Jul med Ernst

For nogen tid siden nød jeg at se Ernst Kirchsteiger indrette huse og gårde i Sverige, og nu vil jeg glæde mig til at se hans juleudsendelser.

Vi har ingen TV-forbindelse her i det lejede hus, men vi indretter os med 11-tommeren (= den bærbare). Computeren bliver anbragt i passende højde på en stak bøger for enden af sofabordet - og så benene op, tekruset inden for rækkevidde og strikketøjet klar.

Jeg har spenderet en hel måneds abonnement på TV2, så jeg kan nyde den høje svensker og hans hyggelige påfund - og en hel masse andet godt her i juledagene.

Der er meget at glæde sig til... :-)

Foto: Jonathan Morgan

ANGLOFILIAs nye showroom

Jeg tog nogle billeder fra mit showroom og lager i går, så jeg kan vise dem til min svigermor på Bornholm.

Og jeg kan jo også vise jer et par af dem. Jeg er blevet vældig glad for at være der, og jeg har indtryk af, at kunderne også synes, at der er hyggeligt. Mange af dem bliver i hvert fald længe...  :-)

Julefryden indfinder sig lidt efter lidt...

Køb af lille nuttet juletræ til placering på bord - TJEK

Køb af de sidste julegaver - TJEK

Køb af fritløbende flæskesteg fra Pers Griseri - TJEK

Jeg går ind for fredfyldte, ustressede juledage, men visse ting hører sig altså til. De tre ovennævnte selvfølgelig - og så småkager, havregrynskugler og marcipan.

Øh... IKKE tjek...

Gode film fra dengang

Min mor er kommet i nostalgi-hjørnet og ser med stor fornøjelse alle de gode, gamle film. Det begyndte med julekalenderen fra Den Gamle By og fortsætte blandt andet med serien "Den usynlige mand", som jeg selv hyggede mig med at se, da jeg var en vårhare.

Så nu har jeg købt lidt nostalgi til hende i julegave (det kan jeg godt sige her, for min mor læser ikke bloggen): Hele den samlede serie med "De uheldige helte" og de franske film "Undskyld vi flygter" og "Skyg den høje lyse med den sorte sko".

Jeg ved, at hun vil nyde dem - og mon ikke jeg kan få lov til at låne dem bagefter.... ?

Langsommelighed søges

Langsommelighed er et ord, der trænger sig på hos mig. Jeg har behov for ro i tilværelsen, så livet ikke piler af med mig - ofte går tiden så stærkt, at jeg bliver helt forpustet.

Så ned i gear! I perioder i år har jeg/vi haft det præcis sådan, som jeg gerne vil have det til hverdag, så jeg kender følelsen og ved, hvad der skal til. Der skal være ro - ikke fart - over feltet, så der er tid til at have det rart; til at opleve, til at holde fri og slappe af - men selvfølgelig også til arbejde, for det er samtidig min hobby og min store glæde.

Til næste år sker der omvæltninger... igen. Kontrakten på vores lejede hus løber ud til sommer, og det er vi på ingen måde kede af - faktisk tværtimod - men noget skal selvfølgelig ske. Det er ikke helt fastlagt, hvordan det kommer til at foregå, men planerne er så småt ved at blive lagt.

Puslespillets brikker skal på plads, men én ting er sikkert: Langsommeligheden kommer i højsædet...

Bedste venner: Ræven og hunden

I Norge har en fotograf fanget billeder af sin hund, der er blevet bedste ven med en ræv. Sammen leger Snusen, den vilde ræv, og hunden Tinni tagfat og nyder hinandens selskab, mens fotografen Torgeir Berge foreviger venskabet på film og billeder.

Samtidig er Torgeir begyndt at sætte spørgsmålstegn ved brug af rævepels, når det er tydeligt, at hunden og ræven ligner hinanden så meget. Måske er ræven i virkeligheden bare en slags skovhund?

Personligt kan jeg kun være helt enig. Jeg kunne lige så lidt drømme om at gå i rævepels som i pels fra menneskets bedste ven, hunden.

Torgeir Berges dejlige billeder danner nu grundlag for en bog om Snusen og Tinni. En stor del af overskuddet fra salg af bogen vil gå til en kampagne imod brug af rævepels, og du kan forudbestille bogen lige her...

En lille juleleg

Travle arbejdskvinder har ikke den store tid til juleforberedelser og julehygge, men hvis man ikke HAR tid, må man jo TAGE sig tid - eller måske bare gøre lidt sådan hen ad vejen...

