Morgengry

Jeg elsker mine morgener for tiden. Vi har lejet et sommerhus i Nordsjælland, hvor vi kan tilbringe det meste af december og julen sammen med min mor.

Morgenerne har jeg for mig selv. Jeg sidder her i udkanten af skoven og ser natten bliver til dag. Alt er tyst; en enkelt fugl pitter lidt og to rådyr kommer spankulerende tværs gennem haven.

Jeg sidder stille som en mus for ikke at skræmme og forstyrre, for jeg har altid lidt ondt af de dyr - er der overhovedet plads til dem her i området? I går så jeg cykeltræf på parkeringspladsen ved Asserbo - der var mountainbikes i massevis, og mon de holder sig til vejene? Hvor skal dyrene være?

Mennesket FYLDER altid så meget. For meget... efter min mening...

Whereever I Lay My Hat...

Jeg har boet mange forskellige steder i mit liv - og jeg kommer så tit til at tænke på Paul Youngs sang "Whereever I Lay My Hat", når jeg kommer til et nyt sted.

For sådan er det lige præcis med mig. Jeg lægger - om ikke min hat - så dog mine private ejendele fra mig og vips... så bor jeg lige dér.

I den seneste tid har jeg følt mig lige godt hjemme i et lille hus i Frankrig, som vi lejede i forbindelse med Disney-besøget - og en taglejlighed i Gråsten med udsigt over byen og søen.

Om ikke så længe lejer vi et sommerhus til juleferien og jeg ved, at vi også dér vil føle os hjemme i løbet af få timer.

Jeg behøver bare at lægge "hatten" fra mig... :-)

Foto: Wicker Paradise

Den Engelske Julekalender

Hvis du er i humør til en lille juleleg, er du velkommen til at være med i "Den Engelske Julekalender", der fra nu af og frem til jul løber på www.anglofilia.info.

Hver dag skriver jeg lidt om engelske juletraditioner og andet, der smager af engelsk jul - og hver dag kan du være heldig at vinde en lille kalendergave.

Jeg håber, at du har lyst til at kigge ind... :-) Mia

Foto: James Valentine Jelley

Et nyt liv

Vi har længe sagt, at vi ville gøre to ting, når vi en dag solgte Hollymount:

For det første ville vi tage en tur i Disneyland Paris, for det var en perfekt modvægt til et trist humør - og for det andet ville vi adoptere en lille hund, som kunne komme med på tur i autocamper.

I mandags overgik Hollymount til andre ejere, og selv om vi faktisk følte os mere lettede end ulykkelige - så tog vi turen til Paris alligevel. 

Vi har haft nogle herlige dage, hvor vi har været som børn igen... og nu er vi på vej mod Danmark, hvor vi dels skal bo i autocamperen og dels i et lejet sommerhus (hvor der dog er lidt mere plads til mor og juletræ og deslige...).

Og hunden... den har vi fundet, men ikke fået endnu. Vi glæder os... :-)

Disney-foto: Fantasyland Station

Det gælder om at stå sammen...

Jeg holder meget af reklamefilm i engelsk TV - dette her er Sainsburys julereklame i år:

 

Endnu en flytning...

Endnu en flytning står for døren - men nu har vi efterhånden øvelsen, så det tager vi i strakt pote.

Da vi sidst var i England i en UGE, nåede vi at sælge huset, finde en lejlighed (bare som base indtil videre) og sælge de store møbler. Huhej, hvor det gik.

Og denne gang har vi også en UGE til at rydde garagen, sælge nogle flere møbler og flytte resten. De sidste kommer til opbevaring i et par måneder, for vi overtager først den nye lejlighed fra 1. januar.

Derefter... kan vi få lov til at trække vejret lettet. For selv om det er trist, så er det også en lettelse - og der er allerede nye ting at glæde sig til.

Dem fortæller jeg om senere... :-)

Julebog og Bogforum

I dag har vi hentet magasiner og borde og alt muligt andet, der skulle bruges til Bogforum i Bella Centret. Her til aften er der stillet op - blandt andet med min nye julebog - og NU sidder jeg med benene oppe i det lille mobile hjem.

Stuen er tændt op med hyggebelysning; vi nyder lidt musik og en sen kop aftenkaffe med klejner til. Regnen slår stille mod taget, og her er lunt og rart.

