Bob - en gadekat

Jeg er lige blevet færdig med sådan en dejlig bog om en meget klog og intelligent kat, Bob, og hans sympatiske "adoptivfar".

James Bowen fandt den røde hankat i sølle stand med sår og bid, og da han havde plejet den og sørget for, at den kunne klare sig igen, prøvede han at sætte den fri.

Men Bob havde andre planer. Han slog sig ned og nærmest adopterede James, der var tidligere heroinmisbruger på vej ud af stofmisbruget, og sammen tog de rundt i Londons gader for at skaffe til dagen og vejen.

En skøn historie fra det virkelige liv...  :-)

En fast beslutning

Nu kan jeg ikke trække den længere... ikke hvis jeg vil have en dugfrisk bog af egen avl med på årets BogForum i november.

Bedre sent end aldrig - så nu er jeg altså gået i gang med at skrive den første bog på min alenlange "books-to-do-liste".

Jeg har indrettet mig i en krog af stuen. Kaffe inden for rækkevidde, års notater ved hånden og fuglesang lige uden for vinduet.

Det kan der forhåbentlig komme noget godt ud af.... ;-)

God samvittighed

Sommerudgaven af ANGLOFILIA er sendt til tryk, og min samvittighed er ren som sne.

Men for ikke at dvæle ved det sidste fy-ord på tre bogstaver.... så vil jeg glæde mig over en skøn forårsdag, hvor jeg kan holde fri og blive puslet om hos frisøren og den slags "hyggeligheder".

Og jeg vil ikke mindst glæde mig til, at jeg snart skal over til England igen og besøge denne dejlige have, som jeg også skriver om i det nye blad.

En travl weekend

Denne weekend skal jeg lægge sidste hånd på et nyt ANGLOFILIA, så der bliver ikke ret meget tid til andet. Men jeg HAR dog nået at opdatere rejseplan og informationsbog til de gæster fra Holland, der med ganske kort varsel gerne ville leje Hollymount.

Så jeg håber, at det engelske vejr bliver skønt - så familien kan nyde ferien og den udsigt, jeg savner lige nu...

Og jeg håber, at det danske vejr bliver nok så dejligt, for så kan jeg måske sidde og arbejde lidt udendørs... 

Rigtig god weekend!

Indlæg nummer 1000

Jeg blev helt euforisk, da jeg så, at dette var mit indlæg nummer 1000.

Samtidig føler man uundgåeligt en vis form for præstationsangst, for et jubilæumsindlæg bør da være noget særligt, ikke?

Så hvad skal man skrive om?

Øhhhm, vejret er i hvert fald ikke værd at skrive om, for hvor blev de milde vinde af? Her er hundekoldt!

Jeg kunne selvfølgelig skrive om dagens oplevelser, men da de står på rengøring og artikelskrivning, er det ærlig talt heller ikke noget specielt ophidsende emne.

Der er altid noget at brokke sig over, men det gider jeg da slet ikke.

Men hvis jeg nu kigger ud af vinduet, hvad ser jeg så?

Jo, der er små forfrosne fugle, der piler rundt og finder redemateriale. Der er en stribet nabokat, der går rundt og lurer på de forfrosne fugle. Der er nogle påskeliljer, der er lidt sent på den, og nogle tulipaner, der ikke er sprunget ud endnu - de synes vel også, at det er for koldt...

Det var det. Jeg tror bare, at jeg venter til indlæg nummer 1001. DET kan man da tage lidt mere afslappet...

Flytbare farver

Én af de ting, jeg faldt for i den hollandske blomsterhave, var disse farvede plastikkurve med dejlige blomster.

Når man som jeg kun bor til leje for en tid, kan man ikke rigtigt plante og så i haven, og så kunne sådan nogle farveglade flytbare blomsterkummer fint komme ind i billedet.

Det ser da smukt og særdeles forårsagtigt ud... :-)

Tror du på spøgelser?

