I anledning af indlægget om burhøns hos Himmel og Fjord vil jeg fortælle lidt om the British Hen Welfare Trust (BHWT).
Siden 2005 har foreningen sørget for, at knap 200.000 burhøns har fået gode hjem, så de kan få lov til at leve en naturlig tilværelse. Der er nemlig stadig mange år tilbage, for hønens gennemsnitlige levetid er omkring 7 år, og en burhøne bliver gerne kasseret efter halvandet.
Når de hjembragte høns bliver lukket ud af deres transportkasser, er de et sølle syn. Halvskaldede og fjerløse misser de med øjnene mod lyset, og jorden foran dem bliver betragtet med skepsis. Kan man virkelig gå på bar jord?
Det kræver også lidt tilvænning for hønsene, at der pludselig er noget, der hedder nat og dag. En burhøne kender kun til kunstig belysning, og nogle af dem bliver endda holdt helt i mørke. Hønsenes benmuskler er svage af mangel på motion, og deres røde top er bleg og falmet.
Når den første ængstelse har lagt sig, tager de deres første, forsigtige skridt i frihed. Man er jo ikke vant til at gå, når man knapt nok har haft plads til at stå. De frigivne høns skal også lære at finde mad selv og at tage sig af kyllingerne, for den slags kender en produktionshøne ikke noget til.
Lidt efter lidt vænner hønsene sig til den nye tilværelse. De opdager til deres store fryd begrebet støvbad og glæden over at finde en frisk godbid, og med tiden sker der også en fysisk forvandling. Fjer og dun vokser frem, og toppen bliver højrød og fin at se på. Mange høns bliver godt og grundigt forkælet af deres adoptivfamilier, så for disse heldige høns ender historien altså på bedste vis.
BHWT er bare én af de mange foreninger, der hjælper burhøns til en normal tilværelse. Og det er GODT. Jeg ville bare ønske, at forbrugerne gjorde deres indflydelse gældende og helt undlod at købe æg fra burhøns. På den måde blev disse foreninger helt overflødige – og det ville være endnu bedre!
10 kommentarer:
Tænk, at de kan blive til rigtige høns. Hvor er det livsbekræftende!
Rasmine: Ja, det samme tænkte jeg, da jeg læste om dem.
Sikke et dejligt indlæg! Jeg var slet ikke klar over, at der findes den slags foreninger. Jeg vidste kun, at der findes noget tilsvarende for forsøgsdyr, der kan få et nyt liv i gode omgivelser. Er det dig selv midt mellem alle hønsene?
Mia: Jeg vidste til gengæld ikke, at der var noget tilsvarende for forsøgsdyr! Men godt, er der er det!!
Nej, det er ikke mig. Det er Jane Howorth, der startede foreningen i sin tid, og det er hende, der har sendt mig billederne... :-)
Mia, tak for et dejligt indlæg. Jeg var heller ikke klar over, at der fandtes sådanne foreninger, men hvor er det dog glædeligt.
Fortsat rigtig god påske.
Charlotte har fortalt mig om dette, hvilket er en vaskeægte solstrålehistorie. I nærheden af, hvor de bor, er der en gård, der tager sig af netop den slags hønseskæbner, og hvor man kan komme og købe æg og samtidig se med egne øjne, hvor godt et liv den slags forsømte høns kan få.
I al min naivitet tror jeg, at burhønsenes æra nærmer sig sin slutning: I vores lokale Brugs (som staver forkert og alt muligt, men selve kunderne er selvfølgelig o.k. ;-), var der i denne uge opsat et skilt: "Vi beklager, at vi er løbet tør for økologiske æg - vi kan slet ikke indkøbe så mange, som vi kan sælge".
O.k. - det ER påske, så...
Gennem de seneste år har jeg set udviklingen gå mere og mere mod de økologiske æg - og i det mindste hen imod skrabeæg.
De bakker, hvorpå der stod "Æg fra burhøns" har jeg ikke set i et stykke tid, så tendensen går i den rigtige retning; ikke mindst i England, hvor jeg stort set udelukkende støder på 'Eggs from free range chickens' eller 'Organic'.
Som jeg sommetider ser oversat som 'organisk...' et eller andet.
Men det er jo en helt anden historie...
Annette: Ja, det ER bestemt glædeligt. God påske fortsat til dig... :-)
Ellen: Jeg ville virkelig håbe, at det er sandt - at det går i den rigtige retning altså. I England har der været meget opmærksomhed rettet mod disse foreninger, især fordi kendte personer som Jamie Oliver m.fl. går i spidsen for dem...
Åh, hvor ville jeg ønske, vi havde en sådan forening i DK - og andre europæiske lande...
Tænk, at 200.000 høns har fået mulighed for at komme ud at opleve den verden, de er født ind i. Sikke et vidunderligt initiativ! :)
Det var en vidunderlig beretning, Mia. Tak fordi, du fortalte.
Da vi kørte til Kalundborg i mandags, så jeg et par enorme grisestalde. Jeg blev så trist ved tanken om, hvordan de lå i deres bure derinde. Tænk, de får først frisk luft i næseborene og oplever kun denne verden i et kort øjeblik, når de føres ud til bilen, som kører dem til slagteriet...
De får ikke lov at registrere noget som helst, men bliver gennet afsted på usikre ben, som ikke har prøvet at gå, siden de var små.
Det er en uudholdelig tanke.
Jeg vil nu gå ind på læse BHWT's hjemmeside. Det glæder mig utroligt meget, at englænderne gør noget for at tale burhønsenes sag.
Lone: Jeg ved ikke, om der findes lignende foreninger i andre lande. Jeg kender dem i hvert fald ikke. Desværre.
Jeg kan godt forstå det du skriver om grisene. Jeg så engang på en køretur et sted, hvor de havde tremmekalve. Jeg flygtede!! Det var så uudholdeligt at se på. Og siden den dag har jeg ikke rørt noget med kalvekød!
Af samme grund har jeg ikke spist kalvekød i mange år. Det har jeg holdt fast ved, selvom jeg er "faldet i" mht. okse- og svinekød, som jeg også har undgået i et par perioder.
Det glæder mig meget at høre, at du nægter at spise kalvekød :-)
Send en kommentar