søndag den 23. april 2017

Vi er på tur

Vi er på tur... og jeg nyder det. Vi har boet hist og pist i den sydlige del af England på nogle meget forskelligartede pladser - ved vandet, på landet og faktisk også inde midt i en storby, nemlig Bristol.

Men lige nu er vi, hvor jeg helst vil være... langt væk fra alting, omgivet af natur og syngende fugle. Der er "bluebells" i skovene, og mange af træerne blomstrer i rosa og hvidt. Og alle vegne dufter det af blomster og græs.

Jeg trives med campinglivet, der er rustikt og uforpligtende; ligesom min barndoms ferier i lejede sommerhuse, der så langt fra var luksusboliger. Men det er ikke luksus, der gør lykkelig... for mig er det snarere aftener som denne, hvor jeg sidder ved autocamperens vindue ud mod skoven og lytter til uglen - og solfyldte forårsdage, hvor jeg trasker afsted langs en flod eller hen over en bakke med udsigt.

I morgen skal vi det sidste... for omme bag bakken her, hvor vi er nu, ligger Shaftesbury og gemmer sig...  :-)




2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Åh hvor lyder det vidunderligt !

Mia Folkmann sagde ...

Det er det, Miri. :-)