Arbejde og hygge - og lidt uhygge...

Det er altid godt, når man kan kombinere arbejde og hygge. Således i sidste uge, hvor jeg skulle på kursus i Kolding og samtidig benyttede lejligheden til et arbejdsmøde og lidt "sight seeing" med en god veninde.

Turen gik til Aarø, som jeg slet ikke kendte og bagefter til Christiansfeld. Vi traskede øen rundt, spiste god frokost og fortsatte til den hyggelige "honningkageby", som jeg kendte fra tidligere. Her havde vi booket en B&B, så vi kunne "sparre" lidt om vores respektive firmaer - og inden vi skiltes næste dag så vi nærmere på Christiansfeld.

Da jeg kom tilbage sent om aftenen efter eftermiddagens kursus, ville jeg skrive et lille indlæg og lægge billeder op. Men ak; der VAR ingen billeder. Fotokortet var ødelagt!

Efter grundig efterforskning fandt jeg blandt meget andet ud af følgende, som er ret så vigtigt at vide for en fotograf:

1. Fotokortet må aldrig tages ud af et tændt fotografiapparat.
2. Fotokortet skal altid opbevares i en lille plastikæske eller lign.
3. Fotokortet må aldrig overbelastes og overfyldes.

Det var det sidste, der var årsagen til mit ødelagte kort! Jeg - eller rettere mit kort - var helt oppe i det røde felt, og det er IKKE nogen god idé.

Men jeg gav ikke op (det gør jeg aldrig!). Jeg søgte og læste på nettet og fandt rent faktisk noget software, der kunne genskabe fotos. Og det virkede, som I ser - og hvis I selv skulle få brug for det udmærkede software en dag, så kan det fås lige HER...

Udflugt til Fejø

I går tog jeg med en veninde til Fejø. Vi mødtes i Kragenæs havn og tog den korte tur over vandet. Et kvarter efter kørte vi rundt på stille landeveje med udsigt til hav og smuk natur.

Vejret var med os, så vi kunne spise god æggekage uden for den gamle (nye) kro, og derefter besøgte vi "Den helbredende have". Et dejligt, fredfyldt sted med blomster i massevis, og vi nød bare at sidde midt i alt det grønne og se på svaler og sommerfugle.

Personligt holder jeg meget af haver, der ikke er for velplejede, og jeg er sikker på, at fugle, insekter og i det hele taget alle naturlige væsener også holder mest af den slags. Jeg var især så begejstret for en blomstrende plante med en helt fantastisk duft, for den var fuldstændig besat af bier. Jeg kender den ikke - er der mon nogen af jer, der ved, hvad det er?

*En læser på Facebook har fortalt mig, at det er en kæmpe silkeplante, der egentlig er fra Nordamerika...

Bagefter kørte vi ud til møllen, der til min store fortrydelse havde lukket. Jeg havde nemlig sat næsen op efter lagkage, som er det bedste, jeg ved... Men det må blive en anden gang...

I stedet nød vi kaffe og is i Dybvig havn. Og på vejen tilbage købte vi blommer og røget laks med hjem, før vi tog turen til Halsted og hjemlige omgivelser.

Jeg holder meget af udflugtsdage... :-)

Aftentur på Pederstrup

I går tog jeg en tur til Pederstrup (og Rewentlowmuseet), der ligger ikke så langt fra mig. Parken er åben for offentligheden helt frem til solnedgang, og det er et dejligt sted at gå tur; især når man har det hele for sig selv, som jeg havde det...

Der var et mylder af svaler, der havde travlt med at fange insekter til forslugne unger, og der var svalereder alle vegne under tagudhængene. Jeg stod længe og så på de smukke fugle, og bagefter så jeg nogle andre smukke fugle nede i søen: Et stolt svanepar med en masse yndige "grimme ællinger", der gled hen over det spejlblanke vand. Synet varmede en naturelsker som mig helt ned i maven... :-)

Man kan gå hele vejen rundt om søen, men det bliver næste gang. I går nøjedes jeg med at kigge på husene og omgivelserne og sidde lidt på bænken og nyde synet af den fine hovedbygning, der engang havde tårne på.

Kæmpestore biller

Forleden skrev jeg om farvede tæger og i dag vil jeg skrive om kæmpestore biller.

