Dejlige dage i Belgien

Vores Trille campingvogn har fået repareret sit kabel og kan igen. Og nu er vi i Brügge, hvor vi bor på en dejlig plads i udkanten af byen. Her føler vi os godt nok hjemme efterhånden; her er alt, hvad vi har brug for, og jeg kan vældig godt lide Belgien. Ens første kærlighed fornægter sig aldrig... ;-)

Her er en fantastisk lille skov til morgentur med hunden; her er et helt fantastisk supermarked med ALT, hvad man kan ønske sig, og man er i gåafstand ind til min elskede by. Faktisk synes jeg, at pladsen her er bedre end den autocamperholdeplads inde i centrum, som vi ellers oftest har benyttet.

I går planlagde jeg turen til England. Vi tager over på næste onsdag, og så bliver det noget med Lake District... og en hel masse andet. Og efter en halv dag med arbejde og tilrettelægning gik vi en lang tur ned til Brügges møller, hvor vi kendte et godt kaffested.

Gussi kendte det også. Han har været her for, og det forkælede kræ fik lov af sin far til at sidde på sit hundetæppe på bænken ved siden af ham. Og her sad Gussi lystigt gumlende på hundebidder og holdt øje med verden omkring os.

Når beslutninger bliver truffet for én...

Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle være adskillige dage i Holland, men da det lykkedes os at ødelægge kablet mellem bil og campingvogn, så der ikke længere var blinklys på bovognen, måtte vi indlogere os på en lille landboplads og vente på hjælp.

På den måde kom jeg til at lære Oisterwijk nærmere at kende. For lige nu bor vi blot ti minutters kørsel derfra, og det er faktisk ikke så tosset. Det er en fin lille by med mange grønne områder og smukke huse, og så er der utroligt mange biler i den dyre ende. Måske er Oisterwijk Hollands svar på Gentofte? Man skulle næsten tro det...

Og på den måde har jeg haft tid til at indrette Trille campingvogn. For først når man bor i den, finder man ud af, hvordan man bedst finder plads i de smalle skabe, og efterhånden lærer man, hvilke ting man bruger mest og mindst.

Og så har jeg moret mig med at hænge lidt billeder op på den stump væg, der er ledig. I en autocamper/campingvogn må der godt være sjovt at være, synes jeg, så vores er fyldt med farveglade puder og en hel masse forskelligfarvede garnnøgler på den smalle hylde over vinduet, hvor der ikke er plads til noget som helst andet.

Forårstur

Vi har taget huset på nakken og triller afsted gennem Europa i mageligt tempo.

De første par nætter har vi overnattet i Tyskland, og nu er vi nået til Holland, hvor vi bor på en hyggelig og landlig skovplads. Her er fred og ro, og Gussi og jeg har netop trasket en lang tur rundt om skoven, ind til byen, langs med floden og tilbage igen.

Det er helt sikkert et sted, vi gerne vil tilbage til. Både på grund af de smukke omgivelser og den gode internetforbindelse - der er så praktisk, når man skal arbejde undervejs - og så fordi alle hilser så venligt, når vi mødes på gåturen.

Lidt ligesom at bo på Lolland... ;-)

Om skytsengle og andre engle

I den lille by Skipton i Yorkshire fik fristende skilte lokket mig ind i en lille café på en kold og våd dag. Kort efter sad jeg ved et af de hyggelige borde og ventede på noget god mad, og imens fordrev jeg ventetiden med at læse alt det sjove, der stod skrevet på væggene.

Blandt andet dette:

Angels are The Guardians of Hope and Wonder 

The keepers of magic and dreams 

Whereever there is love an angel is flying by 

Your guardian angel knows you inside and out and loves you just as you are

Angels keep it simple and always travel light 

Remember to leave space in your relationships so the angels have room to play 

Your guardian angel helps you find a place when you feel there is no place to go 

Whenever you feel lonely, a special angel drops in for tea 

Angels are with you every step of the way and help you soar with amazing grace 

After all, we are all angels in training - all we have to do is spread our wings and fly!

Og skønt jeg ikke "tror" på særligt meget - så kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg læste de søde ord. For flere gange i mit liv har jeg oplevet, at en usynlig hånd har trukket mig væk fra "afgrunden" eller givet mig et puf i den rigtige retning.

Det er en ganske rar tanke, at man har en skytsengel, der passer på én... :-)

Gamle ting og deres historier

De sidste par år har min butik ganske langsomt fået en drejning, så jeg nu handler med både nye og gamle ting.

Jeg har længe haft lyst til at inkludere de "smukt brugte" ting, og nu har jeg pladsen til det. Samtidig giver det mig så meget glæde at beskæftige mig med noget, som min mor elskede - sjove smykker, fine silketørklæder og gamle pudderdåser blandt andet. Jeg tænker altid på hende, når jeg sidder og gennemgår dem.

