Man skal kende sine begrænsninger

Kender I den engelske komiker Harry Enfield?

Vi så en del afsnit af serien "Harry Enfield and Chums" for nogle år siden, og jeg faldt over dette klip, der tydeligt viser, at uddannelse sandelig ikke er noget for damer... Uf da! ;-)

Når sikringen går...

Efter indlægget om posthuset forleden var der andre "sjove" minder, der dukkede op fra min tid i Belgien. Mistorstå mig ikke; jeg elskede mine to år i Bruxelles - men sommetider var hverdagen altså speciel:

En dag røg sikringen i min lejlighed, hvilket selvfølgelig resulterede i, at den ene halvdel af den étværelses blev mørkelagt. Men jeg fandt hurtigt ud af at pille sikringen ud, for det var nemt at se, hvilken én der var gået, og så var det jo bare om at sætte en ny i. Troede jeg...

Jeg spurgte venligt viceværten, om jeg kunne få en ny sikring, og han rystede bare på hovedet. Det var ikke hans bord. OK, så kunne man vel købe én et sted. Det kendte han slet ikke noget til...

Jeg gik på turné i samtlige elbutikker i området. Uden held. Alle rystede bare på hovedet, når jeg viste dem den lille sikring. Jeg spurgte mine kolleger, der aldrig havde været ude for problemet. Og imens gik dagene i min halvmørke lejlighed.

Da jeg var blevet tilstrækkeligt irriteret, kiggede jeg nærmere på sikringen. Den var fra Philips - og Philips havde netop (dengang) sit hovedkvarter i Bruxelles. Det var et kæmpehøjhus, som jeg tit havde bemærket nede i centrum. Så jeg marcherede derned og gik hen i receptionen for at tale med én, der kendte til sikringer. Det blev en rigtig sjov oplevelse!

Jeg blev sendt op og ned og rundt omkring i højhuset, og endelig langt om længe lykkedes det mig virkelig at finde frem til en herre, der vidste, hvor man kunne købe sådan nogle sikringer! Han skrev meget venligt adressen op til mig, og jeg var lige ved at give ham et knus...

Senere erfarede jeg, at den adresse lå ude i udkanten af Bruxelles. Så udstyret med kort og diverse omstigningsbilletter til sporvognen fik jeg bevæget mig derud, og her - i et kvarter, hvor man nødigt ville gå rundt efter mørkets frembrud - fandt jeg frem til det sted, hvor jeg kunne få min sikring. Det var en slags elektronisk værksted, og indehaveren trak nonchalant på skuldrene. "Sikringer, ja selvfølgelig havde han sikringer. Hvor mange ville jeg have?..."

Behøver jeg at sige, at jeg fik en posefuld? Bare så jeg var sikker på at have nok til adskillige år... :-)

Sødt og godt

Sommetider dukker der overraskende ting op i min postkasse. Som nu denne hilsen fra en veninde, som syntes, at jeg skulle have noget sødt at se på...

De små lakridskonfekter er bare så fine, og det er næsten ikke til at se forskel på de strikkede og de sukrede. Det giver udtrykket "uld i mund" en helt ny betydning... ;-)

MANDAGSTEMA: Kontraster

Helene har valgt kontraster som denne uges mandagstema - og jeg har valgt et billede fra Bornholm. Nærmere betegnet Svaneke, som er min absolutte yndlingsby, fordi den er så hyggelig med alle de gamle huse.

Kirken her er malerisk og køn - og så er den så iøjnefaldende med sine knaldrøde farver, der stod i flot kontrast til den blå, blå himmel.

Mine dage på posthuset

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på det (!), men da jeg i går var på posthuset med dagens forsyning af pakker, blev jeg pludselig transporteret tilbage til min tid i Bruxelles...

En tur på et posthus i den belgiske hovedstad var en tålmodighedsprøvelse ud over alle grænser. Jeg arbejdede inde i centrum, og der lå et stort posthus næsten ved siden af min arbejdsplads. Man skulle tro, at det så ikke var nogen sag at smutte ned med nogle breve eller regninger, der skulle betales, men nej.

I begyndelsen troede jeg, at det var løgn. Køerne var uendeligt lange, og jeg besluttede mig for at vente til et andet tidspunkt. Men snart opdagede jeg, at køerne altid var uendeligt lange, så der var ingen kære mor. Og det hjalp jo ikke at sukke og stønne, stampe utålmodigt med foden eller rulle med øjnene - ting tager den tid, det tager. Mod posthusets køer kan ingen stille noget op. Så jeg lærte tålmodighed på den hårde måde.