Min mor fortalte mig, at hun havde set en kæmpebille på terrassen. Måske en eghjort? Det måtte udforskes, men "hjorten" var pist forsvundet.

Indtil i dag, hvor jeg gik ud på terrassen for at fotografere alle svirrefluerne. Lige for snuden af mine tæer gik nemlig en stor basse af en bille - ikke en eghjort, men en bøghjort. Langt mere almindelig, men ikke desto mindre ganske imponerende.

Den traskede afsted mellem pinde og plantedele og så ærlig talt ikke ud til at have check på, hvor den skulle hen. Først lidt frem og så lidt tilbage, og det kommer der jo ikke meget ud af. Men i stedet for at følge dens vankelmodige fremfærd, noterede jeg mig, at jeg fremover skal passe på, hvor jeg går med bare tæer.

For selv om den fine fyr ikke ligefrem er sjælden, så er den selvfølgelig værd at passe på alligevel... :-)

Vil I med på aftentur?

Jeg går tit en aftentur med hunden i parken og skoven her ved Halsted... og jeg tænkte, om I ville med?

Først følger vi den gamle allé med de store træer, der næsten lukker helt til foroven, og kigger over mod godskontorets og golfklubbens smukke huse, der gemmer sig bag buskene.

På begge sider af alleen ligger golfbaner. Halsted golfklubs baner strækker langt, så man får virkelig brugt sine ben, når man spiller golf her, og mange steder har man den mest fantastiske udsigt til omgivelserne og til de rovfugle, der ofte kredser rundt.

På et tidspunkt passerer vi landevejen og går over i skoven. Her går kvæget rundt og hygger sig, sådan som det altid burde høre sig til, og de passer sig selv og er ret ligeglade med forbipasserende. Endda i så udpræget grad, at den store, flotte tyr, som jeg ellers gerne ville have fotograferet, demonstrativt vendte rumpen til mig!

Stien gennem skoven går helt ned til den lille by, der hedder Vesterborg, men jeg har endnu ikke taget hele turen. Som regel vender jeg om ved det lille hus, der ligger i lysningen et stykke efter "køernes mark".

Huset er et barkhus fra slutningen af 1800-tallet, og her tørrede man engang egetræsbark. Barken blev brugt til garvning af huder til læder, og da man ophørte med det i 1960'erne, brugte man i stedet huset ved jagter.

Indtil videre er det mit vendepunkt, og turen går tilbage forbi køerne og ud til landevejen, hvor Halstedhus efterskole kan ses til højre. Somme tider går jeg den vej rundt og ned til byen, men i dag går jeg tilbage gennem den gamle allé. Og for enden ligger godset som en hvid perle i alt det grønne.

Cafe besøg

I går havde jeg ærinder i Nordsjælland, som alle sammen var mere eller mindre kedelige. Men ind i mellem blev der tid til besøg på en café ved skoven, hvor jeg mødtes med en sød veninde for at spise frokost m.m.

Det med m.m. var selvfølgelig noget med kager - for jeg ved ikke noget bedre end hyggeligt samvær kombineret med lækkerier...

Cafeen var Ninas Naturcafe ved Allerød, og efter de mange besøgende at dømme er stedet populært. Det kan jeg sagtens forstå, for i Danmark er der efter min mening en mangel på den slags steder, og vi nød alle sammen det gode vejr.

Næste gang skal vi udforske Lollands lyksaligheder - og det glæder jeg mig til :-)

Smukke tæger...

Vi har mange dyr og fugle her ved Halsted Kloster. Blandt andet harer, der hopper rundt lige uden for vores vinduer og rovfugle, der kredser over haven. I foråret lærte jeg et strandskadepar godt at kende, for de ynglede lige i nærheden og endte endda med at præsentere mig for deres yndige barn.

Men det lykkedes mig aldrig at fotografere de sort/hvide fugle. Til gengæld fik jeg i går taget billeder af nogle dyr, der var lidt nemmere at fange med kameraet... nemlig disse smukke tæger. Dem myldrer det med på terrassen, og jeg kan tilbringe ganske lang tid med at iagttage dem.

