Frihed til at vise hensyn

Jeg skriver sjældent noget politisk på disse sider - af to grunde. For det første fordi der er rigeligt med andre, der gør det - og for det andet fordi jeg hellere vil fokusere på livets lyse sider og ikke på alle ulykkerne - det er der også så mange andre, der gør.

Men af og til skal der et lille pip ud mellem sidebenene. For mens jeg synes, at alt det forfærdelige, der er sket i Paris, ER forfærdeligt, utilgiveligt og uundskyldeligt, så krøller jeg tæer, når jeg læser Charlie Hebdos udtalelser (citat): "Vi vil slås for vores ytringsfrihed og retten til at blasfemere".

Ja, selvfølgelig vil og skal vi alle slås for vores ytringsfrihed. Men det sidste: nej, det er jeg ikke enig i. Det var jeg heller ikke, da alle de famøse tegninger blev offentliggjort alle vegne.

Jeg er opdraget med, at man skal respektere andre mennesker og altså også deres religion. Jeg indrømmer gerne, at jeg er alt andet end religiøs - jeg er faktisk imod religion, fordi det historisk set ikke har ført andet end ulykker med sig. Hvor tåbeligt at myrde mennesker på grund af en tro...!

Men når det er sagt, så respekterer jeg fuldt, at man tror, hvad man vil. Det er også en frihed! Religionsfriheden må vel være lige så vigtig som ytringsfriheden - eller hvad?

Efter min personlige mening bør man respektere alle mennesker - og alle væsener på denne jord, som vi er fælles om - og det gælder også deres religion. Der er vitterlig ingen grund til at genere.

Man kan sige, at det også er en frihed at vælge at lade være...

Dejlig dag i hovedstaden

Dagens tur gik forbi Børsen og det fine hus ved siden af, hvor jeg så tit som lille pige var med min far på arbejde (dengang var det Privatbankens hovedsæde) - og videre ud til Christianshavn.

Først en lille kaffepause i arkitekternes hus ved havnen. Derefter udforskede vi havnen og gaderne bagved. Man er ved at etablere cykel/gangbroer over kanalerne, så man ender med at kunne gå til Christianshavn hele vejen fra Nyhavn - og vi prøvede en af de nye broer, der netop åbnede her i december.

Sluttede af ved Nationalmuseet og fandt en "Slice of San Francisco" - en bid af USA i en lille kældercafé, der serverede lækre hamburgers på mørkt brød med salat. Hvis jeg kunne have spist mere (det kunne jeg desværre ikke) ville jeg have prøvet den meget berømmede cheesecake, men det må blive en anden gang...

En vidunderlig film

For nogen tid siden læste jeg bogen - og i går aftes så jeg filmen.

Bogtyven eller The Book Thief.

Begge dele kan anbefales varmt!

Et rigtigt eventyr...

Lidt ligesom damebladene

Jeg føler nærmest, at bloggen tangerer et dameblad, når jeg skriver om slankekure den 2. januar...

Men sådan er det jo! Igennem julemåneden har man/jeg smovset og gumlet lidt vel rigeligt - og den slags straffes, når man kommer til januar.

Glad og fro går man op på vægten den første nye dag i året, for så slemt kan det ikke være. Men JO, det ER slemt - og der er ingen vej udenom. Det er ikke sundt med al det fedt om mavsen, og man kan ikke være i sit tøj. Så altså:

Hvor lidt sjovt det end er, så er slikskålen bandlyst, chokoladen erstattet af den dér sunde, der ikke smager nær så godt, som den med fyld i - og kager er kun tilladt ved særlige lejligheder.

Man må så håbe, at der kommer mange af dem... de særlige lejligheder. Ti hi...

En frisk kalender

Der er noget forjættende ved en spritny kalender - tænk engang, hvad alle de dage kan føre til...!

Jeg har fået for vane at købe min i Belgien, når jeg er der, og sidste år var den fyldt med skønne, gammeldags tegninger.

I år er min kalender en rigtig "tøsesag". Udvendigt ser den ganske almindelig ud - næsten lidt kedelig - men man skal ikke lade sig narre. For indvendigt er den fyldt med søde tegninger, små blomster, opmuntrende bemærkninger og endda klistermærker, som man kan sætte på særlige sider.

Jovist, pludselig er man blevet 14 igen... ;-)

Et godt nyt år...

Hos mig er nytårsaften en fredsommelig affære, for sådan har det altid været med dyr i huset og en mor, der havde bomber på alt for tæt hold under krigen.