Jeg begyndte at tage en bog med. Så havde jeg underholdning ved hånden, mens køen i snegletempo bevægede sig fremad. Jeg overdriver ikke, hvis jeg fortæller, at et normalt posthusbesøg varede i mindst en halv time. Som regel en hel time.

Det var så ikke det værste! Hvis man var så uheldig at modtage en pakke, når man ikke var hjemme, lå der en lille seddel i postkassen. Men pakken skulle ikke hentes på posthuset - nej, den skulle hentes på et eller andet postcenter, der lå i den modsatte ende af byen.

Jeg husker tydeligt mine udflugter, der varede det meste af en formiddag. Først med sporvognen til et ukendt område, hvor man kunne vandre hvileløst rundt mellem lagerbygninger. Dernæst et detektivarbejde for at finde frem til den rette bygning, hvor man - efter en længere ventetid - endelig modtog sin pakke. Og så sporvognen hele vejen tilbage igen.

Jeg håber sandelig, at tingene har forbedret sig, og at internettet har forenklet det belgiske system. Under alle omstændigheder blev jeg lige pludselig lidt mere glad for det danske... ;-)

Ny igen

Hvor er det bare dejligt at komme til frisøren! Især når der på grund af min dygtige frisørs sygdom er gået lidt for lang tid.

Ikke bare fordi jeg elsker at blive nusset om. Men pludselig kan man kende sig selv, når man ser sig i spejlet! ;-)

Brug din forstand - og bevar den

I går læste jeg i de engelske nyheder om nye undersøgelser i forbindelse med Alzheimers, og jeg kom i tanker om en artikel, som jeg skrev for et livsstilsmagasin i 2007.

Den er stadig aktuel, så jeg bringer den her, selv om den er vældig lang; læs med, hvis du har lyst:

Vores hjerne er en uundværlig og uerstattelig del af os. Og selv om vi til daglig bare bruger hjernen uden at tænke nærmere over det, så er det ikke en selvfølge, at vi får lov til at beholde den – eller rettere dens funktion – hele livet. 

I vore dage lever vi længere end nogensinde. Og mens det på den ene side er godt nyt for de allerfleste, så betyder det også, at forholdsmæssigt flere af os kommer til at stifte bekendtskab med en eller anden form for demens - enten selv eller blandt vores nærmeste. Demens er nemlig alders-relateret og forekommer altså hyppigere, jo ældre vi bliver.

Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom, hvor hjernecellerne lidt efter lidt går til grunde. Dette betyder selvfølgelig, at den syge ikke kan tænke klart og huske, og efterhånden som sygdommen forværres, tiltager problemerne. Alzheimers er en sygdom, der jo ikke kun går ud over patienten selv. For den nærmeste familie er det en smertefuld oplevelse, at den syge rent mentalt forsvinder for øjnene af dem.

Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på sygdommen og på at gøre, hvad man kan for at undgå den. Og heldigvis er der rigtig meget man kan gøre. Da disse tiltag samtidig beskytter mod en lang række andre sygdomme og i det hele taget kun gavner vores samlede helbredstilstand, er det jo bare med at komme i gang...

Hjerneføde

Sund kost betyder alverden for en velfungerende hjerne. Især de stærktfarvede frugter og grønsager er spækket med beskyttende stoffer, og hyppig indtagelse af frugt- eller grønsagssaft kan anbefales. En 10-årig undersøgelse, der har været offentliggjort i American Journal of Medicine, viste nemlig, at risikoen for at udvikle Alzheimers blev nedsat med hele 76 %, hvis man drak frugt- eller grønsagssaft mere end tre gange om ugen sammenlignet med dem, der kun drak saft mindre end én gang ugentlig.

I det hele taget er der næppe nogen tvivl om, at vi også styrker hjernen ved at spise naturligt, sundt og varieret. Hold igen med det søde og fede og vælg en bred vifte af sunde fødevarer. Ved at spise alsidigt bliver det mindre ”kedeligt” at spise sundt – og samtidig er der større chance for, at vi kommer hele vejen rundt og får alle de næringsstoffer, vi har brug for. Udover frugt og grønt bør kostplanen indeholde fisk og lidt kød, lidt mejeriprodukter, f.eks. yoghurt, lidt nødder, kerner og bælgfrugter, et æg af og til samt sunde fedtstoffer og fuldkornsprodukter af forskellig slags.