Ofte finder jeg mellem de gamle ting noget, der fortæller en historie... eller i hvert fald løfter en flig af den. Blandt andet dette lille vedhæng med billedet af en ung mand i flyveruniform. Han må have været med i anden verdenskrig, og mon ikke han har givet sin kæreste billedet, lige før han tog afsted?

Men historien melder selvfølgelig intet om, hvorvidt han kom tilbage til hende. Fik de et langt og lykkeligt liv sammen? Eller blev den unge mand ét af krigens alt for mange ofre?

Man bliver lidt vemodig ved tanken...

Fodboldhunden Gussi

Min lille hund er jo et "adoptivbarn" fra Spanien - og af den grund kender vi ikke alt til hans baggrund. Vi har så efterhånden opdaget, at han går helt amok over skateboards, så det gælder om at holde fast i ham, når en skateboardløber kommer susende forbi.

En anden svaghed er... fodbolde.

Forleden gik han tur med sin far i skoven, og dér fandt Gussi en punkteret foldbold. DEN måtte med hjem! Fordi fodbolden var punkteret, kunne hundekæberne lige lukke sig om et stykke af bolden, og så bar han den selv tilbage. Med maaaange pauser undervejs.

Til sidst fik hans far allernådigst lov til at bære den det sidste stykke - og siden har fodboldkamp stået på dagens skema.

Hver dag efter frokost står den lille hund klar med forventningsfuldt blik. Og når vi har hentet bolden, der nu bor bag lukket dør i fyrrummet (så hunden ikke går i selvsving HELE tiden), går den vilde jagt i haven. Med hurtighed, snuhed og beskidte tricks gælder det om at få fat i bolden - og Gussi elsker det! Det ER faktisk også ret sjovt... :-)

Konsekvenser

Når jeg går tur med hunden, går jeg tit og filosoferer over ting. Ikke store dybsindige ting; måske bare små hverdagsting.

I dag gik jeg og filosoferede over ordet "konsekvens".

Hver gang man foretager en handling, er der en konsekvens ved den handling. Det kan være en hvilken som helst handling:

Hvis man f.eks. vælger at sætte sig ud i haven i stedet for at male huset, så har det mindst to konsekvenser. Man risikerer at blive solskoldet, hvis man sidder der for længe - og huset maler ikke sig selv.

Men vælger man at TÆNKE over konsekvensen ved den handling, så kan man jo sige "jo, men jeg sætter mig i skyggen; så bliver jeg ikke solskoldet". Og "ja, men jeg vil hellere male huset til efteråret, for det er faktisk ikke godt at male, når solen skinner så meget".

Man kan derfor nyde at sidde i haven resten af dagen, for man HAR tænkt over konsekvenserne.

Årsagen til, at jeg tænkte over netop det i dag, var blandt andet, at der lå så mange dåser langs landevejen, hvor jeg gik. Jeg samlede dem op i en pose og så kom den tanke med "konsekvensen af ens handlinger".

Gad vide, hvor mange der tænker over, hvad det betyder at kaste ting fra sig i naturen. Hvis de stoppede bare en brøkdel af et sekund og tænkte over konsekvensen, ville de måske lade være.

For konsekvensen af en smidt dåse kan være en skåret pote eller snude. Konsekvensen af en plastikpose med madrester kan være en langsom kvælningsdød hos et dyr.  Konsekvensen er selvfølgelig også, at det ser grimt ud, og at ligegyldigheden med naturen breder sig til andre.

I ovennævnte tilfælde kræver det ikke det store at regne konsekvensen ud, men det er ikke altid så enkelt. Jeg taler af erfaring, for jeg har selv nogle gange handlet uden at (kunne) gennemskue mulige konsekvenser. Det er gerne de ting, man fortryder og bliver ked af bagefter.

Så også for ens egen skyld gælder om at tænke over konsekvenserne...

Et GODT nyt år

2018 var på mange måder et godt år. Vi var på to lange og aldeles dejlige rejser til England - den ene blev til bogen AUTOCAMPERLIV og den anden til min kommende bog - og vi nød livet her på "vores" gods i det syddanske.

Men det blev også et trist år, for jeg mistede jo min mor for ikke så længe siden. Når sorgen og savnet overmander mig, hvilket uundgåeligt sker med mellemrum, så tvinger jeg mig selv til at huske på alle de skønne ting, vi oplevede sammen - blandt meget andet de utallige rejser til England, hvor det altid var en fornøjelse at have min mor med, fordi hun var så positiv og begejstret. Den slags smitter.

Og netop det er én af de vigtigste ting, mine forældre... ja, hele min familie, har lært mig. At være positiv og begejstret - for livet i det hele taget.

Af samme grund lukker jeg helt af for de mennesker, der har så travlt med at udbrede had og negativitet i det offentlige rum. Og tænk engang, hvis alle gjorde det samme. Hadet ville ikke have nogen steder at gå hen i så fald - det ville dø... som ulmende gløder i regnvejr.

