søndag den 30. august 2015

Te er ikke bare te

Okay, jeg indrømmer, at det må være en fejl i min opdragelse. Men jeg anede altså ikke, at Earl Grey te ikke er sådan heeelt god. Altså i englændernes øjne...

Nu har jeg TO gange fået at vide, at man ikke var vild med Earl Grey. Om man kunne få noget andet i morgentepotten? English Breakfast ville for eksempel være fin...

Mjow, selvfølgelig. Men hvad er der i vejen med Earl Grey? Jeg synes, at den smager så ganske udmærket og drikker nærmest aldrig andet selv. Og jeg kan ærlig talt ikke smage den store forskel på de to fornævnte te'er.

Men selvfølgelig, når man er i "Teland" må man jo hyle med de ulve, man er iblandt. Og så må jeg beholde mine Earl Grey tendenser for mig selv. ;-)

16 kommentarer:

Fruen i Midten sagde ...

He he, og sådan er der så meget :-) Prøv at bestille cafe latte efter kl. 12 i Italien. Så får man "blikket". Men jeg kan altså bare bedst lide latte ...

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Du godeste; det vidste jeg heller ikke! Jeg kan også bedst lide latte... ;-)

Madame sagde ...

Ja, te er mange ting :-) Her sværger Monsieur også til Earl Grey ... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Uha, han skal åbenbart passe på, hvis han kommer herover... ;-)

Nana Hecquet sagde ...

Uh, jo jeg har godt hørt det. Og jeg har i England lært at man i hvert fald ikke kommer mælk i Earl Grey, så det er jeg holdt op med. Men Perchs Earl Grey kan jeg altså ikke undvære :-)

Lene sagde ...

Her i huset drikker manden sort te, eksempelvis earl grey med lemon, men svigersønnen (som er skotte) takker også nej til earl grey og får i stedet for english breakfast tea. Jeg drikker for det meste hvid te med tranebær eller grøn te med brombær :-)

Mia Folkmann sagde ...

Nana: Du godeste, den er da helt gal med mig. Jeg kommer GERNE mælk i Earl Grey te. Jeg trænger vist til noget engelsk opdragelse... ;-)

Lene: Gad vide, hvad englænderne siger til English Afternoon tea? Den fandt jeg i supermarkedet ved siden af den anden, og den har jeg ikke prøvet endnu. Er der måske mere smag i, fordi det er til eftermiddagen... eller...??

Hvid te skulle smage så godt. Nogle af mine gæster fik det, da vi var ude på afternoon tea tur - men jeg har ikke selv prøvet det endnu... :-)

Ellen sagde ...

Det må have noget med opdragelsen at gøre. Englænderne kan da vist godt drikke Lady Grey, ikke?
Deres såkaldte Breakfast tea er i mine smagsløg aldeles skrækkelig og nærmest udrikkelig - jeg vil faktisk sidestille den med Medova!
Jeg er både skuffet og forbavset over så få englændere, der drikker rigtig te - altså te brygget på teblade og ikke det savsmuld, de putter i små poser og kalder for te.
Efter Charlottes svigerinde smagte hendes te, som er blandet her i Danmark (jeg har blogget om, hvor vigtigt det er med den der te!), spurgte hun, om ikke hun ville tage noget med til hende, næste gang hun var i Danmark, hvilket C naturligvis gjorde. Nu taler Anna-Louise om, at det kun er danskerne, der kan lave en ordentlig te, hvilket C og jeg naturligvis synes er ret morsomt.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået te brygget på teblade. Jo, det kan jeg så godt - det var på det fine hotel, hvor jeg tog mine gæster til eftermiddagste, men lige præcis dér kan man selvfølgelig ikke komme anstigende med et par dyppeposer i vand. Ellers er det godt nok en sjældenhed, som du skriver. Ja og sjovt, at danskerne ligefrem skulle være bedre til tebrygning (men der er nu noget ved vandet herovre... ;-) )

Miri Vandre blandt ege sagde ...

Troede Earl var indbegrebet af engelsk the - så blev jeg så meget klogere :)

Benedicte sagde ...

Uha, uha, Mia, det var ikke godt ;-)
Jeg er opdraget i et tehjem og vi havde flere forskellige sorte teer. Vi fik English Breakfast til morgen, Darjeeling eller helst Assam (der har masser af opkvikkende garvesyre og teein) til senere på dagen - men aldrig fra poser med tesmulder eller testøv! Nu drikker jeg mest Assam eller grøn te (gunpowder) som fås i god kvalitet hos Perch eller Tante T. Og så er jeg faktisk blevet svært glad for (god) kaffe på mine gamle dage :-)
Jeg er ikke så vild med Earl Grey (hellere Lady Grey, der har lidt mindre bergamotte tilsat) og synes faktisk, at det er synd at blande te med andre smagsgivere. Men jeg ved godt, at min tesmag er noget usædvanlig her i Danmark ...

Mia Folkmann sagde ...

Miri: Det troede jeg også!!!!

Benedicte: Uha ja, dér lærte jeg lige noget. Det er egentlig sjovt, for jeg kan huske, at jeg som yngre tit købte løs te hos Perch (jeg arbejdede lige i nærheden dengang), og jeg nød at brygge en rigtig god kop te. Det er åbenbart gået lidt tilbage her på mine ældre dage - og når man så endda er omgivet af englændere en stor del af tiden.... Ikke godt! ;-)

Anonym sagde ...

Jeg elsker en god kop hjemmebrygget te, men er godt klar over, at "englændere" nu om dage er mere til posete. Jeg skal dog nok drikke din Earl Grey posete uden at kny, bare jeg får en masse skønne timer sammen med dit lille rejseselskab i uge 37.
på gensyn Marianne

lenaiwales sagde ...

Jag dricker naturligtvis walesiskt te! Gott!

Mia Folkmann sagde ...

Marianne: Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået andet end posete herovre - selv i Teland! Åh, hvor lyder det godt, Marianne - jeg håber sandelig, at vi får dejligt vejr i næste uge, men lige nu er det lidt køligt. Husk lidt lunt tøj :-) Ses snart...

Mia Folkmann sagde ...

LenaiWales: Jeg har aldrig hørt om walesisk te? Men hvis det er godt, må det da prøves ;-)