Min søde kat fik gigt, da hun var ti år gammel. Hun kan selvfølgelig have haft det før, men jeg opdagede det først, da hun begyndte at humpe. Jeg bemærkede også, at hun krympede sig, når jeg rørte et bestemt sted på ryggen.
Dyrlægen mente, at det var gigt, og efter at have prøvet forskellige medicinske præparater, der ikke hjalp, og nogle naturlige, der heller ikke rigtig hjalp, begyndte jeg at undersøge alternative metoder. Jeg fandt ud af, at akupunktur i nogle tilfælde kunne være en god idé.
Så jeg fandt en dyrlæge, der kendte til akupunktur, og tog Puskis med til hende. Til min store overraskelse sad Puskis helt stille under behandlingen; ja, hun faldt faktisk i søvn. Så det var tydeligvis behageligt, og jeg havde indtryk af, at det hjalp hende.
Efter nogle uger foreslog dyrlægen, at Puskis fik lagt guld ind. Det er ganske små guldstykker, der sidder de "ømme" steder og fungerer på samme måde som akupunkturnåle. Men påvirkningen er så konstant i stedet for sporadisk.
Jeg gik hjem og læste om det, og vi besluttede os for at gøre forsøget. Det har vi aldrig fortrudt. Og jeg glemmer aldrig den glæde, der strålede ud af Puskis første gang, hun skulle gå en tur. Det gjorde ikke ondt! Hun kunne faktisk LØBE uden at det gjorde ondt! Så hun løb og løb rundt i haven.
Da al bedøvelsen havde fortaget sig, gik det ikke helt så fint, og dyrlægen fortalte så (nu), at der ville gå nogle måneder - måske endda et halvt års tid - før guldet for alvor hjalp...
Men selv om der gik 4-5 måneder, før jeg kunne se den store forskel, så har guldet tydeligvis hjulpet. Puskis humper ikke mere, og hun ømmer sig ikke, når jeg rører hendes ryg. Hun kan gå normalt. I mellemtiden er hun blevet 16 år, så på nuværende tidspunkt har hun i hvert fald haft 5 gode år.
Og de er alle pengene værd! ;-)
13 kommentarer:
Du har virkeligt strukket dig meget langt for din kat. Men 10 år jo heller ingen alder for en kat, så selvfølgeligt skulle forsøget da gøres. 5 gode år kommer jo ikke skidt tilbage.
Hvordan har Puskis det så i dag ?
Knus
Mia det er virkelig dejligt at læse at du har valgt at gøre så meget for Puskis, og at det har hjulpet på smerterne. Der er nok ikke mange der ville have strukket sig så langt. For mit eget vedkommende ville jeg nok aldrig have tænkt tanken om alternativ behandling for en kat.
I må have en god weekend alle sammen, og miau fra Bumle til Puskis :-)
Hvor fint at du gjorde alt det for Puskis, men man kan jo heller ikke lide at ens dyr har ondt og lider...Fint at det har hjulpet med lidt guld indlagt.;-D..
Sikke dog en dejlig historie om Puskis, der blev hjulpet! Jeg var slet ikke klar over, at dyrlæger også lægger guld ind, Mia. Og her kan man jo ikke tale om placeboeffekt - det hjælper bare!
Puskis er meget heldig at bo hos dig :-)
Sikken en dejlig historie. Jeg troede at vores Wurst havde gigt og tog den til dyrelægen i denne uge. Den havde stofskifte sygdom og skal spise piller resten af livet. Det er lige før jeg ønskede at de var gigt så vi kunne behandle den en gang for alle som Puskis.
Den ser ellers super frisk og dejlig ud.
Tænk, 16 år. Den holder sig da flot ;-)
Selvfølgelig er din kat guld værd - på alle måder. Jeg kan huske at ældre folk før i tiden fik guldkuren, men jeg troede egentlig at det var en forældet behandlingsform, ha, så lærte jeg noget nyt igen i dag.
Annette's Space: Puskis er jo blevet en ældre sag efterhånden, så hun er døv og ser mindre godt. Men foreløbig er hun ellers en sej kat... ;-)
Inge: Poteklap til Bumle fra Puskis... :-) Jeg vidste nu heller ikke det med akupunktur til katte, men jeg fandt tilfældigvis en bog om gigtkure til dyr, og den ledte mig på sporet...
Reje: Ja, den kur kan varmt anbefales, og jeg har senere mødt flere dyrlæger, der har brugt den med stor succes... :-)
Madame: Nej, det er nemlig sjovt, du siger det. Der er ingen placebo effekt her, så det MÅ jo virke... ;-)
Havehyrde: Ja, det var godt nok en dyr (ha ha) behandling, men det kan det andet jo også blive i længden.... Jeg håber, at din Wurst får det bedre med pillerne... ;-)
Sussi: Man bruger også det med at lægge guld ind hos mennesker - og nu ved jeg i hvert fald, at det virker fint. Hvis jeg skulle få brug for det en dag... ;-)
Dejlig historie om din elskede kat, Mia. Jeg kender godt til at lægge guld fra hundeverdenen og har hørt mange solstrålehistorier. Det er så skønt, når det lykkes! Og når man tør tænke alternativt.
Herligt, at missen har fået så mange ekstra gode år! :)
Ha' en fin lørdag. Her stormer det, så taget er ved at lette!
Dejlig historie! Jeg anede ikke, at man brugte guld til dyr, men hvorfor dog ikke? Jeg har hørt om flere, der har haft glæde af indopereret guld i forbindelse med diskusprolaps.
Vores hund, Rufus, fik konstateret hofteledsdysplasi, da han var 7 år. Han fik lagt 3 guldstykker ind i hver hofte ved en kikkertoperation og viste ingen symptomer på sygdommen før 5 år efter, hvor han var 12 år.
Det er dejligt at læse, at Puskis også har glæde af sin operation :-)
Egentlig mærkeligt, at man ikke benytter samme metode til mennesker med ledsmerter...
Megan: Ja, man tænker sjældent alternativt, når det drejer sig om dyr - og det ER også lidt svært at bedømme, om en behandling rent faktisk virker. Men her var det tydeligt nok... ;-)
Lotte: Nej, jeg vidste det heller ikke selv, før jeg blev ledt på sporet via en bog om alternativ dyrlægebehandling. Men det var godt, at jeg opdagede det... :-)
Lone: Ja, jeg har hørt mange gode historier om hunde, der blev hjulpet med indlæggelse af guld. Det er så skønt, at det kan lade sig gøre - og at det rent faktisk hjælper. Gør man mon ikke det samme med mennesker? Synes, at jeg har hørt det...?! ;-)
Det var da en fantastisk historie. Og det er dejligt at du fortæller om det, så vi andre kan få glæde af din erfaring. Jeg tænker med skræk på den dag mine skattebasser får den slags skavanker!
Send en kommentar