Hos mig bliver det det sidste. I dag besluttede jeg mig for en daglig julepynteting fra nu af og til jul, og det kom der samtidig en lille juleleg ud af.

Liste er fabrikeret og udleveret til de øvrige familiemedlemmer, der herefter skal finde den nytilkomne juleting (med rød sløjfe for nemhedens skyld), og en udfyldt liste udløser en lillejuleaftensgave. Altså lidt a la "tampen brænder" i juleversion.

Der er vist noget med, at man bliver som barn påny her ved juletid...  ti hi

En smuk dag

For nogen tid siden skrev jeg om den pæne, unge mand Michael Bublé og hans julesange, men han synger selvfølgelig meget andet.

Blandt andet denne: "It's a beautiful day". Og mens filmen er lettere gakket, så er sangen herlig - alene fordi den er en ørehænger, som man går og nynner med på resten af dagen.

It's a beautiful day... tralalalala.... ;-)

Som barn påny

Selv om jeg har juletravlt, skal der også være tid til at alt det hyggelige i denne måned. Og én af mine hyggebeskæftigelser er denne julekalender, som jeg købte for nogen tid siden. Heldigvis er jeg ikke for "voksen" til at glæde mig over den slags...

Jacquie Lawsons edwardianske kalender er fyldt med engelsk stemning på den nostalgiske måde - og hver dag byder ikke bare på en lille animeret sekvens, men også på forskellige små opgaver, der er gemt rundt omkring.

Enjoy!

Hjemme igen og åbent i butikken

Tilbage i det stormfulde Danmark og åbent showroom i dag og i weekenden. Men først en lille hilsen fra Brugge og Belgien, hvor der på denne tid er opstillet en skøjtebane på torvet.

Fortryllende ser det ud!

Den Hvide Dame

Da jeg boede i Belgien, stiftede jeg bekendtskab med Den Hvide Dame. En kold fornøjelse, der dog hurtigt blev varmet op til smeltepunktet - og blandingen var sødmefyldt og skøn.

Dame Blanche - den hvide dame - er nemlig en is. En rigtig god vanilleis serveret i høje glas og en lille kande med varm chokoladesovs til. Når man hælder sidstnævnte over, blander de to sig på allerbedste vis og uhm... det er altså godt!

Og hvorfor jeg fortæller det nu?

Mjoo... fordi vi er på vej hjem fra England og har det sædvanlige ophold her i Belgien på vejen. Og fordi den lokale restaurant netop HAR den dessert på kortet. Og fordi... fordi man (jeg) ikke har den store modstandskraft over for Den Hvide Dame... ;-)

Jeg har så heller ikke nogen særlig stor modstandskraft over for en anden dejlig dame: Nemlig den skønne og meget kærlige ulvehund, som vi lige nu deler hus med...

Julemarked i Worcester

I går var vi på julemarked i Worcester, og det var rigtig hyggeligt. Det var måske ikke HELT så stort som det i Gloucester - eller også virkede det bare sådan, fordi det var mere spredt ud. Til gengæld foregik det i "vores" by (som vi deler med Malvern, fordi vi bor nogenlunde midt mellem de to), og vi kan godt lide at være en del af det, der sker her.

Vi startede med at kigge på boderne og smage på julekage og fudge, før vi fandt en hyggelig café i en af smågaderne bag hovedgaden. Det var også her, de smukke gamle huse ligger - ét af dem er så skævt, at det er et under, at det stadig står, men det gør det. Der er endda en frisør på førstesalen...

Der var boder med "mulled wine" (=gløgg), og én af de pæne ældre herrer havde vist fået en tår for meget.... Are you ssshuuure it's thisss way, darlingg....  Fra andre boder duftede der dejligt af appelsiner, pølser og krydderier, og der blev sunget julesange på gadehjørnerne.

Vi besøgte ét af de gamle huse, der er åbent for publikum, og hvor folk i øvrigt sad ude i haven og drak kaffe - så mildt var det - og bagefter kiggede vi ind på egnsmuseet over for, hvor vi så en lille film fra gamle dage. Worcester har en sjov historie og er blandt andet kendt for handsker og porcelæn. Og så er der selvfølgelig Worcestershire sauce... ti hi...

Bagefter kiggede vi butikker og købte lidt julegaver, før vi kiggede ind i den smukke katedral. Og til sidst sluttede vi af med te og scones i en sød lille butiksarkade, der gemmer sig godt omme bagved.

