Sommerdage med flytning

Jeg synes, at jeg er ved at være ekspert i flytninger. Måske nok en form for ekspertise, som jeg godt kunne undvære - men sådan er det!

Min mor flyttede til sin nye lejlighed i sidste uge, så denne uge går med at sætte billeder og gardiner op hos hende - det bliver så fint og hyggeligt - og med at pakke de sidste stumper ned og istandsætte lejehus, inden vi selv tager til England i næste uge.

Denne gang har vi lejet et oplagsrum hos Pelikan, så vores allerbedste ting bliver pakket væk for et år eller to; indtil vi på et tidspunkt finder et godt lille sted til dem.

Indtil videre vil vores hus i Danmark have hjul - for autocamperen skal hentes inden så længe. Altid godt at have en gulerod og noget at se frem til... :-)

PS. Er der nogen, der har brug for en 3 personers sofa...? Sælges til en meget rimelig pris her i weekenden...

Forslag til byfornyelser

I disse tider hører man mange planer og løfter for fremtiden - men alt for mange kører i samme spor som tidligere. Ingen overraskelser dér...

Jeg savner i den grad fantasi og fornyelse - blandt andet når det drejer sig om udvikling af de mindre byer i "Udkantsdanmark", som det så populært kaldes. Samtidig gruer jeg lidt for de planer, som man har luftet omkring flytning af offentlige virksomheder. For det er uhyggeligt nemt at rive byhuse ned og at plante store grimme betonbyggerier midt i de dejlige, landlige omgivelser, som "Udkantsdanmark" altså også er.

Jeg vil foreslå noget helt andet:

I stedet for at være så "håndsky" over for at blande boliger og erhverv sammen, så ville jeg bruge nogle af de tomme huse i de halvtomme småbyer til kontorer og virksomheder af forskellig slags. Fordelene er mange:

Ved at lægge et kontorhus mellem bolighuse ville der automatisk komme bare lidt "luft" og afstand mellem dem. I dagtimerne ville kontorhusene være udnyttede, men om aftenen, når man gerne vil have fred og ro i haven, er de ansatte taget hjem.

Larmende og forurenende virksomheder hører selvfølgelig ikke hjemme i småbyer, men kontorer larmer ikke. De forfaldne huse ville blive sat fint i stand, fordi de rent faktisk kunne/skulle bruges til noget. Småbyerne ville få udbygget deres internetforbindelser, fordi der var behov for dem.

Man kunne sagtens splitte større virksomheder op i mindre enheder, for man kommunikerer alligevel pr. mail og med internet. Byens forsamlingshus kunne passende bruges til møder og frokoststue for de ansatte i dagtimerne og være til glæde for beboerne om aftenen og i weekenden.

På den måde ville der komme mere liv i byen. Der ville være behov for små butikker, hvor man kunne købe frokost og daglige fornødenheder. Nogle ansatte ville måske få lyst til at slå sig ned i byen, der pludselig var blevet mere interessant, mens nogle af byens beboere ville søge ansættelse i virksomhederne, når der var ledige jobs.

Jeg ville elske at se de affolkede, forsømte byer blomstre op. Vi har mange af dem, ved jeg - og de fortjener alle at få en ny chance.

Ændrede planer

Det var meningen, at vi skulle have besøgt to haver i Herefordshire i dag. Men det blev nu kun til én, for vi opdagede, at der var blomsterfestival i den lille by Pembridge.

Det skulle lige udforskes - og stemningen ved kirken var så god, at vi ikke nøjedes med formiddagskaffe, men blev til frokost.

De lokale damer havde bagt et utal af kager og fremstillet et udvalg af desserter til "bagefter" - og frokostbordet bugnede af tagselv skåle med salater og tilbehør af alle slags. Uden for stod frivillige og prøvede at få skik på grillpølserne og -bøfferne, og den lange kø af sultne kunder voksede.

Kirkens præst gik rundt og sludrede hyggeligt med de fremmødte, for alle indtægter gik selvfølgelig til kirken, hvor man også kunne komme ind og se en udstilling af broderier.

Jeg påtog mig opgaven at finde pladser ved de rødternede borde i teltet, og det lykkedes mig at "snige mig ind" hos to lokale damer, der var ved desserten. Og mens jeg sad og ventede, fik jeg en hyggelig snak med dem om maden og byen og den historiske rundtur, de skulle ud på bagefter.

