Gæstebloggeren Annemarie på BLOGKVINDER 40+ har opfordret til en blogleg, og sådan en opfordring kan man da ikke sidde overhørig:
Man kan ikke have EN yndlingsbamse – man kan ha’ mange! Det har jeg i hvert fald.
En af dem er Andy Pandy. Opkaldt efter en kendt bamse i barndommens TV og givet til mig af min dejlige onkel Jack, som jeg tidligere har omtalt på bloggen.
Andy Pandy er blevet brugt til mangt og meget i tidens løb, og derfor er han halvskaldet; dog med en enkelt krølle hist og her. Når jeg som barn havde ondt i maven, blev han brugt som varmedunk og åh, hvor det hjalp. Han blev taget med på ferier, og han puttede sig ved siden af min hovedpude hver nat.
Selv om man er blevet ældre, kan man ikke bare sådan slå poten af trofaste bjørne, så Andy ligger stadig (sammen med vennerne) på en stol i soveværelset. Og tænk engang, hver gang min rare mand skal være væk fra mig, så ryger Andy automatisk med i rejsetasken. ;-)
9 kommentarer:
Åh, ja, den kæreste bamse. Jeg savner stadig min, den forsvandt sporløst i en flytning for mange år siden. Jeg var vistnok 17, da den blev væk. Man skulle jo tro at man så var for gammel til bamser, men næh nej:-) Har syet et par stykker selv nu, men på mystisk vis, så er de havnet hos børnebørn...hm, måske man skulle gøre noget ved det:-)
Og i øvrigt, så to håndklæder til mig,,hi hi...
Hanneb: Et hus er ikke et hjem uden en bjørn... ;-) Og håndklæder kan man aldrig få nok af... ti hi
Har mine endnu...dem allesammen! Vil præsentere dem i et indlæg, tror jeg.
Sikke en dejlig historie, Mia :-) Jeg ville ønske, at jeg havde gemt min barndoms bamser - der var også en, der var lige så skaldet som din.
Hej Mia. Jeg kom forbi dig via bloglegen :-)
Det er da lige før man kan blive misundelig over ikke at have haft en bamse der har betydet så meget i ens liv.
Jeg har kun ejet en bamse, som jeg fik af min morfar, jeg kan både se og lugte den for mig. ☺ Hvis jeg har den mere blandt loftets gemmer, så er den staidg helt ny ☺
Lavendel: Ja tak, dem vil jeg gerne høre noget om... ;-)
Madame: Min mor ringede forleden og spurgte, hvad hun skulle stille op med en ANDEN gammel bjørn, som hun havde. Hvad gør man? Man KAN da ikke smide den ud - og hvem vil have en skaldet og slidt bjørn? ;-)
Pia: Hvor hyggeligt, at du kiggede ind... :-)
Jeg er sikker på, at du har haft andre betydningsfulde ting end bamser i dit liv - men der er nu noget ved bjørne, der indgyder tryghed... ;-)
Åhhh, sikke en dejlig historie og som din bamse minder om min :-))
Send en kommentar