Visse fødevarer er blevet særligt fremhævet i forbindelse med forebyggelse af Alzheimers. Blåbær har et meget højt indhold af antioxidanter, der virker beskyttende på hjernen og samtidig påvirker kommunikationen cellerne imellem. Fiskeolie er ikke bare godt for hjertet, men virker også hæmmende på de forandringer, der sker i hjernen ved Alzheimers. Og lycopen – det røde farvestof i tomater, rød grapefrugt og vandmelon – spiller tilsyneladende også en vigtig rolle.  

Rør hjernen

Vi er efterhånden klar over, at motion er vejen til et bedre helbred, men ikke nok med det – hjernen skal også motioneres. Ved fysisk udfoldelse af enhver slags får du ikke bare ilt til hjernen – den bliver automatisk involveret og dermed ”styrketrænet”. Den skal f.eks. vurdere afstanden, når du løber eller hjælpe dig til at holde balancen på cyklen. Det kan også være, at den skal huske danseøvelser eller regne ud, hvordan du bedst får bolden i mål. Hvad du end gør, så gør du det ikke uden hjernen.

Det anbefales gerne at motionere en halv time mindst fem gange om ugen, og for nogle kan det godt virke lidt uoverskueligt. Der er hundrede ting, der skal nås i det daglige, men motionen er altså noget, der bør stå øverst på prioriteringslisten. Det er ikke spild af tid – det er en investering i et bedre liv, som kommer tilbage med renter. Adskillige halve motionstimer kan desuden sagtens indgå i hverdagen, så man næsten ikke tænker over det. Hundeluftning er selvfølgelig perfekt, men for de af os, der ikke er i besiddelse af en firbenet personlig træner, er der andre muligheder.

Rengøring og havearbejde er udmærket motion, for det giver både styrke og udholdenhed at støvsuge, vaske gulve og grave have. Bare det at bære indkøb hjem og tage trapperne i stedet for elevatoren kan være det, der skal til for at nå det daglige motionsmål. Ifølge forskere ved det Karolinska Institut i Sverige har de, der motionerer 20-30 minutter mindst to gange om ugen, 60 % mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Motionsformen skal være så ihærdig, at man bliver forpustet og svedig.

Motion skal helst være så sjov, at man har lyst til at fortsætte med det. Hvis du elskede at danse eller løbe på skøjter som barn, er det ret sandsynligt, at du stadig vil være vild med det, så hvorfor ikke prøve igen? Det kan også hjælpe på motivationen at variere motionsformerne, så man måske løber den ene dag, går tur den næste og svømmer den tredje dag. Hvis du er et konkurrence-menneske kan du udfordre dig selv og sætte et mål, som du kan arbejde hen imod over nogle måneder. Det kunne være maratonløb, men mindre kan også gøre det. Hvad med en daglig halv times cykeltræning, der til sidst belønnes med en cykelferie et skønt sted?

Stof til eftertanke

Hvis du ryger, bør du seriøst overveje at holde op, for rygning skader i høj grad også hjernen. Rygere har faktisk mere end dobbelt så stor chance for at udvikle Alzheimers end ikke-rygere, så det er endnu en grund til at lægge smøgerne på hylden og bruge pengene på noget, der er sjovere.

De sparede penge kunne for eksempel bruges på at hygge om venner og familie, for det er vigtigt at være social. Ensomhed, depressioner og mangel på selvværd kan i høj grad være udløsende for Alzheimers, og især i de ældre år kan det være vanskeligt at være udadvendt og bevare den kontakt til omverdenen, som man måske har været vant til. Men selvom man ikke længere har et arbejdsliv og kolleger, er der rige muligheder for at være sammen med andre, når man dyrker sine interesser eller den daglige motion. Det er også vigtigt at holde kontakt med venner, der bor langt væk, og her er både telefon og e-mails selvfølgelig perfekte kontakt-redskaber.

Selvom man er single, kan man sagtens møde nye mennesker. Hvis man er spillefugl, kan man gå til bingo eller kortspil. Hvis man gerne vil gøre noget for andre mennesker eller for dyr, kan man melde sig som indsamler eller frivillig medarbejder for en velgørende forening. På det lokale bibliotek eller på Internettet kan man finde oplysninger om de mange forskellige grupper, der findes i ens område – og hvis man ikke er bekendt med Internettets funktioner, kan det jo så i øvrigt være en glimrende grund til at lære det!