Jeg elsker den slags begivenheder, og det er utroligt hyggeligt at være sammen med englænderne på den måde. Det er hverken første eller sidste gang, og mætte af god mad og gode oplevelser drog vi videre til dagens andet punkt: "Min" skønne vandhave...

Et af mange yndlingssteder

Det er ingen hemmelighed, at Croft Castle i Herefordshire er ét af mine mange yndlingssteder. Jeg kommer der ret tit - enten med gæster eller uden - og det er altid en fornøjelse.

Huset er hyggeligt og charmerende og har den mest fantastiske udsigt, og ved siden af ligger den fineste lille kirke - men det er nu især haven, jeg holder af. Bag de beskyttende mure dyrker man både vin og grønsager, og hvis man er så heldig at få en plads i én af de liggestole, der er stillet frem, kan man sidde og nyde livet med udsigt til blomster og fugle i forgrunden og slottet i baggrunden.

Minus-myldretid

Klog af skade prøver jeg altid at undgå myldretiden, når motorvejen M25 rundt om London og de tilstødende motorveje skal forceres. Jeg gider ikke spilde 3-4 timer på at sidde i bilkø, når man kan tilbringe de timer et hyggeligt sted i stedet for.

På vej hertil besøgte vi derfor Cliveden. Huset er i dag et luksushotel, der er ved at blive renoveret, men haven (parken) har en fantastisk udsigt over Themsen.

Cafeen bød på sandwicher og te med scones, og bagefter gik vi den lange vej ned til floden (hvilket jeg kan mærke i mine ben i dag!), og her sad vi i al fredsommelighed og så på flodlivet. Over vore hoveder fløj utallige rovfugle; musvåger, falke og en meget stor glente.

Efter lukketid kunne vi i afslappet tempo tage de sidste par timers stræk på motorvejen, der nu var uden nævneværdig trafik...

Når tingene falder i hak

Af og til falder tingene bare i hak på en måde, der næsten er overvældende. For på samme dag fik vi både en kontrakt på en skøn lejlighed til min mor - og en skøn autocamper til os.

Jeg har meget længe søgt efter en lejlighed til min mor, for hun har af flere grunde ikke været glad for det lejede hus, hun bor i nu. Hun ønskede sig brændende at komme tilbage til Gentofte kommune, hvor hun har boet i mange år, og især til Charlottenlund.

Men at finde en lejlighed i Charlottenlund er lidt som at finde en nål i en høstak... ikke desto mindre fandt jeg faktisk nålen...

En skøn lille stuelejlighed med adgang til fælles have. I et smukt gammelt 1800-tals hus med højt til loftet og småsprossede vinduer... kun 500 meter fra Jægersborg Allé.

Og samme dag fik vi kontrakten på den autocamper, som nu står og venter på os et sted i Belgien. Vi har først mulighed for at hente den i slutningen af juni - men så bliver det til gengæld vores hus på hjul en stor del af tiden.

Det bliver ret specielt - og ret sjovt!

Champignondyrkning

Jeg har længe haft lyst til at dyrke mine egne svampe - jeg elsker ristede svampe eller rå champignons i salater, men jeg er ikke så kyndig, at jeg tør bruge dem, jeg finder i naturen.

Så en færdigpakke med økologisk champignonmuld er sagen. Allerede efter 4 dage kan jeg høste mine egne meget lækre champignons, og morgenmaden bliver suppleret med en lille lun anretning.

Uhm, det smager godt! Ideen kan varmt anbefales, for selv om jeg har købt mine i England, ved jeg, at noget lignende kan fås i Danmark.

En tur med forhindringer

Nogle køreture er nemmere end andre. Da vi tog fra England sidste gang (på en søndag), gik alt bare så glat, og det var en ren fornøjelse at køre så langt.

Men denne gang på vejen retur... Alt gik godt indtil lidt før Münster - så var motorvejen pludselig lukket  - i myldretiden - og alle biler måtte køre af og ind gennem byen og rundt en anden vej. Det tog samfulde TRE timer!

Den eneste politibil, jeg så, var én, hvor betjenten sad og røg en smøg. Fint nok, men hvor var hjælpen til alle dem, der ikke anede, hvor de skulle hen? Vi havde en navigation, men den ville bare tage os tilbage til motorvejen, for det var jo den smarteste vej...?!