Og så er jeg bare ti minutter fra Bella Centret, så jeg kan nærmest sove længe i morgen. Jeg kan SÅ meget godt vænne mig til en tilværelse på hjul... :-)

Hundevenner trænger til gode hjem

Da vi kørte til England sidst, kom vi til at ligge lige bagved en hundeambulance, der var fyldt med hunde fra Spanien. Det var hjælpeorganisationen "Spanish Stray Dogs", der var på vej til Storbritannien med hunde, der havde fået nye adoptivforældre.

Og selv om hundene jamrede sig, så kommer de nu til et hjem, hvor de er ønskede. Hvor de bliver mødt med omsorg og mad hver dag. En meget anderledes tilværelse end den, de har været vant til.

Jeg begyndte at læse om de hunde fra organisationen - og det var ikke nogen rar læsning. Hvordan visse mennesker kan opføre sig så grusomt, fatter jeg ikke.

Men det er glædeligt, at organisationer som SSD er til - og der er flere af slagsen, ved jeg. Og selv om jeg nok mest er "kattemenneske", så vil jeg ikke afvise, at der på et tidspunkt kommer en lille ven med i autocamperen. En lille ven, der trænger til kærlighed...

Tre små hjem

Somme tider må man tage beslutninger, der gør lidt ondt. Én af dem er at sælge Hollymount - vores livs engelske kærlighed på husfronten.

Men selv om det er hårdt... så er det alligevel OK. For vi købte huset i et ganske anderledes økonomisk klima, hvor vi - ligesom så mange andre - tjente masser af penge og alt gik strygende. Ingen kunne dengang forestille sig, hvordan det hele udviklede sig.

Der er dog kommet meget godt ud af det også. For vi har lært en masse af det - blandt andet at økonomisk frihed er ubetalelig, at kæmpestore huse kræver rigtig meget, og at man derfor aldrig holder rigtig ferie - og så har det bragt os videre til et sted, hvor vi ellers næppe var kommet.

Nu hedder vores plan - som vi glæder os SÅ meget til - Tre Små Hjem.

Et lille hus i England - langt ude på landet, et lille hus i Danmark - med plads til erhverv, og ... en autocamper til alt det midt i mellem. Den sidste står allerede klar og venter på os.

For allerførst tager vi et "pauseår". Et år på hjul - uden de store udgifter, men med masser af oplevelser og ro på.

Det bliver sjovt. Det bliver anderledes, og der bliver en masse at fortælle om.

Autocamperliv

Autocamperlivet er så småt begyndt. Bilen er ikke indrettet helt, som vi vil have den endnu - men det kommer hen ad vejen. Faktisk er det kun godt at vente lidt, for man ændrer mening undervejs. Vi har f.eks. allerede fundet ud af, at det er superhyggeligt at sove i soveposer, selv om vi havde forsvoret det - og at en kaffemaskine er en livsnødvendighed.

Vi nyder det frie liv i den grad! Vi holder endnu kun en dag eller to hvert sted, fordi vi er på vej til og fra England, men senere er det vores mening at blive længere. At slå os ned for en tid et sted, vi kan lide.

Ét af de steder, vi kan lide, er Slesvig by. Jeg har aldrig udforsket den del af Tyskland, der engang var dansk, men det kommer vi til. I byens havn holdt vi superfint med vores mobile hjem, der ærlig talt så noget klejnt ud ved siden af de store tyske "uhyrer". 7 meter er jo ingenting... ;-)

Gråt i gråt

I dag har det ikke bare været gråt; det har også været særdeles vådt. Det silede ned en stor del af dagen, og vores tagrende løb over, så vandet væltede ned på vinduet.

Vores ex-håndværker, der satte tagrenden op, var ikke den skarpeste kniv i skuffen, og han kunne ikke se, hvad der var i vejen. Men min rare mand gik ud i regnen iført plastiksæk med huller til hoved og arme (vi kunne ikke finde regntøjet) og løste problemet ved hjælp af nogle små plastikdimser, der kunne løfte tagrenden op, hvor den skulle være. Min helt!!  :-)

Trangen til at køre hele vejen ned til Great Malvern for at købe ind var ikke til stede i det vejr. Vi gennemsøgte det halvtomme spisekammer og fremstillede en middag med havregrød, skinkemadder og bær med mælk til dessert. Forhåbentlig er vejret bedre i morgen... 

ANGLOFILIAs julebog

I disse dage - og de næste par uger - lægger jeg sidste hånd på et bogprojekt - nemlig ANGLOFILIAs julebog, der handler om den engelske jul i alle (nostalgiske) facetter... :-)

Te er ikke bare te

Okay, jeg indrømmer, at det må være en fejl i min opdragelse. Men jeg anede altså ikke, at Earl Grey te ikke er sådan heeelt god. Altså i englændernes øjne...

