Kender du det? Når man går tur i aftenmørket eller kører forbi i bil og lader tankerne vandre, mens man passerer det ene optændte vindue efter det andet. Hvert vindue afspejler et lille glimt af det liv, der leves bagved.
Og i går aftes på vej gennem Ystad sad jeg igen lidt fjern i tankerne og kiggede på huse, vinduer, mennesker, som vi passerede. Nogle af de gamle huse i byen var så hyggelige med småsprossede vinduer, og jeg kunne tydeligt fornemme varmen og trygheden derinde.
I etagebyggeriet opfangede jeg et glimt af en TV-skærm, der må fylde det meste af væggen, og lysskæret i stuen afslørede, at kun fjernsynet var tændt. Det fylder måske ikke kun på væggen, men også i den pågældendes liv?
Andre småkig viser overfyldte bogreoler, lyserøde teenageværelser, vægge med moderne kunst eller mørkerøde fløjlsgardiner og potteplanter. Bittesmå afspejlinger af de mennesker, der bor der. Små bidder af liv, som man kan digte videre på...
Hvis nogen går forbi ude på min vej og kigger ind til mig, vil man se, at jeg har hyggelige lamper tændt i hvert et stuehjørne. At der hænger en luftballon i dukkestørrelse i mit vindue. At jeg sidder i sofahjørnet med benene oppe og skriver på en laptop. At lyset er tændt i køkkenet, hvor den rare mand laver te til os. Små bidder af mit liv, som man frit kan digte videre på, hvis man ellers vil.
Gad vide, hvor tit man rammer rigtigt?? :-)
9 kommentarer:
Det kender jeg godt. Hvert vindue har sin egen lille historie. Som børn kom vi forbi et sjovt lille hus, når vi skulle til vores bedsteforældre. Jeg kan ikke mindes, at vi så mennesker ved det, men vi digtede, så det var en fryd.
Kender du 'Det gule hus' af Grethe Janus Hertz? Der er lidt af den samme fornemmelse, når man kigger ind i de små lejligheder. (http://www.saxo.com/dk/item/grete-janus-hertz-det-gule-hus.aspx)
Jeg synes også det er spændende at se hvordan andre lever; det taler til nogle drømme om at se mig selv i andre rammer og med andre livsvalg.
Ja, det kender jeg også Mia, der er vist lidt af en vindueskigger i os alle :-) Straks kan jeg høre Anne Linnets smukke 'Glor på vinduer' ...
Mon ikke de fleste af os, undrer og tænker over hvordan mon livet er bag andres vinduer..Jeg kigger også ind og filosoferer lidt over hvem mon bor der..;D
Du kan tro, jeg også er vindueskigger - på den gode måde. Og jeg skal fortælle dig "en hemmelighed" - man ser SÅ godt ind af folks vinduer fra hesteryg ;-)
Når det er sagt, synes jeg dog, der er en kedelig tendens til, at moderne hjem er skrækkeligt upersonlige og kolde, og det har taget meget af min lyst til netop vindueskiggeriet.
Det er da også en fornøjelse at "kigge" ind fra vejen i folks hjem, på en aftens tur. Jeg tror man automatisk "digter" lidt videre på det man ser. Smukt billede du har sat ind. Er det din mands kreation :)
Susanne: Der er visse huse, der virkelig kan sætte fantasien i sving. Nok især dem, der er lidt specielle - ligesom det lille hus, du nævner. Mmmm, jeg elsker den slags huse... ;-)
Ditte: Nej, jeg kender ikke "Det gule hus", men det kunne godt lyde, som om jeg burde... Jeg vil checke dit link og se efter bogen på biblioteket. Tak for tippet... :-)
Madame: Ja, jeg tror ikke, at jeg er alene om det... :-) Og på en eller anden måde har det altid givet mig en dejlig tryg fornemmelse at se, at der er liv og stemning indendøre...
Reje: Jo, vi er sikkert mange, der kigger vinduer. Fantasien kan virkelig komme i sving, når man ser et sjovt og anderledes vindue... :-)
Deborah: Ja, selvfølgelig ser man meget bedre fra hesteryg... ti hi
Jeg synes også, at mange hjem virker ret så kedelige og meget ens, men heldigvis er der stadig nogle, der forstår at indrette sjovt og personligt :-)
Havehyrde: Nej, det er ikke min rare mand, der har tegnet dette her, men det kunne det ellers godt have været. Dette her er fra mit efterhånden ret omfattende købe-billedarkiv... ;-)
Der er vist lidt af en voyeur i os alle - og jeg tror da, at vi rammer temmelig rigtigt i vores bedømmelser af indvånerne... der er ikke meget, der afspejler ens personlighed mere end ens hjem :-)
Send en kommentar