Jeg tager årets sidste "kamp" med min rare mand, for der bliver spillet igennem både i dag og i morgen. Sådan er det altid med os "spillefugle" - og af underlige årsager står vi næsten altid nogenlunde lige, når året er slut.

Når klokken slår tolv, skåler vi i hvad-vi-nu-har. I år er der ingen champagne, så det bliver enten cognac eller nisseøl - men jeg er sikker på, at det nye år bliver godt alligevel. Måske er nisseøl passende - for vi har mange skøre og sjove planer, der skal iværksættes i 2015.

Og nu vil jeg ønske jer alle i Blogland  et rigtigt godt og lykkeligt nyt år. Må det blive præcis som I ønsker det... :-)

Ny film at glæde sig til...

A little Chaos er en ny BBC film instrueret af Alan Rickman - der også selv spiller med i filmen. Den handler grundlæggende om opførelsen af et storslået springvand i haven ved Versailles, og Kate Winslet har en af hovedrollerne. Kommer i biograferne til foråret, så vidt jeg ved...

Småkagetyverier

Jeg synes, at småkagerne forsvandt som dug for solen her i julen. OK, portionen var heller ikke så overvældende stor, så man må bare i gang med en ny.

Og mens jeg stod og æltede, kom jeg til at tænke på min barndoms jul, hvor der blev bagt flere forskellige slags småkager i god tid inden højtiden. Hver slags blev lagt i dåse, så de kunne holde sig frem til juledagene, og så blev hver dåse forseglet med gennemsigtig tape. Sådan hele vejen rundt omkring kanten af låget.

Jeg fandt det yderst tarveligt, men jeg lærte selvfølgelig hurtigt at lirke tapen op. Inden jeg fjernede den, målte jeg omhyggeligt ud, hvor tapen begyndte og endte, så jeg kunne anbringe den nøjagtigt samme sted som før.

Jeg tror aldrig, at jeg blev taget på fersk gerning, men min mor sendte mig nogle meget skeptiske blikke, når hun til sidst så, hvor meget indholdet var svundet ind. Og så mumlede hun noget om, at der vist havde været mus i spisekammeret. Mus medbringende tape...

En tepottesamler

Jeg har i årevis samlet på hyggelige ting som kander og tepotter... især tepotter. Men antallet begrænses af pladsen, så det er vel blevet til 16-17 stykker, der fint kan stå "tud ved hank" på min bogreol.

Og det skulle egentlig være det. Men nej, for nu har jeg fundet en ny, jeg bare MÅ have. Når jeg altså finder den.

En "halløj på badehotellet" tepotte. Komplet med skilt "fatty owls", der jo retteligt skulle have været Fawlty Towers. Denne version så jeg på en café, og der skulle oprindeligt have været to små træer foran døren.

Den ER da herlig! :-)

En eftermiddag i København

I går eftermiddags var vi i København. Det frøs, så det knagede, men vi var ikke de eneste, der trodsede vejret og travede ture i de mere eller mindre glatte gader.

På halvvejen fandt vi en hyggelig café med varm julekaffe (med kanelsmag) og gumle-snegle (sådan nogle tykke nogle, man kan gumle længe på), og undervejs mødte vi også ham her: En Lego-julemand.

Hvis man ellers har brikker nok, kunne det måske være et projekt her til juleferiedagene?

Dette indlæg er med i "fredagstemaet", der handler om noget, der er "menneskeskabt". Du kan se andre bud på temaet lige her:

God første juledag...

Mit juletræ bliver altid pyntet lillejuleaften. Det bliver stående til nytår - sommetider lidt længere, men i hvert fald ikke mere end et par dage ind i det nye år. Det kommer også i høj grad an på træet... tidspunktet er inde, når der er flere nåle på gulvet end på grenene... ;-)

Men lige nu står det smukt og grønt og fyldt med julepynt. De små lyskæder er gemt mellem grenene, så man ser kun de bitte små lys, der skaber lys og skygge i det grønne. Pynten hænger rundt omkring - ikke det hele, men de bedste ting. Lidt nyt og mest gammelt. Lidt engelsk og mest dansk.

Vi havde en hyggelig aften i går. Dejlig julemad, julemusik i radioen og fine, små gaver. Nu sidder Peter Plys bjørnen ved siden af min Steiff bjørn; jeg må nok erkende, at jeg aldrig bliver helt voksen.