Nej, det var det så ikke! Og det er tredje gang på et år, at jeg oplever en helt lukket motorvej.

Resten af turen gik sådan lettere kaotisk. Spisesteder var lukket; afkørsler spærret, og til sidst var vi ærlig talt godt møre.

Da vi ankom til hotellet i Belgien ved midnatstid, så vi vist meget trætte ud. Men heldigvis kender de os og forbarmede sig over os. Vi fik pizza serveret på værelset, og da vi sad med en kold øl og en varm pizza ved halv 1-tiden, så alt lidt lysere ud.

Men jeg tror nu nok, at vi holder os til alternative ruter fremover. Dem, der IKKE går (ret meget) gennem Tyskland... :-)

Længe leve livet...

Total mangel på tålmodighed...

Endelig langt om længe er vi ved at være nået dertil, hvor vi har sparet penge nok sammen til en autocamper. Det var så egentlig meningen, at vi ville købe en brugt, der passede til pengene - men de brugte, vi har set, var godt nok brugte... hvis I forstår...

Så vi kiggede lidt på nye og fandt ud af, at en NY autocamper - i en lidt behersket udgave af slagsen - faktisk ikke var ret meget dyrere.

Hmmm. Valget står så nu mellem en brugt, som vi kan få snart - eller en ny, som vi må vente nogle måneder på.

Et ganske svært valg, når man ikke hører til de mest tålmodige.....!

Loppemarked pr. fjernbetjening...

Da jeg gik tur i Hillerød en dag, faldt jeg over Kirppu - en stor butik, der var indrettet som en slags loppemarked med stande, som man kunne leje.

Ved nærmere eftersyn består standen af en lille reol med plads til tøj og nogle hylder - og den lejer man for en uge ad gangen. Man betaler en procentdel af salget, og ellers skal man "bare" stille op... og tage ned igen.

Lige noget for mig, der stadig har ting til salg. Det er en lang proces at "downsize", når man har haft et stort hus, to sommerhuse og adskillige familiemedlemmer, der har efterladt sig dit og dat.

Så nu har jeg meldt mig til en uge i maj og en uge i juni - kig ind, hvis du har lyst. Der er rigtig meget at se på... :-)

Det ser godt nok dystert ud!

Det ser godt nok dystert ud i Danmark. Vores sukkerforbrug er raslet ned - sikkert på grund af al den snak om økologisk frugt og grønt - og når vi nu VED, at sukker giver energi, er det ret katastrofalt! Vi skulle jo nødig gå hen og blive en nation af slapsvanse, der ligger på sofaen dagen lang og knapt har energi til at række ud efter fjernbetjeningen...

I England har de haft lidt det samme problem, men her har de gjort noget ved det. Sidste år indførte de en stor kampagne med biler (som den på billedet) til HALV pris, så folk hele tiden kunne blive mindet om nødvendigheden af sukkerstoffer.

Kampagnen har virket. Energien er røget i vejret; englænderne piler rundt og er myreflittige, og tandlægestanden har været nødt til at etablere ekstra klinikker rundt omkring.

Se, det kunne vi lære noget af! Lad os straks opfordre regeringen til at følge det gode eksempel, så vi også i Danmark kan få noget mere energi!

Ærlighed og hjælpsomhed så det batter

I mandags opdagede jeg, at jeg havde mistet min tegnebog. Jeg ledte højt og lavt, men væk var den - og med rædsel tænkte jeg på de kort, der var i pungen. Til sidst måtte jeg ringe til Mastercard for at få spærret kortene, for måske var pungen stjålet.... eller tabt?

Så satte jeg mig ned og tænkte. Hvor havde jeg brugt et kort sidst? Det var i en restaurant i Holland, for vi var netop kommet hjem på visit fra England.

Derefter havde jeg ikke brugt tegnebogen mere, for på næste motorvejsstop havde vi kun drukket kaffe - betalt med mønter, som jeg havde i lommen.

Havde jeg mon tabt tegnebogen dér? Måske - og prøv lige at huske, hvilken motorvejsrestaurant det var, og hvad den hed...

Jeg gik tur med Google maps - på et motorvejsstræk på godt 300 km. Og stædighed betaler sig, for jeg fandt faktisk frem til stedet. Da jeg ringede til Tyskland og på gebrokkent tysk fik forklaret problemet, blev jeg modtaget med et glædestrålende "Jah, den VAR fundet - og de havde den lige dér, og de ville gerne sende den til Danmark. Betaling for forsendelsen? Det skulle jeg slet ikke tænke på...

