Milde vinde

Ih, hvor vi har trængt til nogle dage i familiens skød. Til benene oppe, hjemmelavet æblekage, fyldte kaffekopper og den længe ventede hyggesnak.

Milde vinde blæste på Bornholm, da vi ankom i går, men i dag har regnen indhentet os. Og der er mere, hvor det kommer fra - men pyt med det. For vejret er lige præcis velegnet til total afslapning!

Ikke et ord om flytning

Sidste læs blev flyttet i går - fra mit showroom i Ordrup til det nye i Holte - og jeg kan nu gå i gang med at indrette. Det er en skøn følelse, at jeg fra nu af kun skal pakke op og ikke ned...

Men ellers: Ikke et ord om flytning. Hellere lidt om Gl. Holte og omegn, som jeg slet ikke kender, men glæder mig til at udforske. 

Endnu er det kun blevet til lidt sene aftenture, og de har ikke været lange. Energien har været på vågeblus. Men lige ved siden af vores hus ligger Gammel Holtegaard med sin smukke barokhave, og i går opdagede jeg mere eller mindre tilfældigt Trørød Torv med det hyggelige bageri (og dets gode kager). Bageriet går helt tilbage fra 1926 og er beliggende i et meget charmerende hus. 

Der er selvfølgelig en grund til, at det hedder "Gammel Holte". Her er mange charmerende bondehuse med stråtag, og her er marker og smukke naturområder. Masser af gode motiver til bloggen...

Flere flyttekasser

Altså, når man nu gør noget, kan man jo lige så godt gøre det ordentligt!

Jeg tænker på flytning og den slags.

Ikke nok med én privat flytning og én firmaflytning - næ nej, to styks af slagsen rækker ikke. Jeg skal da også lige have flyttet mit showroom fra Ordrup til Holte.

Så altså: Vi tager turen med flyttekasserne igen igen her efter weekenden, og SÅ er det altså også slut!

Men når det er sagt, så skal det nok blive fint på Holte Stationsvej. Man skal have en god fantasi for at se det lige nu, hvor alt er kaos, men jeg er optimist til det sidste...

Nærmest lykkelig

Puha, den flytning tog næsten kål på mig...

Selv flyttefolkene var udkørte, men det var alligevel dem, der holdt gejsten oppe hos os. De bød på pizza i pausen, hvor vi ikke selv havde tanker for mad, "for det nyttede jo ikke at vi løb tør for energi", og de opmuntrede os, når vi var ved at miste modet.

Som den ene sagde, da et af de store rum endelig var helt tomt: "Ja, så er man nærmest lykkelig, ikke?!

Det var der i høj grad noget om, og da jeg den sidste dag gik alene (min rare mand pakkede stadig) og rengjorde huset, rum for rum, fortalte jeg mig selv, hvor lykkelig jeg var ... fordi det var sidste gang!

Aldrig mere store, besværlige huse til mig. Jeg er så superglad for vores nemme, moderne lejehus, at det er helt utroligt, og jeg er sikker på, at jeg her finder overskud til kreativitet og "livsnydning" i en høj grad.

Blogpause

Jeg trækker lige stikket ud og holder blogpause et stykke tid, for der er så meget at se til med maling, pakning, flytning etc.

Men det lover godt. Det lille lejede hus skal nok blive indrettet hyggeligt og rart, og kontorerne kommer til at fungere fint for os.

Det nye ANGLOFILIA er netop udkommet, så indtil videre vil jeg pynte min blog med forsiden, som er så dejlig sensommeragtig...

Vi ses lige om lidt!  :-)

Hvem sidder der bag bladet...

 I går var der en farlig larm i haven. Jeg kunne høre, at det ikke var en kat, men en rovfugl af en slags (der er forskel på "pink pink" lydene...) - men jeg kunne ikke se den.

Nåh jo, der var den. En flot spurvehøg, der sad og gemte sig bag bladene, mens den prøvede at sove lidt. Det var bare helt umuligt, for solsorte og musvitter chikanerede den i den grad...

En ganske almindelig mandag

En af de ting der ender på auktion...

Det var et rigtig godt arrangement i går. Efter loppemarkedet inviterede IKEA på grillmad og musik, og der var stillet bænke op og lagt duge på bordene. Det var lige det, man godt kunne bruge efter at have været på fødderne siden den tidlige morgenstund. Og det allerbedste var, at det lykkedes mig at få lidt mindre at flytte rundt med...

