En engelsk forårshave

Når man rejser med en lille hundeven, så vælger man selvfølgelig steder og begivenheder, hvor hunde er velkomne. DET er heldigvis ikke spor svært i England, og Gunby Hall i Lincolnshire var ét af de steder, vi besøgte sammen.

Selve huset kunne vi selvfølgelig ikke komme ind i, men efter en dejlig fælles frokost med dagens suppe og hundebidder, nød vi forårsblomsterpragten i fulde drag.

Fuglene sang; fred og ro herskede overalt, for der var ikke mange gæster på stedet den dag, og efter at have øvet os på kroketspillet i haven og beundret den meget gamle kirke i skoven, sluttede vi dagen med kaffe og et stykke orangekage til deling. Og lidt flere hundebidder til Gussi, der lidt efter tog sig en lur på sit medbragte tæppe...

Hvis du vil, kan du se en lille "film" om stedet på min Youtube-kanal lige HER

To dage i fortiden

Endelig kom autocamperen ud på årets første tur - og det bedste ved den tur var hele to genbesøg i Aarhus' botaniske have og "Den gamle By".

Den ene dag købte vi sandwicher i havens gode café, som vi sad på en bænk og spiste med udsigt til blomstrende buske, og den anden dag fik vi gammeldags mad i Gæstgivergården. Begge dage blev afrundet med eftermiddagskaffe og lækre flødekager i konditoriets have.

Når man har hund, kan man selvfølgelig ikke sidde indenfor, men jeg har været inde og kigge på det fine gamle konditori, der engang lå i Aabenraa. Og jeg nyder synet af butikken udefra, når vi får kaffe og kager serveret i haven lige overfor.

I tankerne bliver jeg ført tilbage til min barndom, hvor vi så mange søndage enten selv havde gæster til eftermiddagskaffe eller besøgte min moster og onkel i Vanløse medbringende flødekager fra bageren i nærheden. 

Det var altid så svært for mig at vælge. Skulle det være en tivolikage, en napoleonskage, en kartoffelkage eller måske et gåsebryst eller en medalje? 

Sjovt nok er det valg ikke blevet meget nemmere med årene... 

Mine gule sole

Nogle af de første blomster i haven er mælkebøtterne, der lyser som små sole nedefra. Jeg bliver så glad, når jeg ser alt det gule - for lyset er velkomment efter en lang vinter, og det gælder uanset om lyset kommer nedefra eller oppefra.

Hver morgen går jeg ud og plukker en håndfuld af de friske mælkebøtteblade, som jeg kommer i vores morgensmoothie sammen med det, jeg ellers har på lager. En god blanding af frugt og grønt fra morgenstunden, og mælkebøtteblade bidrager så fint til det grønne.

For mælkebøtten hører til de urter, som man har brugt i århundreder; det er en kendt helseplante, der blandt andet er god for nyrerne og fordøjelsen. Og hvis man slår plænen med mælkebøtterne i den, eller klipper planten ned efter blomstring, vil der være friske skud sommeren igennem.

Det smukkeste William Morris mønster

Mange kender sikkert William Morris’ smukke mønstre, for skønt de blev designet for over hundrede år siden, er de stadig lige populære - godt hjulpet på vej af den udstilling, som Nivaagaard afholdt for nogle år siden.

William Morris blev født i 1834, og allerede som barn var han betaget af naturen og af ting fra middelalderen. Da han som ung begyndte at studere teologi i Oxford, blev han for alvor interesseret i middelalderlig arkitektur og kunst, og teologien blev snart skubbet i baggrunden. 

Efter en studietur til Frankrig havde William Morris besluttet sig for at blive kunstner, og sammen med nogle af sine venner dannede han bevægelsen Arts & Crafts som et modtræk mod den industrielle revolution og masseproducerede produkter. 

I stedet gik Morris & Co ind for kunsthåndværk og smukke, håndfremstillede genstande, og inden længe designede og fremstillede de i fællesskab blandt andet møbler og smukke tekstiler.

Det med tekstilerne har jeg stor glæde af, og jeg har netop tilføjet endnu et smukt mønster til udvalget i min butik, nemlig DAISY. Det er ret specielt - og også ret populært - fordi det var det allerførste, William Morris selv satte i produktion helt tilbage i 1864.