Det er længe siden, jeg har mødt så meget hjælpsomhed og venlighed, må jeg indrømme. Og i dag modtog jeg pung med indhold med posten.

Næste gang jeg kommer forbi Rasthaus Wildeshausen i Dötlingen (motorvej A1) skal jeg ind på en kæmpe æske chokolade - og her på siden vil jeg anbefale restauranten varmt. Det er et fantastisk sted at tabe sine ting... ;-)

Et underligt lys

Vi sad i udestuen og kiggede ud, da lyset pludselig blev ret specielt. Fårene brægede ihærdigt ude på marken, så måske kunne de ikke lide den formørkelse af solen, så vi oplevede her i formiddag.

Jeg gik en tur i haven for at fotografere lidt, men snart kom solen igen frem og skinnede, som den plejede - og selv om det er forårsjævndøgn i dag, er der ikke meget forår i varmegraderne. Brrrr....

Så hurtigt ind igen i varmen. Ind til varm kaffe og fødselsdagssnak - for min rare mand fylder år i dag. Senere skal vi ned og købe lidt lækkert mad til i aften, men lige nu må der arbejdes. :-)

Ny film på vej

Jagende rovfugle og nysgerrige rødhalse

Jeg elsker at have selskab, når jeg går og pusler i haven. Og det havde jeg rigeligt af i går, for der er meget liv lige nu.

Rødhalsene sang om kap, og den ene sad så tæt ved mig, at jeg kunne se hele dens lille krop sitre af bar anstrengelse, mens den kvidrede løs. Af og til kiggede den ned på mig med sit kulsorte øje, men bare et sekund - så sang den videre, for det var vigtigt.

Den lille gærdesmutte smuttede omkring mig - ind i busken, hvor den nok er ved at bygge rede, og det er også et rigtig godt sted. En tæt god busk, hvor man kan være i fred.

Og jernspurven blev meget begejstret, da jeg klippede grene væk, så fuglebadet kunne komme i brug igen. Den slags er populært, både for den og for mig, der synes, at badende småfugle er det skønneste syn.

Pludselig blev der stille - for musvågen var landet i et træ nærved. Og mens jeg holdt vejret og stod helt stille, fløj den kæmpestore fugl på brede vinger lavt hen over græsplænen ved siden af det bed, jeg ordnede. Den var på musejagt - og jeg håber og tror, at den havde heldet med sig, for der er masser af mus lige dér.

Nissebandens mølle

Da vi var i Faaborg, var ét af punkterne på dagsordenen et besøg til Nissebandens tilholdssted - Danmarks ældste vandmølle, Kaleko Mølle, der ligger lige i nærheden. 

Det burde ikke have været noget problem, men det var det alligevel, for af uvisse grunde var vejen til Diernæs gravet helt og aldeles op, så al gennemkørsel var umulig. Vi kørte rundt og rundt og prøvede andre veje, men intet lykkedes.

Men stædighed betaler sig, og næste dag lykkedes det alligevel. Vi fandt til sidst frem til møllen, og det var sjovt at se den fine, gamle bygning, som man synes, man kender så godt. I hvert fald når man er "Nissebande-fan"... ;-)

3 superdage

Inden jeg tager til England igen, tager jeg lige en tre-dages superkur, hvis man kan kalde det sådan. Jeg trænger til at få smidt det kilo eller to, jeg tog på i julen, og som jeg nærmest kan mærke, at jeg slæber rundt på.

Tre dage med masser af (grønsags)juice, vand, frugt og ikke andet - det betyder god næring til kroppen og forhåbentlig også tab af det overflødige fedt, hvis jeg kombinerer drikkeriet med traveture.

Jeg er spændt på at se, om jeg kan holde det (men det kan jeg nu sikkert, for jeg er stædig af natur) og - især - om det giver det forventede resultat... ;-)

Foto: Bertholf

Faaborg og omegn

Vi bor på Johan Ludvigs Bed and Breakfast, som jeg kendte, fordi jeg engang skrev en artikel om stedet - og fra vores værelse har vi udsigt til Brahetrolleborg. Morgenmaden er særdeles lækker, så det varede lidt, inden vi - godt polstrede mod kulden - kom afsted til Faaborg.