I morgen skal jeg se Nytårskoncerten i TV, sådan som jeg har gjort i lige så mange år, jeg kan huske. For om noget er der livsglæde i den musik, og jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at starte et nyt år på.

Jeg ønsker jer alt det bedste i 2019. Pas godt på naturen, dyrene og ikke mindst... hinanden.

Gode bøger

Jeg har flere naboer og lokale, der kommer i mit lille "antikvariat" med engelske bøger og finder en bog at læse, og så kommer vi naturligt nok ofte i snak om gode bøger.

Én af dem fortalte mig om "Pestlægen" af Søren Marquardt Frederiksen, og den lød vældig spændende - også fordi den foregår i mit nye "lokalområde", nærmere betegnet den nærliggende by Nakskov og Halsted, hvor jeg bor.

Jeg har altid elsket historiske romaner af enhver slags, og denne bog foregår i det 17. århundrede, hvor pesten tit kom til egnen og tog en stor procentdel af befolkningen med sig på sin uhyggelige færd. Uha, det var grumme tider.

Jeg har selv her efter julemåneden fået fred til at genoptage mine egne skriverier, og næste rejsebog er i fuld gang. Men ind i mellem tager jeg mig altså tid til at læse - for jeg husker Stephen Kings ord: "For at blive en god forfatter skal man læse meget og skrive meget".

Sådan er det...

Glædelig julefred

Efter juletravlhed i butikken og "Den engelske julekalender" på min anglofile blogside er det helt rart med den julefred, der nu har sænket sig over det lille hjem.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret over tanken om at holde den første juleaften uden min mor - men det gik nu bedre end forventet.

Hovedårsagen var nok den lille hund, der juleaftensmorgen vækkede os klokken fem ved at være syg. Han havde åbenbart/måske/sandsynligvis spist et eller andet, hans mave ikke kunne lide - og mens han før har kunnet løse det selv ved at spise lidt græs og "sove den ud", så var han denne gang helt oppe at køre.

Han ville hele tiden ud i haven og spise græs, fordi han instinktivt vidste, at det kunne hjælpe - men der er forskel på at spise lidt græs og så nedlægge hele græsplænen. Han blev ved - og det var koldt, så jeg var bekymret for ham.

Ved formiddagskaffen blev jeg enig med min rare mand om, at vi lige skulle ringe til den lokale dyrlæge og høre, om han havde et godt råd. Han mente, at jeg lige skulle komme forbi med Gussi, så han kunne kigge på ham, og så fik den lille hund noget beroligende og styrkende til maven.

Og det hjalp heldigvis. Den lille hund smilede fra øre til øre, da vi kom hjem - sådan som han altid gør, når han er glad - og så gik vi alle tre en god lang tur.

Vi havde besluttet at dele julepakkerne op (der var sjovt nok fælles pakker fra nissen og julemanden også, så det kunne da blive til lidt...). Den første halvdel fik vi til eftermiddagskaffen i går, og den anden til formiddagskaffen i dag. Det var vældigt hyggeligt og gav os god tid til at nyde gaverne.

Bagefter lavede vi i fællesskab verdens nemmeste juleaftensmad (med en lille frilandssteg, der passede sig selv, brunede kartofler og Irmas købesovs) - og desserten ændrede vi til risalamande-eftermiddagsdessert 2. juledag. Jeg (eller rettere min mave) er alligevel ikke god til desserter i kombination med flæskesteg - og juledesserten kan fint gå for at være en "flødekage til kaffen". Der er alligevel ikke nogen mandel i, for med kun to personer kniber det lidt med overraskelses-elementet... ;-)

Alt i alt blev det en ganske hyggelig - omend lettere psykisk udmattende - dag. Og bekymringerne over hunden overskyggede i en vis grad savnet af mor. Sådan er der måske en mening med alt...

En god udsigt

Når jeg står og pakker bestillinger fra min netbutik, kan jeg kigge ud i haven imens. Det er ikke nogen tosset udsigt, og jeg står og hygger mig med "pakkeriet".

Lige nu er der ret meget liv i haven. Store flokke af trækfugle kommer forbi med jævne mellemrum, for der er gode fuglelokaliteter i nærheden. Fasanerne spankulerer omkring; spurvehøgen drøner rundt, og jeg ser ofte store musvåger lande i træerne. Uglerne ser jeg derimod aldrig, men jeg hører dem om aftenen, og der er mange af dem - til Gussis store fortrydelse, for af en eller anden grund kan han ikke lide ugler.

Gærdesmutten har fået den idé, at den smutter (!) ind på badeværelset, når vinduet står åbent. Jeg ved ikke hvorfor, men den har gjort det flere gange nu - måske synes den, at der er lunt og rart derude, eller også er den bare nysgerrig. Den har ikke noget problem med at finde ud igen, åbenbart... den lægger bare et visitkort, så jeg kan se, at den har været der... :-)

Hvem bestemmer lige her...?

