fredag den 12. marts 2010

Når skinnet bedrager


Min fortid i blandt andet danske retssale har gjort mig særdeles opmærksom på, at den gamle vending ”skinnet bedrager” er så sand, så sand. Yngre mænd med plyshår og tatoveringer er ikke pr. definition forbrydere, og omvendt er pæne mænd i jakkesæt ikke altid så ”pæne”.

Jeg deltog engang på et julemarked i Esbjerg, hvor jeg udstillede dukkehuse og miniature, som jeg og min rare mand havde frembragt i forbindelse med en bogudgivelse. Jeg sad alene og arbejdede med de små ting, da en rigtig rod med dystert blik og slidt læderjakke smed sig i stolen foran mig. Men det truende indtryk forsvandt lynhurtigt, da han begyndte med intens interesse at snakke om miniature. Han elskede den slags små ting, hævdede han, og han sad tit sammen med sin mor, der åbenbart havde det som hobby, og nørklede med samlesæt og Fimo.

Han blev siddende i mindst en halv time og hyggede sig sammen med mig, mens han spurgte og fik ideer og fortalte om sine egne erfaringer. Hvis jeg havde mødt ham på gaden, ville jeg måske have overvejet at gå over på det modsatte fortov, men i stedet fik jeg en positiv oplevelse og en god snak med en af ”lømlerne”.

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke en skøn historie, Mia! Det er netop så godt at blive mindet om sine eventuelle fordomme - eller hvad man skal kalde det, når man skærer alle over en kam.
Det er spændende at høre om din interesse for miniaturer og dukkehuse. Jeg var lige ved at købe et smukt dukkehus foreden dag til mit lille barnebarn, men hendes mor sagde, at de ikke havde plads til det.

Ha' en dejlig lørdag :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame, ja han var godt nok mere kultiveret end mange af de "pæne" mænd, jeg har mødt... :-)

Ellen sagde ...

Det var en god illustration af de fordomme, nok ikke ret mange af os kan sige os fri for.
Jeg har en del af dem, og jeg elsker at få dem bekræftet ;-)
...men jeg holder såmænd lige så meget af at få dem aflivet, og jeg har haft en oplevelse helt parallelt med din meget søde og tankevækkende lille beretning.

Jeg tror (fordom?), at de største forbrydere er mænd i jakkesæt. Det er bare ikke dem, der begår den vold, de selv synes er nødvendig ind imellem (atter en fordom?).

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ja, vi har alle sammen fordomme om det ene og det andet, og de bliver alt for ofte bekræftet, synes jeg. Men da heldigvis også afkræftet af og til... :-)

Bente sagde ...

Det er en god og 'opbyggelig' historie i kampen mod fordommene! Desværre lever vi i et samfund, som er begejstret for sort/hvide fremstillinger af tingene (de er jo også nemmere at forholde sig til!), så det er rigtig godt at få den slags erfaringer frem.

Michael sagde ...

Ja Mia, der havde fordommene frit spil i få sekunder, det er et rigtigt godt samspil til mit blogindlæg om samme fordomme, godt set.
Mvh. Michael