lørdag den 29. januar 2011

Huset på Christianshavn


Nu har vi - over en meget lang periode - arbejdet os igennem samtlige 84 afsnit af Huset på Christianshavn, og det har været både hyggeligt og nostalgisk. Mange af afsnittene fik jeg aldrig set, fordi jeg boede i Bruxelles, da de blev sendt - og andre afsnit var bare gensyn.

Det har været sjovt at se, hvordan tøjmode og adfærd har ændret sig - ganske umærkeligt. Og så var jeg fascineret over, hvor meget rollefigurerne var i stand til at konsumere af spiritus...

Hvis man, som jeg, har lyst til at være nostalgisk af og til - så er der masser af gamle udsendelser på DR's Bonanza. Jeg opdagede det først for nylig og sad i går og hørte Otto Leisner og Mylius spille pop fra dengang. Det var vældigt underholdende... ;-)

9 kommentarer:

Megan sagde ...

Det er nemlig rigtig sjovt at se de gamle afsnit af "Huset på Christianshavn". Lægge mærke til, hvordan alting har ændret sig siden dengang, lige fra sprog og tøj, til, som du også beskriver det, sundhed og dertilhørende alkohol! Men man skulle jo en tur i Rottehullet, hvis der da ikke blev drukket igennem oppe hos Olsens! :)

Ha' en dejlig solskinsdag.

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Ja, Rottehullet var midtpunktet for det hele. Det sociale samlingssted. VAR man mere sociale dengang? Jeg kan godt forestille mig det, for internettet har nok lukket os lidt mere inde? Vi kan jo nå hele verden fra vores sofaer og har ikke så meget brug for Rottehuller og lign.?

Annette's space sagde ...

Det er ikke så længe siden jeg så et enkelt afsnit eet eller andet sted, og jeg faldt over de samme ting som du Mia. Tøjstil, sprog, kultur og det at der blev røget og drukket godt igennem.
Nogle steder er det stadig sådan, fraregnet sproget og moden, at man lige skal indenom den lokale inden man går hjem fra arbejde. Jeg ser jo de gæster på hver eneste vagt og det værste er at jeg godt kan forstå dem, for det er så vældigt hyggeligt :-))

Mia Folkmann sagde ...

Annette's Space: Jeg tror også, at vi har behov for den slags socialt samvær under afslappede former. Vi ER jo sociale dyr inderst inde... ;-)

Maleviks Rosenträdgård sagde ...

Hej Där :)
Kanske lite Partysugen??
missa inte

S
A
T
U
R
D
A
Y

S
H
O
W

O
F
F

Välkommen att vara med :)
Håkan

Michael sagde ...

Jeg er også vild med gamle Danske film/serier Mia, og det er sjovt at se forandring i mode mm. Det er også interessant at se at man røg helt uhæmmet dengang!!!

Loppe sagde ...

Hej Mia
Vi har købt hele serien i en dvd-boks til 'ingen penge' og har nydt dem... så dejligt uforpligtende og lige til at sidde og smile af...
... og et lille stykke Danmarkshistorie..

Ha en skøn søndag
Knus

Madame sagde ...

Vi har især været meget glade for et gensyn med Matador. Jeg har ikke set Huset på Christianshavn i mange år, men glæder mig over alle de gamle udsendelser man kan se og høre på Bonanza. Ja, det er så dejligt at hengive sig nostalgien ind imellem :-)

Ellen sagde ...

Det er så hyggeligt at genopleve de hyggelige, gamle serier... John og jeg har ofte talt om, hvordan alting lynhurtigt forandrer sig mht. sprog, mode, vaner og uvaner, skikke og uskikke.

Nogle serier holder, andre gør ikke. 'Huset' er en af dem, der holder :-)