Uhyggeligt hyggeligt

En  god veninde lokkede mig med i Tivoli, der har Halloween-dage i øjeblikket. Og bortset fra at det var så hyggeligt med gensynet - både med veninden og med Tivoli, som jeg ikke har besøgt i mange år - så var det også sjovt at se, hvad man har fundet på derinde i den gamle have.

De uhyggelige påfund blev dog taget i strakt vinge af de fastboende påfugle og vandfugle, der var ganske ligeglade med den slags. Og jeg selv var allermest begejstret for det tag, som det ene af de små butikshuse havde - et tag, der var tæt bevokset med Halloween-farvede tallerkensmækkere... :-)

Skønne dejlige dage

Jeg elsker efteråret! For mig er der ikke noget bedre end at sparke til blade i en gylden park og blive rusket igennem af blæsten. Og vi har haft så mange herlige dage af den slags - både i Skotland og herhjemme.

Den lille hund er altid frisk på en travetur, og han er sjov at gå med, fordi han finder på. Pludselig ser han på mig... "skal vi ikke lige gå den vej"? - og jeg tænker "ja, hvorfor ikke?".

På den måde ser vi nye steder og finder nye veje. I øjeblikket bor vi en uges tid hos min mor, så det er Gentofte og omegn, der bliver udforsket, og selv om jeg selv har boet her i årtier, så er det stadig muligt at finde nyt...

Også de gamle kendinge bliver besøgt. Deriblandt Brandts fine lille haveanlæg, der ligger lige ved siden af Ordrups smukke kirkegård. Haven blev anlagt for 100 år siden, og den ser stadig nogenlunde ud, som den gjorde dengang, hvor hr. Brandt var stadsgartner i kommunen.

Abstinenser...

Når man har været på farten så længe, som vi har (og det er i virkeligheden slet ikke længe nok for mig...) - så er det sin sag at "lægge anker".

Nu kommer den travle tid med Bogmesse, julesalg i netbutikken og alt det andet, der hører til. For slet ikke at snakke om mørke vintermåneder i selskab med min næste bog...

Selv om jeg jo i virkeligheden er superglad for alle de tiltag og hygger mig utroligt meget med dem... så ER det bare noget andet end at trave ture langs en skotsk strand, lytte til havfuglenes pludren gennem autocamperens vindue eller sidde på en café og nyde solen.

For jo - det har været SOL i Skotland. Vejret har været mildt og blidt og slet ikke gråt og regnfuldt, som nogle (mange) tror, det altid er deroppe mod nord.

Og alle de milde, solrige dage lagt grobunden for - og længslen efter - de nye ture til næste år. Der er jo meget at vælge imellem, men mon ikke vi vælger noget i det sydlige England først...?!

Hvor jeg dog elsker at lægge planer... :-)

Bogmessen 2016

I år har jeg valgt at stå sammen med andre selvudgivere på Bogmessen i Bella Centret - det bliver på den store stand, der hedder NewPub.

Jeg er derinde om fredagen (og kun om fredagen), og jeg håber, at jeg alligevel er til at finde for dem, der har lyst til at finde mig... ;-)

Jeg står på stand E-syd-021 - det er én af de største stande på messen, og den er beliggende i Centerhallen.

Måske ses vi?  :-)

De fire stadsmusikanter

Vi  er nået til Bremen nu, hvor vi bor fint for os selv i et hjørne af en campingplads. Og Bremen mindede mig om de eventyr, jeg elskede at læse som barn - og stadig læser med mellemrum.

Kan du huske eventyret om de fire stadsmusikanter? Om æslet, hunden, katten og hanen, der er blevet gamle og uønskede og derfor drager mod Bremen for at søge et nyt liv. Sammen finder de lykken og ender deres dage i et rart og hyggeligt hus.

Hvorfor er der noget i det eventyr, der får mig til at tænke på vor tids ældre? Måske var det på tide, at ældre viste kløer og fandt sammen om at skabe en bedre tilværelse.

