torsdag den 4. februar 2010

Forkølelsestider - opskrifter


Havresuppe (2 portioner)

1 dl havregryn
4 dl vand
1 ½ - 2 dl frugtsaft (for eksempel solbærsaft)
Evt. lidt sukker (1/2 teskefuld)

Bland grynene i vandet. Kog op under omrøring. Havresuppen koges svagt i 3-4 minutter. Herefter sies den og hældes op i gryden igen. Giv den et kort opkog med saften. Drikkes varm.


Te-punch (1 portion)

Lav en kop stærk te. Kom 3-4 hele nelliker, 1 stykke hel kanel (et par cm) og to citronskiver heri. Smag til med lidt honning. (Lidt rom kan tilsættes, hvis man foretrækker det...) Lad te-punchen stå og trække et par minutter, hvorefter den er klar til at drikke.


Krydret æblesaft (1 portion)

½ dl æblemost, saft af ½ citron, 1 ½ dl kogende vand, et stykke hel kanal (et par cm) og lidt rosiner. Bland det hele sammen og varm det op. Smag evt. til med sukker eller honning og drik det varmt.

I det hele taget smager frugtsaft (f.eks. hyldebærsaft, solbærsaft, ribssaft) utroligt dejligt varmt, og der er ikke noget bedre til at give varmen og øge velværet.

5 kommentarer:

Madame sagde ...

Din te-punch lyder rigtig dejlig, og varm hyldebærsaft var i min familie det, man kurerede alt med, da jeg var barn.
Havresuppen får mig desværre til at tænke på dengang, jeg fik fjernet visdomstænder og ikke kunne spise andet i dagevis :-)

Mia Folkmann sagde ...

Åh, Madame, det lyder da heller ikke rart. Men hvis man har ondt i halsen, er det bare vældig godt...

Ellen sagde ...

Åh Mia - dine opskrifter er gode, men dine billeder er næsten endnu bedre...
AGA-tepotten er desværre nok det nærmeste, jeg nogensinde kommer på et AGA-komfur. Charlotte og Tim har selvfølgelig et, og jeg elsker det.

Jeg læste dit forrige indlæg og er enig i det hele og i alle de ting, vi kan gøre for at passe på os selv.
Enig, måske lige bortset fra, at jeg har læst det stik modsatte omkring våde fødder: Man har (så nok ikke lige i England...) placeret raske forsøgspersoners fødder i isvand så længe, at det bogstavelig talt gjorde ondt, og de blev ikke syge. Og hvem har ikke prøvet at være gennemkold og ditto frossen og ikke så meget som nærmet sig en forkølelse?
Men er man i forvejen svækket af alt det andet l..., man render ind i alle vegne, og som kroppen uafbrudt knokler på at modarbejde... ja, så bliver man 'overloaded' og kan derfor blive væltet omkuld af selv det mindste lille og normalt uskadelige virus, fordi lige pludselig er der noget, der bogstavelig talt er dråben...

Vi har nok allesammen prøvet at være totalt omringet af syge, nysende og hostende personer uden at blive syg selv - andre gange undrer man sig gevaldigt over, hvad der lige ramte en.

Sorry - dette blev langt, og det var ikke ment som kritik, men tværtimod som supplement :-)

Mia Folkmann sagde ...

Du må gerne skrive langt, Ellen - jeg læser det med interesse... :-) Og du ved, hvordan det er med forskere - først finder de ud af det ene, og så finder de ud af det andet og så.... Man skal nok bare bruge sin sunde fornuft - og det er også lidt det, jeg lægger op til. Det med at vaske hænder tidligt og silde ER altså en god ting, og der er uhyggeligt mange, der ikke gør det. Forstå det, hvem der kan. :-)

Jeg tror bestemt også, at det er den berømte dråbe, der lige pludselig får det hele til at flyde over - man kan så bare aldrig rigtigt vide, hvornår den dråbe kommer, vel?!

Elin sagde ...

Hej!

Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

Hav en dejlig dag!

Med venlig hilsen
- Elin, Findeopskrifter.dk