Bogfestival: Mine egne bøger - Autocamperliv

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg min bog om Sydengland, som vi kørte gennem på en rundtur fra øst til vest.

Autocamperliv – på tur i Sydengland er fyldt med fortællinger om skønne naturområder, spændende haver, byer, historie og personligheder. Samtidig følges den rute, der hele vejen igennem er afprøvet i en syv meter lang autocamper, og som man kan vælge at kopiere helt eller delvist.

Bogen er for alle, der har lyst til at rejse i Sydengland – hvad enten man søger inspiration til en kommende autocampertur eller bare vil bruge ruten som udgangspunkt for en ”kør-selv” tur i almindelig bil.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

Selvom bogen i titlen henvender sig til folk i autocamper, kan alle der skal på rejse i Sydengland have glæde af bogen. Bogen er rigt illustreret med flotte fotos, der viser et landligt og idyllisk England. De flotte fotos og beskrivelserne af stederne giver virkelig en lyst til at tage på opdagelse.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Bogfestival: Mine egne bøger - London

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg min bog om London, der er fyldt med billeder fra vores tid i byen. Jeg tænker stadig med glæde på de lange perioder, vi boede i vores autocamper ved Crystal Palace Park i den sydøstlige del af London.

ANGLOFILIA London handler om den by, som så mange af os kender og elsker. En by, der på én gang er fyldt med hygge og stemning, arkitektur og oplevelser – og en by, man aldrig bliver træt af at udforske. I bogen skriver jeg blandt andet om historie og personligheder og om nogle af de mere ukendte steder, der ligger spredt som skjulte perler i Londons yderkvarterer.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

Flot og interessant bog om Londons historie og seværdigheder med et personligt touch. For alle, som ønsker at vide mere om London.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Bogfestival: Mine egne bøger - Søer, bjerge og en gammel mur

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg paperbackbogen SØER, BJERGE OG EN GAMMEL MUR, der omhandler turen til Lake District og Yorkshire sidste år.

Englænderne kalder det ”armchair travelling” – altså rejser fra lænestolen – og jeg kalder det ”Rejs med Mia”. Det er lidt det samme og betyder i virkeligheden bare, at man kan sidde hjemme i sin lune stue, mens man tager med på tur. 

I denne bog rejser vi rundt i England, og vi kommer vidt omkring. Fra Cambridgeshire i øst går turen blandt andet op gennem Derbyshire og Lancashire til Lake District, Yorkshire og Durham, før vi krydser ned gennem den vestlige del af Midtengland. Undervejs fortæller jeg om stederne og naturen, om byerne og de historiske huse – iblandet lidt småsnak med folk, vi møder undervejs.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

En bog, der på en eller anden måde emmer af hygge. Forfatteren skriver varmt og indlevende og giver læseren følelsen af at være med på turen, der foregår i et dejligt afslappet tempo. Man kan næsten fornemme stemningen, duftene og de mange lokale indtryk. En letlæst bog, som alle med udlængsel kan få glæde af.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Bogfestival: Mine egne bøger - Skotland

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg Skotlandsbogen, der er fyldt med billeder fra den månedlange rundtur, jeg var på for nogle år siden...

ANGLOFILIA Skotland er fyldt med fortællinger om skønne naturområder, spændende haver, byer, historie og personligheder. Jeg elsker denne nordlige del af Storbritannien, som jeg aldrig får nok af, og i bogen fortæller jeg både om kendte og ukendte steder i det dramatiske højland og om det smukke, mere blide lavland.

Bogen er for alle, der vil vide mere om Skotland – hvad enten man søger inspiration til kommende rejser eller blot fascineres af det land, der har så meget at byde på.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

Selve teksten er meget overkommelig og man bliver draget af de mange flotte billeder, som fylder det meste af bogen. Man skal selv sidde med et kort foran sig for at kunne placere stederne, men til inspiration er det en fin bog. Billederne og byernes små historiske fortællinger bærer bogen.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Hjem til hverdagen

Her var det nærmest sommer i dag, og jeg har nydt at gå i solen og samle frø. Dels fra stokroserne med de yndige pastelfarver, og dels fra vild merian og anisisop, der fik mine fingre til at dufte skønt krydret.

Alle tre er storfavoritter hos insekter - stokroserne især blandt humlebier og de to sidste har været fyldt både med bier og sommerfugle. Jeg vil absolut gentage succesen med de planter til næste år - gerne endnu flere end i år. Hverken jeg eller insekterne kan få nok...

I det hele taget finder jeg stor glæde ved smådyrene. Jeg har tidligere fortalt om ildtægerne, der er så fascinerende at iagttage, og i dag var der flyvende sommer på terrassen. Eller rettere... flyvende efterår, må det vel være.