Og jeg har forelsket mig lidt i det mønster, der med sin lysegrønne baggrund og søde blomster er så forårsagtigt og fint. 

Udspring i etaper

Vi har en kæmpelang bøgehæk langs vores vestlige side af grunden, og i skrivende stund står den stadig med brune blade. Det skal siges, at det også må være barskt at være hæk her, hvor vestenvinden skiftes med nordenvinden om at tage fat.

Men i går skete der noget. En bid af hækken - helt umotiveret og midt i - blev grøn og frisk. Men hvorfor lige dén bid? Det kan man (jeg) undre sig over...

Skønt ser det i hvert fald ud, og inden længe kan man vel forvente, at resten følger efter og smider bladene. De skal få lov til at lune hækken om fødderne og blive til god næring - og de blade, der blæser ind i haven, kan dække andre steder.

Ellers er det mest græs, vi dækker med - det gør vi til gengæld flittigt. For det er sådan en god idé at putte planterne under en tyk dyne af klippet græs, der lynhurtigt bliver sprødt som fint hø.

Dels holder det på fugtigheden i jorden, hvad der er ret vigtigt et sted med masser af sol og blæst, og dels giver det mad til regnorme, der kvitterer med den bedste jordbehandling. 

Bar jord er en rigtig dårlig idé - naturen ville aldrig selv have fundet på den. Så hver gang vi slår græs, bliver græsset genbrugt. Til glæde for jorden og dem, der er i den.

Jeg er her endnu...

De sidste måneder er gået med raske fjed... sådan føles det i hvert fald, når dagene bare piler derudad...

Og jeg har svært ved at følge med, synes jeg. 

Så det er endnu ikke blevet til en ny bog, selv om jeg er næsten færdig med én. Til gengæld er det gamle viktualierum blevet forvandlet til et hyggeligt, lille værksted, og bryggerset er blevet malet og sat i stand, så vi også kan bruge det som en slags entre i stedet for den "rigtige", der er forvandlet til bibliotek.

Ganske langsomt gør vi huset til vores. Soveværelset har fået tapet med træer og fugle; køkkenet har fået store køkkenskabe og rødternede gardiner - og nu er vi så småt gået i gang med "haven" (læs: Stormomsuste marker).

Forleden fik jeg et puslespil hjem til butikken - og det er jo lige præcis sådan, min kommende have skal se ud. Bortset fra striberne i græsset, der hos os i stedet er små "øer" af langhåret grønt til glæde for insekterne.

Men masser af bi-venlige blomster; et dueslag - nok mere til pynt end til duer - og så adskillige gode siddegrupper med læ. Først og fremmest læ. Og et sødt dyr at klappe og snakke med - det kan jeg bestemt ikke undvære. I vores tilfælde ikke en kat som på puslespillet, men en kær, ældre fyr ved navn Gussi.

Første led i haveplanen er så småt begyndt. Nemlig en lang pergola foran laden, hvor vi kan sidde under blåregnens duftende blomster og lytte til biernes summen. Om et par år eller tre...

Med får i baghaven og kaniner i butikken

Min udsigt forandrede sig lidt mellem jul og nytår. For pludselig kom en fåreaavler og afsatte 100 bamsede får på den mark, der grænser op til vores grund. Markerne var fyldt med grønne planter, som jeg ikke umiddelbart kendte, men det var altså fåremad! 

Det er ret så hyggeligt, og nu ligner "Sofienborg" endnu mere vores engelske hus, hvor vi også var omgivet af får. Jeg ved ikke, hvor længe fårene skal være her, men for min skyld må de gerne blive længe! 

Året er kommet godt i gang her hos os. Julen er pakket ned; butikken er ved at blive ordnet og fyldt op med nye ting, og det hygger jeg mig meget med. Ligesom jeg hygger mig med at sidde i stuens bedste hjørne og skrive på en ny bog - det er ALT for længe siden. 

Også i butikken er der kommet dyr til. Disse dyr - se billedet herunder - er fremstillet af filt, og dem kan man lave selv ud fra nogle små kits, der indeholder det, der skal til for at fremstille dem. Vintermånederne er jo som skabt til at hygge sig med et eller andet, og filtdyr er ikke det værste at bruge tiden på - slet ikke, når de er så søde som disse her.

