tirsdag den 14. juni 2011

Vores allerførste ferie


Vores allerførste "rigtige" tur til England bestod faktisk af to. Der var nemlig så mange herlige steder at vælge imellem, at vi slet ikke kunne bestemme os og endte med at bestille en uge i Dorset og en uge i Shropshire. Vores rejser dengang havde et behersket budget, for vi var unge og havde ikke så meget at rutte med. Men sparsomme midler er ingen hindring, hvis man kan rejse uden for højsæsonen, og den første uge blev tilbragt på et gammelt manorhouse fra 1887, hvor hele den øverste etage var indrettet til ferielejlighed.

Lejligheden var lettere slidt, men vældig hyggelig, og det allerbedste var efter min mening alle de svaler, der havde reder under taget. Fra vinduerne kunne man se helt ind i deres reder, og jeg tilbragte timer med at stå med næsen mod ruden og betragte de utrættelige forældre, der kom med mad til de skrigende unger.

Hvorfor jeg fortæller det nu? Joohhh, jeg kom til at tænke på det, fordi jeg tager til England i morgen. Vi lader den herboende familie passe hus og fugle - og så drager min rare mand og jeg afsted på en hårdt tiltrængt ferie... ;-)

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ah det lyder vel nok dejligt. Rigtig god ferie til jer.

Rejen sagde ...

Nej man behøver ikke at have en masse penge for at holde nogle dejlige ferier, heldigvis...God tur til dig og din mand...;-D

Lavendel sagde ...

Ønsker jer alt godt - en tiltrængt ferie....NYD det - knus

Kirsten sagde ...

Rigtig god ferie.

Kisser sagde ...

Ih, hvor skønt. Nyd det alt hvad I kan.

Inge sagde ...

Nej man kan sagtens komme ud og opleve uden at det behøver koste en formue.. :-) I må have en dejlig ferie..

Havehyrden sagde ...

Lyder rigtig dejligt, gid det var mig;-)
God ferie

Frk. Anemone sagde ...

Rigtig god ferie. Om knap 4 uger er det vores tur...til Englandsferie.

Ulla

Sussi / Sussinghurst sagde ...

åh, åh, åh - hvor skønt - ha' en rigtig dejlig tur.

Madame sagde ...

Rigtig god ferie, Mia - klem!

Ellen sagde ...

Rigtig god ferie - jeg glæder mig til at høre om, hvad I ser og oplever. Om tre uger er det vores tur, så du har måske nogle gode forslag :-)

Gowings sagde ...

Jamen, så rigtig god ferie i det engelske.

Annette sagde ...

Kære Mia, ja desværre er jeg alt for sent på den til at ønske jer en rigtig god ferie. Men jeg håber, at I nyder det.

Jeg er nu endelig opdateret med hvad der er sket på din skønne blog siden sidst. Blandt andet har jeg set, at du også skal til/har været i Brugge ☺.

Jeg glæder mig til, at der måske kommer et indlæg fra ferien.