Der sker ting og sager her i vores lejede hus. Hver eneste dag ved sådan sen morgentid... halv ni, ni... lyder der underlige lyde fra loftet. En højlydt skraben - tre gange - som om en tung kasse bliver puffet hen over gulvet.

Hver gang kigger vi på hinanden og undrer os? Hvad i alverden er det?

Vi har ikke været oppe og kigge - det er ret umuligt, for loftet er proppet med ting (ikke vores!) - men vi kan jo altid bruge fantasien.

Min rare mand foreslog, at det var en vampyr, der skubbede til kistelåget. Men står en vampyr op om morgenen?

Jeg tror mere på et meget stort egern, der er irriteret over, at møblerne er i vejen. Men hvorfor tre gange puf... og hvorfor hver morgen?

Hmmm... har du et forslag?

Kagens Dag

Ser lige at den 14. maj er udnævnt til Kagens Dag. Og mens jeg på den ene side har travlt med at tabe kalorier, så går jeg ind for den slags tiltag.

Hvordan det kan hænge sammen? Jo, for det drejer sig om at nyde med begrænsning. Problemet opstår først, når man spiser is i stedet for mad eller drikker sodavand i frokostpausen... HVER dag.

Jeg tror, at man kan slippe afsted med meget, hvis man bare sørger for at motionere. HVER dag.

Så det gør jeg. Mens jeg ser frem til kagedagen... ;-)

Tid til traveture

Jeg elsker denne tid, hvor man kan trave lange ture sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen og alligevel få lidt sol på næsen. I går fandt jeg en fin rute på knapt 5 kilometer inklusive adskillige stejle trapper opad, så den er effektiv, hvis man godt vil tabe et par gram.

Og det vil jeg faktisk gerne. Vintertiden har det med at give ekstra polstring, som jeg gerne vil være foruden, så der bliver holdt igen med alt det søde.

Til gengæld bliver der cyklet 8 km på motionscyklen om morgen, sjippet og drukket saft til den store guldmedalje.

Det MÅ da give pote...!  ;-)

Plant for bierne

If the bee disappeared off the surface of the globe, then man would have only four years of life left...

Albert Einstein

En rigtig ferie

Jeg nød i høj grad fem-dages turen med "Rejsen for Dig", og for mig var det faktisk den første rigtige ferie i mange år. For selv om vi tager så tit til England, som vi gør, så vil jeg ikke ligefrem kalde det ferie - vi har altid arbejde med, og der er altid masser af praktik og projekter, der skal ses til. Mon ikke alle de, der selv har sommerhus i udlandet, kender til problematikken?

Men på Hollands-turen kunne jeg koncentrere mig om at slappe af og suge indtryk til mig, sådan som en ferie efter min mening helst skal være.

Jeg må vist udpønse en ferieplan... :-)

Mandag i Leiden

Vi havde tre hele dage i Holland, og den tredje dag blev tilbragt i Leiden. Det var nemlig i denne by, vi spiste middag om søndagen, og vi blev enige om, at vi måtte tilbage hertil, for der så ud til at være en del at udforske.

Leiden har kanaler og søde huse ligesom Amsterdam, men er i en mere overskuelig størrelse. Vi gik rundt i gader og stræder og så sjove forretninger, flotte bygningsværker og fredfyldte pladser.

Det var i denne by, Rembrandt blev født, så selvfølgelig kan man se hans flotte kunst her. Leiden har faktisk hele 12 meget forskellige museer, men da det var mandag, havde de fleste af dem lukket.

Men det gjorde nu ikke så meget, for vejret var skønt, og vi ville hellere være udendørs. Så i stedet fandt vi frem til Hollands ældste botaniske have, der lå bag universitetet i Leiden, og udforskede den i et par timer.

Bagefter tog vi på en kanalrundfart, og da vi var de eneste om bord - sammen med et par fra Norge - blev det til en meget hyggelig og personlig rundtur en god times tid. Leiden er ikke så lille endda...

Aftenen blev tilbragt i Zandvoort, hvor hotellet lå, for næste dag skulle vi tilbage til Danmark. Men der var da tid til aftenkaffe med den hollandske nationaldrik - enebærsnapsen genever - inden vi pakkede bilen.