Julen er opbyggelig, afslappende og hyggelig

Det er så sandt, som det er sunget af Pyrus & Co - for sådan er MIN jul også. Og ikke bare julen... hele ugen mellem jul og nytår står i hyggens og afslapningens skær. 

Vi nåede i mål med det hele - butikkens pakker kom afsted til tiden. "Den engelske Julekalender" kom i mål, skønt min sædvanlige webside forsvandt midt i det hele (årsagen kendes endnu ikke!). Og her i huset kom mit lille bibliotek endda til at stå ryddeligt og nydeligt. Efter et helt år med rod og oplagring! Åh, det var virkelig en fryd.

Og nu er der plads til alle de bøger, jeg fik i julegaver og alle de bøger, jeg ønsker mig i fødselsdagsgave om bare en måneds tid. Og mere til. Det kan da ikke være bedre efter min mening...

Nisserne er kommet på besøg og står hist og her i huset, og der er lunt og rart i stuerne, hvor vi sidder med benene oppe og ser TV eller læser - hvis vi da ikke spiller Ludo med dødeligt alvor eller Matador i engelsk udgave.

Og igen er jeg helt enig i det, som Pyrus & Co synger: Jul, det kan man ikke have for tit!

Den engelske julekalender - 24. december 2021

Endelig er vi nået frem til den sidste “julekalenderlåge” og dermed juleaften. Roen er ved at falde over de fleste/nogle/i hvert fald mig…  og den forestående aften er særdeles velkommen. 

Juleaften betyder forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er det en aften, hvor jeg mindes min engang så store familie, men ikke med vemod – kun med glæde over, at alle de dejlige mennesker på et tidspunkt var en del af mit liv – de har for evigt sat deres spor i mit sind. 

Uanset om jeres jul er dansk eller engelsk – så håber jeg, at den bliver hyggelig og lige præcis sådan som I vil have den… 

Traditionen tro vender Den Engelske Julekalender tilbage til næste år. Tak fordi I så entusiastisk deltog i min lille juleleg.  :-) 

MERRY CHRISTMAS EVERYONE! 

Dagens spørgsmål lyder: I England tager man først juletræet ned, når vi er inde i det nye år. Men hvilken måned?

1. Januar

2. Maj

3. Oktober

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

Foto: mig

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

21. december: Maria fra Hornbæk

22. december: Lise fra Roskilde

23. december: Pialovise fra Sønderborg

24. december: Helen fra Vanløse

Den engelske julekalender - 23. december 2021

Den store katedral i Wells dominerer byen, der ellers er én af de mindre. Men det gør ikke spor, at byen ikke er så stor – den er fyldt med gode butikker og cafeer, så der er nok at se og gøre. To gange om ugen er der markedsdage, og folk strømmer til for at købe fra de mange boder, der bliver stillet op på torvet. 

Det var de naturlige kilder i undergrunden, der oprindeligt fik folk til at slå sig ned i Wells, og byen har netop fået sit navn fra de kilder, som man stadig kan se i biskoppens palads. Mange af husene i Wells er fra middelalderen, mens andre er af nyere dato, og netop blandingen af stilarter og de smalle gader gør byen meget hyggelig.

Katedralen er et imponerende bygningsværk i gotisk stil, og når man kommer indenfor, kan man se de store "sakseformede" buer, der i sin tid blev konstrueret som en støtte for tårnet, som ellers truede med at bryde sammen. Læg også mærke til uret, der er det næstældste fungerende ur i Storbritannien. Når klokken slår, kommer mekaniske figurer frem – blandt andet riddere med sænkede lanser. 

Dagens spørgsmål lyder: Riddere har ofte en lidt særpræget beklædning, der er lavet af... Ja, hvad er det nu?

1. Metal

2. Staniol

3. Pergament

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

21. december: Maria fra Hornbæk

22. december: Lise fra Roskilde

Den engelske julekalender - 22. december 2021

Der er meget at udforske i Greenwich – et spændende hjørne af London med masser af historie og smukke bygninger. Man kan besøge observatoriet og det maritime museum – og også Royal Naval College, der ligger helt ned til Themsens bred.