Nu har jeg TO gange fået at vide, at man ikke var vild med Earl Grey. Om man kunne få noget andet i morgentepotten? English Breakfast ville for eksempel være fin...

Mjow, selvfølgelig. Men hvad er der i vejen med Earl Grey? Jeg synes, at den smager så ganske udmærket og drikker nærmest aldrig andet selv. Og jeg kan ærlig talt ikke smage den store forskel på de to fornævnte te'er.

Men selvfølgelig, når man er i "Teland" må man jo hyle med de ulve, man er iblandt. Og så må jeg beholde mine Earl Grey tendenser for mig selv. ;-)

Glæder ved naturen

Naturen giver mig mange glæder. I morges så jeg en stor flok gæs, der fløj hen over mit hoved, og svalerne gør dagligt det samme. De kvitrer rundt og spiser (forhåbentlig) af de mange insekter, der elsker at holde til i en naturhave som min.

Det var også en stor glæde at genopdage mine egern. De forsvandt på mystisk vis sidste år - sjovt nok samme år, hvor de var begyndt at udvise interesse for de majs, som jægerne lægger nede i skoven til fasanerne... hmmmm....

Men forleden hørte jeg en underlig hvæsende lyd. Det lød ikke rart - faktisk som om der var én, der var i knibe, så jeg måtte hen og se, hvad det var.

Det var såmænd bare et arrigt egern, der skældte et andet egern ud. I hvert fald sneg store egern sig beskæmmet væk, mens lille egern var helt i ekstase af raseri. Da jeg kom, trak det sig dog tilbage til egetræets skjul.

Men altså: Rasende egern eller ej - jeg glæder mig over, at de er her igen! For jeg elsker at have egern i min have - de er nogle særdeles underholdende elementer.  :-)

En stor dag

Det er en stor dag i dag! Vi har modtaget vores certifikat og vores registreringsnummer med posten! Så NU er det bare med at få fremstillet et par plader til for og bag, og så er der ingen undskyldning for at køre tur med store dyt.

Og nu, når man ser tilbage, var det jo egentlig ikke så svært med de plader... man skulle bare have en tålmodighed som en engel, og det gælder nok mange steder - og i mange lande. Jeg husker stadig mine år i Bruxelles, hvor tålmodigheden også kom på prøve ganske mange gange.

Vores første tur kommer nok til at gå op nordpå, hvor vi skal have taget mål til tæpper i et "autocamper-tæppeland". For især om vinteren er det rart at have noget blødt og varmt at træde ud på...

Rig og lykkelig

Jeg så en udsendelse i engelsk TV i går, hvor Anne Robinson undersøgte "lykke-niveauet" hos mennesker, der enten havde rigtig mange penge - eller slet ingen penge. Det var egentlig ret interessant...

Den supervelhavende milliardær var egentlig ikke særligt lykkelig; dels fordi han ikke havde nogen at dele sit liv med, og dels fordi han havde meget sygdom i familien. Penge kan sjældent købe et godt helbred.

Hvorimod den helt fattige, der havde haft en fornuftig tilværelse engang, men var faldet ned til sultegrænsen på grund af et ødelagt forhold og et mistet job... for ham var det virkelig lykken at få fyldte poser med madvarer med hjem. (Englænderne har et system med sponsorering af ubrugte madvarer og hverdagsfornødenheder). Ikke kun fordi han rent faktisk fik noget at spise - men også fordi det gav ham en følelse af at være "ligesom de andre".

En kvinde fandt kun lykke i et købe dyre mærkevarer til sig selv og sine døtre, mens en anden elskede et købe fine ting billigt i genbrugsbutikker. Men fælles for dem var, at det ikke var nær så sjovt at købe ind til sig selv, hvis man var alene om det.

Konklusionen var nok, at penge i sig selv ikke giver den store lykke - men samvær og fællesskab med andre gør.

Er I mon enige?

En regnfuld nat

I nat øsede det ned i stride strømme. Det lyder ganske højt på et autocampertag (for selvfølgelig sover vi derude, når vi har 4 soveværelser i huset... det er da klart!) - og derfor også gerne værre, end det egentlig er. Men alligevel kunne jeg ikke sove, for jeg forestillede mig, at vi var ved at sejle væk...