Søndag i Keukenhof blomsterpark

Hele søndagen var sat af til Keukenhof. Og hvis jeg havde troet, at man da ikke kan bruge en hel dag i en blomsterpark, så blev jeg hurtigt klogere. Der var utroligt meget at se på...!

Efter den lange, kolde vinter var nogle af blomsterbedene lidt forsinkede, og det ville sikkert vare en uge eller to, før de er på toppen. Men det gjorde ikke noget, for der var såmænd så rigeligt alligevel, og alt blev beundret og fotograferet til den store guldmedalje.

Der var adskillige væksthuse, og blomsterpragten herinde var næsten overvældende - et mylder af blomster i alle farver. Der var også forskellige temaer; blandt andet et engelsk, som jeg selvfølgelig måtte ind og se. Billederne herfra viste dog flere menneskekroppe end blomster, så dem har jeg udeladt...

Efter blomsterparken tog vi en tur til en by i nærheden for at spise aftensmad, og vejret var så mildt, at vi kunne sidde udenfor i aftensolen - på en gammel båd, der var indrettet med borde og parasoller. Ih, hvor vi nød det...!

En dag i Hollands hovedstad

Vi tilbragte hele lørdagen i Amsterdam. Og selv om jeg vidste, at hollænderne cyklede meget, så var det alligevel et overvældende indtryk at se cykelparkeringen på Amsterdams banegård...

 Vi havde ønsket at besøge Amsterdams Rijksmuseum, hvor der blandt andet er en stor samling af Rembrandts kunst, men da museet netop denne dag blev åbnet under stor festivitas efter at have været lukket et helt årti, måtte vi indse det umulige i det.

I stedet besluttede vi at se Amsterdam Museum, der var meget spændende og flot. Og på vejen kom vi forbi et lille "husbådsmuseum", der også skulle kigges nærmere på - jeg har altid været så fascineret af livet på kanalerne.

Efter gode kaffepauser var det tid til kanalrundfart, for sådan en tur på vandet giver et godt indtryk af en by, synes jeg. Og resten af dagen blev der kigget på nogle af de butikker og gallerier, som Amsterdam har så mange af, og jeg elsker at blive inspireret af sjov kunst og glade påhit.

En af de glade påhit var i øvrigt et tulipanmuseum... ja, sådan ét skal man da ha' i Amsterdam... :-)

Forår i Amsterdam

Det var forår i Amsterdam, og jeg nød i den grad at gå i solen og se på alle kanalerne og de smukke huse. Jeg nød endnu mere at sidde på en bænk og bare se på livet, for det var der masser af på en solrig forårslørdag.

Der var både tid til museumsbesøg og kig i butikker, men først og fremmest var der tid til slentreture og dejlige indtryk.

Jeg har ikke været i Amsterdam, siden jeg var i tyverne, og der er sket meget siden da. Men jeg oplevede byen meget mere hyggelig og interessant end jeg havde ventet, og det var selvfølgelig en behagelig overraskelse.

Vi boede på et lille hotel ude ved havet og kunne derfra tage toget ind - turen tog kun en halv time. Og med det hotel som udgangspunkt tog vi på flere ture, som jeg fortæller om de næste par dage.

Hollandsk pause

Nu trækker jeg stikket ud og tager med min veninde - Rejsen for Dig - og fem andre friske piger/damer til Holland for at se på blomster og skønne kunster.

Vi kender ikke alle hinanden - men det kommer vi jo hurtigt til - og jeg glæder mig.

Jeg sætter pausebillede på... og så ses vi igen om en lille uges tid.

Design i dagligdagen

Der har egentlig været meget design i mit liv, nu jeg tænker over det.

For det første fordi jeg voksede op i et hjem, hvor man sparede op - længe - så man kunne købe noget ordentligt = dansk design.