Såvidt jeg kan se, er det ildtæger, der har en begrænset udbredelse i Danmark. Men de skulle netop være her på Lolland (og Falster), omend jeg på Danmarks Naturfredningsforenings side læste, at de især fandtes i den østlige del.

Men de er altså rejst vestpå, skal jeg hilse og sige. Jeg har dem lige her, og de smukke insekter er velkomne. På DNs side nævnes, at ildtægerne fortrinsvis suger føde fra lindetræer, og jeg skrev netop forleden om min glæde over de mange lindetræer her på stedet.

Så tingene hænger sammen. Medmindre jeg altså tager helt fejl af ildtæger og andre tæger... :-)

Sysselsætning...

Søndage er gode til sysler, synes jeg. Det fik jeg så overbevist min rare mand om, og mens støvsugeren Roberta drønede rundt og fjernede spor efter hunden, gik han i gang med netvinduerne.

Lige siden vi flyttede ind, har jeg haft et interimistisk forhæng, der holdt det meste kravl ude, men bestemt ikke kunne siges at være kønt, og jeg havde derfor fundet nogle fine små samlesæt med magnetlukke.

Små samlesæt er ikke altid nemme at have med at gøre, men vinduerne blev trods det samlet - under højlydt banden. Og jeg gydede olie på vandene ved at sige, at vi lige havde sparet en mindre formue på disse diskrete gør-det-selv vinduer, der var blevet MEGET fine (hvilket de var!).

Sådan gik endnu en søndag... men vi kan nu sove trygt i viden om, at ingen seks- eller ottebenede kommer ind gennem vinduet i nattens løb. For selv om jeg endnu ikke har set edderkopper, der på nogen måde kan måle sig i størrelse med dem i Hollymount, så skal de såmænd nok være her... og jeg er ikke udpræget vild med at dele seng med dem... ;-)

Endelig lidt ro på...

Livet her på Lolland er blevet en smule mere hverdagsagtig - på den gode måde. For flyttekasserne er væk og erstattet af møbler og malerier på førstesalen, og i stuen har min netbutik fået reoler op og varer på hylderne. Jeg er særdeles tilfreds med begge dele, skønt det har taget dobbelt så lang tid, som jeg havde ventet/håbet...

Det betyder også, at vi nu endelig har tid til at nyde det lidt. Og til at kigge nærmere på omgivelserne. Forleden pakkede vi en lille frokost med masser af jordbær, tomater og æblesaft, og så kørte vi nordpå til Kragenæs havn, hvor vi kunne sidde ved ét af de mange picnicborde og spise med udsigt til vandet.

Bagefter gik vi tur i den hyggelige havn og op i hovedgaden, mens vi i høj grad følte, at vi var på ferie. Jeg tror faktisk godt, at jeg kan vænne mig til denne ferieagtige hverdagsstemning... :-)

Et nyt bekendtskab

Vi har endnu ikke haft tid til de store udforskninger, men vi tog forleden en heldagstur til en meget sød by, der ligger i Lollands sydøstlige hjørne.

Nysted er en charmerende købstad med smukke gamle huse og et hyggeligt havnekvarter. Man kan se over til Aalholm Slot fra havnen, hvor danske og udenlandske sejlskibe lægger til, og så kan man gå dejlige ture på stierne langs vandet.

Hunden og jeg gik ned og så på skarverne, og da vi havde soppet lidt og snuset lidt i vandkanten, gik vi tilbage til byen, hvor husene stod pyntet med orange morgenfruer og skønne stokroser. Og bagefter delte vi en is på havnecafeen...en perfekt afslutning på en god dag :-)

Vi trives på Lolland

De fleste aftener går vi tur her i området, og det holder vi meget af. Rhododendronbuskene i parken er forlængst afblomstret, men det var et smukt syn, så længe det varede. Der er mange andre skønne oplevelser, som jeg nyder dagligt.

Aftenturen fører os ned gennem den gamle allé, langs golfbanen og ind i skoven, hvor køerne går rundt og hygger sig. Ved det gamle skovhus bor en kunstner, der skaber de herligste figurer i metal, og jeg gætter på, at det er den samme, der bruger den gamle smedje nede i byen.

Vi kan også gå i en anden retning; ned gennem den gamle kirkegård og ned til bygaden, hvor frøerne har kvækket livligt i gadekæret, og bagefter langs markerne tilbage til parken.