Engang lå Greenwich Palace her – det fantastiske slot, hvor Henrik VIII og Elizabeth I blev født, og hvor Henrik VIII afholdt storslåede fester og ridderturneringer. Men efter den engelske borgerkrig kom slottet til at stå glemt og forsømt, og i slutningen af det 17. århundrede tegnede arkitekten Christopher Wren en helt ny bygning, der skulle bruges til hospital for marinens folk.

Kunstmaleren James Thornhill fik til opgave at udsmykke hallens loft og vægge, og det gjorde han utroligt flot. Thornhill var en såkaldt historisk maler, og han er kendt for sine imponerende udsmykninger i bl.a. Hampton Court og kuplen i St. Pauls Katedral.

Hospitalet – der nærmere fungerede som pensionat - lukkede i 1869, og fra 1874 og frem til 1997 blev bygningen brugt som uddannelsesinstitution for officerer. Nu holder Royal Naval College åbent for offentligheden, der kan glæde sig over synet af de smukke rum og nok især hallen med det helt fantastisk malede loft.

Dagens spørgsmål lyder: Når man hører om Greenwich, så er det ofte i forbindelse med... Ja, hvad er det nu?

1. Tøj

2. Tæpper

3. Tid

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

21. december: Maria fra Hornbæk

Den engelske julekalender - 21. december 2021

Bourton-on-the-Water er én af de hyggelige Cotswold-byer. Dem er der en del af, men Bourton har sit eget særpræg. Der er nemlig lidt ”Venedig-stemning” over den charmerende by, og fem steder går lave stenbroer over floden. Den ældste af broerne er fra 1654, men Bourton-on-the-Water er endnu ældre, for byen blev grundlagt helt tilbage i det 11. århundrede. De fleste bygninger er bygget af de gule Cotswold-sten, der brydes lokalt og i det hele taget præger byerne i området.

Ikke meget har ændret sig gennem tiden, men dog alligevel… for engang var der hele tre vandmøller i byen, der fik strøm fra floden. Kun den ene er tilbage i dag, og her kan man finde byens motormuseum.

Hvis man besøger byen på et tidspunkt uden for sæsonen, har man bedst mulighed for at sidde i al fredsommelighed på en bænk ved vandet og se på ænderne, der har travlt med at ordne sig, eller måske gå rundt i gaderne og kigge på småbutikkernes vinduer. Alt føles godt, når man går tur i Bourton-on-the-Water.

Dagens spørgsmål lyder: En vandmølle kan bruges til andet end strøm - den kan nemlig også male... ja, hvad er det nu?

1. Vinduer

2. Korn

3. Billeder

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

Den engelske julekalender - 20. december 2021

Lege af forskellig slags har altid hørt til den engelske jul. I middelalderen var legene ret løsslupne, men senere tider lagde en dæmper på dem, og victoriatidens julelege var mere beherskede. Mange af legene kender vi stadig – blandt andet ”Memory” og kortspil.

 Den amerikanske forfatter Washington Irving levede på Jane Austens tid, og af hans fortællinger om den jul, han oplevede i engelske Aston Hall ved Birmingham, får man et herligt billede af julen i begyndelsen af 1800-tallet.

 ”Da vi nærmede os huset, hørte vi musik og latter fra den ene ende af bygningen. Dette kom, fortalte min vært mig, fra tjenestefolkenes fløj, hvor man havde lov til at tage sig en tår over tørsten og være lystig i de 12 juledage, hvis man blot holdt sig til traditionerne.

 Festlighederne var i fuld sving; juletræstammen og julelysene blev jævnligt tændt, og misteltenen med de hvide bær var hængt op til fare for de kønne stuepiger. Tjenestefolkene gik så højt op i julelegene, at vi måtte ringe adskillige gange på klokken, før nogen hørte os.”

Dagens spørgsmål lyder: Et af de nævnte spil er Memory... hvad er det nu, det går ud på? Er det...

1. Et bankospil

2. Et arkadespil

3. Et huskespil

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

Den engelske julekalender - 19. december 2021

For blot hundrede år siden var Glasgow en udpræget industriby med storproduktion af skibe og jernbaner. Bygningen af de kæmpestore luksuslinere foregik her, hvor både berømtheder som Queen Elizabeth og Queen Mary blev til. 

I dag er Glasgow i høj grad en by med kontraster, for der er både smukke gamle bygninger, som den store katedral, der blev bygget i det 13. og 15. århundrede; klassiske bygninger fra det 18. og 19. århundrede, og supermoderne strømlinede glashuse, der er dukket op i løbet af de senere år.

