Jeg har besluttet, at jeg fremover holder åbent på faste tidspunkter i stedet for "åbent efter aftale" i mit showroom. Det betyder, at jeg uge for uge fastsætter tiderne og skriver dem ind på netbutikkens informationsside*, og det er nok mere praktisk. Både for mig og forhåbentlig også for de af mine kunder, der kunne finde på at tage en tur til Lynge...
Man kan selvfølgelig stadig ringe og lave en aftale, hvis "mine" tider passer dårligt...
I den forbindelse kan jeg fortælle, at jeg det nye sted kommer til at bo lige over for min søde veninde Susanne, der har netbutikken "Sille og Sylvester". Vi går med jævne mellemrum ture sammen, og nu kan vi altså tage udgangspunkt i forretningsområdet og udforske de skove, der ligger lige i nærheden.
Det var i øvrigt helt tilfældigt, at vi kom til at bo næsten dør om dør. Jeg fandt mit lejemål på nettet og tænkte slet ikke på, at det lå i nærheden - ikke før jeg kom ud for at se huset og opdagede, at jeg her nærmest ville være i "vinkeafstand".
Meget smart og praktisk, hvis vi har kunder, der vil kigge lidt begge steder...
* Du kan se åbningstiderne lige her...
Foto: Leo Reynolds
8 kommentarer:
Rigtig god idé at lave faste tider - det andet må være lidt stressende tænker jeg. :)
Krearier: Det med åbent efter aftale var smart nok, da jeg havde det hele hjemme i eget hus - men ikke så smart nu. Så jeg tror og håber, at det ER en god idé... :-)
Jeg synes også, det er en fin idé med de faste tider. Hvor kan man se dem, Mia?
Madame: Godt du spørger... det ku' være, at jeg skulle sætte et lille link ind - for det er lige her: http://anglofilia.dk/information/aabningstider-15/ :-)
Ja, det må være en god ide med faste åbningstider. Fint lille skilt. Er det fra din eller venindens butik?
Fruen i Midten: Det er faktisk mit lille skilt. Ikke lige dette her, men jeg har dem magen til... ;-)
Neeejjj du flytter jo lige op til mig, så vil jeg glæde mig til at besøge din dejlige butik igen.
KH Anette
Anette: Gør jeg? Jamen det er da storartet; så får jeg alligevel besøg - det vil jeg glæde mig til... :-)
Send en kommentar