Køb en bog - eller to

England har mange store, gode boghandlere - blandt andet én i Worcester, som vi altid skal besøge. Men jeg ved, at mange boghandlere har det svært, og nogle er gået ned under krisen.

Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden bøger, og jeg elsker boghandlere - store som små. Så derfor har jeg det princip, at jeg altid køber en bog med hjem. Hvis jeg absolut ikke kan finde en bog, køber jeg noget andet. Et postkort eller to, et bogmærke eller noget andet.

Jeg har nævnt det før: Hvis man vil bevare butikkerne, må man købe noget i dem. Og jeg vil virkelig gerne bevare boghandlerne, der giver mig så meget fornøjelse.

Hvad jeg købte i dag? En bog, der fangede min opmærksomhed og vækkede nysgerrigheden. Og da jeg købte den, sagde ekspedienten: Et førsteklasses valg. En rigtig, rigtig god bog, der passer perfekt til årstiden og det grå og disede vejr.

Den vil jeg glæde mig til at læse...

Hiya

Visse ting har det med at snige sig ind på én - og det gælder blandt andet sprog.

I alle de år vi har rejst rundt i England, er vi blevet mødt med et venligt "hello" eller "good afternoon" eller hvad det nu har været. Og lige pludselig hører vi ordet "hiya" alle vegne...

Sidste gang spurgte min rare mand mig forundret: "Hvad er det, de er begyndt at sige"? Jeg havde slet ikke tænkt over det, men denne gang har jeg selvfølgelig bidt mærke i det.

Og nu siger de næsten alle sammen "Hiya". Vi vil selvfølgelig ikke stå tilbage, så vi har udviklet et meget iørefaldende "Hiya", der kan siges varmt og hjerteligt. Synes vi selv!

Hiya...!

Engelsk julestemning

Man kan da hurtigt komme i julestemning herovre. Mange steder er der allerede pyntet fint op til jul, og det er en fornøjelse at gå rundt og nyde synet af alle de gamle julekort, der står fremme, julepakkerne, det fint dækkede julebord og ikke mindst træet.

Om man så kan lide det enkle træ med naturens pynt eller det fine træ, der står i stuen er en smagssag. Her har man valgt at kombinere de to...

Øko hår

Jeg har et par gange prøvet at gå til økologisk frisør her i England, og det er ikke så tosset. De grå hår, som jeg kun har ganske få af (hø hø), bliver fint dækket af en økologisk hårfarve, der holder længe og gør håret dejligt blødt og tykt. Jeg ved, at farven er uden mange af de skadelige stoffer, som hårfarve ellers har, men selvfølgelig ville det være allerbedst, hvis man ikke var så forfængelig.

Men lige på det punkt er jeg altså, og når det nu skal være, så er dette alternativ en kende bedre efter min mening...

PS. Nej, det er ikke mig på billedet... ;-)

Stratford-Upon-Avon i juledress

I går havde vi nogle praktiske ærinder, men der var også tid til lidt sjov - så vi tog til Stratford-Upon-Avon for at julehandle lidt.

Byen var pyntet i sin fineste julestads med farver, lys, guirlander og adskillige juletræer. Det er nu sådan en charmerende by, og den bliver ikke mindre charmerende i julepyntet stand...

Sådan en pæn ung mand!

Nu har jeg hørt den nydelige Michael Bublés juleplade i stort set samtlige butikker, jeg har været inde i - og han synger altså så pænt. Så det endte selvfølgelig, som det måtte - hr. Bublé kom med mig hjem.

Og nu lyder hans pæne stemme også her i stuen. Teen er skænket, de ømme fødder er lagt på en fodskammel og velværen breder sig i takt med julestemningen.

Men jeg kan ikke lade være med at fnise lidt af mig selv. For jeg føler mig som min egen mormor, når jeg tænker: Han er da sådan en pæn ung mand... ;-)

Med sang på læben

Vi har en lille italiensk restaurant i Great Malvern, hvor de serverer en vældig god lasagne eller pasta - til de dage, hvor man bare trænger til lidt. Her er pænt og hyggeligt med vægmalerier og italienske vinflasker som pynt - det eneste problem er tjeneren, der hele tiden bryder ud i sang.

Hvis han så bare kunne synge... men det er så tåkrøllende falsk, at det næsten ikke er til at holde ud at høre på. Tjeneren tror vel, at det er med til at understrege den italienske atmosfære; i stedet er han nok nærmere ved at jage kunderne væk.

Men han er sød og rar, og jeg kan ikke nænne at sige noget - så jeg lider bare i stilhed, mens jeg nyder maden. Den er trods alt og heldigvis det vigtigste...