Selv om Gussi ligner uskyldigheden selv, så er han en lille beregnende sag.

Der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer de daglige gåtures rute - og det er sjældent mig! Gussi har en fantastisk evne til blid manipulation - ikke noget med at trække afsted; han bruger list i stedet for.

Hvis han vil over vejen, stopper han op og stirrer intenst på den anden side. Han ved godt, at han ikke bare må gå over, men man forstår vel hentydningen?!

Hvis han vil i en anden retning end jeg, går han ind foran mig og stopper op - og når nu vi ER stoppet, så kan vi jo lige så godt dreje af, ikke sandt?!

Men selv om nogle hundeejere sikkert vil vånde sig, fordi jeg lader hunden bestemme, så gør jeg det, fordi det morer mig. Jeg beundrer hans opfindsomhed og snedighed, når der er noget, han vil - og jeg ved også godt, at han lystrer, hvis jeg virkelig får den "strenge" stemme på. 

Så han får lov... også fordi han er så god til at finde på nye ruter, vi ikke har prøvet før.

Vores engelske hus i bogform

Jeg har slet ikke fået fortalt om min seneste udgivelse her på bloggen.

"Vores engelske hus" er min første paperback bog, og i den fortæller jeg om Hollymount, som vi var de lykkelige ejere af i en årrække. Om alle de glæder og udfordringer det førte med sig, om besøg i historiske huse, byer og haver i nærheden og om livet ude på landet i Midtengland.

Forsideillustrationen er så fint udført af John Folkmann, og af den kan man tydeligt se, at vores hus ikke var helt almindeligt. Den oprindelige del gik helt tilbage til det 17. århundrede, og beliggenheden var ganske fantastisk - som man også har kunnet se på de billeder, jeg i tidens løb har delt her på bloggen.

Bogen kan købes hos landets boghandlere og i min egen netbutik...

En let opstrammer

Som den opmærksomme vil se, har jeg "strammet" lidt op på min blogside. Billederne er blevet lidt større, og siden er blevet lidt bredere - ja, sådan håber jeg i hvert fald, at det også virker på andre computere end min... ;-)

Det med de større billeder skyldes især mine forhåbninger til fremtiden - for jeg regner selvfølgelig med at få en masse at vise og fortælle om. Der er mange ideer i planlægningskalenderen, og de fleste drejer sig om oplevelser og rejser... :-)

Tågedage

Vi har tågedage i øjeblikket. I hvert fald delvist. For mens dagen starter med gylden sol på de visnende blade, så går vejret over i tåge om eftermiddagen. Tæt tåge, der næsten skjuler omgivelserne.

Men på en måde er alt det grå så spændende at gå tur i. Vi trasker rundt i det fugtige græs her på godset - hunden er i sit es og på sporet af et-eller-andet, og jeg går rundt og nyder synet af de tilslørede omgivelser.

Hvorfor det tiltaler mig, ved jeg ikke. Umiddelbart afspejler tågen mit humør lige nu, for jeg savner min mor og er traurig og trist. Men på et tidspunkt letter tågen - både udenfor og "indenfor" - sådan er det jo...

Hvad parasollen gemte...

Vi købte os en stor, sort parasol her i varmen, og den har været rigtig god. Det er der så åbenbart også andre, der synes - for når jeg slår den op om morgenen, dukker der gerne adskillige natsværmere, edderkopper og andre insekter op, der har bosat sig dér siden sidst.

I morges var det dog et lidt større dyr, jeg fik i hovedet - nemlig en lille flagermus. Den bumsede via mig helt ned på flisen, og jeg var bange for, at den var kommet til skade.

Det var den heldigvis ikke. Da den havde sundet sig lidt, fløj den rundt i haven, og jeg regnede med, at den fandt et godt træ. Men nej, den ville altså hen til "sin" parasol igen, så jeg måtte pænt slå den sammen.

Nu sidder den så dér - indtil i aften i hvert fald. Og det skal den selvfølgelig have lov til - jeg kan altid sætte mig ned i skyggen af træerne...

Et år på Lolland

Det er nu et år siden, vi flyttede til Lolland. Jeg tænkte meget på det i går, da jeg gik og så på kalvene i skoven og de kæmpestore rhododendronbuske, der ligger og gemmer sig bag skovstien - for sidste år på denne tid var jeg nærmest begravet i flyttekasser.

Det, som jeg regnede med ville tage en to-tre uger, kom til at tage det dobbelte (sådan er det altid, synes jeg...) - og min maj og juni måned forsvandt i udpakningspapir og oprydning.

Så derfor er der vel ikke noget at sige til, at jeg nyder tiden lige nu ekstra meget. Nyder, at jeg kan sidde i haven med eftermiddagskaffen; nyder at kunne hygge mig med at skrive på min næste bog, der allerede er ganske langt. Og først og fremmest nyder denne smukke tid, hvor Lolland tager sig så dejligt ud... :-)

Bogen om Skotland

Nu har jeg endelig modtaget min bog om Skotland fra tryk - og det er altså en vidunderlig oplevelse at se det færdige produkt.