Jeg kan huske, at jeg som ung pige blandt andet havde en Verner Panton "kræmmerhusstol" som skrivebordsstol og et lille B&O sort/hvidt TV, som jeg selv havde købt for opsparingen. Jeg elskede begge dele, og jeg savner især min kræmmerhusstol, som man sad så godt i.

For det andet blev jeg gift med en grafisk designer, der nu slæber mig med på museer og i boghandlere med speciale i grafisk kunst og lignende. Ikke at jeg har noget imod det - slet ikke, når man kan kombinere design med kaffe og lækkerbidder. Sådan som vi gjorde i Brugge, hvor vi sad længe her i disse sjove stole og snakkede design... og fik masser af inspiration og ideer...

Længe leve livet

Jeg tænker af og til på, at vores samfund er strikket lidt underligt sammen. For hvorfor egentlig have en pensionsalder, der begynder allerede i 60-årsalderen?

Ville det ikke være bedre, hvis man ikke sled sig op i arbejdsårene, men i stedet havde god tid til at være sammen med børnene, familie og venner - og til at passe på sig selv?

For mange sker der det, at pensionsalderen ikke bliver det behagelige otium, det kunne være. For de, der har gået så meget op i deres arbejde, at det har fyldt hele deres liv, kan det nærmest udvikle sig til et mareridt. Lige pludselig, når klokken slår 60 eller 65 eller hvad det nu er, mister de deres identitet. Og da der aldrig i arbejdslivet har været tid til interesser ud over arbejdet, bliver pensionsalderen fyldt med tomhed.

Det kan være svært at starte helt forfra og finde et nyt ståsted, og mange magter det ikke. Resultatet kan blive depression og sygdom.

For andre bliver pensionsalderen gyldne tider, hvor man endelig kan foretage sig det, man har lyst til. Heldigvis for det. Men jeg kunne godt forestille mig, at samfundet ville spare mange pensionspladser og mange sygdomsbehandlinger, hvis arbejdslivets grænser blev mere flydende.

Hvis man arbejdede mindre og til gengæld længere. 

Mange selvstændige bliver med stor succes ved med at arbejde, til de er godt oppe i årene. Læger og advokater f.eks. Ofte nedsætter de bare arbejdstiden og tilpasser arbejdsbyrden, så der er tid til at hygge sig med morgenavisen og spille golf - eller hvad de nu har lyst til.

Jeg læste forleden et interview med Joan Collins, der var så irriteret over, at folk altid spurgte, om hun ikke skulle holde op med at arbejde, nu hun snart rundede de 80. "Hvorfor i alverden skulle jeg holde op? Jeg skal jo tjene penge til mine fire huse...."

Foto: © Jaren Jai Wicklund

En bil med stil

I Brugge så jeg denne skønne bil holde parkeret. Den var pakket og klar med kufferten bagpå - og jeg spekulerede bare på, hvem der kunne være i den lille bil... og hvor langt vedkommende skulle køre i den?!

Jeg tror ikke, at jeg kunne holde til at tøffe Europa rundt i den... men lidt forelsket blev man nu. Og det var jeg i øvrigt ikke ene om - bilen blev fotograferet i alle ender og kanter...

Tidløshed og gode tanker

Kan du huske, da du var ung, og tiden føltes uendelig? Jeg kommer til at tænke på det med mellemrum, og den følelse af tidløshed arbejder jeg intenst på at genfinde.

Selvfølgelig er det anderledes nu, hvor man er blevet nogle årtier ældre - men man er samtidig blevet mere erfaren og ja... klogere. På visse ting i hvert fald. Man ved for eksempel, at tiden bestemt ikke er uendelig...

Så meget vigtigere at gøre bedst mulig brug af den, der er. Det kan man blandt andet gøre ved at si alt det fra, der ikke betyder ret meget.

Hvad er det vigtigste? At gå en lang tur i skoven eller pudse vinduer? At sidde på en bænk og nyde udsigten eller gøre noget, som andre synes man bør? At tjene en masse penge til dyre biler og smykker eller tjene lidt og nyde livet, mens man gør det?