Og i dag står den på formiddagsafslapning og eftermiddagstur: Jeg har nemlig et lille projekt, som jeg skal i gang med - men det fortæller jeg mere om på et senere tidspunkt. Indtil videre er det en "julehemmelighed"...

En særdeles afslappet jul

Jeg har haft travlt i min lille butik i år - og det er jeg naturligvis superglad for. Men NU trænger jeg til en nem og afslappet jul, og blandt andet derfor har vi valgt en lidt alternativ løsning på madfronten (den anden årsag er, at vi holder jul hos min mor i hendes lejede hus, hvor der ikke er lys i køkkenet (!)).

Så i år har vi valgt at få maden udefra. Jeg opdagede nemlig, at der er åbnet en "Mad ud af huset" i nærheden af min egen lille forretning, og det var jo ganske smart. Juleaftensdag kører jeg over og henter julemenuen hos Madsens Catering - og den glæder jeg mig til...

Menuen lyder - dejligt traditionelt - på:

Langtidsstegt and med æbler og svesker.

Rødkål med kanel og appelsin.

Brunede kartofler.

Andesky

Og så Ris a la mande med kirsebærsauce.

Når der går et lys op for én...

Jeg har altid haft levende lys på mit juletræ. I begyndelsen brugte jeg de gammeldags lyseholdere af mørkegrønt metal, og senere - fordi vi fik dem forærende - de fine forgyldte Georg Jensen stager.

jeg har aldrig så meget som overvejet at have elektriske lys på træet. Men ganske langsomt blev jeg omvendt. Først i England, hvor man stort set altid bruger de elektriske, og senest i Brugge, hvor fordelene for alvor slog sig fast.

For de rette små lys med varmt, gyldent skær - IKKE dem, der blinker, og slet ikke dem, der har forskellige farver - kan fremhæve julepynten på allerbedste vis.

Fordelen er også, at man kan lade træet være tændt hele dagen, om man vil - uden at bekymre sig om brandfare og uden at skulle skifte tyve små julelys hvert tyvende minut.

Billedet her er fra vores seneste Bed and Breakfast i Brugge, hvor træet stod og hyggede i den stue, hvor vi spiste morgenmad. 

Frem med julekassen...

Nu kommer det herlige øjeblik, hvor julekassen skal fremfindes og genåbnes. Det er næsten som juleaften, når man genfinder de elskede ting, der rummer minder fra et helt langt liv.

Nogle ting har jeg arvet fra min mors familie: Smukke glaskugler, trompeter og fugle, der ikke har meget hale tilbage. De fine broderede juleduge fra én af mine mange mostre.

Andre ting har jeg købt sammen med min rare mand, og det får minderne frem om rejser og ture: Ih se, de flotte glas-istapper; de er fra Brugge - kan du huske... kan du huske...

Og atter andre ting har jeg selv fremstillet - sammen med min far, der elskede at flette de hvide stjerner. Hjerter og kræmmerhuse og så selvfølgelig de gamle kravlenisser, der skal ud og kravle i min mors lejede hus.

Der er også sprællemanden og alle de nissefigurer, som jeg købte sammen med hende i en årrække. Læsenissen, havenissen, manden og konen, der danser og den søde nissepige, der giver kaninungen mad.

Når alt står og hænger rundt omkring, og når træet er pyntet - ja, så er julen ved at indfinde sig...

Gråt og grumset

Lige disse dage er jeg på Bornholm. Et gråt og vådt Bornholm, men det gør ikke så meget, når man for det meste er indendørs med varm kaffe på kanden.

I overmorgen er jeg tilbage på pinden, for der skal lige pakkes flere pakker og holde åbent et par dage mer' i butikken - og så er det jo jul om ikke så længe.

Juledage er lig med læsedage og puslespils-dage. Helt perfekt efter min mening... :-)

En tåbelig, gammel bjørn...

IKKE mine ord, for jeg synes bestemt ikke, at Peter Plys er tåbelig - tværtimod - men det var efter sigende det, tegneren E. H. Shepard kaldte ham. Han var nemlig ikke særligt begejstret for bjørnen med den meget lille forstand...

Men det er der heldigvis andre, der er. Endda i en grad, så man betaler flere millioner for en originaltegning frembragt af ovennævnte herre - sådan som det netop er sket på auktion i London.

Og undertegnede har netop skrevet en "vintage" Peter Plys på sin ønskeseddel. Sådan en havde jeg nemlig én tilbage af i min egen butik, og nu er den solgt... til min mor, der manglede en julegave.

