søndag den 20. juni 2010

Et sundt lækkeri


Man bliver opfindsom, når man har en sød tand og gerne vil spare på sukkeret. Og vi har den sidste tid levet godt af en bananis, der nærmest opstod ved et tilfælde:

Man tager to modne bananer, skærer dem i mindre stykker og fryser dem.

Næste dag tager man de frosne bananer op i en blender/foodprocessor og mikser dem sammen med: 1 spiseskefuld olivenolie, 3 spiseskefulde cultura eller yoghurt naturel, 1 skrællet æble i både, 1 lille håndfuld mandler og 1 lille håndfuld hasselnødder (finthakkede) og lidt vanillekorn fra en vanillestang. Evt. 1 teskefuld honning. Alt mikses, indtil det får en softiceagtig konsistens.

Man kan variere smagen efter behag. Jeg har prøvet med kokos, ren kakao, andet frugt end æble og citronmelisse. Der er sikkert utallige andre muligheder for den opfindsomme.

Denne "softice" er utrolig lækker og kan spises med god samvittighed - så det gør vi!

12 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor lyder det lækkert, Mia - det må vi prøve her. Og så er det jo så sundt, at man kan spise det med god samvittighed :-)

Megan sagde ...

Hej Mia
Det lyder da virkelig lækkert - og sundt! Det viser jo bare, at lækkerier slet ikke behøver at være så usunde. Måske endda sunde! ;-) Jeg er selv vild med yoghurtis i alle afskygninger og foretrækker det faktisk fremfor fløde. Uhm.
Skal vist prøve din opskrift her!
Ha' en dejlig aften.

Ellen sagde ...

Perfekt for den søde tand, som her bliver snydt uden at det gør noget :-)

Opskriften er noteret og skal afprøves.
Jeg tror, jeg springer over æbleskrælningen - tror du ikke, det bliver godt alligevel?

Ditte sagde ...

Den tror jeg skal afprøves på min is-glade familie! Jeg er ikke selv den store slikmund og is spiser jeg faktisk aldrig, bortset fra en brombærsorbet fra Vaffelhjørnet i Hundested en sjælden gang ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, man kan altså godt gå hen og blive lidt forfalden til dette her... Men pyt, når det samtidig er sundt... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Jeg kan også rigtig godt lide youghurtis, men mange opskrifter tilfører så et eller andet slik-agtigt til youghurt'en - og så er den knapt så sund... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg tror slet ikke, at den søde tand opdager noget! Og jo, det skal da også prøves MED skræl - måske giver det en smags nuance, der er ENDNU bedre... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Jeg er heller ikke så vild med rigtig is (undtagen Häagen-Dazs, som jeg til gengæld er RET vild med desværre) - men denne her kan glimrende bruges som erstatning... :-)

Michael sagde ...

Det lyder faktisk ret lækkert Mia, det er det gode ved sådanne kure, de sætter gang i kreativiteten.
God dag til dig Mia.

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Du kan tro, at det smager godt, og kreativiteten får lov til at arbejde på højtryk. Jeg går også og pønser på en sund kage, så der kommer nok flere opskrifter hen ad vejen... ;-)

Brittsol sagde ...

Aftenshowet på DR 1 Har lige lavet flere forskellige slags banan is.
Jeg har printet din opskrift ud og glæder mig til at lave den i morgen.

Mia Folkmann sagde ...

Brittsol: Jeg tror, at du vil blive begejstret. Men jeg skal da lige checke de andre opskrifter også. Lidt variation er godt... ;-)