Disse stilfærdige ture er en god afslutning på dagen, og hver dag byder på naturoplevelser. I går aftes fløj tre smukke svaner lige hen over mit hoved, og i det hele taget er her et væld af fugle.

Vi trives på Lolland!  :-)

Mit showroom er færdigt...

Vi har haft nogle travle dage med opsætning, udpakning, ophængning og alt det, der hører til en flytning. Men mit showroom er færdigt nu, og det er blevet så fint.

Der er tre store stuer og masser af plads, så jeg har haft mulighed for at indrette et "antikvariat" med engelsk-sprogede bøger og stole, så man kan sidde og kigge i dem. Eller bare hvile benene og få en kop kaffe.

Der er også et permanent "julehjørne", et "silkeblomst-hjørne" og et "vintage-hjørne".

Den allerførste kunde kom med flextransport helt fra Frederiksberg. Hun blev et par timer, og vi havde mulighed for at sludre om dit og dat mellem indkøbene - det var noget så hyggeligt.

Og nu er det min rare mands tegnestue på første sal, der står for tur. Jeg ER i gang  med at male hans reoler i skøre, skægge, flotte farver...

Vores have

Til vores hus på Lolland hører en dejlig, kæmpestor have. Der er ikke mange blomster, men der er mange træer - og da jeg er vild med træer, kunne det ikke passe bedre.

Det med blomsterne kommer senere, for vi er ved at anlægge små gange i græsset, så det kan få lov til at vokse vildt i store områder - til gavn og glæde for insekter og fugle. Sådan har vi så tit set det i England, og da grevinden foreslog det, tog vi med glæde ideen til os. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.

Vi er ikke de eneste, der holder af haven. Gussi-hund elsker den og vogter nidkært over indtrængende duer eller andre frække fugle fra sin høje position på terrassen.

Travle dage på Lolland

Vi har haft travle dage i vores nye sted, men første fase er næsten overstået. Min mor er kommet på plads i sin del af huset, og næste fase bliver firmaflytningen. Så der pakkes ned og op i et væk - om en uge kommer flyttemændene og tager det tunge læs.

Jeg glæder mig så meget til at få mit showroom på plads, for jeg kan se, hvor dejligt der bliver i de smukke stuer. Og det bliver ikke mindre dejligt at rykke ind i de hyggelige stuer på første sal - men det kommer til sidst.

Om aftenen går vi ture i området - dels for at lære det at kende og dels for at rette de stive ben lidt ud. Det er frygtelig trættende at stå op så meget i dagens løb... 

Og bagefter står jeg længe i vinduet på første sal og kigger ud på grusvejen, hvor rådyr spankulerer rundt sammen med harer og fasaner. Der dufter skønt af de mange syrener, der udgør en del af et "vildt" hjørne af haven, og fra slotsparkens sø lyder en højlydt frøkoncert. Om lidt akkompagneret af uglerne...

Hjemme igen

Nu er jeg hjemme i Danmark igen - bilen er fyldt med sjove ting til butikken; hovedet er fyldt med ideer til nye projekter, og fotografiapparatet er fyldt med billeder.

Og så har jeg fået nøglen til vores nye hus. I første omgang bliver det butikken, der flytter ind - senere følger min mor og til sidst os selv.

Men allerede nu kan jeg nyde, at der er masser af fugle og dyr i haven - blandt andet kom haren hoppende forbi min dør for lidt siden.

Jeg vender tilbage med nyt om ikke så længe, men lige nu pakker jeg op og ned og falder i søvn over aftenkaffen... :-)

En lille smuttur

Sidste hele dag i England i denne omgang. Det startede lidt gråt og blæsende koldt, så det var lige vejr til varm chokolade og ludospil. Men nej, vi havde planlagt en travetur, så en travetur var, hvad vi begav os ud på...

Vi ville ned til West Dean, hvor der var både en have og et friluftsmuseum, og det var sådan en dejlig tur; ikke så lang endda. (Det var i hvert fald hvad taxichaufføren fra i går sagde).