Foto: Katelyn Kenderdine

Victoriansk julemarked

Som jeg nævnte i går endte vi på et victoriansk julemarked - og det var ikke engang meningen. Men tilfældigheder skal gribes med kyshånd, så det blev de, og vi fortrød det ikke et øjeblik.

Heller ikke selv om det var hundekoldt, for vi havde udstyret os hjemmefra med termoundertøj og halstørklæder. Når vi gik de gammeldags udklædte damer på klingen, betroede de os, at de også havde termotøj på under de lange skørter...

Det sjove ved den slags markeder er ikke bare boderne, som der var over hundrede af her i Gloucester, men også de mange udklædte skikkelser, der render rundt og finder på narrestreger. Man havde indrettet et udskænkningssted i en rød dobbeltdækkerbus, og der blev solgt alt lige fra teddybjørne, hundegodter, kager af alle slags, gammeldags slik, øl og vin og blomster.

Et godt sted at finde julegaver, og jeg fandt da også selv lidt til den pakkekalender, jeg er ved at lave til min mor...

Hvis du vil se flere billeder og læse lidt mere om markedet, kan du kigge ind på min anden side: anglofilia.info

The heat is on... og en overraskelse i Gloucester

Efter at have frosset som hunde i toenhalv dag kom varmen tilbage - sjældent har jeg været så glad for at have besøg af en oliefyrsmand og for at høre oliefyrets rumlen.

Efter optøning af tæer, fingre og alt det andet tog vi på tur til Gloucester. Normalt tager vi til Cheltenham, som vi holder meget af, men Gloucester ligger lige ved siden af - så bare for forandringens skyld blev det denne by denne gang.

Vi besluttede os for at køre ned i den historiske havn, for det var da nok et rigtig smart sted at parkere. Herfra er der ikke forfærdeligt langt til centrum, og vi har ikke noget imod at gå.

Meget heldigt! Det var nemlig håbløst at finde en parkeringsplads, for det viste sig, at der var victoriansk julemarked i havnekvarteret. Aha! Det vidste vi ikke, men det var selvfølgelig forklaringen på de ulideligt lange bilkøer. Og de ret sammenbidte medtrafikanter...

Parkeringspladser var der meget få af, og vi gad ikke slås om dem, der var. I stedet kørte vi en bid længere væk og fandt en fin plads i et roligt villakvarter - og så snørede vi vandreskoene og tog turen ned til havnen, der var fyldt op med gammeldags boder og victoriansk klædte skikkelser...

Koldt og godt

Vel ankommet til det kolde vest, hvor vejret lige nu ikke lokker til de store udforskninger. Tværtimod er det noget med ild i pejsen, varm kakao og tykke trøjer.

Det sidste i nok så høj grad inden døre, fordi oliefyret har nedlagt arbejdet. Og indtil det bliver repareret igen (forhåbentlig i morgen) må vi nøjes med to en halv olieradiator - og et godt indhug i vores ration af vinterbrænde.

På vej hertil havde vi som sædvanlig mellemlanding i min "chokoladeby", Brugge. Og på turen gennem de halvmørke gader på vej til én af vores stamrestauranter faldt vi over ham her - der vist nok tror, at det er sommer.

Bare det var...

ANGLOFILIA vinter

To travle dage med pakning og forsendelse... for det nye vintermagasin er kommet fra tryk.

Men nu er der blot en enkelt travl dag tilbage, og det er da til at overse. Derefter er der tid til hygge og engelsk julestemning, og forhåbentlig er vejret med mig, så jeg kan tage en masse gode billeder...

Tiden nærmer sig...

Med bogmessen vel overstået varer det ikke så længe, før jeg skal et smut til England. Det bliver kun et "smut" (nå ja, et længere smut, men alligevel...) - for jeg skal hjem og passe mine julepakkerier i butikken.

Men engelsk julestemning skal jeg da have. Meget snart begynder de forskellige aktiviteter i husene og byerne i min nærhed, og dem vil jeg altså ikke gå glip af. Blandt andet skulle julemarkedet i Birmingham være så fint, så det står på listen over udflugtsmål...

Foto: Ned Trifle

En lille strik

En af de få ting, som jeg er rigtig glad for her i det lejede hus, er vaskemaskinen. Den har nemlig en masse programmer og kan blandt andet vaske strik.

Det lyder sikkert ikke ret fantastisk i jeres ører, men mine tidligere vaskemaskiner har været nogle gamle arvestykker, der slet ikke kunne vaske "sarte sager". De gange jeg prøvede, fik jeg nogle meget stramgarnede børnetrøjer ud af det...