Bittesmå edderkopper sendte deres lange spind afsted og lod sig føre med vinden. Nogle af dem svævede helt hen i hovedet på os, da vi sad og drak kaffe, så vi tydeligt kunne se de små væsener sidde og manøvrere med benene. Lidt ligesom vi selv gør, når vi flyver med drager. Sådan så det i hvert fald ud.

Selv på en ganske almindelig hverdag kan man få de dejligste oplevelser. 

På tur i Jylland

I øjeblikket rejser vi rundt i Jylland - uden nogen fast plan, men bare som det falder sig for. Vi har været rundt i den nordlige del og er nu på vej sydpå, og så må vi se, hvor længe vejret er med os. 

Der er så meget, jeg gerne vil se - og gense - men heldigvis behøver vi ikke at tage det hele på én gang. Jylland løber jo ingen steder... ;-)

Vi har været helt oppe i Skagen, hvor jeg aldrig før har været og bestemt skal til igen; vi har følt os hjemme i Sæby og elsket området omkring Rebild. Det sidste overraskede mig nu ikke, for dér har jeg været flere gange tidligere. På billedet her er vi i Lille Vildmose, der ikke er spor lille!

Gussi kan lide det hele. Han suger oplevelserne til sig og nyder det. Når bare vi er sammen...

Samtaler på en bænk

Jeg har altid haft nemt ved at snakke med andre mennesker, og det er jeg taknemmelig over. For selv den korteste snak kan give så meget, og mange samtaler i mit liv har efterladt et varigt minde.

Faktisk har jeg ikke sjældent mødt mennesker, som jeg - efter ganske kort tid i deres selskab - har følt det som et savn at forlade.

Både herhjemme og på mine rejser i udlandet holder jeg af at sætte mig på en bænk et sted, for inden længe er jeg fordybet i samtale med sidemanden eller -damen, der måske er på ferie eller har frokostpause... eller bare venter på nogen. 

Så snakker vi om oplevelser, om min hund Gussi, om venskaber, om rejser og kager og måske om den smukke bygning henne om hjørnet, som man endelig må se. Eller hvad det nu kan være. Nogle samtaler er mere dybsindige end andre...

Og når man sådan sidder og snakker med forskellige mennesker fra alle samfundslag, så indser man snart... at vi ikke er så forskellige endda, og at venlighed taler alle sprog.

En dejlig eftermiddag

I dag tog Gussi-hunden og jeg på eftermiddagstur til Reventlow-museet, der ligger i nærheden. Det gør vi tit, for det er sådan et dejligt sted at gå, og sommetider - når vi har lokket min rare mand med - spiser vi medbragt mad ved ét af bordene.

Ikke i dag, dog. Gussi kunne tydeligvis huske, at vi plejede at sidde omkring bordet ved den store hængebøg, for han trak mig med derover. Han så bebrejdende på mig og kunne ikke forstå, at jeg ikke pakkede et eller andet ud, men så måtte vi jo gå tur i stedet for.

Den næste halve time luntede vi rundt om søen, som vi plejer. Der skal være god tid til snusning og letten ben (ikke mig!), og da vi var kommet næsten hele vejen rundt, satte vi os på en bænk med udsigt til det fine hus. Gussi fik et par småbidder, jeg havde i lommen, og så sad vi længe i solen og bare kiggede. Der var en hejre, der fiskede, og små halemejser fløj rundt i træet ved siden af bænken. 

Alt var stille, for der var ikke andre end os i parken. Gussi så meget veltilfreds ud og lagde sig på tidspunkt godt til rette i græsset, og jeg nød i den grad at sidde nærmest tankeløs og bare "være". 

Jeg er sikker på, at det er noget, man har godt af... det med at "være"... 

Hedebølgedage

Når det er hedebølge, går vi nærmest i stå. Ikke så meget min rare mand, der bare bliver deltids-arbejdsbi - men Gussihund og jeg falder om i skyggen. Og det er i grunden ikke så galt.

For det første får jeg læst en masse bøger, og det er en stor glæde. Og for det andet får jeg en masse ideer og input til mine egne ting. Jeg bliver altid så idérig, når jeg laver ingenting...

Sidst, men ikke mindst: Vores aftentur bliver henlagt til skumringstid, og det giver et væld af gode oplevelser. Aldrig har vi set så mange pindsvin; ugler har strøget hen over hovedet på mig i lav højde, og flagermus flakser rundt omkring os på skovstien. 

Men til sidst kan jeg dårligt se, hvor jeg går, og Gussi - der ikke har det bedste syn længere - kan blive helt forskrækket over en gren, der ser "mystisk" ud. Men så udforsker vi og konstaterer... at det bare er en gren!

Vi ser også et lille spøgelse af og til. Pludselig står der en hvid figur og ser på os - det er godsets hund Rosa, der på ude på aftentur. Og så skal der lige snuses og leges lidt... før Rosa drøner videre på egen pote.