Men heldigvis kom solen efterhånden frem og skinnede på os og de smukke huse. Faaborg blev grundigt undersøgt, og efter kaffe med hjemmebag gik vi tur i havnen og pønsede på kommende ture til det sydfynske øhav.

Fynske dage

Min rare mand er blevet hjemme hos min mor, mens jeg selv er taget til Fyn for at tilbringe et par dage sammen med en god veninde.

Vi mødtes i Middelfart til en frokost og gik tur i de gamle gader, inden vi kørte ud til Hindsgavl.

Og efter en lille tur i parken og ned til vandet, fortsatte vi sydpå til Faaborg, hvor vi nu bor et par dage på en hyggelig bed and breakfast. Den skal jeg fortælle mere om senere...

Til minde om Rikke

I går aftes måtte vi for tredje og sidste gang have en dyrlæge til Rikke. Hun fik en hjerneblødning for et par uger siden, og selv om det umiddelbart så ud til, at hun kom nogenlunde over den - så gik det pludselig den forkerte vej.

Vi er allesammen ulykkelige, for sådan er det, når man elsker dyr. For min mor var Rikke-kat det vigtigste i livet, og hun har virkelig været en stor støtte i mange år.

Den lille halvvilde kat dukkede op få måneder, før min far fik at vide, at han var uhelbredeligt syg. Katten flyttede ind og veg ikke fra min fars side den sidste tid, og efter hans død var det min mor, der var målet for hendes opmærksomhed. Hver gang, hun var syg, lå Rikke hos hende i sengen og "passede på".

Så det var en særdeles svær beslutning at bede dyrlægen om hjælp til det sidste farvel. Men beslutningen var rigtig, er jeg sikker på. Vores lille solstråle nåede heldigvis at blive 15 år.

Kaffe og keramik

I går aftes var vi på besøg hos vores gode venner, keramikeren Bent Rosenvold og Lis i Virum. For ikke at forglemme alle de dejlige dyr, de har - den ene af missekattene var jeg meget tæt på at tage med i rygsækken.

Jeg elsker at se, hvad Bent har fundet på af nyt i sin keramiske produktion. Jeg har selv en skøn ugle og et lille væsen, der titter frem gennem hullet i en stentøjskasse - og nu er det lille væsens familie kommet ud i lyset. Nogle nyder livet i et keramisk badekar; andre holder møde på toppen af kommoden - og den lille fyr her sidder bare og ser betuttet ud... :-)

En skøn reklamefilm...

Overskudsagtige gåture

Nogle dage føler jeg mig meget overskudsagtig. Så skal der gås en god, lang tur tur (blandt andet) - også selv om vinden er pivende kold og indbyder til hjemmehygge.

Iført lange termounderbukser, ørevarmere, halstørklæde op til næsen og tyk frakke vandrer jeg afsted på den lange rute, der er planlagt hjemmefra. Man er vel viking.

Knapt halvvejs begynder jeg at tvivle på det fornuftige i projektet. Det ER godt nok koldt; vinden gør sit bedste for at skubbe mig baglæns, men så kan jeg da se frem til en hjemtur i medvind. Det gælder om at finde lyspunkterne...

Så jeg bliver stædigt ved med at gå. Indtil mine fødder stort set går af sig selv, og indtil drømme om lune tæpper og varm kakao bliver næsten håndgribelige.

ENDELIG langt om længe er jeg på vej retur. ENDELIG ved jeg, at målet er inden for rækkevidde. Og når jeg når tilbage efter en time i skarpt trav, sætter jeg mig med god samvittighed til rette i stolen.

Og falder i søvn! Hvor blev det overskudsagtige af?

Hverdagsglæde

God morgen mandag! Enten en kedelig arbejdsdag efter weekenden... eller den første af en række dage i en ny, frisk uge, der kan byde på alverdens sjove ting. Som man nu ser det?  ;-)

Lidt weekendsjov

Jeg ved det! Jeg bliver aldrig rigtig voksen - og heldigvis for det. For så kan jeg stadig og til enhver tid more mig over animerede film som "Shaun the Sheep", der netop er blevet til en biograffilm. Se bare her:

En dejlig vandhave - og et nyt magasin om England

Jeg har netop modtaget det nye nummer af ANGLOFILIA fra trykkeriet - og det er altså en fornøjelse at se forsidebilledet, når jeg selv skal sige det.