Man behøver sikkert ikke at tage helt til Bremen for at gøre det... ;-)

Sol over Brugge

På vej hjem fra England har vi tilbragt en vidunderlig solrig dag i Brugge. Byen er spækket med turister, der sikkert har læst vejrudsigten og ved, at der venter ikke bare én dag, men en hel weekend med tyve grader. Vi foretrak at finde de stille gader, hvor vi kunne gå i fred og bare nyde det med hunden.

Eftermiddagskaffe med pandekager er populært hos os alle tre, og Gussi-hund kender de gode steder. Og bagefter traskede vi gaderne tynde og fandt gode parker, hvor man kunne sidde ned. 

Og når alle otte ben var trætte, fandt vi tilbage til vores stue på hjul, der som sædvanligt holder på den dertil indrettede autocamper-parkeringsplads i nærheden. 

Det kan dårligt være bedre alt sammen… :-) 

En bog om London

Jeg blev skam færdig med min egen bog - blot dagen før vi tog afsted mod England.

Så ANGLOFILIA bogen om London er sendt til tryk nu, og jeg glæder mig som et lille barn til at se den, når den er færdig...

Men det varer en måneds tid endnu, så jeg må væbne mig med tålmodighed. Og så glæde mig over alt det sjove, jeg skal se i løbet af september... :-)

Lige nu er vi ankommet til England - midt i feriesæsonen, der varer denne uge med herovre. Hold da op, hvor var der kaos ved tunnellen, men alting lykkedes alligevel. Det gør det jo som regel.

Så vi sidder på en hyggelig og meget fredelig campingplads blot en halv times tid fra Dover. I morgen skal vi køre et par timer i nordlig retning, for vi bevæger os mod Skotland i mageligt tempo.

Der skal være plads til hygge og "sight seeing" på vejen...

Hygge i sommerhus - og ny grafisk bog

Vores hundepasning er slut - "forældrene" er kommet hjem til deres vuffer igen. Og vi er draget mod nordvest, hvor vi skal være de næste par uger.

Huset er lille og hyggeligt, og det passer fint til det, der var planen. Nemlig at lægge sidste hånd på de bøger, min rare mand og jeg har gang i.

I går udgav John sin bog som e-bog - med gode råd om grafisk design og alt det, man skal tænke på i forbindelse med produktion af tryk og grafik.

Og nu er det min bog, der skal arbejdes videre på, så den kan blive færdig, inden vi tager til Skotland.

Jeg er glad for mit liv!  :-)

Hundesitning

Lige nu og de næste dage passer vi hunde, mens deres far og mor er på ferie. Da vi bor i hundenes hus, har vi samtidig adgang til en dejlig have, og det nyder vi...

Her på billedet leger vi den elskede leg, der hedder "find godbidden". Alle vuffer synes, at det er en ret god leg, og vi skal helst lege den HELE tiden!

Det gør vi så ikke. For så bliver vi for tykke... og der skal også være plads til afslapning, gåture og klapning... :-)

Det lakker mod enden...

Ak ja, intet varer evigt, og i morgen skal vi væk herfra. Jeg føler mig ellers ganske hjemme her i det lejede sommerhus og kunne godt blive en 3-4 uger mere.

Men så igen... jeg føler mig som regel altid hjemme, uanset hvor jeg er. Jeg er god til at "slå mig ned", når jeg selv skal sige det.

I dag har haven været fuld af unger. Egernunger, hareunger og et væld af fugleunger. Den ene bumsede ind i et vindue og måtte blidt hjælpes op i en busk. Det var en lille sanger, der ikke havde lært at styre - og som altid, når den slags sker, holdt jeg den forsigtigt i hænderne et stykke tid, mens den sundede sig. Så snart fuglen begyndte at røre på sig, var tiden inde til at give slip...

Lige nu sidder jeg på terrassen og lytter til alle de gæs, der trækker henover huset. De kommer i store flokke hver aften, og jeg elsker lyden fra dem.

Jeg lovede i øvrigt den meget søde ejer (der er lige så glad for dyr som jeg) at fortælle, at hendes sommerhus kan lejes til særdeles rimelige priser næste år. Den store naturhave er indhegnet, hvis man har en lille hund med, så den kan rende frit. Det er noget, min Gussi-hund har nydt!