Men denne her er bare så god. Alt bliver pænt - og jeg slipper for at stå og håndvaske tykke striktrøjer fra Skotland og Yorkshire, der bliver tonstunge i våd tilstand.

Jeg har sådan på fornemmelsen, at vi får brug for de varme striktrøjer her i vinter. Indendørs altså!

Foto: Nessie Photography

Midnat på kirkegården

I dag er det Allehelgensdag, hvor man mindes de døde. Og det har egentlig ikke noget med mit indlæg at gøre, men det var årsagen til, at jeg kom til at tænke på dengang, hvor jeg opholdt mig på en engelsk kirkegård ved midnatstid.

Vi boede langt ude på heden i Cornwall, hvor vi havde lejet et lille hus. Her sad jeg og læste historien om den lokale præst, der efter sigende skulle gå igen på kirkegården.

Det måtte selvfølgelig undersøges nærmere, og hvornår bedre end ved midnat... Så vi gik i buldrende bælgmørke (der er altså ingen lygter eller lys fra huse derude) hen til kirkegården og famlede os frem til  en bænk ved den lave mur.

Her sad vi en times tid. Og mens det var meget spændende med masser af lyde fra får, der fik sig en bid natmad bag muren og fra mus og ugler og alt muligt andet, der er i fuld gang på den tid af døgnet, så så vi ingen spøgelser. Eller præster for den sags skyld. Meget skuffende!

Det var ikke, fordi vi ikke havde indstillet vores antenner på sagen. For vi har faktisk ved flere lejligheder oplevet "mystiske hændelser". Nogle mere behagelige end andre.

Du kan læse om ét par af dem lige her...

Foto: Ricardo Reitmeyer 

Fredelig fredag

Jeg ville meget hellere gå tur her...

I dag har jeg siddet og skrevet hele dagen. På et tidspunkt rejste jeg mig stivbenet for at gå en lang tur - men kun for at opdage, at det øsede ned.

Jeg kiggede længe på alt det våde derude. Det var ved at blive mørkt, og min lyst til at gå tur lå egentlig på et meget lille sted.

Måske skyldes det også omgivelserne. Med så meget rod og så meget vejarbejde alle vegne er det ret kedeligt at gå tur lige her.

Så i stedet lavede jeg mig en kop kaffe, fandt et par af de hjemmebagte småkager og fandt den gode plads i lænestolen igen.

Det kan altså hurtigt blive en dårlig vane...

Bogmesse næste weekend

 

Må jeg minde om, at der er bogmesse næste weekend? Altså fra fredag den 8. til søndag den 10. november.

Ligesom sidste år har jeg en lille stand derude, så måske ses vi?

Et glimt af England

Lige i øjeblikket er dagene fyldt med arbejde, men det er OK, for der er heldigvis tid til at gå ture i det vejr, der igen arter sig pænt. Det må det godt blive ved med.

Og forude lokker nogle dage i det engelske. De udsigter er da slet ikke dårlige... :-)

Afhængighed

Somme tider kan jeg godt bekymre mig for den voksende afhængighed af internettet. I de sidste par uger har jeg brugt rigtig meget tid på programmer, der skulle opdateres (og ikke ville) og systemer, der drillede.

Der skal dertil siges, at det ikke er noget, jeg har bedt om eller ønsket. Det har - ligesom tilfældet er med den digitale postkasse - været noget, som andre har ønsket at presse ned over ørerne på mig.

Til næste år skal vi alle have en digital postkasse. Og selv om det sikkert på nogle punkter er meget "smart", så skaber det også afhængighed. Vi kan i hvert fald ikke længere frit vælge, om vi har lyst til at have en computer - eller hvornår vi vil anskaffe én, hvis den, vi har, går ned.

Vi er også afhængige af, at alting fungerer. Der har netop været en uges tid, hvor jeg (og mange andre) ikke har kunnet gå i banken, fordi systemerne ikke virkede.

Hvordan kan man være så blåøjet at tro, at alting altid virker? Det gør det ikke! Der skal ikke meget til at vælte læsset!

Jeg læste forleden om en mand - en journalist - der ville prøve at klare sig et helt år uden internet. Hvis han ville have nyheder, måtte han læse aviser. Hvis han ville i banken, måtte han gøre det på gammeldags facon. Osv.

Gad vide, om det overhovedet kan lade sig gøre...?