Selvfølgelig var det ikke så slemt - bilen står stadig, hvor den skal, og i dag skinner solen venligt på den blå himmel.

Jeg nærmest venter, at der kommer militærhelikoptere på besøg i dag, som de gjorde i går, for hele ugen er der lavtflyvningsøvelser her på egnen. I går fløj en enorm helikopter lige forbi mit stuevindue; jeg kunne vinke til piloten, men gjorde det ikke, for han skulle nødig blive distraheret og bumse ind i autocamperen...

Det kunne være kønt efter alt det besvær med at få nummerplader på....

Efteråret kommer...

Efteråret kommer en dag i slutningen af august eller i begyndelsen af september - i år var det i dag. I hvert fald her hos mig...

For pludselig lugter haven lidt anderledes. Lidt mere af muld og fugt og forrådnelse. Der ligger gule blade på havegangen, og man fornemmer tydeligt, at alt er begyndt at gå ind i en ny fase.

Ifølge kalenderen er september jo også efterår, så det er ikke så underligt - men det er underligt, at det fornemmes så stærkt.

Ikke at jeg på nogen måde begræder det, for jeg elsker efteråret. Elsker stilheden og roen, der følger med. Elsker alt det hyggelige, der også følger med.

Så efteråret er velkomment :-)

En naturhave

Det myldrer med liv i min meget naturlige have. Der står store tidsler i bedene - de er ikke inviterede, men når det nu passer dem at slå sig ned, så skal jeg såmænd ikke protestere - og i går kom de smukke stillitser og spiste af frøene.

Sommerfuglene er også vilde med tidsler, så derfor har jeg rigtig mange af dem også. Det passer mig fint, for sommerfugle er jo så yndige at se på og giver liv til en have.

Men det er ikke nemt at fotografere dem. Denne her sad pænt stille - endda så længe, at jeg var bange for, at den var død. Men der var nu rigeligt liv i den, for pludselig kom en myre til at træde på dens vinge, og det var ikke populært...

Man træder da heller ikke på andres vinger, vel?!

Tanketomme timer

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har siddet og set på skyer. Det er i hvert fald længe siden - FOR længe siden!

Men da det vil blive en del af min kommende tilværelse om ikke så længe, tager jeg det afslappet...

Det gjorde vi også i går eftermiddags. Tog det afslappet. Vi havde puklet flittigt i huset hele formiddagen og trak stikket ud om eftermiddagen, mens vi ventede på gæster.

Slog liggestolene op; anbragte det lille bord til kaffekopperne ved siden af - og nød freden og synet af de skyer, der drønede hen over himlen.

Svalerne fløj i flokke hen over vores hoveder - ivrigt kvitrende. En flyvemaskine lignede en haj, der svømmede majestætisk gennem skyformationerne.

Himlen var så blå, så blå - og skyerne kridhvide, som om de kom fra en vaskemiddelreklame. Men pludselig blev de mørkere... og mørkere... og mørkere...

Indtil jeg skyndte mig hen for at hente vasketøjet ind. Bag os havde mørkegrå skyer skjult Malvern Hills fuldstændigt, og der var lyn at se i det fjerne.

Fem minutter efter brød uvejret løs - men da havde vi trukket os ind i autocamperen. Eftermiddagens hyggestund kunne fortsætte under tag.... :-)

Smarte dimser

Vi har købt nogle små internet dimser til vores kommende liv på farten. I Danmark har vi fået en fin mobil bredbånds "dims" med hele 300 GB pr. måned, men i England er den slags livskraftige internet ikke opfundet endnu.

Vi har været i samtlige butikker i Worcester (og der er en del, skal jeg hilse og sige) - og måtte lade os nøje med en brøkdel af den danske datamængde. Til gengæld kan de små enheder købes som "Pay As You Go" og altså uden binding af nogen art, hvilket tiltaler mig umådeligt.

Når datamængden er brugt, kan vi "toppe up" og købe mere, og selv om det er en relativ dyr måde at gøre det på, skal det ses i sammenhæng med et fast månedligt (højt) beløb, som vi ikke kan udnytte, fordi vi ikke altid er i England.

Og så har vi købt to forskellige i håb om, at den ene kan få forbindelse, når den anden ikke kan. Vi er uhyggeligt klar over, at det nok vil være svært at gå på nettet, når vi autocamperer i yderområderne, men nogle netværksudbydere er selvfølgelig bedre end andre.