Huset er ikke specielt moderne, men det skal sommerhuse ikke være. Her er, hvad man har brug for - og her er superhyggeligt.

Hvis I skulle være interesserede, kan I skrive til mig - så skal jeg formidle kontakten til udlejer.

Og hvad vi nu skal? Tja... noget helt andet. Hvis I læser med her, så ser I, hvad det er... ;-)

Nye veje

Jeg elsker at gå nye veje. For ved at vælge nogle andre veje, end dem man lige kender i forvejen, opdager man nye ting - og nye veje til næste gang... :-)

Sådan også her. Selvom jeg synes, at jeg efterhånden kender området her ved det Sydsjællandske vand ud og ind - så finder jeg hele tiden nye veje, nye græsstier, der fører nye steder hen. Og det er ganske sjovt.

Og mens vi går med hunden i aftensolen, lægger vi planer. Vi har nogle gode planer, synes vi. Og jeg er sikker på, at de nok skal gå i opfyldelse... på et eller andet tidspunkt.

Husk penge med

I øjeblikket er dagens mantra: Husk penge med...

For vi holder til i et område med mange småboder, og jeg elsker at gå og finde lidt hist og lidt her.

Til min rare mand fandt vi en HELT NY og meget smart knaldgrøn regnjakke til hundelufteture for 80 kr. inklusive sorte regnbukser.

Til autocamperen fandt vi en så godt som ny Bodum tekande for 25 kr.

Der er søde buketter til en tier, og der er friske tomater, agurker, jordbær, kirsebær og kartofler.

Det er da en af dagliglivets - og aftenturens - glæder :-)

En ven for livet

Hele mit voksne liv har jeg haft dyr med en fortid. Alle mine katte kom enten af sig selv eller blev fundet i nød, og mine parakitter (i hvert fald den ene af dem) kom flyvende af sig selv.

Min hund kom - om ikke af sig selv, så dog fra et internat, hvor han havde været i flere år.

Jeg har aldrig fortrudt. Ikke ét af mine mange dyr har givet mig problemer. Mindst af alt Gussi-hund, som jeg er blevet noget så super glad for. Han er sød og nem - og lidt fræk. Det må man gerne være... :-)

Hvis jeg nogensinde igen skulle have et dyr (man ved jo aldrig), ville jeg absolut åbne mine døre for et hjemløst dyr. Man får så utroligt meget igen - og man får en ven for livet.

På fototur

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville på fototur i denne uge - og på grund af vejret (varmen) blev det i dag. De lover (gisp) højere grader de næste par dage...

Nå men, det SKULLE altså være. Jeg kørte til Bisserup strand, som jeg kender fra mine ungdomsdage i Menstrup, og nede i havnen fik jeg dejlig frokost med lækker fiskefilet.

Derefter Holsteinborg gods og den fredfyldte have og et kig på Borreby, før jeg "vendte" i Skælskør og kørte tilbage.

En lang og dejlig dag - men i morgen holder jeg mig godt nok i skyggen... :-)

Flyvende sommer

Heldigvis er varmen endnu ikke nået hertil, hvor jeg er - jeg hører til dem, der foretrækker temperaturer omkring de tyve grader og ikke mere ellers-mange-tak.

Men det er alligevel blevet en tilpas temperatur for små flyvende ting... biller, myrer, fluer m.m. Jeg kan se, at de sidder på autocamperen, der åbenbart - med den store hvide flade - er god som landingsplads. Heldigvis er der net for alle vinduer, så alt krible-krable bliver udenfor...

Men når vi sidder og drikker kaffe i skyggen, så kommer de flyvende. Lille hund er godt irriteret over de formastelige, der kravler på ham og snapper arrigt ud efter dem. Vi andre redder druknede insekter op af kaffen og ud af kagerne, mens vi prøver at beherske os.

Sådan er sommerlivet jo. Og om lidt trækker vi indenfor; ind bag åbne vinduer... med net for!  :-)

Fjern flåten

Jeg ved ikke, om det er flåt-år i år, men der er godt nok mange af dem her, hvor jeg er. Det vil sige; det er ikke mig, der får dem på - det er min rare mand. Han er nærmest en magnet for den slags kravl, og det er IKKE sjovt, synes han.