Foto: Mayboroda 

Valgplakatsforurening

Nu "pryder" valgplakaterne igen gader og veje (måske i mindre grad efter stormen, men lur mig om ikke de kommer op igen) - og jeg skal gerne indrømme, at de irriterer mig grænseløst.

For det første fordi de bestemt ikke pynter i gadebilledet - eller i naturen som her - og for det andet fordi det er et tåbeligt spild af penge.

Jeg kan ikke være den eneste, der hverken stemmer efter en plakat eller ansætter en person efter udseendet. Det er kvalifikationerne og kvaliteterne, der gælder...!

Det har så også altid været mig en gåde, hvorfor politikere må ting, som vi andre ikke må.

Hvis vi opsætter plakater, der skal promovere et produkt eller lignende, får vi bøder. Hvis vi fjerner politiske valgplakater får vi bøder.

Nej, i vore dage bør valgkampen udelukkende foregå i medierne. Dem kan man i det mindste vælge at slukke for...

Mortens- og andre ænder

Jeg har fået et problem!

For inden så længe oprinder Mortens aften, som i mange af mine leveår har været noget, jeg så frem til. Jeg elsker nemlig andesteg!!

MEN her i de seneste år har jeg fået flere dejlige ande-bekendtskaber. Et hyggeligt andepar har mere eller mindre bosat sig i min engelske have og producerer med jævne mellemrum de yndigste små dunbolde, som jeg andægtigt bliver præsenteret for. Man skulle næsten tro, at andemor prøver at overbevise mig om, at man altså IKKE kan spise noget, der er så henrivende.

Uanset baggrunden har det virket! Jeg har andægtigt lovet andemor - og mig selv - at andesteg er en saga blot. Jeg holder altid, hvad jeg lover... og grønsager smager jo også vældig godt...  ;-)

Med ti fingre

Jeg har altid godt kunne lide at lære nye ting. Og mens noget lærdom har været lidt lige meget (som f.eks. dengang jeg lærte afrikansk dans eller hvordan man vrider en gulvklud) så har andre kundskaber betydet alverden for mig.

Maskinskrivning er helt sikkert højdespringeren!

Da jeg var femten, fik jeg pludselig det indfald, at jeg ville gå til maskinskrivning på aftenkursus. Jeg ved egentlig ikke, hvor den idé kom fra, men jeg var forbavsende standhaftig og fik endda lokket min veninde med.

Jeg fortsatte aftenkurset det følgende år, så da jeg var seksten og færdig med skolen, kunne jeg skrive blindskrift med en ret imponerende hastighed - når jeg selv skal sige det.

Dengang skrev man jo på et "hakkebræt" som denne her; hastigheden blev forøget væsentligt, da skrivemaskinen blev elektrisk.

Men selv om de gammeldags skrivemaskiner bestemt havde deres charme, så må jeg indrømme, at indtoget af pc'en har gjort livet lettere må mange måder.

Det er unægteligt nemmere at "delete" end at bruge rettelak og -strimler.

En dygtig designer

Jeg ved godt, at jeg er forudindtaget, men jeg synes nu, at ham min rare mand er ret så dygtig!

Og nu har han netop sendt sin nye side i luften.

Den kan ses lige her...

ANGLOFILIA i Lynge

Jeg er bare så vældig glad for mit lille hus i Lynge. Der er nemlig en god stemning, der minder mig om dengang, jeg havde sommerhus. Ikke så underligt, for huset er netop meget "sommerhusagtigt".

Så jeg går og hygger mig deroppe. Tænder lys og spiller musik, som jeg går og synger med på (ikke når der er kunder altså...). Pakker ud og ordner, for jeg er ikke helt på plads endnu.

Men det bliver, som det skal være - sådan lidt efter lidt.

Er i øvrigt deroppe i eftermiddag. Hvis nogen skulle ha' lyst til at kigge forbi... :-)

PS. Aktuelle åbningstider kan altid ses på butikkens hjemmeside - under information...

Lidt "varmt" på en lørdag aften

Da vi forleden hørte musik fra min "teenagetid", faldt jeg over denne her med Herb Alpert. Jeg elskede hans plade WARM, som blev spillet igen og igen (jeg var nok ikke nogen helt almindelig teenager, når jeg foretrak Herb Alpert frem for Jimmi Hendrix) - og jeg synes stadig, at den er dejlig. Stille og rolig. Perfekt til en lørdag aften.

Vil I høre lidt af den?

Historiske huse - den vigtigste del

Og det allervigtigste: Kaffen og kagerne!!