Samtidig er det for mig et gensyn med alle de skønne steder, vi rejste rundt til i efteråret 2016, for næsten alle bogens billeder blev taget dengang.

Skotland får man aldrig nok af, synes jeg. Jeg elsker naturen deroppe; jeg elsker bjergene og de dejlige byer som Perth og Stirling og Edinburgh (og alle de andre...). Jeg elsker de dejlige mennesker, som skotterne er - fulde af humor og lune.

Jeg tror og håber, at bogen afspejler min kærlighed til landet. Jeg har været der mange gange efterhånden - og jeg skal helt sikkert dertil igen så snart som muligt, for jeg har mange flere bogplaner, der også inkluderer denne del af Storbritannien.

Hvis du skulle have lyst til at købe min bog, så kan den købes i min netbutik eller gennem boghandlere landet over.

Skal jeg være mor?

I dag er det "Mors Dag" i England, og derfor kom jeg til at tænke på et skønt engelsk udtryk, som jeg holder meget af.

"Skal jeg være mor" er den direkte oversættelse af "Shall I be Mother" - og det har intet med børn at gøre, underligt nok.

Det betyder slet og ret "Skal jeg være den, der skænker teen?".

Vi hører det tit i England, og vi har adopteret udtrykket - ofte i den danske version.

Vi siger det også, når vi er ude - og det kan måske undre nogen, hvis man rare mand rækker ud efter tepotten og siger "Skal jeg være mor?"....   :-)

Jeg vil så gerne være bedre...

Time Is Precious,

So Waste It Wisely

Gad vide, om det kun er mig, der er ved at få pip af firmaers tendens til at bede om hjælp til at "blive bedre"?

Jeg kan dårligt købe noget eller henvende mig til en offentlig myndighed, før jeg bliver bombarderet med henvendelser bagefter. Nogle lokker med en flaske vin eller andet for at få et svar, mens andre bare forventer det. Og nogle sender endda ret aggressive påmindelser, hvis jeg ikke gør det.

HVORFOR er det lige, at jeg skal bruge min tid på at gøre andre firmaer bedre? Jeg vil hellere bruge tid på at gøre mit eget firma bedre, hvis jeg skal være helt ærlig.

Og jeg tænker også bare: Hvis nu de pågældende firmaer brugte deres sunde fornuft - så kunne de sagtens regne ud, hvordan de blev bedre. Det kræver kun en smule fantasi.  :-)

Julesneen falder på Lolland

Jo, julen varer lige til påske, så den er god nok...

Udsigten fra mit stuevindue er ret "pudret" i dag, som I ser, og det bare sner og sner.

Men så er det, at man er glad og taknemmelig over, at man ikke selv skal ud og skovle. Vi HAR faktisk ikke engang en skovl.

Godset sørger så fint for, at der er ryddet vej til os, så vi kan komme til byen, hvis vi får behov.

Lige nu tror jeg bare, at vi lader som om vi er sneet inde... ;-)

Hund i høj sne

Fordi jeg ikke lader høre fra mig i en periode, betyder det ikke, at jeg ikke har det godt.

DET har jeg! Og jeg nyder min nye tilværelse på Lolland - har bare travlt med at skrive bog :-)

Bortset fra, når hunden insisterer på en gåtur i sneen. Jeg fortæller hunden, at man fraråder al tur-gåning med hunde i kulden, men det falder for døve øre.

Vi skal UD, skal vi! Ud i alt det sjove, hvide "fluff" - vi skal bare have tøj på!

Så det gør vi. Jeg udstyrer mig med adskillige lag, mens hunden får trøje på. Og så afsted.

Hunden piler afsted i sneen, og vi nøjes ikke med den korte tur. Næh nej! Vi tager HELE turen ned til skoven og ind i skoven. Pyt med, om man ikke kan se, hvor man går - det må gå, som det går...

Men trods sneen og blæsten var det en skøn tur. Vi fik røde kinder og næser og nød det.

Og nu ligger hunden og snorker, mens det rusker derude. Det bliver spændende at se, om vi kan komme ud igen i morgen - eller om vi er sneet inde?  :-)

Fredeligt nytår....

Jeg har indtil nu kun oplevet et fredeligt nytår i England, hvor fyrværkeri på årets sidste aften ikke er nær så brugt som her.

Men nu har jeg - til min store glæde, for jeg kan virkelig ikke fordrage fyrværkeri - oplevet det igen. Her, hvor vi bor, er der langt til larm og ballade, og jeg blev ikke som vanligt holdt oppe til klokken fire af knald og brag. Og det var endda muligt at gå en lang eftermiddagsskovtur med Gussi uden at møde en sjæl.

Hunden var fredfyldt og rolig hele aftenen; vi nød at sidde og sysle med hver vores (jeg puslede!) - og efter en god nats søvn er jeg nu frisk og veloplagt til nytårskoncerten...