Det vil helt sikkert være forskelligt fra menneske til menneske, men jeg ved godt, hvad jeg synes.

For mig betyder tidløsheden utroligt meget, og hvor mærkeligt det end lyder, så kommer der meget produktivitet og kreativitet ud af at sidde på en gynge og sparke lidt til gruset. Se på en myre. Lytte til en fugl. Drømme og være uvirksom.

Hjernen og kroppen får mulighed for at lade op. Og det tror jeg er vældig sundt... :-)

Den dejligste dag

Vi forærede os selv en ekstra dag i Brugge, fordi vi begge havde haft fødselsdage med forpligtelser. Og det var forår og så dejligt at gå rundt, selv om en kold vind blæste, men pyt med det - vi søgte ind i varmen med jævne mellemrum.

Et fast sted er restauranten med de gode pandekager lige på torvet, og om aftenen besøgte vi en meget spøjs restaurant, som jeg tit har kigget på. Den har nemlig åbent helt til kl. 01.00 om natten, og det passer os fint, fordi vi tit ankommer ret sent. Maden var vældig god, så det er et sted, der skal huskes...

Myrer og tuer på marken

I år er den ene mark foran Hollymount fyldt med tuer. Det ligner egentlig ikke myreturer, men nærmere at en stor underjordisk kæmpe har slået med en knytnæve på jorden nedefra.

Men det er myretuer, og det har undret mig, at de kun er på den ene mark. Men det er egentlig ikke så underligt alligevel, når man tænker over det.

For denne ene mark er gammel og har aldrig været pløjet igennem. Her har min gamle nabo haft sine får i årevis, og nu, hvor han er holdt op med det på grund af alder, bliver tuerne ikke trampet så meget ned.

Den store mark bagved bliver pløjet med mellemrum, så den er ikke interessant for myrer. Min have får slået græs med jævne mellemrum, så det er heller ikke lykken. Den lille mark foran huset... er åbenbart bare ikke interessant. Måske er den ikke fugtig nok?!

De små gule engmyrer lever underjordisk, så man ser ikke meget til dem, og myrerne holder bladlus, som vi andre holder køer. Bladlusene bliver "malket" for honningdug, og med mellemrum bliver de flyttet til områder, hvor bladlusenes fødemuligheder er bedre. På den måde har de to dyrearter stor gavn af hinanden - det er da fascinerende!

Men vi har også flere par fastboende grønne flagspætter, og jeg kan forestille mig, at de har gavn af engmyrerne. Sådan er det jo...

Foto: Island 2000 Trust Conservation

Hvor svært kan det være...

Nogle gange er ting ikke helt så enkle, som man kunne ønske sig.

Vi har fået nye vinduer i det ene værelse, og jeg gik derop for at hænge gardinerne op igen. Blot for at opdage, at gardinskinnerne altså var borttaget sammen med de gamle vinduer af en eller anden grund.

Godt så! Der måtte nye gardinskinner til. De var heller ikke for gode. Og nu vi var ved det, så kunne vi måske finde nogle nye gardiner, for de gamle havde mildt sagt kendt bedre dage.

Vi kørte ud til det store butikscenter uden for Worcester, hvor vi aldrig havde været før, og i den allerførste butik fandt jeg nogle fine færdigsyede gardiner af den slags, englænderne excellerer i. De var i  en fin kvalitet, i præcis den farve og det mønster, jeg havde forestillet mig - og på udsalg til under 200 kr. pr. sæt. Det var da nærmest  rørende...

Eneste bagdel var, at gardinerne var alt for lange, men hvor svært kan det være at lægge 2 sæt gardiner op?

Øhm, svært åbenbart. For i dag har jeg - med hjælp af min meget tålmodige, rare mand - brugt adskillige timer på at måle og ri og hænge op og måle om og pille ned og ri om og hænge op og måle om og..... arghhh.....

Aprilsnar!

Hver eneste 1. april skal jeg være på vagt, for min rare mand benytter enhver lejlighed til at fuppe mig. Hans fantasi kender ingen grænser, og således også i dag, hvor han - uden held - har prøvet og prøvet:

- Er det ikke en havørn, der sidder dér i haven?