Gad vide, hvem der skal have den juleaften.... hmmmmm.....   ;-)

PS. Det er Peter Plys, der sidder mellem kaninen og anden...

Katteurt

Når jeg pludselig hører min rare mand skraldgrine... så ved jeg, at han ser et afsnit af Simons kat.

Det seneste kommer her:

 

God juleweekend :-)

Julekalender og Brugge-besøg

Det var forår i Brugge, da vi var der i fredags. Det vil sige - det var forår lige DEN dag, for da vi vågnede lørdag morgen, var det med ét blevet lige så hundekoldt som herhjemme...

Men vi nåede altså at have en skøn, skøn dag, hvor der blev snakket og lagt planer (vi har altid planer...); hvor der blev drukket lækker varm chokolade og spist pandekager og gået lange ture rundt i byen, langs kanalerne og gennem parken.

Vi er fast besluttet på, at vi skal bruge mere og mere tid i denne by, som vi for år tilbage tabte vores hjerte til. Foreløbig har vi fået gode "stamsteder" og gode bekendte i byen, og det er jo altid en begyndelse...

Husk i øvrigt, at "Den engelske julekalender" er i fuld gang på www.anglofilia.info - og du er velkommen til at være med...

Brrrrrrr....

De sidste par morgener er jeg vågnet til frost og tåge, der dog heldigvis forsvinder i løbet af dagen. Det er ikke godt at køre ud i, men det er så smukt at se på, når frosten fremhæver spindelvævene, og tågen dækker landskabet, så det næsten bliver væk...

Et julepyntet Stratford

Det er blevet koldt nu, men måske var det netop derfor så hyggeligt at gå tur i Stratfords gader og se de julepyntede butikker.

Det er efterhånden en juletradition, at vi tager hertil efter et besøg på Coughton Court i Warwickshire, der også er pyntet efter alle kunstens regler. Så spiser vi frokost dér - julemad med "all the trimmings" - og bagefter tager vi eftermiddagskaffen i Stratford-Upon-Avon.

Således også i går... og vi blev ikke skuffede med hensyn til de julepyntede vinduer....

En gærdesmutte på afveje

Det er ikke usædvanligt, at jeg har besøg af småkræ her i huset. Så jeg blev ikke synderligt forbavset, da jeg ud af øjenkrogen så noget småt og brunt, der smuttede om bag en kurv. Men det kunne ikke være en mus, for selv om størrelsen passede meget godt, så befandt den sig et stykke oppe i højden.

Det var en lille gærdesmutte, der på en eller anden måde var kommet ind i stuen, og den fløj forvirret omkring. Satte sig på kurvens hank og prøvede at mase sig ned bag noget brænde.

Jeg skyndte mig at lukke døre og vinduer, så den ikke fløj rundt i hele huset og kom til skade. Så hentede jeg et tyndt viskestykke og listede det forsigtigt hen over fuglen. Og ganske forsigtigt tog jeg hånden ind under stykket og fik fat i den lille fjerbold.

Åh, hvor den sitrede af angst. Havde det nu været en mus, havde den sikkert bidt, men ikke gærdesmutten. Jeg skyndte mig ud i haven og åbnede hånden foran en stor tæt busk. Gærdesmutten sad lidt og kiggede - først på mig og så på busken. Og så gav den et højt og forarget PIP, som om det hele i virkeligheden var min skyld, før den fløj ind mellem grene og forsvandt.

Modelfoto: Eugene Beckes

En meget regnvåd fredag

Vågnede i dag til øs-pøs-regnvejr, men den slags afskrækker jo ikke, når man har planlagt en udflugt.

Så altså: Først en tur til ét af de historiske huse, som vi havde næsten for os selv (gad vide hvorfor...ti hi...) - og derefter fortsatte vi til Leamington Spa, der ligger i Warwickshire, næsten lige ved siden af Warwick.

Her var fint julepyntet med lys og glitter, og det var ganske hyggeligt trods regnen, der stædigt fortsatte sin silen hele dagen.

Men man kan bruge meget tid i en boghandel, og her så jeg et skilt, som sagde det hele. For lige præcis sådan har jeg det også!  :-)

En hyggedag i Cheltenham

Jeg har tidligere nævnt, at Cheltenham er min nærmeste yndlings-indkøbsby... sådan at forstå, at Bath også er det, men den ligger længere væk.