Ny bog: Floder, får og gyldne huse

Jeg ved ikke noget meget bedre end at modtage en stak af mine bøger fra tryk - så i dag er en god dag! :-)

I "Floder, får og gyldne huse" fortæller jeg om den tur i autocamper, som vi foretog forrige år. En skøn tur, hvor vi i løbet af et par måneder bevægede os - i mageligt tempo - fra den østlige del af England til det vidunderlige Cotswolds-område vest for Oxford, videre til Wales og retur.

Jeg fortæller om alt det vi så; de mennesker, vi snakkede med, og om alle de hyggelige og sjove oplevelser, vi havde. Sådan som en god tur skal være efter min mening.

Det er min superdygtige mand, John Folkmann, der har illustreret forsiden, og jeg elsker den! Selv vores lille rejseven, hunden Gussi, er med på billedet...

Bogen koster 85 kr. og kan købes hos landets boghandlere og i min egen lille shop, ANGLOFILIA.dk

Om at være barn hjemme...

Jeg læste på TV2, at mange børn havde udviklet sig i positiv retning, mens de har været derhjemme her under Corona-krisen - og jeg kom til at tænke på min egen - og mine jævnaldrendes - barndom.

Som jeg tidligere har nævnt, så boede jeg sammen med mine forældre i en toværelses lejlighed på Frederiksberg. Så vidt jeg husker, var der ingen af mine legekammerater, der gik i børnehave - til gengæld legede vi sammen nede i gården eller hjemme hos hinanden.

Men jeg legede også alene, og min mor aktiverede mig aldrig. Hun gik hjemme og passede sit, mens jeg underholdt mig selv. Som helt lille havde jeg min egen del af soveværelset, som var adskilt fra mine forældres del med en lav reol og et forhæng. Det fungerede fint, og i den strimmel værelse havde jeg min seng og mit skrivebord.

Det var her i mit "lille hjørne", jeg begyndte at tegne og male, og da jeg lærte at læse, slæbte jeg bøger hjem fra biblioteket. Jeg kunne bruge timer med at bygge hule under spisebordet, lege café med tomme yoghurtbægre ved køkkenbordet, bygge korthuse eller lege med Lego - lægge puslespil eller spille pindespil og lægge kabale. Der var masser af muligheder - og der var også mulighed for IKKE at lave noget, for det er også godt af og til.

Jeg synes selv, at jeg havde den skønneste barndom - måske fordi jeg fik lov til at udvikle mig i mit eget tempo. Og jeg tror, at krisen på mange punkter har været en god ting for mange børn og deres forældre, fordi de har haft mulighed for at være sammen og hver for sig på en - for dem - helt ny måde.

Have-ordning...

Vi har brugt det gode vejr på haven - eller nærmere terrassen - så den kunne blive klar til at sidde på de kommende måneder.

Vores have er heldigvis en naturhave, så vi slår kun græsstier rundt om træerne og et stykke foran huset, hvor vi kan sidde. Terrassen trængte derimod til at blive ryddet og fejet, så det har vi gjort - og nu ser der nydeligt ud!

Desuden har jeg sat nogle rammer op til højbede, hvor jeg vil plante jordbær og krydderurter. Sidste år havde jeg jordbær i krukker på terrassen, og de har overvintret og endda lavet små aflæggere, som jeg har plantet ud i den ene ramme. De andre skal fyldes med nye planter, så der kommer tre forskellige sorter.

Der er kommet frisk jord i de tømte krukker, så de snart kan blive bolig for de sommerblomster, som jeg havde i min barndoms altankasser, nemlig Flittiglise og Petunia i blandede pangfarver. Et nostalgisk valg...

Og endelig har vi investeret i en hængesofa! Vi havde én i vores tidligere sommerhus, men den blev solgt sammen med huset, og den har været savnet lige siden. Den nye hængesofa kommer efter påske, og jeg glæder mig allerede som et barn juleaften... :-)

I disse tider...

I disse tider kan man bruge optimistiske ord - og disse er skrevet af amerikanske Kitty O'Meara.

Det er gode ord, og jeg bliver så utroligt glad over at se, at andre har det præcis som jeg:

"And the people stayed home. And read books, and listened, and rested, and exercised, and made art, and played games, and learned new ways of being, and were still. And listened more deeply." 

Some meditated, some prayed, some danced. Some met their shadows. And the people began to think differently." 

"And the people healed." 

In the absence of people living in ignorant, dangerous, mindless, and heartless ways, the earth began to heal." 

"When the danger passed, and the people joined together again, they grieved their losses, and made new choices, and dreamed new images, and created new ways to live and heal the earth fully, as they had been healed."

Artist: Kitty O'Meara

Noget af værdi...