Billedet tog jeg sidste år i maj, og dagen var så perfekt, at billedet bare måtte blive godt. Jeg elsker den "vandhave", som jeg tit besøger, for den ligger i Herefordshire blot 40-45 minutters kørsel fra dér, hvor jeg bor. Stemningen i Westonbury Mill Water Garden er vidunderlig, stille og fredfyldt, og man kan spise dejlig mad og gode, hjemmelavede kager ved de små borde ved indgangen til haven.

Og det allerbedste ved det hele er kendskabet om, at haven er skabt fra bunden i løbet af (relativt) få år. Jeg synes, at det er så skønt, at man kan skabe sit eget lille paradis, hvis man har tiden, visionerne og en vis portion energi... :-)

En vinterdag i Brugge

Brugge er altid dejlig - også på en kold vinterdag. Her i januar og februar er der sparsomt med turister i byen, og det har absolut sine fordele. Til gengæld har mange steder vinterferielukket, men det lykkedes os alligevel at lokalisere en godt pandekagested til eftermiddagskaffen. Man har vel flair for den slags...

Dagen blev tilbragt med at vandre rundt til byens "hjørner"; ud og se nærmere på møllerne og nogle af de mange byporte, og bagefter fandt vi små gader og stræder, som vi ikke havde fundet før.

Vi overvejede at besøge et museum, men solen skinnede så smukt, at vi blev enige om at have det til gode til en regnvejrsdag.

Til allersidst - hvor mine ben var lige ved at opgive ånden - slæbte vi os de 350 trin op i markedspladsens klokketårn. Udsigten var ganske fantastisk, og nu ved jeg, hvordan kæmpestore klokker lyder, når de er tæt på....

MEGET højt!!

En klippeelevator med udsigt

I går var jeg en tur i Bridgnorth på vej til Telford, hvor jeg skulle se på autocampere. Det var hundekoldt, så det blev kun til en frisk gåtur rundt i byen, op til slotsruinen, og hen til den klippeelevator, som lige måtte prøves af.

Det er den stejleste i England, og den er omkring 120 år gammel. Men elevatoren er “still going strong” må man sige, for på ingen tid blev man kørt ned til floden og op igen.

Det er ikke nogen egentlig turistattraktion – de lokale bruger elevatoren flittigt, for det er noget af en udfordring at komme nedefra og op. Mange ældre mennesker bor nede ved den smukke flod, og det er dejlig nemt for dem at tage elevatoren op til byen, når de skal handle.

Skinnerne er skåret dybt inde i klipperne, så det må have været en stor præstation i sin tid, da elevatoren blev etableret.

Ny film på vej

En fin anmeldelse af SKØNNE DAGE bogen

En læser og kunde har været så sød at sende mig sin anmeldelse af SKØNNE DAGE bogen:

Til at blive i godt humør af ...  

På afstand har jeg over flere år fulgt magasinet Skønne dage, magasinet Anglofila og webshoppen Anglofilia.dk. Gang på gang har jeg været positivt overrasket over Mia's evne til at formidle begejstret i tekst og i de mange engelske finurligheder, hun har i sin webshop.  

På bogmessen mødte jeg Mia på Anglofilia's stand, hvor man, hvis man ikke allerede var det, hurtigt blev anglofil :-).  

Magasinet Skønne Dage var blevet til en årbog. En hastig tanke i baghovedet: "Hvad skal jeg dog med en årbog?" Jeg har jo kalendere både her og der.  

De to årbøger jeg har købt, fordi jeg selv måtte eje den ene, har jeg foræret væk. Har i dag fået en til med posten og sidder her med en stille glæde.  

Det er en fornøjelse at se og læse en bog der favner livet i alle dets positive facetter. Jeg glædes over den sprudlende formidlingsevne, livsglæden, nostalgien, de historiske elementer, kunst, haver og får en stille rislen indeni over Danmark, nu blunder den lyse nat - og nyder de skønne fotos i en klassisk bog, der er lige efter mit hjerte.  

Skønne dage vil blive brugt til at berige det kommende års dage, hvad enten det er en regnvejrsdag eller fem minutter til fornyet energi.  

Enhver voksen kvinde vil blive glad for at modtage Skønne dage som værtindegave, fødselsdagsgave, julegave eller som en kærlig hilsen "blot fordi". 

Regitze Schmidt