Der er adskillige egern i haven, og i går var der travlhed i egetræet, hvor ungerne pilede rundt. Hen under aften kom et voksent egern med et ungt egern på slæb – de skulle hen og besøge foderkassen. Det var så tydeligt, at det store egern skulle vise det lille egern, hvordan det nu gik for sig.
Store egern: Se her, man løber hen over taget og hopper ned på grenen. Sådan.
Lille egern: Okay, nu gør jeg det også. Uhh, der er da lidt langt ned. Jeg tør vist ikke. JO, jeg turde alligevel!
Store egern: Så sætter man sig her på kassen og åbner låget. Sådan her – med hovedet!
Lille egern: Okay, nu prøver jeg lige. Arj, en masse nødder. Skal man ikke bare kravle helt ned i kassen?
Store egern (lidt stram): Nej, man skal ikke kravle NED i kassen. Man skal bare dykke ned, tage en nød og så trække sig tilbage, så en anden én kan komme til.
Lille egern: Okay, så gør jeg det. Man kan også hoppe op på låget. Se, hvad jeg kan!
Store egern (arrigt): Du skal ikke hoppe op på låget, når jeg har hovedet i klemme! Jeg skal gi’ dig, skal jeg!
Er der noget at sige til, at jeg kan bruge så lang tid med bare at kigge…?!
6 kommentarer:
Hahaha ...
Du kan tro, jeg forstår dig - der er ikke noget så dejligt som at kigge på dyrene :-)
He he ... jeg kan næsten se filmen for mit indre øje :-).
Jeg tror heller ikke, jeg ville kunne løsrive mig, hvis der var egern udenfor mine vinduer!
ha ha, dejlig historie:-)
hihihihi, jeg tror jeg kunne digte samme historie ;-)
Hvor er de søde de grå egern. Har kun set dem i parkerne i London, hvor de er usædvanlig tamme.
Hvor er din egernsnak morsom, Mia :-)
Sådan flyver mine tanker også, om dyrene i haven, når jeg sidder og betragter dem.
Timer kan gå, fordi man bliver optaget af deres gøremål, og man forstår ikke, at man ikke nåede noget den dag :))
Århhhh.... det var skøn historie!!! Jeg håber det hele endte med at de begge fik nødder, haha!!!
Send en kommentar