Der er ingen tvivl om, at naturen trives under manglen på menneskelig aktivitet, så noget godt kommer der da ud af vores nuværende nedlukning.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske er det puf, der skal til for at få os til at indse, at vi er NØDT til at tage tingene mere roligt. Det nytter ikke at blive ved med at sætte væksten op, op, op og fortsat køre i højeste gear mod afgrunden. For klimakrisen lurer jo stadig i baggrunden, selv om der ikke fokuseres så meget på den lige nu.

Måske - fromt ønske - kan denne ufrivillige "tænkepause" få os til at indse, at det ikke er så vigtigt, at vi kører i højeste gear hele tiden. Der er andre ting i livet, der er mere vigtige. Måske er vi nået til det punkt, hvor vi kan bremse op og "nøjes" med at sætte pris på det, vi har.

Og i stedet for at åbne for pengekassen og hælde penge ud på nye veje og nybyggeri, som bestemt IKKE hjælper på klimaproblemerne - så kunne vi bruge de penge på at udvikle nye ideer og nye jobs, der kunne...

Hip hurra...!

I dag har min allerbedste livsledsager og ven fødselsdag. Og selv om vi bare fejrer det i tosomhed, så bliver der alligevel fundet på og hygget igennem - især senere i eftermiddag, når arbejdsopgaverne kan sættes på pause.

Siden vi var unge, er fødselsdage og andre mærkedage ofte blevet til "overraskelsesdage". Nogle dage har været mere "overraskende" end andre, for vi må selvfølgelig tage hensyn til arbejde og andre ting, men der har været mange sjove oplevelser.

I disse dage er vi naturligt nok bare hjemme, men med lidt "hittepåsomhed" kan der sagtens komme noget godt ud af det. Lige om lidt går jeg ned i køkkenet for at frembringe noget lækkert, der kan bruges til eftermiddagskaffen.

Jeg siger ikke, hvad det er ;-)

Livet er som det plejer... næsten...

Hos os er der ikke meget, der har forandret sig - og dog...

Vi har jo arbejdet hjemmefra i årevis, så ingen ændringer dér. Vi har lige så travlt, som vi hele tiden har haft - jeg sender dog nok lidt flere pakker end normalt lige nu...

Forandringerne ligger mere i de små ting. Når jeg afleverer pakker, kører jeg ikke længere ind til byen, men vælger at sende fra pakkeboksen, hvor jeg kan stå - med handsker på - og sende afsted i fred og fri luft. Eller jeg vælger den lille lokale Dagli'Brugs, når jeg ved, at der er mere eller mindre tomt.

Det samme er tilfældet, når jeg køber ind. I forvejen får vi det meste leveret - det gør vi altid, fordi vi har travle arbejdsdage. Men de få ting, der mangler, bliver købt i selvsamme Dagli'Brugs, når jeg alligevel afleverer pakkerne. Så lurer jeg ud af øjenkrogen, om der er kø ved kassen - og venter lidt, hvis der er.

I går gik jeg en lang tur med hunden langs havet, og vi mødte kun ganske få. En familie fandt sten i vandkanten og vinkede, da jeg gik forbi. En pige gik oppe på stien, da jeg selv stod nede ved vandet, og vi smilede til hinanden på afstand.

Så her er det indtil videre kun de små ting, der har forandret sig... og måske er det netop de små ting, der kan gøre forskellen. Små ting som at passe på hinanden og tage hensyn ved at holde afstand.

Planer er til for at blive ændret...

Egentlig skulle vi have været på vores tomåneders forårstur til England med campingvognen om halvanden uge, men det skal vi så ikke alligevel. Heldigvis kunne vi aflyse vores bestillinger og have de betalte ophold til gode til en senere lejlighed, og den vil jeg så glæde mig til.

I stedet er jeg gået i gang med at lægge planer for alt det, jeg kan foretage mig herhjemme, indtil det bliver muligt for at tage turen Danmark rundt i stedet for:

1. Læse nogle af de bøger, jeg forkøbte mig på på sidste tur. (Man må godt hamstre bøger!)

2. Kaste mig over det flotte malersæt, jeg fik af John i julegave. (Elsker at male!)

3. Spille spil af forskellig slags. (Elsker at "banke" John).

4. Skrive min næste bog færdig (har lige færdiggjort én og er i fuld gang med nummer to).

5. Øve mig på at fremstille de små videofilm, som jeg ville have lavet på turen. (Sjovt!!)

6. Prøve flere af de gode brødopskrifter, jeg i årevis har samlet sammen. (I dag: valnøddebrød)

7. Gå lange ture (til glæde for Gussi og vægten)

8. Eksperimentere med flere sunde retter. (I går: Stegt selleri, og det smagte bare så godt!)

Jeg kan uden det mindste besvær forlænge listen, men jeg ved, at jeg har rigeligt med punkter allerede....

