lørdag den 17. marts 2012

Om at lave det man elsker

Lige i øjeblikket er jeg næsten "høj" af lutter arbejdsglæde. Jeg bruger dagene til at skrive, men hver aften sidder jeg og lærer. Om tekniske ting og praktiske ting. Om sprog og om regler. Men selv om det lyder lidt kedeligt, så er det det ikke. For jeg kan bruge det hele til noget fornuftigt.

Jeg kan huske, at jeg havde det på samme måde i skolen. Jeg kedede mig bravt i de timer, der drejede sig om ting, jeg ikke interesserede mig for. Men i andre timer var jeg i mit es. Jeg slugte lærdom og havde det som en fisk i vandet.

Lige nu er jeg" fisk" igen. Og dagene kan slet ikke blive lange nok, for der er meget, der skal læres. Selvlært er virkelig vellært...

Rigtig god weekend alle sammen... :-)

Foto: Inga Dudkina

4 kommentarer:

Rasmine sagde ...

Det lyder jo fantastisk. Til lykke med det!

Selv om der er en del ting, jeg godt kan lide at lave, er der nok ikke noget, jeg ligefrem elsker, for jeg vil altid hellere holde fri end lave noget, som SKAL laves ;-)

Michael sagde ...

Hvor kan jeg nikke genkendende til dine ord Mia, jeg har det på akkurat samme måde, hvis motivationen er der kan jeg simpelthen alt hvad jeg vil, motivationen er nøglen til megen viden og gode kompetencer.
God weekend.

Loppe sagde ...

Hyg dig med det hele...
.. og nyyyyd det..

Knus
Loppe

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Jeg holder også gerne fri, men så længe det er lysten, der driver værket - så føles det ikke som arbejde. Ikke rigtigt... :-)

Michael: Ja, jeg kan forestille mig, at du har det på samme måde. Dine tekster sprudler også af begejstring, og den slags er smittende... :-) God weekend i lige måde.

Loppe: Åh tak. Jeg nyyyyder det, kan du tro... :-) Knus