Når det er sagt, så har jeg selv haft masser af flåter på tidligere - det er bare i år, jeg har undgået det. Endnu da.

Flåterne skal selvfølgelig fjernes straks, man opdager dem. Selv om det kun er en lille brøkdel, der bærer på bakterier (og selv om de sikkert har gjort det længe før, vi bekymrede os om det), så der er ingen grund til at løbe nogen risiko.

Man opdager som regel hurtigt flåten, fordi det klør. Og vi benytter os af følgende metode:

Store flåter kan nemt fjernes med en flåttang fra apoteket. Bagefter dryppes en dråbe ren lavendelolie på - én dråbe ad gangen nogle gange med en ti minutters mellemrum. Lavendelolie tager kløen og smerten - og virker bakteriedræbende.

Små flåter er svære, nærmest umulige, at tage med tang. I stedet drypper vi én dråbe ren timianolie på og i løbet af kort tid dør flåten, så den let kan fjernes. Bagefter dryppes med lavendelolie som ovenfor beskrevet.

Obs: Man skal normalt ikke komme ren timianolie på huden (det er en god olie, men ufortyndet timianolie er "skrap" ved huden), men det er vigtigst at fjerne flåten, synes jeg.

Lavendeolien er i øvrigt også god at have ved hånden, hvis man bliver stukket af en bi. For lavendelolie kan man godt komme direkte på huden, og den hjælper rigtig meget mod svien fra stikket. Ved jeg af erfaring...  :-)

Om at gå... og sidde

Jeg elsker at gå og har mange planer om ruter, der skal afprøves. Her i årets første måneder har jeg gået laaaange ture i London, og lige nu går jeg ikke helt så lange ture på Sjælland.

Det har noget med tid og fødder at gøre. For nylig fik jeg forstuvet min lilletå (AV!), fordi jeg for fuld kraft stødte den ind i en kant i autocamperen, og min lyst til at gå forsvandt som dug for solen. Det er meget trættende at hoppe på ét ben...

Nå, heldigvis er tåen ikke længere blå, så turene bliver gradvist længere.

Og så er der det med tiden. Lige nu sidder jeg og skriver ihærdigt på et nyt bogprojekt og har lidt svært ved at rive mig løs. Men så ser Gussi-hund bebrejdende på mig. Det er IKKE sjovt med en familie, der sidder og arbejder hele dagen!

Nej, selvfølgelig er det ikke det, lille hundeven. Ture skal gås, når man er en hund. Så vi går. Hver formiddag og hver aften i en times tid eller mere.

De bedste ture har indbyggede bænke. Helst bænke med udsigt. Det kan vi sagtens blive enige om... :-)

Gussi's story # 4

I have discovered a new passion of mine: Chasing Waves.

Sometimes my mum and dad take me to the seaside in Denmark, and we walk on the beach and find funny things in the sand. At first I didn't care about those white foamy things moving back and forth... but then I got my paws wet!

I became a bit crazy and tried to catch those naughty things... but I couldn't. I just got my mouth full of salty water! And when my mum began paddling in the water, I just had to follow. I mean - maybe she needed help or something...!

But she didn't; she just laughed. And I realised that it was FUN to get my tummy wet and it was FUN to splash about in the water.

So we splashed about for a long time - me and my mum and dad. Later we ran in the sand and dried ourselves in the sun. And had a little snack.

I DO like the seaside. I really do!!

I was once a Spanish Stray dog... but now I have a forever home.

Many of my friends are still at the pound though - and new dogs come in all the time. Please help them - so many wonderful dogs desperately needs a good home. Or maybe you could help financially... the expenses are high and money are sparse. 

My Mum, Mia, havde put up a fund for Spanish Stray Dogs, and if you could support this with a little - or a lot - I will tell you stories about my new life and my travels. Wouldn't that be nice?!  

Vis dine børn Danmark...

Vis dine børn Danmark... de tager til udlandet, når de bliver voksne. Noget i den stil lyder reklamen fra en hotelkæde i Danmark, og jeg kan kun være enig.