Man skal være glad

I går var jeg i Storstaden med en veninde og skulle blandt andet en smut i IKEA. Mens jeg stod og kiggede på en skærm for at finde den ønskede vares placering, kom jeg til at overhøre en samtale mellem to mænd af anden etnisk herkomst end dansk.

Den ene sagde noget uforståeligt, men den anden kom klart igennem:

"Jamen man skal være glad! Lige meget hvad så skal man være glad! Jeg er så GLAD, når jeg får min lønseddel hver måned. Også selv om jeg ser, hvor meget jeg betaler i skat. Jeg er bare så glad, fordi jeg overhovedet får én!"

Jeg smilede for mig selv. Sådan er det nemlig...

Da vi kørte sydpå på vej hjem, kom vi til at sidde i myldretidsbilkø. Og, som jeg sagde til min veninde: "Man skal være glad. Glad for at sidde her i en bil. Glad for at man har én".

Sådan er det nemlig.

Man skal i det hele taget være glad for livet. Glad for at man har ét...

Naturens lysshow

Her er ikke meget lys hernede på Lolland, hvor vi bor. Ikke andet end det, vi selv tænder i hvert fald. Og det betyder, at "naturens lysshow" i form af stjernehimler, stjerneskud og magiske fuldmåner fremstår tydeligt og uhindret... medmindre det er overskyet selvfølgelig.

Ofte har vi stået uden for vores hus og set stjernerne falde om ørerne på os - sådan føles det af og til - og ofte har jeg gået ud med hunden i et næsten hvidt, fortryllende fuldmåneskær.

I aften håber jeg endnu en gang at få en god naturoplevelse; i hvert fald fortæller DR, at der i aften/nat er et kæmpe stjerneskudsshow - så jeg må pakke mig, John og hunden godt ind og bevæge os ud i den lollandske nat...

Godt nytår!

Et nyt år er begyndt, og vi kom ind i det på en særdeles fredsommelig måde. Vores nytår har altid været en ret stilfærdig affære, for fyrværkeri er ikke noget, vi spilder penge på. I stedet gik vi i køkkenet sammen og lavede dejlig mad.

Juleaften fik vi maden udefra, og det, som vi havde høje forventninger til, var lidt af en skuffelse. Så vi besluttede os for at lave en alternativ nytårsmeny selv, og det gjorde vi.

Jeg har altid været glad for grøn mad, og Kirsten Skaarups bøger - og nu hjemmeside - har været en fast følgesvend siden 90'erne. I går var det også hendes udmærkede opskrifter, vi benyttede os af, da vi lavde "fiskefilet med hjemmelavet remoulade" til forret og "tærte med squash og oliven" til hovedret. Vi havde tænkt på rødbedeis til dessert, men vi blev enige om, at vi ikke havde plads til mere i vores maver.

Fiskefilet'erne var egentlig pandestegte pastiknakskiver, og vi synes, at det lød sjovt. Det overraskede mig, at det kom til at smage så "rigtigt", og det er slut med at købe færdiglavet remoulade. Uhm, det var så lækkert. Og da vi lige havde fået en sending økologiske oliven fra Spanien, var tærten et oplagt valg til hovedret.

Bagefter puslede jeg videre med årets julepuslespil, og efter te og en spændende krimi gik vi i seng. Sådan helt hverdagsagtigt. Gussi puttede mellem os, og midnatsfyrværkerilarm hørte vi ikke meget til. Vi sov!

Den Engelske Julekalender

Så er det igen blevet engelsk jul - for i dag er det den 1. december, og min online julekalender ser dagens lys for 6. gang.

Hver dag frem til jul skriver jeg et lille jule- og britisk relateret indlæg, og hver dag trækker jeg lod blandt de indkomne svar om dagens lille kalendergave, der én for én bliver sendt afsted med posten.

Hvis du vil være med - og det håber jeg da, at du vil - så kig ind på www.anglofilia.info

Første indlæg er klar, og hvis du vil høre min milde røst fortælle om julelegen, så kan du se på min YouTube kanal lige HER

Og mens du er der... så har du mulighed for at kigge på nogle af de andre små videoer, som jeg har frembragt om butikken og de varer, du kan finde dér. Flere videoindlæg om dit og dat dukker op hen ad vejen...

RIGTIG GOD JUL

I julestemning

Min butik er så småt ved at få "juletøjet" på, og juletræet er pyntet og lyser festligt op, mens det elektriske tog kører rundt om træets fod - selvfølgelig lastet med små julepakker.

Jeg prøvede i går at optage en lille videopræsentation fra butikken, og de kommende dage vil jeg optage små håndholdte videoglimt af nogle udvalgte varer. I dag var det julekalendere og i morgen bliver det... noget helt andet. Det er ganske korte film på et par minutters varighed, men jeg håber, at de tilsammen kan give indtryk af udvalget i butikken og ikke mindst hvordan har jeg indrettet mig her på Lolland.