HAPPY NEW YEAR!

Juledasedage

Jeg holder usigeligt meget af juledagene, der altid er 100% helliget hygge. Arbejde er bandlyst, puslespillet fylder hele spisebordet og bøger ligger fremme, så der kan læses i dem ind i mellem.

Men selv om alt det indendørsliv er godt, må vi også lidt ud i vejret - og her i eftermiddag var lyset pludselig helt fantastisk flot. Det nåede så at blive lidt mindre flot, inden jeg fik alt overtøjet på, for der skulle en del til i den iskolde blæst.

Hunden trak afsted med mig... ned til slotsparken, over vejen til det fine juletræ og ind i skoven. Bagefter op gennem den gamle allé, hvor der var forjættende mange mus mellem grene og blade. Spændende for en lille hund...

Og så hjem i varmen igen. Hjem til varm chokolade og hjemmebagte boller - jo, juledagene står højt på min favoritliste... :-)

Første jul på Lolland

De sidste par år har vi holdt jul i lejede sommerhuse - men denne jul er vores første på Lolland.

Juletræet i entreen er tændt; der spilles engelsk julemusik i radioen på første sal - og inde hos min mor er der pyntet op efter alle kunstens regler. De fine gamle juleduge, som min moster så dygtigt syede, er lagt på bordene, og der er gran i vaser og kravlenisser hist og pist.

I aften får vi mad fra Meyers. Det er dejligt nemt, når vi har travlt i hverdagen - og bagefter skal vi hygge os med kaffe og hjemmebag og selvfølgelig have gaver. Jeg tror, at der er mindst én, der bliver ret overrasket og glad :-)

Og efter vores juleaften inde hos min mor kan vi trave de mange skridt hjem... jeg tror, at der er mindst TYVE ind til os. I England kalder man det at bo "within staggering distance" - derovre er det dog afstanden fra pubben, de snakker om... altså at bo i "vakleafstand fra pubben".

Jeg tror dog ikke, at der bliver meget vaklen her. Der er nemlig nisseøl til maden... ;-)

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Et halv hund

Jeg synes ikke, at jeg kan finde min hund. Altså den milde, stille hund, vi havde indtil for nyligt...

For det første har Gussi fundet sin stemme her på Lolland. Han gøede aldrig, før vi kom hertil - men NU lyder han som en udvokset Grand Danois. Så snart det knaser i gruset, er han der som en mis, og vi er i hvert fald aldrig i tvivl om, at der er gæster på vej...

For det andet har Gussi fået øjnene op for, at der er jagtmuligheder i vores store have. Han ser sigende på mig (han er særdeles god til at fortælle, hvad han gerne vil...) - og når han bliver lukket ud i haven, går den store jagt. Jeg ved ikke efter HVAD - og jeg har ikke lyst til at vide det. Han er ved at grave sig ned til kineserne, og græstotter står om ørerne på ham...

Efter et stykke tid kommer han veltilfreds ind med jord i hele hovedet og klumpfødder af mudder. Straks bliver han løftet op og puttet i brusebad - og selv om han ikke er vild med badet, forhindrer det ham ikke i at stå ved døren nogle timer senere...

Jeg under ham så gerne det frie hundeliv... meeeen af og til kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om bytteretten stadig gælder... ;-)

Den engelske Julekalender

December er kommet godt i gang, og det er Den engelske Julekalender også. Lige som tidligere år skriver jeg et lille indlæg hver dag frem til jul, og lige som tidligere år kan man vinde en lille kalendergave, hvis man svarer rigtigt på dagens spørgsmål.

Hvis du har lyst til at være med - så kig ind på www.anglofilia.info og følg med på juleturen rundt på De Britiske Øer.

www.anglofilia.info

Lysfyldt morgen, til marven kold

Jeg holder meget af vores gamle sange, som så dejligt beskriver den danske natur og alt det, der er dansk i det hele taget.

Da jeg vågnede i morges og så ud i haven, kom jeg helt automatisk til at tænke på én af mine yndlingssange.

Du kender den nok... men derfor bringer jeg teksten alligevel :-)

God lørdag.

Lysfyldt morgen, til marven kold,
med rim på tage og træer!
En fuglestemmes vellyd fornemmes.
Eja, den første stær!

Som mange varme liflige kys
smelter din morgensang!
De mørke dage er ladt tilbage.
Forår — endnu en gang!

Mig er fortalt et forårssagn
om barnekongen, kong Skjold:
Fra tøbrudsvande til Danmarks strande
han kom, en vårvind i vold.

På skibets mast var hejset en krans.
Af løv var på dækket et telt.
Medbør og bølge var skibets følge
ind gennem sund og bælt.

Så lagde det til, — og i samme stund
var kysten og skoven grøn!
De svale agre bredte sig fagre
med urter og tusindskøn.

