Jeg ved det! Jeg er lidt af en spillefugl! Men kun lidt, for jeg spiller mest om vinteren og især i juleferien...
Men det er så lige før, jeg glæder mig til jul - for der er kommet et nyt Nancy Drew spil til computeren. Hør bare her:
Nancy skal til Tyskland for at undersøge nogle mystiske observationer af et uhyre, der har terroriseret et øde beliggende slot i Bayern. Lokale legender fortæller om et væsen, der hærgede området nogle århundreder tidligere og endda var årsag til en ung kvindes død, før uhyret forsvandt uden spor. Kan du, som Nancy Drew, afsløre uhyret, før du selv lider samme frygtelige skæbne?
Ja ja, jeg ved godt, at jeg på et eller andet tidspunkt for ret mange år siden indtrådte i de voksnes rækker, men jeg er altså barn endnu... i hvert fald hvad spil angår... :-)
6 kommentarer:
Det lyder rigtig sjovt. Jeg elsker også at spille. Det tror jeg ikke man kan blive for gammel til.
Bænken fra dit forrige indlæg er bare skøn :)
Mette: Ja, er det ikke en skøn bænk? Man får særdeles meget lyst til at sidde lige dér...
Jeg tror heller aldrig, at man bliver for gammel til leg og spil. Heldigvis for det! ;-)
Det lyder hyggeligt med din glæde ved computerspil :-) Jeg kender en del, der deler din lidenskab, men jeg har aldrig selv set lyset ;)
Du skulle næsten lave en artikel til SKØNNE DAGE om Dragørs gamle bydel! Den er helt vidunderlig i øjeblikket med alle de blomstrende stokroser ...
Håber du kommer til blogtræffet på søndag, klem :-)
Madame: Ja, dit indlæg i dag har sandelig inspireret mig, og selvfølgelig skal der en artikel i SD. Jeg har altid elsket Dragør, som jeg tit har besøgt. Uh, jeg håber også, at jeg kan komme på søndag, men jeg er bagud med bladet - blandt andet fordi der jo (heldigvis da) med mellemrum kommer besøgende for at se på vores hus. Ting tager tid, ved du... ;-)
Jeg elsker også at spille, men jeg har tidsrøvere nok i forvejen, så jeg tror, jeg springer over denne gang... får jeg først begyndt, er jeg svær at stoppe :-)
Ellen: Ja, tidsrøvere er der nok af. Denne her er bare en sjov én af slagsen, synes jeg. Og når det kun sker et par gange om året, så går det alligevel... ;-)
Send en kommentar