Der er også mange interessante museer og kunstgallerier i Glasgow. Kelvingrove Art Gallery and Museum er ét af de mest populære, Scotlands ældste museum er universitetets Hunterian, og det nyeste skud på stammen er Riverside Museum i Glasgow Havn, hvor man kan se en masse sjove ting inden for transport og teknologi.

Dagens spørgsmål lyder: En udstilling om Glasgows berømte bysbarn startede på Kelvingrove Museum og er netop nu på tur rundt i USA. Hvem drejer udstillingen sig mon om?

1. Charles Rennie Mackintosh

2. Van Gogh

3. Picasso

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

 Foto: Richard Webb / Christmas Trees, Kelvingrove Museum and Art Gallery

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

Den engelske julekalender - 18. december 2021

Vi har rejst med en hund i mange år, og det er ingen sag i Storbritannien - de fleste steder er vores lille ven lige så velkommen som vi. Måske ikke altid i så høj grad som i Lanercost Tea Room nær Hadrians Wall, hvor vi var for et par år siden, for her var der ligefrem indrettet en særlig hundevenlig afdeling med navnet ”Bark and Brew”.

 ”Hundeafdelingen” var nydelig og særdeles hyggelig. Der var snapshots af pelsede gæster på væggene; der var en kurv med tæpper til fri afbenyttelse, og der stod en skål med hundeknas til dem, der havde lyst til det. Vi foretrak kage og tog plads i de magelige lædermøbler, og det med kagen var en glimrende idé, for den var utroligt god! 

Gussi tog plads på sit eget ternede picnictæppe, som vi altid har med for at give indtryk af, at vi har en velopdragen hund. Han ved nemlig, at det er her, han skal være, og som regel bliver han pænt siddende. Medmindre de besøgende – som her – falder for hans mandeløjne, der nærmest udtrykker ”Åh, giv mig mad. Jeg får aldrig noget…”

… - Åh, må jeg ikke godt give ham en godbid? Den første frivillige meldte sig hurtigt, og da jeg venligt nikkede, tog hun et par stykker fra skålen på bordet. Derefter var jeg usynlig, mens det forkælede kræ blev håndfodret med bidder og kløet bag ørerne. 

Og det varede ikke længe, før den næste frivillige indfandt sig...!

Hunde er også velkomne på min yndlingspub, Lygon Arms i Broadway. Det ser man tydeligt på billedet af juletræet, hvor hovedparten af pynten består af… Ja, hvad er det nu?

 - Poser med hundegodbidder - 

-  Poser med pinocchiokugler

-  Poser med saltmandler

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

 Mange julenissehilsner Mia 

 Foto venligst udlånt af Lygon Arms

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

Om at læse bøger fra toppen af en stige...

En del af de bøger, jeg har læst, har jeg hørt fra toppen af en stige med en malerpensel i hånden. På den måde kommer bøgerne til at knytte sig til de rum, jeg har malet:

"Den lille prins" hørte jeg i en stue i Holte; Carol Drinkwater fortalte mig om sin olivenfarm i Sydfrankrig, mens jeg rullede hvid maling på væggene i min butik og senest - mens jeg stod på en stige og malede i mit hyggelige soveværelse - har jeg hørt om Harold Fry's forunderlige pilgrimstur.

Det er ikke nemt at male lofter, når man har tårer strømmende ned over kinderne. Somme tider lattertårer, somme tider glædestårer - for det er sådan en dejlig bog. 

Den handler - logisk nok - om Harold Fry, der er gået på pension efter 45 år på den samme arbejdsplads, hvor han passede sit job i al ubemærkethed. Hans ægteskab er gået helt i stå; han bor under samme tag med den kvinde, han engang giftede sig med, men de bemærker knapt hinanden og udveksler blot høfligheder.

En dag får han et brev, der giver anledning til en meget usædvanlig opførsel. For brevet får Harold til helt spontant og ganske uforberedt at påbegynde en lang rejse fra den ene ende af England til den anden. 

Og selv om sådan en vandring virker ubegribelig og ganske uoverkommelig for en mand som Harold - så kommer man frem, "når man blot sætter den ene fod foran den anden"...

PS. Bogen findes også i dansk version har jeg set...