Præcis sådan var det nemlig for mig. Da jeg barn, tog mine forældre mig hvert år til nye steder rundt omkring i Danmark - og da jeg blev nitten, flyttede jeg til udlandet for en tid.

Men selv om jeg siden har rejst meget og forelsket mig i mange steder rundt omkring i Europa - først og fremmest Storbritannien forstås - så er Danmark min base og mit udgangspunkt. Det vil sige... det er det ikke så meget lige nu, men det kommer - en dag, når tiden er inde. :-)

Når jeg, som nu, er i sommerhus, kommer jeg til at tænke på de mange herlige ferier, jeg havde som barn. I huse, der bestemt ikke var luksuriøse. Til gengæld lå de naturskønne steder og som regel nær en sø eller en å, hvor der kunne fiskes. Min lystfiskeronkel tog nemlig ofte med os.

Jeg elskede at udforske nye steder hvert år. At læse bøger med regnen trommende på taget. At bade fra ensomme småstrande og blive varmet af solen bagefter. At spise fisk morgen, middag og aften (jo, min stakkels mor stod og stegte fisk til morgenmad, når min onkel havde haft en særlig god fangst). At tage til byen og gå på konditori. At besøge de nærliggende gårde og gå til hånde - helt frivilligt.

Lige nu er jeg som barn igen. Bortset fra det med at gå til hånde på gårdene, så ligner dagene lidt mine sommerdage fra dengang. Og her til aften har vi fået fisk... :-)

Nyder Danmark

Lige nu befinder jeg mig et sted i Danmark, som jeg holder meget af. Autocamperen holder parkeret ved et hus, som jeg har lejet - ikke noget stort og fint hus, men et meget hyggeligt, traditionelt sommerhus med en skøn, skøn naturlig have.

Gussi hund elsker haven, for den er hegnet helt ind - og han har for første gang fået lov til at rende frit. Han ER så dygtig; kommer pænt når vi kalder og logrer af vild glæde med sin halestump, når vi leger borte og tit tit.

Nogle dage kører jeg tur i området for at fotografere, men de fleste dage sidder jeg og skriver, mens jeg lytter til fuglesangen. Her er så mange fugle, for fugle elsker jo også naturlige haver. Hver morgen ligger jeg og vågner til sangen, og lige nu - hvor klokken er over ti om aftenen - kan jeg høre solsorten og sangdroslen synge om kap.

Om aftenen går jeg lange ture og nyder at (gen)finde alle de glæder, som jeg kendte som barn. Her er vilde blomster, svaler og kløvermarker. Her er dejlige bænke strategisk placeret på udsigtspladser - her er små vejboder med hjemmelavet syltetøj og frisk persille, og så er der masser af morgenfruer i vejkanten.

På vejen tilbage hilse jeg på to grise med krøller på halerne - de gik og rodede i jorden i deres hyggelige og meget store indhegning. Alle grise burde have et liv som de to...

Et gensyn med en udsigt

Lige nu har vi forladt Worcestershire og taget lidt sydpå. Ikke så langt, for vi har "bare" flyttet os til Cotswold-området, hvor vi engang boede i en ferielejlighed på Newark Park.

I dag er lejligheden desværre nedlagt, men til gengæld er huset åbnet for publikum, hvilket det ikke var, da vi boede der.

Udsigten fra lejligheden var ganske utrolig - og den har selvfølgelig ikke ændret sig. Og vejret var så venligt at holde tørt lige præcis længe nok til, at vi kunne sidde i haven med kaffen og hunden og nyde det.

Gussi's Story # 3

Often our travels brings us to Bruges in Belgium - because it is on the route to England, and because my Mum just loves it there!

I love it too now! There are a lot of people, and I am not so keen on that, but we always find the quiet streets and the quiet places, where we can relax with a coffee, a cake and a doggy biscuit or two.

There are also a lot of horses and swans and ducks - but I take them all in my stride.

Last time we were there, I was sitting with my Mum for a while by the canal to watch people sailing by and also the swans. And it was so funny, because a lot of people came over to talk to me and pet me.