Brug hovedet

Videnskabelige undersøgelser har vist, at udfordringer for hjernen kan være med til at afværge Alzheimers. Det er altså vigtigt at bruge hovedet, som man jo for eksempel gør ved at lære noget nyt eller læse en bog. Man kan sige, at det er en slags mental hjerne-motion. Det er altid sjovt at lære et nyt sprog, som man måske kan bruge på ferierne eller at deltage i et kursus om et emne, der interesserer én. Der er masser af muligheder for at motionere ”de små grå”.

Mesterdetektiven Hercule Poirot holdt som bekendt sine hjerneceller i form ved at løse mordgåder, men mere fredsommelige hovedbrud kan også bruges. Krydsord, Sudoku og lignende opgaver med tal eller bogstaver er som skabt til formålet. Memory og andre huskespil giver hukommelsen noget at arbejde med, og både den daglige avis og en gang quiz med vennerne får på en god måde hjernen i sving.

Vi kan alle sammen være distræte og glemsomme og opleve, at vi står med åben køleskabsdør og spekulerer på, hvad katten vi egentlig lige skulle dér efter. Det har sjældent noget med Alzheimers at gøre og tyder snarere på, at vi har lidt for mange jern i ilden. Omvendt kan et tegn på begyndende Alzheimers være, at man har lagt mobiltelefonen i køleskabet, eller at man går ud uden overtøj om vinteren. Det er i øvrigt værd at vide, at Alzheimers ikke er arvelig som sådan, men man kan være mere disponibel for at få den, hvis ens forældre har haft den.

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, skal du bruge hovedet og undgå passiv underholdning - ja passivitet i det hele taget. Din hjerne skal udfordres, udvikles og udnyttes. Nyere forskning viser, at hjerneceller rent faktisk kan dannes hele livet, så vi behøver ikke at spare på dem. Ved at bevare nysgerrigheden livet igennem og ikke på noget tidspunkt være bange for at kaste os ud i nye hjerne-stimulerende projekter holder vi vores forstand – og dermed også os selv - i tip-top form.

Glade amatører

Da jeg i går nævnte min mands komiske talent, fik det mig til at tænke på, at det engang fik lov til at komme til udtryk på en scene.

Jeg var ansat i Byretten dengang, og afdelingens vagtmester (eller retsbetjent, som det vist også hed), var meget interesseret i amatørteater og prøvede at lokke mig med. Forestillingen var Svend, Knud og Valdemar, men jeg havde - og har - aldrig haft lyst til at stå på de skrå brædder.

Til gengæld blev min rare mand fristet, da han hørte om forestillingen - og det endte med en rolle som Ditlevsen. Jeg var ude og se de glade amatørskuespillere optræde, og det var særdeles underholdende...

Jeg vil dog sige, at de gode mennesker aldrig helt kom op på det plan, hvor Jytte Abildstrøm, Jesper Klein og Gotha Andersen med flere nåede, da de indspillede TV-versionen i 1970. Man kan i øvrigt stadig se den på DRs Bonanza. Den kan anbefales!

Postbud går til filmen

Ja, jeg synes jo, at det er en vigtig nyhed - for her hos os bruges det engelske Postman Pat tema hver dag, når der skal pakkes pakker. Når alt er fundet frem og gjort klar, nynner jeg den lille melodi - der er så vældig hyggelig - og så ved min rare mand straks, hvad klokken er slået...

DERFOR er det nu min store fornøjelse at erfare, at Postman Pat går til filmen. Altså ikke min rare mand, der godt nok har visse komiske talenter, men den rigtige Pat. Eller Per på dansk.

Det bliver i 2013. Vi glæder os... ;-)

Lænestolsrejse

I England har de sådan et godt udtryk, der hedder Armchair Travelling. Det er noget med at læse rejsebøger og se rejseudsendelser hjemme fra lænestolen, og det kan være en udmærket aktivitet...

For et par år siden havde vi stor fornøjelse af at følge Michael Palin på hans rejser rundt i verden, og nu har vi nydt de græske øer sammen med Joanna Lumley. Hun er sådan en dejlig og dygtig dame, synes jeg - og det har været en fornøjelse at være på tur sammen med hende.

Serien er færdig, men der ligger heldigvis to mere og venter. Den ene tager os med højt mod nord, og den anden går i den stik modsatte retning, nemlig til Nilen i Ægypten. Hvad skal man nu vælge først...?  ;-)