Tiden vil vise, hvor meget bedre... ;-)

En frugthave

Træerne i haven bugner af frugt nu. Der er adskillige blommetræer, en hel del æbletræer og nogle pæretræer - endda nogle med meget sjældne sorter.

Men det er blommerne, der er klar til at spise nu, så jeg har været ude for at fylde en skål til i aften. Man skal passe gevaldigt på, for hvepsene elsker også blommer, og nogle af dem har begravet sig i frugten, så man ikke kan se dem.

Jeg fik en hveps med ned i skålen, og den var så fuld af dejlig frugtkød, at den dårligt kunne lette. Den blev lempet ned i græsset, hvor den kunne slå mave, mens jeg bar blommerne ind i køkkenet.

I morgen skal jeg på brombærjagt. Hækkene omkring haven bugner af brombær nu, og jeg elsker brombær sammen med yoghurt. Jeg er sikker på, at det var sidste års daglige dosis af brombær, der holdt mig sygdomsfri vinteren igennem...   :-)

Jubiii.....

Jubiii, vi har modtaget vores certifikat! Det lå til os i posten, og det er det, der fortæller, at vores autocamper nu opfylder de engelske regler.

NU mangler vi så bare at sende certifikatet videre til den instans, der rent faktisk udsteder registreringsnumrene - men det er da et langt skridt på vejen frem til en mobil tilværelse.

Turen hertil gik fint, men Ellen bad mig om at skrive en lille "anmeldelse" at vores første tur med Stena Line fra Hook van Holland til Harwich.

For det første må jeg indrømme, at det føltes lidt stressende at skulle nå en færge, der ligger så langt væk. Det er virkelig meget, der kan gå galt undervejs, og da det øsede ned hele vejen gennem Tyskland og Holland, kørte vi selvfølgelig noget mere langsomt end ellers.

Resultatet var kortere pauser undervejs, og den sidste pause - den med aftensmaden - droppede vi helt. Men pyt, man kunne jo trods alt spise på færgen.

Lad det være sagt med det samme - der er LANGT fra Esbjerg-Harwich færgens fine buffet. Der blev budt på kedelige færdigretter, der så ud til at have stået fremme hele dagen, og vi endte da også med at få ondt i maven af vegetarretten!

Kahytten var vældig fin og betænksomt indrettet med kaffe, te og endda en lille rødvin. Til gengæld var der ikke meget tid at sove i... vi blev vækket allerede kl. 5.30 med besked om, at der var morgenmad (som vi efter aftensmadens "succes" og det ukristelige tidspunkt valgte at droppe), og den besked blev gentaget med et kvarters mellemrum frem til 6.30, hvor vi kunne køre i land.

Resten af dagen var jeg godt søvnig (jeg er definitivt ikke A-menneske...), men til gengæld nåede vi en masse på vejen hertil. Blandt andet fandt vi en herlig campingplads lige ved siden af en nuttet Cotswold-by - og den bliver nok målet for én af vores første autocamperture...  :-)

På vej til England

Så er det igen tid til at tage tilbage til England - denne gang via Hook van Holland; en rute, vi ikke har prøvet før.

Det er en natterute, så vi skal sejle fra Holland kl. 22.00 og ankommer i Harwich kl. 6.30 tirsdag morgen. Dejligt tidligt, så vi kan nå at fotografere på vejen mod Worcestershire.

Jeg har nemlig en plan... ;-)

ANGLOFILIA siden 2008

I går viste jeg et billede på Facebook af en hel masse af mine ANGLOFILIA magasiner, og flere foreslog, at jeg fik lavet en plakat med alle forsiderne.

Det er en rigtig god idé, som jeg vil gøre brug af, for det er blevet til en del (flere end der er vist her), siden jeg startede i 2008.... :-)

Advarsel: Pas på Dartford Tunnel ved London

Hvis man selv kører i bil rundt om London, kan man vælge af tage turen gennem Dartford Tunnel. Det er IKKE anbefalelsesværdigt - men kan selvfølgelig være uundgåeligt!

Ikke bare kan turen gennem tunnellen være usædvanligt rædselsfuld, rent trafikalt, men man kommer også i en fælde, hvis man ikke er opmærksom på reglerne.

Vi har ikke været gennem tunnellen i mange år, og sidst, vi var det, skulle man smide afgiften på omkring tyve kroner i et net. DET er nok længe siden, for da jeg sidste gang sad klar med mønterne, var der ingen net. Der var heller intet betalingsanlæg eller andre muligheder for at betale afgiften.