Filmene kan ses på min YouTube kanal lige HER

En tid som deltidsnomade

Vi er nu hjemme igen efter knapt toenhalv måned som deltidsnomader. Det har været skønt; en tur fyldt med oplevelser og indtryk, men også med masser af input til to kreative sjæle, der helst skal "fodres" med mellemrum.

Men der er ikke bare inspiration og ideer med hjem; jeg har selvfølgelig også en masse varer med hjem til butikken og en hel masse fotografier, der gerne skal blive til bøger hen ad vejen.

I dag prøver vi at finde os selv i de "nye" omgivelser, for selvfølgelig er det noget af en omvæltning efter så lang tid i en campingvogn på 10-12 kvadratmeter at komme hjem til noget der føles som en hel overflod af værelser.

Men jeg nyder at have en tilværelse, der byder på så meget forskellighed. I den kommende tid vil der blive pyntet op og sat på plads i butikken, og når juletravlheden er overstået, har vi lovet hinanden en juleferie fyldt med bøger og spil - og masser af afslapning. Vintertiden er velkommen på sin måde.

Gussi-hund er med på det hele. Han elsker at være på rejse, men han elsker også at være hjemme, hvor han kan styre i den store have og udforske nabolaget. Jeg er sikker på, at han også vil holde af vores planer for julen... så længe de indbefatter godt med hundebidder og masser af kæl...

En dag i Rye

Vores første udflugt på denne rejse gik til byen RYE i East Sussex - den hyggelige by, som jeg føler mig godt hjemme i efterhånden. Med Gussis hjælp har jeg fundet flere små nemt oversete smøger og halvgemte spisesteder, for han er en hund efter den slags...

Vi lejede et hus i Rye for nogle år siden; et fint stort hus i tre etager midt inde i centrum, og her havde vi gæster fra Danmark i et par uger. Det var et virkelig dejligt sted at bo, for der var en fantastisk udsigt fra stuen og værelserne, og det var så hyggeligt, at man kunne lunte en tur ned i byen efter dagens udflugter.

Denne gang var Rye bare ét af de mange mål på vores efterårstur, og vi nød at gense de smukke huse og de gamle gader. Boghandleren skulle selvfølgelig besøges, og som altid blev vi trukket med ind hos dyrehandleren, hvor der helt sikkert var noget lækkert.

Dagen blev afsluttet med eftermiddagste og hjemmebagte scones i en lille hyggelig café, som vi ikke tidligere havde set. Nye steder bør altid prøves af...

Landet i England

Så er vi landet i England, og vi har slået os ned på en campingplads i Kent. Pladsen er præcis, som jeg foretrækker - helt basal, blot med strøm og vand. Til gengæld er her fred og ro og kun plads til fem vogne... lige nu er her kun tre med os.

Vi er omgivet af marker og skove, og fra vores "forhave" har vi udsigt til græssende heste og gæs, når de ellers kommer forbi.

Her bliver vi nogle dage, for der er mange gode steder at besøge. Blandt andet er der kun et kvarters tid til den skønne by Rye, som vi har boet i flere gange, og til Tenterden i den modsatte retning.

Jeg skal nok komme med opdateringer og billeder, men hele turen bliver også beskrevet i en ny bog, som jeg er gået i gang med. Mere om det senere... :-)

Dage i Brugge

 

På vej til og fra England stopper vi altid i Brugge og bliver nogle dage - således også denne gang, hvor vi nød livet på de små cafeer og gik lange ture langs kanalerne.

Brugge har selvfølgelig masser af gamle huse, men der er plads til spræl, som man kan se på billedet herunder, og moderne bygninger finder plads hist og her. 

Personligt ville jeg elske at bo på én af de store husbåde, der ligger og vugger på kanalerne...

Søer, bjerge og en gammel mur

Ovennævnte titel er en ny bog, der udkommer den 15. september - en rejsebeskrivelse af vores forårstur. Det er ikke bare en ny bog, men også en ny type bog, som jeg har introduceret... og jeg har virkelig nydt at skrive den.

Teksten fra bogens bagside lyder:

Englænderne kalder det ”armchair travelling” – altså rejser fra lænestolen – og jeg kalder det ”Rejs med Mia”. Det er lidt det samme og betyder i virkeligheden bare, at man kan sidde hjemme i sin lune stue, mens man tager med på tur. Den idé er ikke så dum, synes jeg, for tit har man virkelig lyst til at tage ud at rejse, men måske ikke lige tiden eller pengene til det. Så er det, at ”lænestolsrejserne” kommer ind i billedet.

