu kommer oliebilen igen (og ødelægger vores indkørsel) - vi HAR da lige fået olie på...?!
- Sagde du, at det var 60 centimeter, der skulle klippes af gardinet? Jeg syntes, at du sagde 80 cm...?!
Nu har vi været gift i noget, der ligner evigheder, og jeg VED, at han vil blive ved indtil midnat.
Så jeg er stadig på tæerne...
Bliver påsken afskaffet?
Nu har de i flere dage snakket om helt at afskaffe påsken i EU-landene.
Og jeg kan egentlig godt forstå englændernes synspunkter: Skærtorsdag eksisterer ikke herovre; Langfredag er arbejdsdag for de fleste; både lørdag og Påskedag har butikkerne alligevel åbent og 2. Påskedag er også arbejdsdag for mange.
Hvis det bliver vedtaget på EU-plan, kommer det selvfølgelig også til at gælde for Danmark allerede fra næste år, og mon ikke den nye lukkelov alligevel er med til at udvande helligdagene?
En anden overvejende grund til afskaffelsen kunne være vejret. Når det alligevel er vinterligt og alt for koldt til at gå i haven, så kunne man lige så godt arbejde eller foretage sig noget andet fornuftigt...

søndag den 31. marts 2013
På udkig efter foråret
Forleden tog vi på tur for at se efter forårstegn. Som sædvanligt tog vi til Stow-on-the-Wold, hvor vi kender en hyggelig café med gode kager, en sød boghandel med en meget venlig hund og en velassorteret køkkenbutik, hvor man kunne købe en gulvskrubbe. (Nå ja, prøv I at finde en gulvskrubbe i England; det er ikke så nemt, som man skulle tro. De bruger mopper, gør de...)
Bagefter fortsatte vi turen til Broadway og Snowshill, hvor jeg skulle hente forsyninger af dejlige lavendelsæber. Også her var der forårstegn - de var små, men de var der. Alle vegne...!
lørdag den 30. marts 2013
Kender du det?
Jeg har fået en melodi på hjernen. Jeg hørte den i en engelsk møbelbutik, hvor jeg gik rundt mellem assessories og bedlinen - og pludselig var den der.
Uden egentlig at ville det begyndte mine fødder at foretage små dansetrin, og smilet blev bredere og bredere, for af en eller anden grund bragte melodien mig i så godt humør.
Nu går jeg og nynner den hele tiden, for den er sød og skør og skæg - og du kan høre den her:

Påskelørdagsarbejdshygge
Jeg holder så meget af arbejdshyggestunderne, for man kan sagtens kombinere de to. Mens jeg sidder her i udestuen og skriver flittigt på mit blad, kan jeg kigge ud i haven og holde øje med de forårstravle fugle. En kæmpestor musvåge kredser rundt højt oppe; adskillige sorte krager spankulerer rundt ude på plænen og kigger efter spiselige sager, mens småfuglene besøger de fedtkugler og nødder, jeg har hængt op.
Næsten alle fuglene kommer i par, og lige nu sidder skovskadeparret og grønspætteparret ude i træet og kigger ind til mig. Der har også været halemejser, sortmejser, blåmejser, stillidser og mange andre, så der er godt med liv.
Jeg har kikkerten liggende klar, så jeg kan kigge nærmere på det, jeg ikke kan se med det blotte øje. Solen varmer udestuen op, så her er lunt og rart, men selv om det er smukt derude, så er det pivende koldt.
Endnu en grund til at holde sig inde i varmen og bare nyde udsigten... :-)

onsdag den 27. marts 2013
Haveglæder
Jeg ser ikke så meget TV, men når jeg er i England, elsker jeg at se Gardeners' World. Og her forleden var det en særlig stor fornøjelse, for udsendelsen var tydeligvis optaget sidste år, hvor foråret var i fuld gang på dette tidspunkt i marts.
Så jeg sad i mit stille sind og sukkede af længsel efter et udendørsliv uden forfrysninger, mens jeg nød de entusiastiske gartnere, der fortalte om projekter og blomster og nye ideer.
Min yndling er Carol Klein. Hun er så livlig og begejstret, når hun fortæller om sin dejlige have, og jeg købte hendes bog med hjem sidste gang - både til min netbutik og til mig selv. For hendes måde at holde have på deler jeg til fulde - den skal være afslappet og fyldt til bristepunktet med fuglesang og dejlige blomster. En rigtig "nydehave"...
tirsdag den 26. marts 2013
I drømmeland
I går trodsede vi den isnende kulde og kørte nordpå for at besøge en kæmpestor autocamperforhandler.
Det var lidt som at være i drømmeland - i hvert fald var der masser af stof til drømme...
Vi var de eneste, der gik rundt på den store plads og testede den ene bil efter den anden. Nogle havde den helt perfekte indretning, men var bare alt, alt for lange, mens andre var små og handy. Til gengæld skulle man være virkelig gode venner, hvis man skulle bevæge sig rundt indendørs.
De engelske vogne er specielle på mange punkter. Blandt andet er de alle forsynet med ovn, for der skal jo være mulighed for at lave "Sunday Roast" - nok ikke noget vi kunne finde på. Så hellere besøge den lokale pub og få søndagsmiddagen dér.
Til gengæld er de engelske vogne mere magelige og "polstrede" end de tyske, og det er selvfølgelig et plus, men jeg tror nu alligevel, at vi holder os til de mere praktiske udgaver.
Drømmebilen dukkede ikke op - men det var sjovt at gå rundt. Også selv om vi endte som to forfrosne ispinde, der havde brug for flere kopper varm kaffe for at tø op...

Abonner på:
Opslag (Atom)