Tro aldrig på en englænder hvad ture angår! "En kort smuttur" er normalt ikke noget at snakke om, men der er en stor forskel på nogle kilometer henad kontra opad. Jeg burde være blevet klogere efter al den tid herovre, men jeg lader mig gang på gang føre bag lyset...! ;-)

Når man så samtidig farer vild på skovstierne og kommer til at gå i den gale retning... ja, så udvikler smutturen sig hurtigt til en 12 kilometers stroppetur. Eller noget i den stil...

Men man skal se på de lyse sider - og det regnede IKKE. Gussi-hund var glad og førte an; kun lettere distraheret af opflyvende fasaner og andet spændende. Hundens far og mor var lettere sammenbidte, men humøret steg en kende, da vi efter FEM TIMER nåede frem til det lokale "tea room", hvor vi kunne få lidt næring.

Aldrig har jeg smagt så gode pølsebrød og så god en kaffe. Hunden var helt enig (i det med pølsebrødet).

Og aldrig har jeg været så glad for at gense min autocamper...!

Hvor blev bussen af?

I dag havde min rare mand en del at se til, sådan rent arbejdsmæssigt - og da vi ikke havde mange krummer tilbage i køleskabet, måtte jeg købe ind.

Godt så! Hvordan gør man det, når man bor ti kilometer fra den nærmeste by? Man tager bussen, gør man!

Så jeg studerede google-kort og timeplaner. Lidt underligt, at bussen kun gik om én gang om ugen, nemlig om tirsdagen (tilfældigvis) og kun én gang. Kl. 14 et eller andet ud og kl. 16 et eller andet hjem.

Jeg vandrede i god tid ned til pubben, hvor busstoppestedet var. Vejen var snoet, og selv om der alle vegne var skilte med "farlige vejsving" og "30 km i svinget" - så kom bilerne drønende med dødsforagt og mindst tre gange så hurtigt som tilladt. Der var absolut ingen vejkant, så jeg måtte nærmest kaste mig ind til siden, hver gang en bil susede forbi.

Jeg var mere end lettet, da jeg kom til pubben. Men hvor var busstoppestedet? Jeg spurgte mig for og fik at vide, at den bus da var nedlagt for længe siden. Den eneste måde at komme til byen på var med taxa, og det var noget med 150 kr. hver vej.

Dyb indånding! 300 kr. for at hente brød og middagsmad - men sådan er det at bo på landet i England, hvis man ikke har en bil (og det havde jeg jo faktisk ikke i dag, når min rare mand brugte autocamperen som mobilt kontor).

Jeg spurgte chaufføren, om det ikke var et problem med den mangel på busser, som jeg er stødt på masser af steder. Jo, DET var det, men man måtte jo bare køre bil så.

Hvad med ældre mennesker, der ikke længere kan køre bil?

Chaufføren så på mig i bakspejlet og trak på skuldrene: Jamen det må de bare gøre alligevel. Enten det eller flytte ind til byerne.

Nå, men der var hyggeligt i Chichester...  Og vi fik mad på bordet... :-)

Forandringer fryder... ikke!

Er der noget, jeg ikke er god til... så er det forandringer. Det lyder lidt fjollet, når man fistrer rundt fra det ene sted til det andet i en autocamper, men lige på det punkt er forandring nu OK.

Men når min netudbyder glædestrålende fortæller mig, at NU opdaterer de deres servere (eller hvad det nu er, de har gang i), og at jeg derfor ikke længere kan have min netbutik i den udformning den HAR... så bliver jeg ganske træt.

For det betyder, at jeg skal lave det hele OM. Og det nytter ikke, at netudbyderen glædestrålende fortæller mig, at DET skal jeg ikke tænke over, for de hjælper mig gerne... for det gør de jo ikke GRATIS.

Så altså... her umiddelbart efter flytning af mor, butik og diverse oplagrede ejendele - skal jeg katme også til at lave min netbutik om. Jeg ved af erfaring, at det er noget, der tager tid, og jeg kan sagtens forestille mig noget, jeg hellere vil... (hygge-mig-i-haven-nu-hvor-jeg-endelig-igen-får-én-blandt-andet).

Men jeg kan ikke kæmpe mod vindmøller og opdateringer, så jeg må jo bare i gang. På et tidspunkt. "In due course, at the appropriate juncture, in the fulness of time and when the time is right" - som Sir Humphrey så ofte siger i min favorit-serie "Yes Minister"... :-)