mandag den 27. september 2010

Nye tider


Min mor har solgt sit hus! Det gik faktisk forbavsende hurtigt og nemt (endda ved ”selvsalg” via Robinhus) – og det var første led i vores plan. Det andet led var, at VI skulle sælge vores hus, så vi kunne købe et sammen, men det tager til gengæld sin tid.

Så plan B må træde i kraft, og det betyder, at min mor flytter ind hos os den 1. november. Det bliver noget af en omvæltning for os alle, for selv om vi har boet sammen i 15 år tidligere, så var det i et andet hus, der var bedre egnet til det.

Den største omvæltning bliver nu nok for kattene. Min mor har sin Rikke, og vores Puskis er jo ikke ligefrem vennesæl. Vi krydser fingre og håber det bedste – heldigvis ligger pensionistkatten Puskis og sover det meste af tiden, så forhåbentlig opdager hun slet ikke, at Rikke slår sig løs i haven…

23 kommentarer:

Madame sagde ...

Det bliver spændende for jer at have din mor boende, og jeg krydser alle fingrene for, at kattesammenføringen går godt :-)Den slags kan tage lidt tid, ved jeg af erfaring. Og så må vi håbe, at jeres hus snart bliver solgt - men så har I jo slet ikke tag over hovedet?

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Mon ikke det er nemt at leje et eller andet, indtil vi finder det, vi vil have? Der er ikke ligefrem mangel på huse lige nu... ;-)

Kirsten sagde ...

Delig kat. Den har ca samme facin som min Benjamin.

Annette sagde ...

Tillykke med at del 1 i jeres plan nu er klar, hvor er det dejligt. Held og lykke med del 2 og forhåbentlig kommer det til at gå godt med kattesammenføringen.

Havehyrden sagde ...

Super smukt billed af din elskede Puskis, den minder om vores den fede. Sådan lidt tøndefacon, ganske charmerende.
Held og lykke med familiesammenføringen, på alle planer ;-)

Hyacinth Bucket sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt..:-)
Jeg har kun gode erfaringer med at bo flere generationer sammen, og som du siger har I prøvet det før.
I Norge er det meget alm. at bo sådan, eller så er grundene såpas store at børnene bugger eget hus på forældregrunden.
Er selv vokset op hos Mormor, Morfar, Oldemor og Tipoldefar..:-)
Huset var på 3 etager me alligevel...:-)
Held og lykke med at finde det rigtige hus.

Hej fra Lisbeth

Hyacinth Bucket sagde ...

Hihi...det blev lidt stavefejl, da vores tilløber kat Missy er så kælen at hun helst vil ligge på tastaturet og hjælpe med at skrive..:-)

Lisbeth

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Det lyder hyggeligt, men uanset hvor godt man kommer ud af det sammen, så er det da bedst hvis huset er beregnet til det - både din mor og du og din mand, har brug for at have mulighed for at "være sig selv". Held og lykke

Michael sagde ...

Tit viser det sig at bekymringer er ubegrundet Mia, og mon ikke det også gælder her, det kan overmere være at Puskis bliver glad ved selskab.
God aften.

Mia Folkmann sagde ...

Kirsten: Sådan lidt tøndefacon, som Havehyrden skriver...?! ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Ja, jeg håber, at del 2 ikke venter for længe på sig. Men man kan jo aldrig vide...

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Tøndefacon er et rammende udtryk for begge missepigerne... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Hyacinth: Ja, jeg har også altid været tilhænger af det. Men det ville være bedst, hvis man kunne være sammen og hver for sig. Hvis vi skulle blive boende, ville vi nok bygge en lille "granny flat" i haven... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Det ville være perfekt med et lille særskilt hus i haven, men så skal vi vist lige vinde i Lotto først... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Jeg vil nok blive dybt overrasket, hvis Puskis bliver glad for selskabet... men det kan jo ske (og jeg vil sandelig ønske, at det skete...) ;-)

Ellen sagde ...

Til lykke og held og lykke - der er vist brug for begge dele her :-)

Det er rigtig godt for din mor, at hun har fået solgt så hurtigt, og jeg er glad på hendes vegne, men jeg ved også hvor svært det er pludselig at skulle dele ALT, inklusiv køkken og bad.

Det samme siger min datter... så en Granny Flat i en eller anden form er måske ikke nogen dårlig ide.
... og jeg har nok lidt svært ved at se den dér autocamper som plan A i øjeblikket ;-)

Hils din mor - hun er en sød og dejlig kvinde.

Ditte sagde ...

Det lyder vel nok spændende! Det er ikke så tit at generationerne flytter sammen igen, når de først har forladt hinanden, men hvis I har et godt og ærligt forhold til hinanden, så tror jeg det må være meget givende. Jeg synes faktisk at det kan være lidt 'fattigt' kun at bo to mennesker sammen, også selvom man har det godt sammen.
Jeg håber I får mulighed for at flytte til det rette hus inden alt for længe, for der skal selvfølgelig også være plads til privatliv for alle parter. Held og lykke med både salg og køb :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg synes, at en autocamper som plan A er helt fin. Vi skal bare købe sådan én med "garage" - du ved, det store rum bagi - for så kan min mor bo her... (Det truer vi hende i hvert fald med...) ti hi ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Der er mange fordele og helt sikkert også mange bagdele. Jeg har jo prøvet det før, og det bliver ikke nemmere med alderen (vores allesammens). Forhåbentlig lykkes det inden så længe at finde en løsning, hvor vi kan bo sammen og hver for sig... ;-)

Lone sagde ...

Det lyder rigtigt hyggeligt, at din mor flytter ind hos jer, hvis hun er et sødt og omgængeligt menneske. Og det må hun være, når I har kunnet bo sammen i 15 år tidligere :)

Måske vågner Puskis op, når Rikke flytter ind, og bliver helt ungdommelig igen :-)
Det bliver spændende at høre, hvordan det kommer til at gå.

Herligt billede af Puskis :))

Pia sagde ...

Flere generationer under samme tag, er en god idé, hvis man kan finde en bolig og en løsning alle kan leve med. Vi har i kortere perioder af vort liv har vi haft sådanne "bofællesskaber" i vort hus, for at hjælpe venner og familie i nød. Jeg har været glad når det er overstået, men vores hus er heller ikke indrettet til det. Du ved jo hvad du går ind til ☺

Mia Folkmann sagde ...

Lone: Jeg har en ubehagelig fornemmelse af, at du får ret - at Puskis bliver helt ungdommelig igen. Som i.... den modbydelige kat skal bare jages ud i kulden!!

Min mor er et kært menneske, som fortjener at blive hygget om. Så det gør vi... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Pia: Jeg tror kun, at bofællesskaber kan virke, hvis man får lov til at bevare en vis afstand. Sådan er det i hvert fald for os. Heldigvis vil vi befinde os i hver sin ende af huset, så der ER mulighed for privatliv for alle parter... ;-)