I denne bog rejser vi rundt i England, og vi kommer vidt omkring. Fra Cambridgeshire i øst går turen blandt andet op gennem Derbyshire og Lancashire til Lake District, Yorkshire og Durham, før vi krydser ned gennem den vestlige del af Midtengland. Undervejs fortæller jeg om stederne og naturen, om byerne og de historiske huse – iblandet lidt småsnak med folk, vi møder undervejs.

Omslaget er illustreret af min rare mand, og jeg er superglad for det.

Bogen kan købes/bestilles gennem boghandlere - på nettet eller i virkeligheden - og den kan købes i min egen netbutik, når jeg er tilbage igen midt i november. ISBN nummer er: 9788789573120

Tre dage på Bornholm

I sidste uge tog vi nogle dage til Bornholm, og der var selvfølgelig så dejligt, at vi slet ikke havde lyst til at tage hjem igen.

Men der var ting og sager at passe, og det vigtigste var at besøge min svigermor, der nu bor på plejehjem. Og det glædede os meget at se, at hun var rigtig glad for at være der...

Vi kørte ture alle tre (fire med Gussi) - drak kaffe hos fru Petersen i Østermarie, hvor kagerne var så mange, at selv jeg ikke fik smagt dem alle (jeg gjorde ellers mit bedste)... og vi nød at sidde ved vandet i Gudhjem den ene dag, og at besøge Snogebæk den næste.

Om aftenen gik vi tur med hunden mellem nyslåede marker, blåt hav og udsigt til Christiansø, for her havde vi lejet en lille hundevenlig lejlighed. På vej ud og hjem spiste vi frokost i Ystad og så på smukke huse.

En rigtig dejlig tur! Der skal ikke så meget til for at gøre hverdagene oplevelsesrige.. :-)

Skøn dag med udflugt

Jeg elsker at være på farten, men det behøver ikke altid at være noget med månedlange ture. Små udflugter er ikke at kimse ad, og sådan én tog jeg på i går sammen med en god veninde.

Fra Maribo kørte vi sydpå til Brunddragene med Store Klit - Lollands højeste klit. Det blæste en pelikan, men det var dejligt friskt efter en varm tur i bilen, og vi gik lidt langs havet, før vi travede ud på den lange tange, der er et fuglereservat. I fuglenes yngletid er der ingen adgang, men her i august har Saksfjed-Hyllekrog fuglereservatet åbent igen.

Medbragte madpakker blev fundet frem, og det var et rart sted at sidde og småsnakke, mens vi holdt øje med flyvende, vadende og svømmende fugle. Det skulle være et fantastisk sted at se rovfugletræk, men det må vente til senere på året.

Ikke så langt fra reservatet ligger nogle få sommerhuse; små gammeldags huse, der efter min mening er præcis, som de skal være: Primitive og hyggelige og bare omgivet af natur.

Vores udflugt sluttede med kaffe og is i Nysted havn - det kan ikke blive meget bedre... :-)

Den største fryd

Vi har nok alle sammen et eller andet, som virkelig fryder os helt ud i tæerne. Det kan være smagen af de allerførste jordbær eller duften af en nyligt udsprunget rose… eller af nybagt brød. Det er i hvert fald på en eller anden måde altid noget, som tiltaler sanserne.

For mig er det også de ting, men først og fremmest er det lindetræer i juli. Jeg ved ikke noget bedre end den bedøvende duft fra lindeblomsterne og lyden af summende bier, der indsamler pollen.

Somme tider har jeg gået tur under et lindetræ uden at tænke nærmere over det, og pludselig har jeg opfanget den søde honningduft. Andre gange har jeg besøgt en have i blomstringstiden, og jeg er endt med at sidde i små evigheder på en bænk, mens jeg har nydt naturens egen summemusik med duftakkompagnement.

Lindetræer findes naturligt i Denmark og var engang udbredt overalt, men en overgang blev de udnyttet så voldsomt, at de næsten forsvandt. Der er dog stadig lindetræer i parker, haver og naturlige skove… og selvfølgelig de steder, hvor der endnu findes en vaskeægte Linde Allé.

I gamle dage plantede man tit ét eller flere lindetræer i byerne, for det gav dejligt skygge om sommeren, og det var hyggeligt at samles på en plads neden under det. Men ellers er det et træ, der har en vis volumen, så det er ikke egnet til småhaver. Lindetræet bliver både meget gammelt og meget højt – et velvoksent træ kan nå de 30 meter.

Der findes flere slags lindetræer, men det træ, der vokser vildt i skovene, er småbladet lind. Linden bliver også kaldt kærlighedens træ på grund af de hjerteformede blade – og for glædens træ. Det sidste kan jeg kun være helt enig i…

Fra min bog "Skønne Dage"... 

Min spanske have

Jeg har det sidste års tid haft en have i Spanien... Sådan føles det i hvert fald, når man "lejer" et træ, en busk, en mark eller noget helt tredje gennem det, der kaldes "crowdfarming".