Efter en tid kom der et brev fra Dart Charge via Europark med en opkrævning på 26 kr. Beløbet skulle betales inden en vis frist, og da vi var i England og først kom hjem til brevet efter fristens udløb, skyndte jeg mig at betale de 26 kr.

Men nej, så nemt slipper man ikke. Et par måneder efter dukkede et nyt brev op, og beløbet var nu vokset anseeligt. De 26 kr. var stadig medtaget.

Også denne gang kom vi tilbage til brevet efter fristens udløb, og vi prøvede frustreret at ringe for at sikre os, at vi betalte det korrekte beløb, så sagen kunne afsluttes. Men der er INGEN at ringe til; kun en ulden og uforståelig telefonsvarer.

Men man kunne skrive - og da vi havde skrevet fik vi følgende (automatiske) svar:

Tak for Deres meddelse.

Deres sag er sat i bero, og er under behandling indtil en afgørelse af Deres indsigelse er taget. Dette kan indebære at den videresendes til den relevante myndighed for en afgørelse. Bemærk venligst at dette kan tage op til 42 dage.

De vil blive underrettet så snart der er taget en beslutning. Hvis Deres kommunikation angår nogen anden sag, vil det blive videresendt til den relevante afdeling.

Med venlig hilsen,

Repræsentations & Appelafdelingen
Euro Parking Collection plc

* Venligst svar ikke på denne meddelelse.

Sagen blev blot IKKE sat i bero. Vi hørte aldrig mere - ikke før i går, hvor vi modtog en ny opkrævning. Denne gang er beløbet vokset til 1157 kr. - og de betalte 26 kr. er STADIG medtaget.

Behøver jeg at sige, at jeg vil gøre alt for at undgå at køre gennem Dartford Tunnel fremover...

PS. Jeg har senere fundet ud af, at man kan gå ind og indbetale afgiften på den engelske regerings hjemmeside. Men det er ikke specielt nemt, og hvis man er turist, er det måske ikke noget, man lige har mulighed for...

Et lille besøg i Korsbæk

Næsten hvert år skal vi en tur på Bakken - min mor elsker at spille på de énarmede (der ikke længere har "arme", men knapper...), og jeg synes også, at det er ret sjovt. Især når man vinder... ;-)

Her i aften havde vi heldet med os, og bagefter gik vi tur gennem Korsbæks mørke gader. Det var så fint lavet, og der var så hyggeligt - selv sådan en sen aftentime, hvor alt var ved at lukke - og jeg må derud igen en dag, hvor man kan se det hele ordentligt.

Og få en kop kaf' med Lauras hjemmebag måske...

Dyrepasning

Når vi her fra efteråret begynder en anden form for tilværelse, hvor vi skal bo i autocamper en stor del af årets måneder, søsætter vi samtidig en “dyrepasser-service”, når vi er i Danmark.

Jeg har haft kat, lige så længe jeg kan huske – og min rare mand er vokset op med hund. Samtidig elsker vi at gå lange ture, så en hund vil blive luftet flittigt og flere gange dagligt.

Hunde-/katte-pasningen sker i eget hjem, så dyret slipper for stress og nye omgivelser – og huset er ikke “alene hjemme”.

Læs mere lige her, hvis det kunne have interesse...

NU sidder man bare SÅ godt!

Hvis man ser på campingvogne, er der tit en hylde, en væglampe eller noget andet, der lige præcis gør det mindre rart at sidde i sengen.

Således også i vores autocamper. Der er en vældig udmærket hylde med kant, hvor der kan stå mange småting, men den er lige i "nakkehøjde".

Så vi har fået skåret en fin, skrå skumgummiryg i en passende bredde, der lige kan skubbes ind under hylden og give lidt afstand. Med hovedpuden i ryggen sidder man SÅ godt - og sengen kan nu i dagtimerne forvandles til en "daybed", hvor man kan læse og se TV.

Ahhhh......

Den uendelige historie II

I dag har det været rigtig sommer for første gang i lang tid, så jeg har nydt dagen og prøvet at lade være med at tænke på en vis autocamper uden registreringsnummer...

I går fik vi brev om, at værkstedsregningen ikke kunne bruges som grundlag for en godkendelse, fordi ordlyden var forkert. Der STOD ikke, at der var kommet nye lygter på. Eller rettere, det stod ikke på den rigtige MÅDE!