Så i går blev det Cheltenham. Vi kørte ud i gråvejr, men ankom til byen netop som solen brød frem - det var nærmest forårsagtigt at gå tur på de smukke veje med elegante huse, hvor folk sad uden for og drak kaffe.

Vi fandt et hyggeligt sted (dog indenfor), hvor vi kunne spise frokost - og det er bestemt et sted, som jeg skal have rejsegæster med til. Et nydeligt sted med god mad!

Og bagefter blev der kigget butikker, juleudstillinger og boghandlere. Især boghandlere... :-)

Eftermiddagste på Hanbury Hall

I går havde vi praktiske ærinder forskellige steder i nærheden af Birmingham. Det var regnfuldt og gråt, men det gjorde selvfølgelig ikke så meget, så længe man bare sad inde i bilen.

Ud på eftermiddagen forsvandt det grå og blev erstattet af det gyldne efterårsskær, som jeg holder så meget af. Og vi besluttede os for, at en gåtur og te med scones på Hanbury Hall var en udmærket afslutning på dagen.

Det var det!

Lige nu i England

Det skifter lidt med vejret disse dage. Ind i mellem regner det; ind i mellem er det helt gråt - men der er også eftermiddage som denne her...

Det var så mildt, at man måtte tage overtøjet af og gå med det over armen - og vi travede en lang tur langs floden, over hængebroen, der gynger så meget, at man bliver søsyg, og forbi slusen på vej ind mod byen.

For at slutte eftermiddagen af med te og scones i kirkens hyggelige café...

Skøn musik - og et godt formål

I går aftes så jeg udsendelsen "Children in Need", hvor dygtige kunstnere underholdt, og mennesker over hele landet samlede penge ind. Det blev til over 32 millioner pund. Imponerende!

I den forbindelse så vi også denne fascinerende indspilning af et gammel Beach Boys nummer, og den er bestemt ikke ringere end originalen efter min mening...

Den Engelske Julekalender

Man tænker så godt, når man kører langt - og jeg fik ideen til en engelsk julekalender på vejen gennem Tyskland...

Så en ny tradition er født, og Den Engelske Julekalender bliver en realitet på min side: www.anglofilia.info

Hver dag kommer et hyggeligt julebillede fra England og en kort tekst, der fortæller lidt om det. Samtidig vil der være et (meget nemt) spørgsmål, så man har chancen for at vinde en lille kalendergave.

Jeg elsker den slags små "julelege"...  og jeg håber, at du har lyst til at være med...

Nyt ANGLOFILIA magasin

Det nye ANGLOFILIA magasin er netop kommet fra trykkeriet og bliver sendt ud til abonnenterne i denne uge....

Bella Center og BogForum

Så er det tid til BogForum i Bella Centret - fredag, lørdag og søndag. Og jeg står på min lille stand, som jeg netop er blevet færdig med...

Den hedder C3-020, hvis nogen skulle finde på at lægge vejen forbi...

Lige nu læser jeg...

Lige nu læser jeg en engelsk bog, som jeg faldt over - alene omslaget virkede særdeles tiltrækkende på mig, der er så begejstret for miniature...

Men bogen handler nu ikke om dukkehuse som sådan. Og jo, alligevel lidt.

Den foregår i 1600-tallet, hvor en ung pige fra landet flytter ind hos en velhavende købmandsfamilie i Amsterdam. Hun er blevet gift med købmanden, som hun ikke kender, men hun forestiller sig, at livet hos ham vil være bedre end det, hun kom fra.

I bryllupsgave får hun et smukt skab, der er en tro kopi af huset i Amsterdam. Og lidt efter lidt bliver det lille hjem fyldt med møbler og ting, der på forunderlig vis afspejler virkeligheden.

Fascinerende...

Om allergier

Apropos Helles indlæg forleden - så er allergier efterhånden en del af mange menneskers liv, og det kan være svært at finde ud af, hvad man egentlig er allergisk over for.

Personligt har jeg fundet ud af, at ananas og (især) kiwifrugt ikke er så heldigt for mig, for hver gang jeg spiser en bid, begynder det at svie i min mund. Men det er ikke det store problem, for jeg kan jo bare lade de to ting være.

Men for nylig fandt jeg ud af, at jeg også er allergisk over for plastre. Eller rettere - over for det lim, der er i plastre.

Jeg havde revet mig på maven og sat et plaster på, så det ikke blødte på blusen. Det holdt hurtigt op med at gøre ondt, og jeg glemte egentlig alt om det.