- Arj, nu kommer oliebilen igen (og ødelægger vores indkørsel) - vi HAR da lige fået olie på...?!

- Sagde du, at det var 60 centimeter, der skulle klippes af gardinet? Jeg syntes, at du sagde 80 cm...?!

Nu har vi været gift i noget, der ligner evigheder, og jeg VED, at han vil blive ved indtil midnat.

Så jeg er stadig på tæerne...

Bliver påsken afskaffet?

Nu har de i flere dage snakket om helt at afskaffe påsken i EU-landene.

Og jeg kan egentlig godt forstå englændernes synspunkter: Skærtorsdag eksisterer ikke herovre; Langfredag er arbejdsdag for de fleste; både lørdag og Påskedag har butikkerne alligevel åbent og 2. Påskedag er også arbejdsdag for mange.

Hvis det bliver vedtaget på EU-plan, kommer det selvfølgelig også til at gælde for Danmark allerede fra næste år, og mon ikke den nye lukkelov alligevel er med til at udvande helligdagene?

En anden overvejende grund til afskaffelsen kunne være vejret. Når det alligevel er vinterligt og alt for koldt til at gå i haven, så kunne man lige så godt arbejde eller foretage sig noget andet fornuftigt...

På udkig efter foråret

Forleden tog vi på tur for at se efter forårstegn. Som sædvanligt tog vi til Stow-on-the-Wold, hvor vi kender en hyggelig café med gode kager, en sød boghandel med en meget venlig hund og en velassorteret køkkenbutik, hvor man kunne købe en gulvskrubbe. (Nå ja, prøv I at finde en gulvskrubbe i England; det er ikke så nemt, som man skulle tro. De bruger mopper, gør de...)

Bagefter fortsatte vi turen til Broadway og Snowshill, hvor jeg skulle hente forsyninger af dejlige lavendelsæber. Også her var der forårstegn - de var små, men de var der. Alle vegne...!

Kender du det?

Jeg har fået en melodi på hjernen. Jeg hørte den i en engelsk møbelbutik, hvor jeg gik rundt mellem assessories og bedlinen - og pludselig var den der.

Uden egentlig at ville det begyndte mine fødder at foretage små dansetrin, og smilet blev bredere og bredere, for af en eller anden grund bragte melodien mig i så godt humør.

Nu går jeg og nynner den hele tiden, for den er sød og skør og skæg - og du kan høre den her:

Påskelørdagsarbejdshygge

Jeg holder så meget af arbejdshyggestunderne, for man kan sagtens kombinere de to. Mens jeg sidder her i udestuen og skriver flittigt på mit blad, kan jeg kigge ud i haven og holde øje med de forårstravle fugle. En kæmpestor musvåge kredser rundt højt oppe; adskillige sorte krager spankulerer rundt ude på plænen og kigger efter spiselige sager, mens småfuglene besøger de fedtkugler og nødder, jeg har hængt op.

Næsten alle fuglene kommer i par, og lige nu sidder skovskadeparret og grønspætteparret ude i træet og kigger ind til mig. Der har også været halemejser, sortmejser, blåmejser, stillidser og mange andre, så der er godt med liv.

Jeg har kikkerten liggende klar, så jeg kan kigge nærmere på det, jeg ikke kan se med det blotte øje. Solen varmer udestuen op, så her er lunt og rart, men selv om det er smukt derude, så er det pivende koldt.

Endnu en grund til at holde sig inde i varmen og bare nyde udsigten... :-)

Haveglæder

Jeg ser ikke så meget TV, men når jeg er i England, elsker jeg at se Gardeners' World. Og her forleden var det en særlig stor fornøjelse, for udsendelsen var tydeligvis optaget sidste år, hvor foråret var i fuld gang på dette tidspunkt i marts.

Så jeg sad i mit stille sind og sukkede af længsel efter et udendørsliv uden forfrysninger, mens jeg nød de entusiastiske gartnere, der fortalte om projekter og blomster og nye ideer.

