mandag den 22. maj 2017

Travle dage på Lolland

Vi har haft travle dage i vores nye sted, men første fase er næsten overstået. Min mor er kommet på plads i sin del af huset, og næste fase bliver firmaflytningen. Så der pakkes ned og op i et væk - om en uge kommer flyttemændene og tager det tunge læs.

Jeg glæder mig så meget til at få mit showroom på plads, for jeg kan se, hvor dejligt der bliver i de smukke stuer. Og det bliver ikke mindre dejligt at rykke ind i de hyggelige stuer på første sal - men det kommer til sidst.

Om aftenen går vi ture i området - dels for at lære det at kende og dels for at rette de stive ben lidt ud. Det er frygtelig trættende at stå op så meget i dagens løb... 

Og bagefter står jeg længe i vinduet på første sal og kigger ud på grusvejen, hvor rådyr spankulerer rundt sammen med harer og fasaner. Der dufter skønt af de mange syrener, der udgør en del af et "vildt" hjørne af haven, og fra slotsparkens sø lyder en højlydt frøkoncert. Om lidt akkompagneret af uglerne...

3 kommentarer:

Nana sagde ...

Det lyder så skønt alt sammen, Mia! Fortsat god indflytningslyst! Jeg glæder mig til at se mere fra jeres nye sted som ser ud til at ligge helt vidunderligt :-)

Unknown sagde ...

Det ser altså vidunderligt ud :)

Mia Folkmann sagde ...

Nana: Tak! Det bliver så dejligt, når det er overstået - jeg skynder mig, så jeg kan nyde det hurtigst muligt... :-)

Miri: Ja, det er ganske vidunderligt. :-)