I de fleste historiske huse med respekt for sig selv er der indrettet en café - enten i en stue, i køkkenet eller måske i et drivhus. Hvis vejret er godt, sidder man udenfor i haven, men ellers er det nok så hyggeligt at trække ind i læ.

Og så sidder man der og smovser, mens man nyder livet og tænker på, hvorfor man ikke bare gør det hele tiden...?

Lidt mere om historiske huse

Som jeg skrev om i går, er en af vores yndlingsbeskæftigelser i England at besøge de historiske huse.

Det gjorde vi også denne gang, og udover det med tilladelse til fotografering er der også sket andre ændringer i tidens løb.

I et af husene blev vi budt indenfor, som om vi var gæster og venner af familien. "Kom indenfor og sæt jer her i sofaen foran pejsen og snak lidt med mig", sagde en af kustoderne, der sad og så hyggelig ud.

Hun fortalte så, at man netop var begyndt at opfordre folk til at se huset mindre som et museum og mere som et "familiebesøg". Der lå gamle breve og dagbøger fremme, som man var velkommen til at kigge i, og det gjorde jeg selvfølgelig. Ganske forsigtigt, for det var sarte dokumenter med silkebånd om.

På de stole, som man helst ikke måtte sidde på, fordi de var skrøbelige, var der diskret lagt en tørret tidsel, mens man var velkommen til at slå sig ned på andre.

Jeg gætter på, at nogle af disse mere "familiære" tiltag mest benyttes, når der ikke er så mange i huset. Og selv om jeg synes, at det er en herlig idé, så kan jeg også have mine betænkeligheder. For jeg har set, hvor klovnet nogle af de besøgende kan opføre sig. Ikke alle har lige stor respekt for de fine, gamle ting...

Historiske huse

Én af de ting, jeg virkelig holder af i England, er de mange historiske huse og haver, og jeg benytter enhver lejlighed til at besøge dem, jeg kan komme i nærheden af.

Nogle gange er det nye oplevelser - andre gange er det et kært gensyn. Det sidste gælder selvfølgelig især de steder, der ligger i nærheden af mit eget hus.

Ét af de huse, vi besøgte for nylig, ligger i Wolverhampton i nærheden af Birmingham. Moseley Old Hall; et fint gammelt hus fra det 17. århundrede.

Tidligere var det ikke tilladt at fotografere inde i husene, men nu er man mere fleksibel - så længe man bare ikke bruger blitz. Så vi benyttede os af muligheden og af solen, der forsigtigt tittede ind gennem de blyindfattede ruder.

Et rullende sommerhus

I nat drømte jeg om vores autocamper - den, vi havde, der blev totalskadet på værkstedet (!).

Og selv om vores "Henny" havde en "top", som vi ikke ville have i dag, fordi det allerede dengang ikke var den nemmeste ting at kravle derop og sove - så var den bare så superdejlig.

Det hele kom tilbage til mig i drømmen. Vi havde indrettet den med glade farver og tykke puder, så den var magelig og god. Der var smarte "systemer", så ting ikke skvattede ned under kørslen. Og skabene var fyldt med alt det hyggelige: Et par gode bøger til hver, tegneblokke, strikketøj, blade etc.

Der var solfanger, så vi kunne lave lidt gratis strøm på en lys dag. Og der var et lunt skab, så regnvådt tøj hurtigt kunne blive tørt.

Vi elskede den vogn og havde så mange dejlige oplevelser. Især i Danmark og i England, men også i Sverige, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Jeg tror, at jeg er ved at få abstinenser...

Bag nedrullede gardiner

Selv om det egentlig passer mig fint at holde fri, så går det desværre ikke altid. I dag sidder jeg med solen udenfor og mig selv bag nedrullede gardiner, og det er på ingen måde nemt.

For den lokker jo... efterårssolen. Lokker til oplevelser og indtryk og alt det, som jeg har så meget lyst til lige nu i denne smukke tid...

L-O-L-A

Det er de utroligste ting en omgang svensk aften-quiz kan føre med sig...

Her til aften var der et spørgsmål om the Kinks og deres "Lola", som jeg havde på plade engang.

Og pludselig kom vi i det nostalgiske hjørne, min mor og jeg. For dengang i 60'erne elskede vi at synge og danse - så frem med YouTube og alle de gamle numre:

Herb Alpert, Tom Jones, Dean Martin, Surpremes, Tremeloes, Four Tops, Lulu, Cilla Black, Beatles og alle de andre.

