torsdag den 14. oktober 2010

Nærvær og fravær...

Oktober måned er en travl tid, selv om den efter min opfattelse indbyder mest til hygge og nydelser. Den slags må jeg have til gode til november, for der er lidt rigeligt at tage sig af lige nu.

Huset er vendt på hovedet, fordi der skal gøres plads til familieforøgelsen her pr. 1. november, og der er kasser og ting og sager alle vegne. Det kræver særdeles stor opfindsomhed at finde plads til det hele, men det lykkes vel til sidst. De første puslespilsbrikker ER heldigvis faldet på plads...

Så det skal ikke undre nogen, at jeg er lidt fraværende på bloggen i denne måned. Jeg skal nok være mere nærværende i november. Når alt er faldet på plads, når min mor er flyttet ind, når kattene har ædt hinanden, og der igen er faldet ro over lejren.

Lige nu virker det MEGET tillokkende med lidt ro i tilværelsen... :-)

9 kommentarer:

Ellen sagde ...

Puhhha, og I har oven i købet huset til salg... Du trænger vist snart til ferie - tror du ikke, du kan slippe af sted med at snuppe bare et par dage i England?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Du KAN lige tro, at jeg ville, hvis jeg kunne.... ;-)

Lisbeth sagde ...

Jeg føler med dig..:-)
Det er hårdt at pakke et helt hus ned, du kan tro jeg har prøvet det mange gange.
Jeg håber at I kan finde lidt tid til nogen hyggeaftner nu når din mor flytter ind.
Og når I samtidigt har jeres eget hus tilsalg skal man være klar til visning for ev. købere.
Puha det er ikke sjov så længe det står på.

Knus fra Lisbeth

Madame sagde ...

Jeg håber, at kattene vænner sig til hinanden i stedet for at æde hinanden, Mia ;)
Pyha, det er en hård tid for jer med huse, der sælges, og din mor, der flytter ind ...

mette b sagde ...

Jeg ønsker dig nogle gode oktoberdage med oaser af fred og ro, så du kan komme godt igennem.
Ja, og så håber jeg da heller ikke at kattene æder hinanden :/

Kram fra
mette

Rejen sagde ...

Ih du godeste, du har da travlt, husk nu at passe på dig selv...

Bente sagde ...

Det lyder da også som noget af en mundfuld! Pøj pøj med det - og god weekend ... hvis du har tid til at holde den ;-)

Annette's space sagde ...

Hold da op. Du har da udfordringerne stillet op på rad og række!!!
Jeg ønsker dig stille stunder ind imellem...

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Tit og ofte går det ikke så galt som frygtet Mia, tværtimod så mon ikke det også kommer til at gælde i dit tilfælde. Held og lykke.