Autocamperliv

Autocamperliv er ikke blot titlen på én af mine bøger - nu er det igen blevet en del af tilværelsen efter en kortere flirt med en sød og hyggelig campingvogn.

Vi måtte erkende, at campingvogne ikke rigtig er os, men det skulle da prøves af. Autocampere har vi haft nogle stykker af, og nu holder den tredje i rækken i indkørslen.

Den er ikke så lang, men føles alligevel stor indvendigt, og sådan én har vi været på udkig efter længe. Der er fint plads til to og en hundeven; der er et forbavsende rummeligt køkken og rigelig med opbevaringsplads og endda et glimrende badeværelse med brus.

Så den er klar, og vi er klar... nu mangler vi bare, at England er klar. Indtil videre bliver vi herhjemme - og det har vi det faktisk ganske fint med... ;-) 

Vi har fået børn...

Vi har ventet med spænding... og NU har det svalepar, der har bygget rede ved vores hoveddør, fået unger.

Og fordi vi - stadig - sover i spisestuen, er de små fugle det sidste, vi ser om aftenen og det første, vi ser om morgenen. På den måde synes man li'som, at man kender dem...

Når jeg sidder i lænestolen ved vinduet om aftenen, kigger den lille rødhagede han nysgerrigt ind til mig, mens han sidder og ordner sig. Hunnen skæver bare ind, mens hun putter sig helt ned i reden og holder ungerne varme.

Allerede ved 4-tiden hører jeg en stille kvitren bag ruden, for den lille familie står tidligt op. Og jeg ligger i sengen og glæder mig over, at vi har givet husly til de to, der i den kommende tid vil proppe deres ungers små næb med masser af myg... ;-)

Mit uperfekte haveliv

Denne buket har jeg plukket i min uperfekte have, der er fyldt til bristepunkte med gratis, vilde blomster... ;-)

Buketten er arrangeret i et gammelt sennepsglas, men trods al den sparsommelighed ser buketten efter min mening aldeles yndig ud!

Et par af blomsterne er honningurt, der dufter vidunderligt - af honning selvfølgelig. Sødt og godt. Og når sandt skal siges, er de ikke helt gratis, for jeg købte 1 kg frø og spredte dem ud på en del af marken for et par måneder siden. 

Nu myldrer det frem med blå skønheder - tydeligvis er til glæde for bierne, der er vilde med dem. Og jeg er vild med at sidde og kigge og lytte til summeriet.

Smørblomsterne holder ikke længe i en vase, men jeg elsker dem, og jeg har så mange af dem. Og skvalderkål har fine blomsterstande, som sagtens kan pynte sammen med græsset.

Sådan bliver det uperfekte ganske perfekt i min verden :-)

En grøn oase

Det siges ofte, at perfekte græsplæner er ørkener for insekter... og sådan er det!

Men en uperfekt græsplæne er derimod fuld af liv. Vi har meget andet end mos og græs i vores plæne; blandt andet smørblomster, kløver og bellis, som jeg husker med fryd fra min barndoms parkplæner, og yndige små violer og andre bittesmå blomster, jeg ikke kender navnene på.

Vi slår altid vores uperfekte græsplæne i flere portioner. For det første for at "fordele byrden" - selv om jeg faktisk synes, at det er ret hyggeligt at slå græs - og for det andet for på den måde at sørge for, at der altid er områder med blomster.

Resultatet er et myldrende insektliv. Blandt andet har vi de mest nuttede vilde bier, der bor i huller i jorden og er ret irriterede over, at jeg med mellemrum kommer til at stille drømmesengen hen over deres bo.

Jamen altså, jeg kan jo ikke SE, hvor de bor dernede under græsset! Hvis de insisterer, flytter jeg mig et stykke væk og håber på, at jeg ikke planter mig ovenpå en anden familie... og ellers hygger jeg mig med at sidde og iagttage dem. 

I går fandt jeg en stor, metalskinnende guldbasse på gulvet i badeværelset, men heldigvis trådte jeg ikke på den fine fyr. Han blev båret ud på et stykke papir og anbragt - efter en del overtalelse - på en gren.

Og med hensyn til alt det græs, der bliver slået... så bliver det samlet sammen og brugt som jorddække, for afklippet græs er super til den slags... :-)