Min yndling er Carol Klein. Hun er så livlig og begejstret, når hun fortæller om sin dejlige have, og jeg købte hendes bog med hjem sidste gang - både til min netbutik og til mig selv. For hendes måde at holde have på deler jeg til fulde - den skal være afslappet og fyldt til bristepunktet med fuglesang og dejlige blomster. En rigtig "nydehave"...

I drømmeland

I går trodsede vi den isnende kulde og kørte nordpå for at besøge en kæmpestor autocamperforhandler.

Det var lidt som at være i drømmeland - i hvert fald var der masser af stof til drømme...

Vi var de eneste, der gik rundt på den store plads og testede den ene bil efter den anden. Nogle havde den helt perfekte indretning, men var bare alt, alt for lange, mens andre var små og handy. Til gengæld skulle man være virkelig gode venner, hvis man skulle bevæge sig rundt indendørs.

De engelske vogne er specielle på mange punkter. Blandt andet er de alle forsynet med ovn, for der skal jo være mulighed for at lave "Sunday Roast" - nok ikke noget vi kunne finde på. Så hellere besøge den lokale pub og få søndagsmiddagen dér.

Til gengæld er de engelske vogne mere magelige og "polstrede" end de tyske, og det er selvfølgelig et plus, men jeg tror nu alligevel, at vi holder os til de mere praktiske udgaver.

Drømmebilen dukkede ikke op - men det var sjovt at gå rundt. Også selv om vi endte som to forfrosne ispinde, der havde brug for flere kopper varm kaffe for at tø op...

Søndagsstrik

I dag havde jeg et ærinde og vovede mig ud på de engelske motorveje, der dog var ryddet så nogenlunde. Det var motorvejsstoppet til gengæld ikke, da jeg ville have en kop kaffe - englænderne kender ikke helt begrebet med at tage fat med en skovl og rydde, så man ikke skal gå i slush is til knæene...

Nå, men kaffen fejlede bestemt ikke noget, og vel hjemme i varmen igen har jeg siddet og hygget mig med strikketøjet og klassisk søndagsmusik i radioen.

Det skal være et tæppe til den kommende autocamper - et rigtigt engelsk tæppe, som I kan se. Og foreløbig er der vel nok til at dække min rare mands tå.

Motto: Alt kommer til den, der kan vente... :-)

Så kom sneen...

Så kom sneen! Lige nu vælter det ned med store, tykke fnug, og udsigten ligner i høj grad den, jeg havde i januar. Det første billede her er haven set fra min hyggelige lænestol i stuen i går - og det andet billede er haven i dag!

Men pyt! Jeg har smuk musik i radioen, en god bog at læse og masser af frugt og grønt til saft, når man får lyst til det.

Og så kan jeg glæde mig over den nyhed, jeg lige fik præsenteret: Det når ikke at blive så koldt, som det var i marts 1962.

Altid rart at tingene kunne være værre... ;-)

Havregrød på den lækre måde

I dag har vi haft håndværkere i huset, så her var lidt forstyrret. Vi serverede te og kaffe og småkager og hvad der ellers hører sig til, når man godt vil være på god fod med dem, der laver pæne ting til én, og ind i mellem arbejdede vi flittigt.

Så vi kom først til byen ved tre-tiden, hvor jeg var blevet godt småsulten. Vi blev enige om, at en kop kaffe på den lokale café Nero ikke ville være af vejen, og til min store glæde serverede de.... havregrød i små bøtter. Det skulle prøves!

Og uhm, hvor det smagte. Man kunne vælge forskelligt tilbehør - og jeg valgte ahornsirup. Det var et godt valg! 

Our porridge is freshly made for you behind the bar, using premium Scottish oats and your choice of milk - semi skimmed, skimmed or soya, or even water if you prefer.

For a topping, we have complimentary brown or white sugar, or an optional extra would be your choice of maple sauce or berry compote.

I sådan et koldt vejr er det da en skøn idé og lige hvad man trængte til!