Vi tog adskillige dybe indåndinger, før jeg drønede ned på værkstedet for at få skrevet den rigtige ordlyd på for derefter at drøne til posthuset med et ekspresbrev retur. Det skal katme ikke være os, der forsinker forløbet...

Og i dag brugte jeg en time på at få en NY forsikring til den stakkels bil, for den oprindelige udløber på mandag og kunne IKKE forlænges.

Hvordan forsikringsselskaberne ikke ved, hvor lang tid ting tager, er mig en gåde...

Nåmen det var det med det dejlige sommervejr... :-)

Et livsstilsskift

Efter to-tre år med lidt for mange "udfordringer" og lidt for mange flytninger... har vi besluttet os for et livsstilsskift.

Autocamperen bliver en del af skiftet, for den bliver vores bolig, når vi er i Danmark - og også en stor del af tiden, når vi er "på tur" i England og andre steder.

I første omgang er planen ét år på hjul, og så må vi se, hvor længe vi synes om at leve så "alternativt". Hvis vi får pip, kan vi jo altid leje et sommerhus en uge eller to.

Lige nu glæder jeg mig helt vildt, for det er noget, vi længe har ønsket os at prøve.

Fine biler

Der har været Jaguar-træf her i weekenden, så der var rigtig mange fine, gamle biler på vejene i dag.

Og i går fandt én af dem vej ned til os. Jeg synes, at den klær' indkørslen... :-)

Skøre ideer

OK, min autocamper kan ikke komme ud og køre - endnu - men derfor kan man jo godt begynde at indrette. Og det er forlængst besluttet, at det ikke kan blive skørt nok...

Så jeg har købt stof til gardiner (der er ikke noget mere kedeligt end de leverpostejfarvede gardiner, der følger med); på sengen kommer et skønt patchworktæppe, som jeg har gemt til lejligheden - og rundt omkring hænger solopladelige "lygter" i pang-farver. Der er puder med ugler og undulater og køkkenudstyr i limegrønt og turkis.

Lyder det vildt? Sådan skal det være. Det skal være sjovt at autocampere...

(Billeder kommer senere, når jeg er lidt længere med indretningen...)

Den uendelige historie

Det skal selvfølgelig ikke være nemt!

Forleden ringede vi til det engelske registreringskontor, blot for at få at vide, at vores autocamper ikke opfyldte alle engelske bestemmelser. Så de havde sendt hele stakken af papirer retur.

Jamen, så tager vi den da én gang til...

Vi fik nemlig først nu oplyst, at der er et andet kontor, der først skal godkende bilen som sådan. Altså om den har det, der skal til for at kunne køre på engelske veje. Vi har fået lavet lygterne, men den skal også have et speedometer, der viser både engelske miles og europæiske km.

Sådan én har vi så fået sat på . Det burde være nok til at få godkendelsen igennem, og det burde igen være nok til at få nummerplader på kontor nr. 1.

Men jeg vil se det, før jeg tror det - og indtil da står vores stakkels autocamper stadig i indkørslen...

Lækker mad

Da vi var i Brugge sidste uge, besøgte vi en vegetarisk frokostrestaurant - Eethuis de Bron. Og vi nød sådan dagens grønne ret, at vi ikke bare har lovet hinanden, at den restaurant bliver vores faste frokoststed - vi har også selv efterlignet ideen lige siden.

Dagens ret består af 6-7 eller måske 8 forskellige ting. Nogle er lune; andre er rå - og temaet kan varieres i det uendelige. I Brugge var der et stykke lasagne blandt tingene, men det kunne også være et stykke tærte eller en lille portion ris, sådan som vi har brugt her.

Til maden får vi friskpresset saft eller økologisk druesaft. Mmmm... det både smager godt - og gør godt!

Næste lille kapitel

Det næste lille kapitel i autocamperhistorien er - at få engelske plader på. Det kræver en del papirnusseri, og jeg er spændt på at se, hvor lang tid det tager...

Vi har tegnet en forsikring; vi har fået nye lygter på, der vender den "rigtige" (engelske) retning, for det er et krav - og vi er igennem første fase, hvor bilen er accepteret ind i landet. Så langt, så godt!

I går sendte vi papirerne ind til motorkontoret med bævende hjerter. For ligesom i Bruxelles, hvor de ville have det originale pas med (!) - så skal man her sende alle bilens originale dokumenter med. Hvad hvis de bliver væk i posten? Eller på motorkontoret? Hvem får problemer med at skaffe nye?