They say that "I was a beautiful chap" - and the funny thing is, that nobody wanted me for so long. Nobody noticed me for 3 years when I was in the Spanish pound. And now I am noticed all the time.

People talk to me and praise me, and I do like it - mostly. Some people can be a bit too hasty, and then I slink back behind my Mum. And then people talk to her instead. She likes to talk...


I was once a Spanish Stray dog... but now I have a forever home.

Many of my friends are still at the pound though - and new dogs come in all the time. Please help them - so many wonderful dogs desperately needs a good home. Or maybe you could help financially... the expenses are high and money are sparse. 

My Mum, Mia, havde put up a fund for Spanish Stray Dogs, and if you could support this with a little - or a lot - I will tell you stories about my new life and my travels. Wouldn't that be nice?!  

Min tilværelse som "nomade"

Jeg må indrømme, at jeg er blevet ret vild med min nye tilværelse som "nomade". For hvordan kan man være andet, når man kommer til det ene dejlige sted efter det andet og samtidig kan beskæftige sig med det, man holder af?!

Jeg elskede vores engelske hus, der dog var noget mere krævende end vi havde forestillet os. Jeg elskede især naturen omkring det, og jeg ønsker mig - på et tidspunkt - en anden dejlig naturplet, som jeg kan have som base og udgangspunkt.

Men lige nu har jeg nok i autocamperen. Den holder jævnligt på skønne pletter i England og andre steder i Europa, og skønt de ikke er mine, så nyder jeg dem alligevel. Blandt andet her, hvor vi har slået os ned på en rideskole med tilhørende mark - og plads til 5 "enheder", der kan være autocampere eller campingvogne.

Pladsen er "kun for voksne", og vi har rigelig plads, for der er kun et andet par foruden os. Sjovt nok også et par, der har valgt tilværelsen på hjul på fuld tid. Den tilværelse kan kun anbefales :-)

Gussi's Story # 2

My first trip in the motor home was to Denmark, where my Mum had rented a little house for four weeks. She thought I needed some quiet time with the family, so that we could get to know each other.

I loved it all - except all the cold and snow. For the coldest days Mum gave me a sweater - a striped, woolly thing. It was rather nice to wear, because it was warm and comfortable, and luckily, I do not mind so much about my looks. (Mum thought I looked adorable... I am not sure I agree though!).

We had the greatest time! My Dad often played with me, and I love to be "chased" and then slide gracefully through the living room on a loose carpet. And Mum's Mum is the best cook - she made Danish meatballs every other day for my benefit!

I do try to behave my very best, and I can feel that I am truly loved. The only thing I am NOT allowed is sleeping in my parent’s bed at night. But I am on the right track, I am sure - sometimes I sneak in for a cuddle and manage to stay for some time. Longer and longer and.... zzzzzzz.

I was once a Spanish Stray dog... but now I have a forever home.

Many of my friends are still at the pound though - and new dogs come in all the time. Please help them - so many wonderful dogs desperately needs a good home. Or maybe you could help financially... the expenses are high and money are sparse. 

My Mum, Mia, havde put up a fund for Spanish Stray Dogs, and if you could support this with a little - or a lot - I will tell you stories about my new life and my travels. Wouldn't that be nice?!  

Med udsigt til regnbuen

Lige nu har vi parkeret autocamperen og bosat os for en tid i et lejet hus. Rye i East Sussex er udgangspunktet, og fra huset har vi den smukkeste udsigt over floden og egnen omkring byen.

For lidt siden begyndte det at lyne og tordne. Bare lidt, men længe nok til at fremtrylle den smukkeste regnbue. Den endte i et hus nede ved floden - mon krukken med penge står her? Det var næsten værd at udforske... ;-)

Rye er en utroligt smuk og hyggelig by. Efterhånden kender vi hver krog og hver smøge i byen, for Gussi er hund for at trække os med rundt til de spændende steder.

Dem er der en del af i Rye, der engang var én af Englands vigtigste havnebyer. Byen har også engang været tilholdssted for smuglere, der benyttede sig af hemmelige gange under byens huse, når de skulle gemme smuglergodset af vejen.