I dag er det en ganske almindelig mandag. Ingen skrivning, for det nye ANGLOFILIA er afleveret til tryk, og ingen pakning - for i dag holder jeg fri sammen med min mor. Vi har en masse praktisk, der skal ordnes; der skal blandt andet indkøbes maling og ses på tæpper. Egentlig skulle jeg også have været ude hos Lauritz med nogle ting til auktion, men jeg kan nok ikke nå det hele i dag. Der skal også være tid til lidt mandagshygge og en tår kaf'...  ;-)

Sov godt

Inspireret af Fruen i Midtens indlæg i går kom jeg til at tænke på mine mange Bed and Breakfast oplevelser rundt omkring. Både i England og andre steder.

Jeg vænner mig aldrig til at sove med et stramt udtrukket tæppe med lagen under, proppet fast og bestemt ned under madrassen. Jeg føler mig som en tætpakket sardin i en dåse, og det første, jeg gør, er at trække det hele op igen. Meget besværligt, men umagen værd.

Og så en ting, som jeg ganske tit er stødt på: Plastikunderlag under lagnet! Af og til opdager man det ikke og vågner først i nattens løb badet i sved. For pokker da! Så op og flå det hele af. Andre gange afslører en høj knitren hurtigt, at der er lagt et tykt lag (rigtig) plastik under.

Selvfølgelig skal man beskytte madrassen, men det kan jo gøres med rullemadras og underlag og alt muligt andet, der ikke gør nattesøvnen til et saunabesøg.

Det værste, jeg endnu har oplevet, var et Bed and Breakfast i Belgien - på vej til England. Vi kom sent dertil på grund af trafikken og var så trætte, at vi bare skulle i seng hurtigst muligt. Min mor var med, og vi havde fået et familieværelse med tre senge, for det var, hvad der var.

Da lyset var slukket, begyndte den første at knirke. Og så den anden. For hver gang én af os bevægede så meget som en muskel, knirkede plastikket under os højlydt - og i hver sin toneart. Vi var for trætte til at stå op og gøre noget ved det. Men ikke for trætte til at få adskillige grineflip, så det var endnu en grund til, at der ikke blev sovet ret meget den nat...

Foto: Scott McLeod

Om mod og store hunde...

I øjeblikket sidder jeg og skriver artikler til mit blad - blandt andet om Devon i det sydvestlige England. Og derfor kom jeg i tanker om en elegant Bed and Breakfast, vi engang boede på.

Vi ankom til huset om aftenen og ringede på klokken, og straks lød et tordnende, rungende VOOOV inde bag døren. Det kom oppefra, og jeg så ængsteligt på min rare mand, fordi jeg forestillede mig en giganthund, der ville vælte mig, når døren blev åbnet.

Men nej. Døren blev åbnet, og der var ingen hund. I stedet var der en sød, ældre dame, der tog imod os. Jeg spurgte forsigtigt til hunden, og hun lo. "Åh, den lille hare? Den har gemt sig inde på kontoret".

Senere opdagede jeg, at "den lille hare" var en kæmpestor Grand Danois, og at der ikke var én, men tre. De lå krøllet sammen i hver sin lænestol, og da jeg kom ind på kontoret for at hilse på husherren, så de meget bekymrede ud. Jeg fik allernådigst lov til at klappe dem, og det varede en rum tid, før de vovede sig frem, så vi kunne hilse ordentligt.

Det engelske ordsprog "their bark is worse than their bite" passede altså ret godt her...

Små kunstværker

Dette lille billede købte jeg engang i England. Vi besøgte en meget charmerende by nede sydpå, og et eller andet sted i hovedgaden lå en kunstbutik med små billeder som disse. Det viste sig, at det var kunstneren selv, der havde butikken, og han solgte altså her sine egne billeder. Det var en ældre mand, og vi snakkede længe med ham, fordi han var så sympatisk.

Jeg faldt for dette motiv, som for mig var meget engelsk, og jeg købte det, selv om jeg ikke rigtigt havde råd. Ikke fordi det var så dyrt, men pengene var bare små dengang.

Mange år senere kom vi til byen igen, og jeg huskede manden med den lille kunstbutik. Jeg ville besøge ham igen og fortælle ham, hvor glad jeg var for hans billede - og måske købe ét mere.

Men butikken var væk. Jeg valgte at tro på, at manden havde trukket sig tilbage, men hvor var jeg glad for, at jeg fik købt billedet dengang.

Jeg har mange af den slags små billeder. Ingen af dem har nogen særlig værdi, sådan rent pengemæssigt, men de har værdi for mig. Fordi de minder mig om en dejlig dag eller et dejligt sted - eller et dejligt menneske, sådan som den ældre kunstner her var.