Man får selvfølgelig ikke bare et træ, men også høsten af det træ. Frugten dyrkes økologisk, og man får den tilsendt nyplukket i en dertil indrettet kasse.

For landmanden betyder det, at han på forhånd ved, at han har solgt så og så meget frugt. Han/hun nyder godt af, at der er familier "derude", der venter spændt på årets høst, og han behøver ikke at bekymre sig om, hvorvidt supermarkederne vil presse priserne, eller om de overhovedet er interesseret i at købe fra ham. Jeg ved, at de forskellige dyrkere føler en langt større glæde ved deres arbejde, fordi de har den tryghed, og fordi de ved, at de glæder andre. Der er også en nærkontakt, fordi man hos de fleste er velkommen til at aflægge et besøg, hvis man ønsker det.

I min have har jeg to appelsintræer, et oliventræ, et mandeltræ, et clementintræ og et citrontræ. Hele sidste vinter fik jeg leveret en kasse appelsiner hver 14 dag, hvilket gav os et par appelsiner hver pr. dag. Måske én medvirkende årsag til, at jeg fløj igennem en lille vinterforkølelse uden de store problemer.

Lige nu har jeg fået citroner. Tre skåle fulde, der primært bliver brugt til citronvand. 5-6 citroner presses og blandes med vand, og sådan en kandefuld drikker vi i løbet af dagen. Ingen sukker i, men det kan man jo gøre, hvis man vil have limonade. Jeg kan gode lidt mit citronvand syrligt og friskt.

Hjemme igen

Vores forårstur i Trille Campingvogn kom til at vare næsten tre måneder - og vi var vidt omkring. Hele vejen gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig via tunnelen til England, og hele vejen op gennem Cambridgeshire, Derbyshire, Lancashire til Lake District, Hadrians Wall og Yorkshire. Derefter hele vejen ned gennem Shropshire, Herefordshire og Worcestershire og retur gennem Warwickshire.

Vi besøgte et par af vores yndlingsbyer undervejs; blandt andet Oisterwijk i Holland, hvor vi var i nogle dage. Vi lærte den at kende på udvejen, og blev lidt længere på hjemvejen, lige som vi blev i Brugge i Belgien i næsten et par uger sammenlagt.

Jeg har skrevet en bog om vores tur rundt i England, og den skal jeg lægge sidste hånd på nu, så den kan blive udgivet inden så længe. Og nu skal jeg vænne mig til at være "stationær" igen - det er noget af en omvæltning efter så lang tid på 10 kvadratmeter; alting er pludselig meget langt væk, når man skal bruge det :-)

Rapport fra en campingvogn

Vi har fundet os godt til rette i vores lille Trille campingvogn. Man lærer forbavsende hurtigt at klare sig på sparsom plads, og selv om jeg - med erfaring fra vores to tidligere autocampere - beherskede mig ganske meget, da vognen blev pakket, så er der alligevel adskillige ting, der bliver "sat af" næste gang.

Til gengæld er der ting, som jeg er blevet glad for at have med. Først og fremmest vores lille robotstøvsuger, der ikke fylder nær så meget som en rigtig støvsuger med slange og mundstykke. Hver morgen efter morgenmaden slipper jeg støvsugeren løs, mens jeg reder senge - og træder behændigt hen over "Roberta" - og vi er som regel færdige, når opvasken er klaret. I autocamperen var det altid en kamp at holde rent, fordi der var så mange niveauer og hjørner, men her går det som en leg.

Mikroovnen, som vi begge helst ville have været fri for, fordi vi aldrig bruger sådan én... den fungerer perfekt som brødskab. Og vi elsker vores store badeværelse, der fylder hele bagenden af vognen. Vi bruger det flittigt, når vi holder på pladser uden faciliteter, så vi klarer os fint med bare vand og strøm.

Alt i alt har campingvognen vundet på point. Den er virkelig blevet vores lille hjem på hjul; vi har, hvad vi skal bruge, og vi nyder, at vi kan bosætte os præcis, hvor vi vil - for en tid...

Hadrians mur

Vi har været nogle uger i Lake District, og lige nu er vi på vej mod øst. Det vil sige... de næste dage er vi her, hvor vi er - i nærheden af Carlisle - for det er Bank Holiday og altså forlænget weekend i England, og det er arbejdsweekend for os.

Men i går tog vi på tur til Northumberland, der grænser op til Cumbria ikke så langt herfra. Det var bidende koldt, men vikinger som os er jo altid udstyret med varmt tøj, så vi tog lange underbukser og tykke trøjer på, og så mandede vi os op.

Fordelen var, at vi havde en stor del af Hadrian's Wall for os selv - i hvert fald den bid, hvor Housestead fortet ligger. Så vi kunne udforske i fred og trave en lang tur langs muren, mens Gussi benyttede alle muligheder for at komme højt til vejrs...