Man kan stadig se de gange flere steder i byen - og selvfølgelig skulle jeg ned i vores egen store kælder for at se, om der også var smuglergange her. Det var der nu ikke umiddelbart, men der var trapper, der bare stopper ved en mur. Meget mystisk... !

Gussi's story # 1

I spent three long years in a Spanish pound. I am four years old (I think) - so it IS a very long time. Many dogs came and went, but some of us just stayed. It felt like forever, and for some strange reason nobody fell for our charming personalities.

One day the volunteers at the pound told me, that this lady in Denmark wanted to adopt me! ME! After all this time! It was suddenly very confusing, because I had to have tests done and my very own passport and loads of other things.

Finally the day came. I had to travel all the way to England, where the Danish lady and her husband was waiting for me. They were travelling round Europe in a motor home, so I would be a travelling dog - how fun was that!!

My first travel took me all the way from Spain through France and with boat to Folkestone. We arrived in the middle of the darkest night, and Mia and John waited for us. I was the first dog to be handed over to new owners, and I was tired and dizzy and also a little afraid - but soon I had found my own place in the motor home and fell asleep.

The next day I had a bath (I needed that, I must admit!) - and later we went for a long walk along the sea. I still remember the smells and sounds of salty air and screaming gulls.

From that day on I had two kind people to call mine and a place to call home. I don't mind in the least that it is a home on wheels... :-)

I was once a Spanish Stray dog... but now I have a forever home.

Many of my friends are still at the pound though - and new dogs come in all the time. Please help them - so many wonderful dogs desperately needs a good home. Or maybe you could help financially... the expenses are high and money are sparse. 

My Mum, Mia, havde put up a fund for Spanish Stray Dogs, and if you could support this with a little - or a lot - I will tell you stories about my new life and my travels. Wouldn't that be nice?!  

Død over pivedyret!

Vi har nu haft vores lille hundeven i halvanden uge. Vi har lært hinanden godt at kende, og vi har erfaret, at vores Gussi er både superkærlig, sød og også lidt fræk. Som en hund gerne må være...

I går købte jeg for første gang et pivedyr til ham. Sådan en lang stofting med ansigt og indbygget "piv".

Gussi tog imod dyret med slet skjult begejstring, hvorefter hans sande rottefængernatur gik op i gear. Jeg vil nødig være gnaver i nærheden af ham (jeg kan godt se, at vi ville have haft stor glæde af Gussi i Hollymount) - for der blev virkelig gået til den!

I løbet af et par timer havde han gennemtygget pivedyret så eftertrykkeligt, at der var gået hul - og da jeg så ham sidde og spytte kapok, måtte jeg tage dyret fra ham. Vi skulle nødig ud i noget med en udpumpning...

Det skal siges til hans ros, at jeg fik lov. Han så olmt på mig - "dyret var jo ikke dødt endnu, vel!" - men lod sig trøste med en godbid i stedet for.

Så sådan bruger man 108 kr. i løbet af ingen tid. Jeg tror, at jeg finder på noget andet legetøj næste gang... :-)

GUCCI - vores lille hundeven

Efter nogle måneders ventetid har vi endelig fået vores lille hundeven hjem. Han blev kørt sammen med andre herreløse hunde hele vejen fra Spanien og overbragt os i England, hvor vi boede på en campingplads nær tunnellen.

GUCCI er 4 år, og de tre af disse år har han tilbragt på et internat i Spanien. Navnet har vi valgt at beholde, selv om ligheden med de eksklusive tasker ligger fjernt - i daglig tale bliver han alligevel kaldt GUSSI, som jeg har hørt udtalen på spansk.

Trods fortiden er hundebassen noget så kær. Han er tålmodig som en engel, når vi kæmper med sele og halsbånd; han gør sjældent og kun, når han bliver virkelig vred (aldrig på os, men somme tider på andre hunde eller nærgående kaniner), og han er dygtig til at køre i autocamper. Han lægger sig simpelthen ned og snorksover under kørslen.