Med skibet fulgte en trækfugleflok;
som susende, brusende vind
i glade hære de funklende stære
på Danmarks kyster slog ind.

Således kom vår til de danske øer,
et barn med øjne så blå,
et skib som skoven, udsprungen på voven,
med stære på gyngende rå!

Men da kong Skjolds regering var endt
man førte ham på en skude.
Han kom fra havet, han blev begravet
som sol går ned derude.

Da rejste stærene bort,
thi falmet lå kyst og skov,
og over strande og gysende vande
gik frosten med isskoet hov.

Kong Skjold, det er livets unge søn.
Hans smil går som sol over sø.
Når han kommer, den danske skærsommer
slår ud sit telt på vor ø.

Han kommer med stæren, han dvæler med den
i Danmark - med stæren han går.
Hvor tit forynger, når stæren synger,
dit hjerte sig endnu en vår?

Telefon til hunden

Det har sine fordele at bo dør om dør med familien - i vores tilfælde min mor. Vi har stor fornøjelse af hinandens selskab, selv om vi ikke ligefrem render hinanden på dørene, men der er nu én, der er særligt glad for det - nemlig Gussi-hund!

Han vil meget gerne ind og besøge min mor lige så tit, det kan lade sig gøre. Især ved aftensmadstid, hvor min mor er i køkkenet, og duften af frikadeller eller lækre fisk lokker en madglad hund...

Jeg har prøvet at lære den lille hund, at køkkenet er forbudt område, og det accepterer han. Han venter tålmodigt på lyden af tallerkener, der bliver stillet i opvaskemaskinen, for det betyder, at spisetiden for min mors vedkommende er overstået, OG at der nok er gemt en godbid til HAM!

Af praktiske grunde er min mor begyndt at give os et ring på mobiltelefonen, når der er fri adgang for hunden. Og Gussi har selvfølgelig hurtigt opfattet, at DET ring er til ham.

Han styrter højt gøende ned ad trapperne til køkkendøren og står og hopper, indtil han bliver lukket ud i køkkenet og videre ind til min mor.

Sikke et show! Tæpper skrider ud til siden, når ham kommer drønende som en kanonkugle gennem entreen, og min mor er ved at dø af grin, når han nærmest kommer kurende hen til hendes lænestol.

De har begge to så meget fornøjelse af det, at jeg bærer over med postyret i vores egen madtid. Og jeg er sikker på, at de ekstra kalorier til hunden forbrændes af al den energiudfoldelse... :-)

Julestuer på Lolland

I år er det min første jul på Lolland. Og de sidste dage har jeg haft travlt med at indrette, flytte lidt rundt og julepynte i mit showroom, så de tre smukke stuer nu fremtræder endnu mere indbydende og julehyggelige.

Juletræet tager imod med tændte lys og smuk pynt - og juletoget futter rundt om det; på vej til en fantasiby med miniature julepynt og små julepakker.

Jeg har hygget mig med at gøre det hele klar, og nu hygger jeg mig med kunderne. Jeg har indtryk af, at de nyder det lige så meget, som jeg selv gør...

Skønne rejsedage og smukke smykker

Det er efterhånden toenhalv uge siden, vi kom hjem fra England. Vi havde en ganske fantastisk tur, hvor vi kom helt op til Yorkshire. Fra York kørte vi lidt nordpå og derefter østpå til kysten, som vi fulgte hele vejen op. Derefter ind over hedeområderne til området mellem de to nationalparker, og til sidst udforskede vi Yorkshire Dales.

Jeg må indrømme, at jeg trives uhyggeligt godt med at være på farten. Jeg elsker at vågne til en dag, der bare byder på oplevelser, og selv om vi arbejder undervejs og egentlig slet ikke holder ferie - så er det en ren fornøjelse.

Og så fylder sådan en tur så godt op på kreativitets-måleren. Jeg kommer hjem med masser af ideer til nye projekter og påfund, og sådan skal det helst være...

Et af de nye påfund er en ny kategori i min netbutik; vintage smykker. For skønt jeg sjældent går med smykker, så kan jeg sagtens betages af glitter og pynt, der slet ikke behøver at være ægte.

Så sådan blev det - og sådan er det. For kategorien er blevet en realitet på www.anglofilia.dk - og der kommer jævnligt nye ting til, for jeg har slet ikke nået at se alle kasserne igennem... :-)

Skøn natur og søde byer

I dag har vi kørt midt ind i Yorkshire Dales nationalpark. Vi har været her før, men det er godt nok mange år siden, og vi har aldrig været her med en autocamper.

Nogle af vejene er ret smalle (for at sige det mildt), så de er ikke nemme at køre på med en 7 meter lang autocamper, men min rare mand klarede opgaven som en mis. Vi gjorde ophold i Grassington; en af de søde småbyer i området, så vi kunne spise frokost og fotografere lidt.