Og mens vi skrålede med på teksten, hoppede vi rundt på køkkengulvet. God motion, skal jeg hilse og sige...

Det bedste nummer var Twist and Shout, og vi skulle selvfølgelig prøve, om vi stadig kunne twiste som dengang - sådan ned i knæ og bagover.

Det kunne vi faktisk godt... ;-)

Om blogningens glæder

I går skrev "Badut" om sin 5 års blog-fødselsdag og om det at sprede glæde. Og det gjorde mig så glad og ganske rørt - for det er præcis sådan, jeg selv har det.

Jeg elsker også at finde på og skrive om alt det, der falder mig ind. Når jeg gør det, bliver jeg mindet om gode oplevelser, der måske ligger langt tilbage; om mennesker, jeg har mødt på den ene eller anden måde - eller om ture i ind- og udland, som jeg senere kan vende tilbage til.

For at blogge er sådan en skøn måde at føre dagbog på. Det giver mig glæde på mange forskellige fronter. At man så samtidig - måske og forhåbentlig - kan glæde andre sådan i det små, er kun en ekstra-gevinst.

Flere alpevioler

Da jeg skrev indlægget om alpevioler for ikke så længe siden, lovede jeg at vise et billede fra et sted, hvor der voksede endnu flere af de små yndigheder...

For i haven ved Wakehurst Place, som vi besøgte for et par år siden, voksede blomsterne nemlig tæt under de store træer. Et helt fantastisk syn!

Og hvis du vil læse mere om Wakehurst Place, har jeg netop lagt artiklen om stedet ud på ANGLOFILIAs info-side. Den kan du se lige her...

Livet på landet

Jeg har netop set hele to film med skuespilleren Pauline Collins: The Quartet - en vældig sød film om pensionerede musikere på et ret specielt plejehjem - og serien Mount Pleasant, der nærmest er en engelsk udgave af Desperate housewives...

Pauline Collins er altid dejlig og spiller godt, og jeg kom til at tænke på min yndlingsserie over alle yndlingsserier Forever Green, hvor hun spillede sammen med John Alderton.

Serien gik i engelsk TV i begyndelsen af 1990'erne, og måske skyldtes min begejstring blandt andet, at jeg genkendte så meget af mig selv i Harriet Boult, som Pauline Collins spillede.

I hvert fald slugte jeg serien med allerstørste begejstring, og da den var slut, måtte jeg bare eje den, så jeg kunne se den igen. Men serien var ikke indspillet på VHS, som det jo var dengang, og den kom ikke til salg.

Så jeg kontaktede filmselskabet, der dog oplyste, at de ikke havde til sinds at sende serien på markedet. Men jeg blev ved med at plage... om man dog ikke kunne indspille den på bånd til mig bare - jeg skulle nok betale for det.

Og efter adskillige forsøg og forskellige kontakter lykkedes det faktisk. Jeg fik overtalt en person i et svagt øjeblik, og formedels en mindre formue lovede de at indspille serien til mig på seks bånd.

Jeg havde aftalt, at de kunne sende pakken med bånd til mig på ferieadressen i Lake District, hvor jeg var dengang, og jeg husker endnu det røde postbud, der til fods kom slæbende på min pakke tværs over marken med tyr og vædder.

Men jeg måtte vente pænt med at gense serien, for der var hverken TV eller video så langt væk fra alting, og det var lige før, at jeg glædede mig til at komme hjem...

Et lille pip

Jeg er hjemme i Danmark nu, og lige siden hjemkomsten har der været nok at rive i. Praktiske gøremål; regnskaber og den slags - og så skal alle de hjembragte varer på plads, så der kan blive fint i det lille firmahus.

Samtidig har vi gang i nye ideer, som jeg helt sikkert ikke kan lade være med at fortælle om, når de har fået "fodfæste"...

Men jeg må nu indrømme, at jeg godt kan savne de dejlige dage i England, hvor vi kunne sidde udendørs i al fredsommelighed og dele en småkage med en hyggelig fugl...

Julen begynder i oktober

 Det gør den i hvert fald herovre... om ikke tidligere. For mens de fleste pubber har reklameret med "Book julebordet nu" lige siden vi kom, så er butikkerne nu i fuld gang med at fylde op på hylderne.

Der står "mince pies" og julegodter i Tesco og Waitrose; de fine julekager med hvid marcipan er linet op, og på bladhylderne er de julepyntede forsider i overtal.

Så jeg kunne ikke dy mig... ét af de julepyntede måtte med hjem, selv om det ER lidt vel tidligt...