Selv om de blev sendt anbefalet, er der ingen garantier. Og jeg har det ikke rigtig godt, før de engelske plader sidder, hvor de skal. På vores nye hjem med hjul!!

Indtil da står autocamperen dér i indkørslen. Jeg er sikker på, at den ligesom jeg længes efter at komme ud på eventyr...!

Uplanlagt ferie

Planer er til for at blive ændret! Forsinkelserne i Bruxelles betød, at vi må vente med at tage til England til næste uge - og i stedet fandt vi en lille campingplads nær Ghent.

Vi havde en del ting med i bilen, men langt fra alt det, som man bruger på en campingtur. Så vi improviserede - og lånte os frem til en kaffemaskine og nogle havestole, så vi kunne sidde udenfor.

Og hele weekenden er gået med at indrette, finde på pladsbesparende systemer og genopfriske alle de sjove små sider ved en autocamper. Blandt andet at badeværelset er på størrelse med et kosteskab...

Til gengæld vil jeg sige, at denne autocamper er en god bid bedre end den første, vi havde. Her er masser af skabsplads og mange gode detaljer, som vi helt sikkert kommer til at sætte pris på.

Da temperaturen var blevet mere nådig hen ad 19-tiden, tog vi til Lokeren for at spise... og så disse spøjse figurer, der var opstillet på byens torv.

Endnu en dag med forhindringer...

I dag havde vi en aftale om at mødes på kontor nummer 1 allerede klokken ni, så vi kunne nå over på kontor nummer 2, INDEN de fandt på at varmelukke det...

Da jeg var ved at gå i opløsning af varmen, tilbød min rare mand at tage tørnen - så kunne jeg blive på hotellet og - om nødvendigt - checke ud klokken 12.

Det blev nødvendigt! For selvfølgelig var der ingen til stede som aftalt, og stærkt forsinket kom John frem til kontor nummer 2, hvor der ventede 40-50 mennesker før ham. Først ved 14-tiden ringede han og fortalte, at NU havde han fået pladerne!

Næste problem blev at komme ud af Bruxelles en fredag eftermiddag på Store Ferierejsedag - men det lykkedes dog. Opkogte og sultne (hotellet havde nemlig glemt at komme med den bestilte morgenmad...) nåede vi frem til campingforhandleren.

Gensynsglæden var stor! Autocamperen var så fin, og vi valgte at se gennem fingre med den kendsgerning, at alle pladser i tunnellen til England var udsolgt til efter weekenden!

Vanskeligheder i heden

Er der mon noget om, at man bliver ekstra glad for det, man må kæmpe for at få?

I så fald bliver vi superglade for den nye autocamper...

I går troppede vi op på nummerpladekontoret i lummervarme Bruxelles. Pas blev fremvist, papirer fyldt ud... og så langt, så godt. Vi skulle bare LIGE hente nummerpladerne et andet sted i Bruxelles... og så komme tilbage med dem, så de kunne blive officielt udleveret!

Nå ja, og så var det andet kontor i øvrigt lige lukket på grund af hedebølgen...!

Hold da op en god nyhed! Vi kunne så vælge at droppe seancen helt... eller give det en chance mere i dag. Vi valgte det sidste - og tilbragte resten af dagen med kolde drikke på Bruxelles cafeer og et lille trip til Memory Lane for at se, hvor jeg boede i de to år, jeg var her.

På vej tilbage til hotellet nød vi synet af Ommegang - en procession, der afholdes hvert år på denne tid og er ret speciel.

Belgiske besværligheder

Vi fandt vores autocamper ved et tilfælde i Belgien, og derfor skal vi have eksportplader på, så den kan køres til England og få engelske plader på dér.

På den måde bliver tingene jo mere besværlige end godt er, og vi lægger ud med det belgiske bureaukrati, som jeg kender (alt for) godt fra min tid i Bruxelles.

For at få eksportpladerne skal der vises pas. Forhandleren bad os om at sende passene til ham, så han kunne vise dem frem - og det synes vi var en rigtig dårlig idé.

I stedet fik vi lavet fine attesterede kopier af passene (som var tilstrækkeligt, da vi købte hus i England!) - men det er IKKE tilstrækkeligt i Belgien. Nej, selvfølgelig er det ikke det!

Så nu må vi tage en lille smuttur til Bruxelles for at vise passene frem for rette myndighed, inden vi fortsætter til Antwerpen for at hente vores kommende deltidsbolig på hjul.

Nå, men der er også så pænt i Bruxelles... ;-)

Foto: Markus Koljonen