Og nu er vi i Hawes; autocamperen er parkeret på en plads i de skønne omgivelser, og i morgen skal vi udforske området. Nye gåstøvler er indkøbt til lejligheden :-)

Engelske campingpladser

Fordi vi tilrettelægger vores rute efter de steder, vi gerne vil se/opleve/fotografere og senere skrive om - eller efter de steder, vi skal hente varer til netbutikken - vælger vi udelukkende campingpladser efter beliggenhed.

DET kan der komme mange sjove oplevelser ud af, for campingpladser er et særdeles vidt begreb i Storbritannien. Og vi er nødt til at holde på en plads, fordi vi arbejder undervejs og har behov for strøm.

Nogle gange er vi heldige og lander på en plads, der er ekstraordinært lækker - enten fordi den ligger særligt flot og spændende, eller fordi faciliteterne er særligt gode. Men vi lander lige så ofte på pladser, der er ... specielle...!

Forleden holdt vi således på en gårdsplads med udsigt til den sure ejers lade (han var ikke sur på os; han VAR bare sådan!) - men vi var lykkelige over at stå "tørskoede" efter en regnfuld nat. Vi har ved tidligere lejligheder prøvet at sidde fast på en græsmark, og det havde vi ikke lyst til at prøve igen.

Og i går ankom vi til en campingplads i udkanten af Yorkshire Dales. Vi kørte over en lille, meget smal bro (vi kunne se andre autocampere i det fjerne, så det kunne åbenbart lade sig gøre) og ind på en gård, der lignede noget, der var løgn. Ét rod af bygninger, murbrokker, biler, gøende hunde, høns og jeg ved ikke hvad.

Der var ingen reception; ingen til at tage imod, så jeg måtte på jagt efter menneskeliv. Jeg fandt en ung mand, der på klingende "yorkshirsk" fortalte mig et eller andet med en hvid trappe ved én af de mange bygninger, og da jeg kom hen til den bygning, fandt jeg en anden mand, der forklarede mig noget andet uforståeligt.

Heldigvis kom vores "værtinde" hjem i det samme. Hun var til at forstå - så nogenlunde - og hun gav os frit valg på alle hylderne på den øverste mark og forsvandt.

På den øverste mark var der sten, så vi ikke kørte fast, og strøm, så vi kunne arbejde. Vi kunne endda bruge vores internet, hvilket aldrig er en selvfølge. Og så havde vi en fantastisk udsigt til solnedgang, får og grønne marker. Senere fandt jeg - til min forbavselse - ud af, at badeværelserne var nærmest elegante.

Så på den måde får mange mange oplevelser. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at rejse rundt i autocamper i UK... :-)

Om at vaske op under stjernerne...

En del af charmen ved autocamperlivet er - også - at vaske op i fri luft. For selv om der er en del campingpladser, hvor man kan vaske op inde i et dertil indrettet lille træhus med varme, så er der også en hel del (en overvejende del?) der har et udendørs opvaskerum.

Og da det ofte er min pligt at vaske op om aftenen, har jeg haft de skønneste tusmørkeoplevelser i selskab med sangdrosler og flagermus. I Banff på Skotlands nordkyst vaskede jeg op til lyden af brusende bølger, mens den saltfyldte vind hev i hår og tøj. I London vaskede jeg op, mens jeg ud af øjenkrogen iagttog de grønne papegøjer, der boede i området. Deres karakteristiske skrig var ikke til at tage fejl af...

Hvis det ikke er naturen, der holder mig med selskab - så er det mine medcampister. Man snakker så godt over en opvask, og englænderne spørger interesseret til mit arbejde og synes vist, at det er ret morsomt, at en dansker skriver specielt om deres land. Mange gode tips er kommet min vej på den måde...

Og når opvasken er overstået, trasker jeg tilbage til autocamperen i halvmørket. Der er trukket for med uldne gardiner for varmens skyld; lamperne er tændt, og min rare mand har sat vand over til te og fundet den belgiske chokolade og flasken med cognac frem.

Er der noget at sige til, at jeg holder af mit autocamperliv??  :-)

Ud og trille

Dette er bestemt IKKE et sponsoreret indlæg - men blot et udtryk for min begejstring...

Jeg har en jysk bank, der ikke er til meget brug. Heller ikke til et billån i autocamperen, der ellers blev betalt kontant i sin tid. Men prisen for at flytte tilbage til Danmark er en afgift af anseelig størrelse, og den var vi nødt til at låne os frem til.

I stedet fandt jeg frem til DIBA, og det gik sandelig tjept. Og nemt. I løbet af et kvarter havde vi fået et ja, og da afgiften ellers var beregnet og bilen synet, gik resten af sagsbehandlingen mindst lige så hurtigt.

Så NU skal jeg bare hente de danske nummerplader, så vi kan komme ud og trille igen. Jeg glæder mig meget, for autocamperen har stået stille en tid nu, og det går slet ikke. Ikke for sådan én som mig, der elsker at anbringe min feriebolig på 17 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller søer eller noget andet skønt...