torsdag den 9. juni 2011

Reklamer er ikke, hvad de har været...


Da min rare mand begyndte sin karriere i reklamebranchen, var der mange gode reklamer at finde. Sådan nogle, hvor man lidt misundeligt tænkte: "Øv, hvorfor har jeg ikke fundet på det"!

For man kan sige meget om reklamer, men enkelte af dem er altså ren kunst. Genialt udtænkt og elegant udført. Det har selvfølgelig også meget med produktet at gøre, for det er givetvis nemmere at frembringe noget flot, når det drejer sig om is eller whisky end om palleløsninger.

På et tidspunkt i vores yngre dage havde vi en stor lejlighed, og her indrettede jeg entreen som "reklame-galleri". De bedste reklamer fra de bedste magasiner blev skåret ud og sat i glas og ramme, og det så både sjovt og smart ud.

Nu har min smag i indretning ændret sig, så jeg har ikke længere reklamer på væggene i "privaten". Men i dag ville jeg nok også have sværere ved at finde nogle, jeg havde lyst til at hænge op. Jeg opdagede dog denne her i et engelsk magasin, og jeg må sige, at den fristede... På flere måder...  ;-)

9 kommentarer:

Loppe sagde ...

Enig enig !!!

Kender du Guinness-reklamerne ???

Dem kan jeg ret godt li´ ...

Kig her
http://www.guinness.com/en-row/AdsGallery.html?adsclass=classic

Især synes jeg godt om serien *My Godness My Guinness*...

Hva´siger du ??

Knus og KH
Loppe

Lene Megan sagde ...

Jeg kan godt lide reklamer med humor. Når det nu skal være! ;)

Ha' en dejlig dag. Håber at solen vil skinne, jeg tænkte på en havedag, men nu kan jeg se ret så mange skyer sejle over himlen ...

Knus

Madame sagde ...

Ja, reklamer kan være utroligt fascinerende og smukke, nærmest kunstværker. Jeg holder meget af især ældre reklamer, som siger noget om en tidsepoke.
Reklamen for chokoladeisen, du har fundet her, er rigtig flot, og meget fristende :-))

Rejen sagde ...

Flot reklame af isen, og reklamer med bare lidt "sjæl" er nu bedst, og det har mange af de "gamle"..;-D

Helle K. sagde ...

Mon der findes et chokoladecenter i hjernen? Hvis der gør, så påvirker den reklame lige netop det center :)

Sussi / Sussinghurst sagde ...

uhm, lækker reklame. Jeg holdt af den romatiske reklame-serie for kaffe -arhhhhh, det er vist forresten mange år siden :-)

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Tak for link; jeg har studeret og givet det videre til min rare mand også. De er da herlige, de reklamer - og jeg synes også, at "goodness" reklamerne er de bedste. I det hele taget har Guinness lavet mange gode reklamer - og reklamefilm - i tidens løb. :-) Knus

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Ja, reklamer med humor er reklamer man husker, synes jeg. Jeg håber, at du har haft en dejlig dag; jeg har været på tur hele dagen og vejret var så skønt! Knus

Madame: Man lavede så gode reklamer dengang - jeg forstår egentlig ikke, hvorfor der nu er så langt imellem dem. :-)

Reje: Ja, de gamle reklamer er de bedste. Vi abonnerede engang på reklamefilm (som en slags "studieobjekt") - og der var altså perler imellem, som vi stadig kan se med stor fornøjelse... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Helle: Jeg er helt sikker på, at der findes sådan et center. Reklamen virkede også rigtig fint på mit... ;-)

Sussi: Jeg kan ikke huske nogen romantisk reklameserie...? (Jeg burde kunne, også selv om det er længe siden... ;-) )