Min svigermor er superdygtig til at strikke, og det er jeg ikke! Men hver gang jeg besøger hende, ser jeg med slet skjult misundelse på bunkerne med strikkegarn, for det lokker nu lidt.
Håndarbejde har aldrig været min stærke side. Jeg husker tydeligt, at jeg som regel kun nåede den ene af et par handsker eller sokker i skolen, og når årsafslutningens udstilling oprandt, blev min ene handske gemt af vejen omme bag de andres pragteksemplarer. Eller året efter, hvor jeg skulle sy en badejakke med hætte, og knapperne og lommerne manglede. Jamen, der var jo ikke så meget tid - og bortset fra de små detaljer var jakken skam fin, og jeg brugte den selv...
Som nygift dukkede strikkelysten op igen, og på det tidspunkt fik jeg endda gjort projekterne færdige. De var måske ikke så fantastisk kønne, men de var klar til brug - og de var dejligt varme. Jeg sled adskillige sweatre op, for de var gode i haven og herlige under en vinterjakke, og dér kunne de jo heller ikke ses. Som regel blev de nemlig lidt for store og lidt for skæve i sømmene, men pyt - hvorfor hænge sig i den slags petitesser...
Men nu dukker lysten altså lidt frem igen. Det skal ikke være noget med yndigt babytøj eller noget med hulmønstre til mig - den slags er svigermors gebet. Men en nem sweater eller endnu bedre en cardigan med lutter ret- eller glatstrik; det kan jeg da finde ud af. Og så har jeg noget at pusle med de næste 3-4 år... ;-)
10 kommentarer:
Hvis vi havde gået i samme klasse, havde du fået kamp til stregen om sidstepladsen i håndarbejde :-)
Det kommer også indimellem over mig, det der med at strikke, men jeg gider ikke strikke noget, som kun kan bruges som arbejdstøj. Den slags kan købes billigere, og så kan man bruge sin kostbare til at gøre det, man er bedst til, alternativt til at blive bedre til noget (evt. til at strikke) - synes altså jeg ;-)
Rasmine: Jeg forstår godt, hvad du mener - men ind i mellem er det rart og hyggeligt at beskæftige sig med noget bare for sjovt. Ligesom når jeg maler billeder, der ved Gud heller ikke er kunst på et højt plan... ;-)
Nu er det min tur til at forstå, hvad du mener - og dog, ikke helt. Selvfølgelig er det rart at lave noget bare for sjov, men strikke en hel sweater? Det tager ikke så lidt længere tid end at male et amatørbillede, eller er der noget, jeg helt har misforstået?
Rasmine: Så en lille sweater da?! ;-)
hi hi grinede af din beretning om håndarbejdstime-resultaterne, jeg var også uhyggelig dårlig til det -
jeg strikkede bagvendt, og min natkjole i bæk og bølge var den eneste uden krave og med slids foran - jeg havde klippet den forkert.... dobbelt pinligt fordi min mor "syede for folk" - deriblandt for håndarbejdsfrøkenen, hun kunne ikke rigtig forstå, at æblet var faldet så langt fra stammen. Jeg blev dog bedre med årene :-)
Sussi: Åh, hvor godt at høre, at jeg ikke var den eneste håbløse... Jeg blev så også lidt bedre med alderen; jeg strikkede blandt andet en sweater til min rare mand, og den blev dobbelt så stor, som den skulle have været. Men den var varm og god, og han var i militæret dengang, så han kunne bo i den, når han var på øvelse... ;-)
Hvorfor søren havde jeg ikke gættet, at det var Bornholm ☺.
Søde Mia, tro mig du er ikke den eneste, der har kæmpet brave kampe med sy- og strikketøj i skolen. Jeg hadede de timer af et godt hjerte.
Men mange års arbejde i vagter satte skub i skaberlysten og nu skal jeg bestemt have gang i op til flere strikketøjer på en gang, plus at lysten til at sy eget tøj igen pusler lidt under overfladen.
Hvad jeg vil fortælle med dette er, at det sagtens kan lade sig gøre og jeg er helt sikker på, at du vil kunne strikke en skøn trøje på mindre tid end 3 - 4 år ☺.
Em skøn mandag til jer derovre på solskinsøen.
Hvor er det dejligt, at du har fået lyst til at strikke! Jeg har også i årevis haft et anstrengt forhold til håndarbejde, men når jeg ser, hvad andre frembringer, får jeg lyst til at gå i gang. Og hvis et projekt må tage 3-4 år, kan jeg godt være med ;O)
Annette: Tak for dine opmuntrende ord! Jeg har siddet her med svigermors garnrester og øvet mig, og nu er jeg sikker på, at der skal være et vinterprojekt skal sættes i gang inden længe... ;-)
Madame: Jamen, der er jo ingen hast, når det bare er for hyggens skyld. Nu har jeg siddet her og strikket på et stykke med forskellige garnrester - bare for sjov - og jeg overvejer at sy det sammen til en mobiltelefonholder til min rare mand. Det truer jeg i hvert fald med, når han er for fræk... ;-)
God ide :-) - og det er da bare med at få kastet sig over genopfriskningen, mens du har svigermor til at hjælpe dig, hvis der skulle vise sig nogle hurdler.
God fornøjelse :-)
Send en kommentar