Trods badning blev plastret pænt siddende de næste par dage, men pludselig begyndte det at klø helt vildt - og da jeg flåede plastret af, var der to firkantede og meget røde mærker på huden. Kort efter begyndte jeg at få røde pletter over alt, og det varede uger, for de forsvandt.

Jeg slog det efter og opdagede, at jo - man kan være allergisk over limen, der er fremstillet af en slags harpiks.

Så nu holder jeg mig også langt væk fra plastre. Og også fra knive, torne og andre ting, der kunne udløse brugen af dem...

En venskabelig fugl

Jeg har tidligere skrevet om den lille rødhals, som var så venlig at fungere som fotomodel.

Det mest underlige var, at jeg netop skulle bruge et billede af en rødhals til SKØNNE DAGE bogen, og jeg tænkte, at jeg ville prøve at tage ét i haven.

Så jeg satte jeg mig derud med kameraet parat... men jeg havde dog aldrig forestillet mig, at rødhalsen ligefrem stillede frivilligt op. Eller rettere - satte sig på stolen lige over for mig. Og blev siddende!

Man skulle næsten tro, at den var tankelæser...

Nedtællingen er begyndt...

Med kærlighed som ballast

Da jeg voksede op, var jeg altid omgivet af kærlige voksne - både min store familie og i særdeleshed mine forældre, der aldrig lagde skjul på, hvor elsket jeg var.

Jeg var ikke specielt forkælet med ting, men jeg var forkælet med kærlighed - og mit hjerte bløder for alle de børn, der aldrig oplever det.

Med kærlighed som ballast kan man klare det meste, når livet viser tænder - så husk at sige og vise dit barn, at du elsker det.

Det kan ikke ske for tit!

Billedet er fra den vidunderlige engelske serie CRANFORD...

En travl dag

I dag har jeg travlt med en masse praktisk, så jeg viser lige et dejligt billede fra Berrington Hall i England - og vender "frygteligt" tilbage i morgen... :-)

Til minde

Den 11. dag i den 11. måned klokken 11 stopper millioner af mennesker i Storbritannien op og holder to minutters stilhed for at mindes de faldne i krigene. Under 1. verdenskrig indgik man nemlig præcis på det tidspunkt den endelige våbenhvile, der førte til fred.

Over hele landet afholdes mindehøjtideligheder; både firmaer og private lægger blomster og kranse ved mindestatuerne, og mange bærer en rød valmue på tøjet. De røde papirblomster sælges fra slutningen af oktober og frem til den 11. november, og det indsamlede beløb går til krigsveteranerne og deres familier.

De røde valmuer har en særlig historie: Nogle af de værste kampe under 1. verdenskrig blev udkæmpet i Flandern, og de smukke marker blev efterhånden forvandlet til én stor mudderpøl. Alt blev bombet i stykker og trampet ned. Men midt i al elendigheden og ødelæggelsen voksede valmuerne frem i tusindvis, og de sarte – og dog så seje – blomster har siden da været symbolet på håb og båret til minde.

They shall grow not old, as we that are left grow old:
Age shall not weary them, nor the years condemn.
At the going down of the sun and in the morning
We will remember them.

Laurence Binyons


Den lille strikkede valmue på billedet købte jeg ved den lokale indsamling i Pembridge...

En drillepind

Min bedstefar var en vaskeægte drillepind, og jeg er bange for, at jeg har arvet en del fra ham.

I hvert fald fandt jeg på mange "numre", da jeg var barn (og gør det vist stadig...hmmm) - og det gik ofte ud over min noget ældre fætter, der gerne var med på vores sommerferier.

Han var i den alder, hvor man modtog kærestebreve, og han læste dem med slet skjult begejstring. Jeg så det som min vigtigste opgave at gemme de breve for ham. Jeg læste dem aldrig - intet kunne interessere mig mindre - men det morede mig usigeligt at finde dem... og gemme dem et godt sted.

Min fætter forstod aldrig, hvordan jeg kunne VIDE, hvor de var. Men små gryder har lange ører og kikkertsyn, så selvfølgelig vidste jeg det.

Et andet yndlingsdril var småsten i sengen under sengebetrækket, så de ikke umiddelbart kunne ses, men helt sikkert kunne mærkes, når man skulle sove.

Eller sammensyning af buksebenene i pyjamassen - det var en fryd at ligge under dynen og høre ham hoppe bandende rundt i mørket.

Ak ja, min barndoms sommerferier har mange gode minder!  ;-)

Foto: Nito