Så alt i alt har vi været rigtige heldige. Og i går traskede vi en lang tur rundt i et solbeskinnet Brugge, hvor vi mødte både svaner, heste og masser af trafik og mennesker. Alt blev taget i strakt pote.

Gussi er nu blevet udnævnt til autocamperhund af første grad. Han kan endda selv finde frem til bilen, når den holder parkeret et sted... man er vel hjemmevant... :-)

God læsning

Jeg kan ikke undvære mine bøger, men i en autocamper kan jeg kun have en 6-8 stykker med ad gangen. Hver gang jeg er i Danmark, bytter jeg dem ud med nogle af de andre, som står på reolerne i mit Pelikan-opbevaringsrum.

Og så glæder jeg mig over, at jeg kan læse bøger på min Ipad. Jeg foretrækker de rigtige, håndgribelige bøger - også fordi jeg altid sidder så meget ved en skærm og arbejder - men bøger på Ipad'en har den fordel, at der er lys bagved. Meget praktisk inden man skal sove blandt andet, for natlamperne i vores autocamper er godt nok beskedne.

Vi hører rigtig mange bøger. Det er superhyggeligt at sidde dér med tæppe og varm te og lytte til dejlige oplæsere. I øjeblikket er det Stephen Fry, der læser Harry Potter. Herligt!

Tid til det man kan li'...

Jeg er ikke kommet mig helt over, at jeg ikke længere har de udfordringer (læs besværligheder), som jeg har haft de sidste mange år. Store gamle huse kan nemlig give en hel del af den slags, og lige pludselig har jeg... ingen! Meget mærkelig følelse.

Men jeg er sikker på, at jeg kan vænne mig til at have mere tid til andre ting... til at rejse og opleve og skrive blandt andet.

Lige nu sidder jeg og fylder ud i det nye års kalender, som jeg købte i Slesvig. Jeg kunne ikke stå for det, der stod på forsiden.

"Do What You Love". Netop! Sådan skal det være fremover... :-)

Et nyt år uden fyrværkeri

Da jeg var barn, havde flere medlemmer af min familie stadig stærke minder om krigens rædsler - og af den grund var fyrværkeri bandlyst nytårsaften. Når det gik højt, trak vi en knallert eller to eller holdt en tændt stjernekaster over badekarret.

De samme familiemedlemmer lærte mig at elske naturen og de skønne oplevelser, der følger med den. Fantastiske stjernehimler, smukke solnedgange og synet af dyr i det fri... alt det, der hele mit liv har fyldt mig med intens glæde.

For min skyld kunne man hellere end gerne skrotte fyrværkeriskidtet helt og bruge penge og krudt på noget mere fornuftigt. Der er nok at tage fat på!

Så derfor vil jeg ønske jer alle en fredelig, glædelig nytårsaften og alt godt i det nye år.

HAPPY NEW YEAR!  :-)

Foto: Dennis Water

Jul i sommerhus

Da jeg var teenager, holdt vi altid jul i lejede sommerhuse. Jeg vidste ikke noget bedre end at komme op til et halvtrist hus, der i løbet af en eftermiddag var fyldt med vores eget julestads og duften af hjemmebag.

Nogle juledage kom et par af mine utallige mostre på besøg, mens resten af ferien blev tilbragt med lutter hygge og afslapning. Der blev strikket, spillet, læst bøger og set TV, når vi ikke gik lange ture eller tog til byen for at "snuse".

Juleaften kørte min far på cykel til den nærmeste bager, hvor ande- eller flæskestegen var stegt, og bagefter kørte han på sneglatte veje med en godt indpakket lun steg - hjem til os, der ventede i køkkenet med sovs og brunede kartofler.

I disse dage genoplever jeg lidt af det samme. Vores lejede sommerhus er fyldt med julestads og duften af hjemmebag; der står tændte lys på bordet, og vi sidder med krydsord, strikketøj, bøger og computere.

Jeg nyder dagene her i det nordsjællandske, hvor stemningen meget ligner den, jeg kender fra ungdomsårene.

Blot savner jeg min far, der ikke er her længere - og stegen... den bliver desværre ikke længere "til bageren sendt"... ;-)