Forleden skrev Megan om et Ordmuseum - et samlingssted for ord, der er ved at uddø.
Og ja, helt sikkert - selv om et sprog er i stadig udvikling, ligesom vi selv og alt andet er, så bør vi alligevel bevare de bedste af de gamle ord. For de er med til at give sproget kulør og nuancer.
Jeg hører til dem, der læser rigtig mange gamle bøger, for jeg har den opfattelse, at nyt ikke nødvendigvis er ensbetydende med godt. Der skal i hvert fald være plads til begge dele i min verden.
Og derfor støder jeg tit på ord og vendinger, som sjældent bruges - men ih, hvor jeg nyder dem. Jeg fryder mig helt ned i tæerne, når jeg for eksempel læser H. C. Andersen. Han forstod om nogen at bruge ord på den allermest underfundige vis.
Så jeg bifalder ideen om et ordmuseum - men samtidig vil jeg opfordre til, at de gamle ord stadig bruges i en vis udstrækning. Om ikke andet så til modvægt for de nye, som ved den sødeste grød ikke altid er lige kønne...
Foto: Brewbooks
11 kommentarer:
Åh ja, jeg er fuldstændig enig med dig - lad os bruge de gamle ord og gøre sproget lidt mere farverigt :-)
De uenige skal sikkert findes blandt folk under 40.
Hvor har du ret i, at de nye ord ikke altid er lige kønne. Så vidt jeg kan se, er de mindre kønne desværre i overtal. Ganske vist skal sproget gerne udvikle sig, men der måtte gerne lægges lidt mere kritisk og æstetisk sans for dagen hos sprogfornyerne.
Jeg er selvfølgelig enig ... jeg elsker sprogets udvikling, som jo i øvrigt slet ikke kan undgås, med mindre man isolerer sig totalt som samfund.
Jeg ville bare så gerne, at man kunne beholde de gamle samtidig med, at man tager imod de nye.
Som du siger: vi skal bare huske at bruge dem :-)
Madame: Der er så mange kønne og glemte ord, der kan støves af og genbruges... ;-)
Rasmine: Jeg sad netop og så de nye ord, der var kommet med i ordbogen. Der var flere, der fik mig til at krølle tæer... ;-)
Ellen: Ja, de skal nemlig bruges, så de ikke ender med at blive helt uforståelige. Man hvor er der da mange skønne ord. Vi må fiske dem frem af mølposen... ;-)
De gode, gamle bøger er skønne, og alene det let antikke sprog kan være en fornøjelse. Og ja, vi skal bare huske at BRUGE de gamle udtryk (også selv om det kan få nogle mennesker til at se lettere undrende på en) :-)
Heldigvis forsvinder de værste af de nye udtryk næsten lige hurtigt, som de opstår.
Jeg er enig. Lad os starte i dag. Jeg må se om jeg kan finde nogle gamle og hengemte ord.
Fruen i Midten: Det sidste er jeg glad for, at du siger... ;-)
Det er vist især de yngre mennesker, der ser undrende ud. Vi havde engang nogle unge ansatte, og de forstod ikke altid, hvad jeg sagde... (Det kunne så være gensidigt, men det er en helt anden historie...)
Susanne: Der er mange af dem. Jeg skal også komme med nogle hen ad vejen... :-)
Helt enig, la oss ta i bruk flere av de vakre, gamle ordene! Skrev nylig om et ord på bloggen min; Blankstilla. Når havet ligger som et blankt speil, kalte min farmor det blankstilla.
Jeg skal sannelig ta i bruk flere av hennes gamle ord. Det rare er at mange av de gamle ordene var svært treffende beskrivelser av mennesker, stemninger eller hendelser. De var betydningsrike ord!
Lill-Karin: Blankstilla... et smukt ord. Og man ved lige, hvad der menes, for der er mange følelser i det ord. I modsætning til mange moderne ord, der bare er... moderne.
Jeg holder også af at bruge de gamle ord. De tåler sagtens genbrug... :-)
Jeg er helt enig i, at vi også skal huske at bruge de gamle ord, og vi bør være dygtige til at lege med sproget, således at både det og vi selv udvikler os. Jeg synes, det lyder som en god idé med et ordmuseum, således at der bliver passet godt på de gamle ord.
Stegemüller: Der er så mange ord, der er bevaringsværdige, og jeg elsker at bruge dem med mellemrum... :-)
Send en kommentar